UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 227: MFU spm. om at oplyse, om de børn, der hjemmeundervises i Danmark, tilhører særlige religiøse grupperinger, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

UNDERSØGELSE AF HJEMME-

UNDERVISNING, FRAVÆR OG

BØRN UDEN FOR UNDERVIS-

NINGSTILBUD

RAPPORT TIL UNDERVISNINGSMINISTERIET, MARTS 2018

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 227: MFU spm. om at oplyse, om de børn, der hjemmeundervises i Danmark, tilhører særlige religiøse grupperinger, til undervisningsministeren

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

3.2

4.1

4.2

5.2

7.1

7.2

7.3

EXECUTIVE SUMMARY

INDLEDNING

FRAVÆR

Omfang af og årsager til fravær

Praksis i forhold til fravær

BØRN UDEN FOR UNDERVISNINGSTILBUD

Omfang af og årsager til børn uden for undervisningstilbud

Praksis i forhold til børn uden for undervisningstilbud

SYGEUNDERVISNING

Omfang af og årsager til sygeundervisning

Praksis i forhold til sygeundervisning

HJEMMEUNDERVISNING

Omfang af og årsager til hjemmeundervisning

Praksis i forhold til hjemmeundervisning

TVÆRGÅENDE PERSPEKTIVERING

OM UNDERSØGELSEN

Spørgeskemaundersøgelse i kommuner

Interview med kommunale konsulenter og skoleledere

Kvantitative analyser af fraværsdata

0. EXECUTIVE SUMMARY

Rambøll Management Consulting har i januar til marts 2018 gennemført en undersøgelse af hjemmeun-

dervisning, fravær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud for Undervisningsministeriet.

Undersøgelsens

overordnede formål

er at afdække omfanget af og årsager til hjemmeundervisning,

fravær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud samt kommuner og skolers praksis på

de fire områder, herunder bl.a. praksis for tilsyn med hjemme- og sygeundervisning og praksis med re-

gistrering og opfølgning på fravær blandt eleverne.

Undersøgelsen indikerer, at der er en

tæt sammenhæng mellem flere af undersøgelsens temaer.

Det gælder særligt for fravær, sygeundervisning i hjemmet og børn, der i lange perioder reelt ikke mod-

tager undervisning. Her drejer det sig i mange tilfælde om elever med samme typer af problematikker

men i forskellige faser af problemudviklingen. Ifølge kommuner og skoler i undersøgelsen kan fravær

–

hvis der ikke sættes rettidigt ind

–

således udvikle sig først til et behov for sygeundervisning, fordi tegn

på fx angst og skolevægring ikke identificeres tidligt nok, og dernæst til langtidsfravær, der betyder, at

eleven i lange perioder reelt ikke modtager undervisning, selvom eleven er indskrevet i et skoletilbud.

Undersøgelsens datagrundlag

•

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i alle landets kommuner med en

svarprocent

på

86,7 pct. svarende til 85 ud af 98 kommuner.

Spørgeskemaet er udfyldt af konsulenter, der

ifølge kommunerne selv fungerer som videnspersoner på de fire områder. I mange tilfælde har

flere konsulenter besvaret spørgeskemaet i fællesskab.

Opfølgende interviews med

11 kommunale konsulenter.

Kommunerne er udvalgt på bag-

grund af tentative analyser af spørgeskemaundersøgelsen. Der er i udvælgelsen lagt vægt på, at

kommunerne har brede erfaringer inden for undersøgelsens fire temaer. Derudover har vi i ud-

vælgelsen sikret geografisk spredning og variation i forhold til kommunestørrelse.

Interviews med skoleledere på

18 almene folkeskoler, 5 specialskoler og 4 friskoler.

Inter-

views med skoleledere på friskoler har kun fokus på sygeundervisning. Skolerne er udvalgt med

afsæt i fraværsdata fra STIL. Der er både udvalgt skoler, der de seneste tre år har stabilt høje

fraværstal, og skoler, der har formået at reducere fraværet over de sidste tre år. Derudover sik-

rer udvælgelsen variation i skolestørrelse og geografi.

Fraværsdata fra STIL

fra skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Data er udeluk-

kende på aggregeret niveau og omfatter bl.a. gennemsnitlige samlede fravær og fravær opdelt

på fraværstyper (sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær). Oplysninger om herkomst på

aggregeret niveau er også medtaget.

•

1/52

FRAVÆR

•

Det gennemsnitlige fravær pr. elev varierer på tværs af kommunerne.

I kommuner med det

laveste fravær pr. elev har hver elev mellem 7-10 fraværsdage i skoleåret 2016/2017, mens elever i

kommuner med det højeste fravær hver har 14-16 fraværsdage. Samlet set er det gennemsnitlige

fravær pr. elev i skoleåret 2016/2017 på 5,6 pct., hvoraf 3,2 pct. er sygefravær, 1,5 pct. er lovligt

fravær og 0,9 pct. er ulovligt fravær.

Sygdom, manglende motivation og psykiske udfordringer som fx angst hænger ifølge

kommuner og skoler sammen med højt fravær.

Også sociale problemer i hjemmet og sociale

udfordringer i skolen opleves som primære årsager til højt fravær. Typisk er der tale om meget

komplekse problemer hos eleven.

Fravær blandt indvandrere og efterkommere er lidt højere end elever med dansk her-

komst.

Hvor elever med dansk herkomst gennemsnitligt er fraværende 11 dage ud af 200 skole-

dage, har efterkommere

omkring 13 fraværsdage og elever med indvandrerbaggrund

14 fraværs-

dage i skoleåret 2016/2017.

Registreringspraksis i forhold til fravær varierer betydeligt.

Det gælder både indenfor og på

tværs af kommuner og skoler. Eksempelvis er der stor forskel på, hvordan lovligt og ulovligt fravær

defineres, ligesom at ikke alt fravær nødvendigvis registreres. Mange kommuner og skoler har dog

revideret deres fraværspolitik inden for det seneste år. Det skyldes, at praksis med registrering af

og opfølgning på elevers fravær har været mangelfuld.

Store forskelle i definitioner af højt fravær.

En tredjedel af kommunerne i undersøgelsen har

ikke en fast definition af højt fravær, mens der er store forskelle på tværs af de resterende kommu-

ner. Eksempelvis definerer nogle kommuner højt fravær som 2 fraværsdage om måneden, mens an-

dre definerer det som 15 fraværsdage om måneden. I andre tilfælde defineres højt fravær som fra-

vær, der overstiger det gennemsnitlige fravær i kommunen eller 10 pct. for hele klassen. Definitio-

nen af højt fravær er ofte rettesnor for, hvornår kommuner og skoler igangsætter indsatser for at

mindske omfanget af fravær. Ovenstående indikerer derfor, at der er stor forskel på, hvornår der

lokalt sættes ind overfor fraværsproblematikker hos eleverne.

Alle kommuner i undersøgelsen gennemfører indsatser for at nedbringe omfanget af fra-

vær.

Typisk er indsatsen tværfaglig og involverer ressourcepersoner på skolen og i skoleforvaltnin-

gen som AKT-vejledere, PPR-konsulenter og skolepsykologer. Omkring to tredjedele af kommunerne

gennemfører derudover supplerende undervisning, og omkring halvdelen af kommunerne i undersø-

gelsen monitorerer fravær på kommunalt plan og orienterer skoleledelsen ved bekymring.

•

Der er et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til

langtidsfraværende elever,

der

reelt

ikke modta-

ger undervisning, selvom de

formelt

er indskrevet i et undervisningstilbud. Der er tale om elever med

meget svære fraværsproblematikker, der som følge heraf i praksis står uden for et undervisningstilbud.

Aktuelle undersøgelser indikerer også, at der er en udfordring med langtidsfraværende elever på mange

skoler

. Disse elever kan potentielt skjule sig i de gennemsnitlige fraværsstatistikker, ligesom at ikke

alle elever med langtidsfravær nødvendigvis opspores. Det må fx formodes at være tilfældet, hvis skoler

og kommuner ikke har en systematisk registrerings- og opfølgningspraksis i forhold til elever med lang-

tidsfravær. Derfor undersøges denne problematik kvalitativt i temaet nedenfor, der handler om børn

uden for undervisningstilbud.

Efterkommere defineres som elever, der ikke er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er hverken født i Danmark eller har

dansk statsborgerskab. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, klassificeres deres børn ikke

som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre deres udenlandske statsborgerskab, klassificeres deres børn som efterkommere.

Elever med indvandrerbaggrund er født i udlandet. Ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

DR Nyheder (2018):

Elever med angst og tung social arv udebliver fra skole.

Artiklen kan findes

her.

2/52

BØRN UDEN FOR UNDERVISNINGSTILBUD

Børn, der i lange perioder reelt ikke modtager undervisning

Undersøgelsen har haft et særskilt fokus på at afdække skoler og kommunernes registrerings- og op-

følgningspraksis i forhold til elever, der har så meget sammenhængende fravær, at de reelt ikke modta-

ger undervisning, jf. også ovenfor.

•

Der er forskel på kommuner og skolers vurdering af omfanget af elever, der grundet lang-

tidsfravær reelt ikke modtager undervisning.

Selvom de fleste skoler i undersøgelsen registre-

rer elevfravær systematisk og oplysningerne dermed er til rådighed for kommunen, tyder det på, at

der er forskel på kommuner og skolers vurdering af omfanget af børn, der har så meget fravær, at

de reelt ikke modtager undervisning. Der er en tendens til, at skolelederne vurderer omfanget af

børn, der reelt ikke modtager undervisning, højere end kommunerne.

Kommunerne har typisk ikke en systematisk praksis i forhold til at opspore børn med

langtidsfravær.

En fjerdedel af kommunerne i undersøgelsen ved således ikke, om der er børn i

kommunen, der grundet langtidsfravær reelt ikke modtager undervisning. Manglende systematisk

opsporing kan være årsagen til, at kommunerne i undersøgelsen vurderer omfanget af børn, der i

lange perioder reelt ikke modtager undervisning, lavere end skolelederne. Generelt tyder det på, at

området er præget af manglende opfølgning.

Når børn, der grundet langtidsfravær reelt ikke modtager undervisning, identificeres, gen-

nemfører størstedelen af kommunerne i undersøgelsen indsatser for at afhjælpe elever-

nes fraværsproblematikker.

Der er typisk tale om helhedsorienterede indsatser, der gennemføres

på tværs af skole- og socialforvaltningen. I nogle tilfælde kan barnets eller familiens problemudvik-

ling dog være så fremskreden, at det primært er socialforvaltningen, der gennemfører indsatsen.

Behovet for at få barnet tilbage i undervisningstilbuddet vil i de situationer ofte træde i baggrunden

til fordel for de socialfaglige indsatser.

•

Børn, der officielt ikke er indskrevet i et undervisningstilbud

Derudover har undersøgelsen også afdækket omfanget af børn, der ikke er indskrevet i et undervis-

ningstilbud i mere end tre sammenhængende uger udenfor ferieperioden. Hensigten er at få et billede af

børn, der i en kortere periode står uden et undervisningstilbud.

•

Omkring 279 børn på landsplan ikke er indskrevet i et undervisningstilbud pr. februar

2018.

Omkring 70 pct. af kommunerne angiver, at de har haft børn uden for undervisningstilbud

inden for de seneste tre år.

Størstedelen af kommunerne vurderer, at omfanget af børn uden for undervisningstilbud

er stabilt eller faldende.

To tredjedele af kommunerne i undersøgelsen vurderer, at omfanget af

børn uden for undervisningstilbud har været stabilt de sidste tre år, mens en fjerdedel af kommu-

nerne i undersøgelsen vurderer, at omfanget er faldende. Under en tiendedel mener, at omfanget er

stigende.

Elever med svære sociale eller psykiske problemer har ifølge kommunerne en tilbøjelig-

hed til oftere at stå uden for et undervisningstilbud end andre elever.

Over to tredjedele af

kommunerne i undersøgelsen vurderer, at elever med svære sociale eller psykiske problemer oftere

står uden et undervisningstilbud end andre elever. Omkring halvdelen af kommunerne i undersøgel-

sen vurderer, at det også gør sig gældende for elever med særlige behov og elever med svag social

baggrund, mens en sjettedel vurderer, at det også gælder elever med ikke-vestlig baggrund.

•

3/52

SYGEUNDERVISNING

Sygeundervisning på hospital, sygehus eller anden institution

•

Omkring 1.734 børn modtager i 2017 sygeundervisning på hospital.

Omfanget af børn, der

modtager sygeundervisning på et hospital er faldet en lille smule de seneste tre år.

Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen angiver, at det er hospitalets ansvar at igang-

sætte sygeundervisning.

I hver femte af kommunerne i undersøgelsen angives det, at det er bar-

nets skole, der har ansvaret for at igangsætte sygeundervisningen, mens det i 1 ud af 10 kommuner

er skoleforvaltningens ansvar. Generelt tyder det på, at der er uklarhed omkring lovgivningens an-

svarsplacering.

To tredjedele af kommunerne i undersøgelsen fører ikke tilsyn med sygeundervisningen

op hospitalerne.

Omkring hver femte kommune fører tilsyn, og det er typisk en skoleleder eller en

lærer fra barnets skole eller en kommunal konsulent, der gennemfører tilsynet. Det er beliggenheds-

kommunernes ansvar at føre tilsyn med sygeundervisning på hospitaler, sygehuse eller andre insti-

tutioner, mens skolelederen på barnets skole i hjemkommunen har ansvaret for at følge op og un-

derrette beliggenhedskommunen, hvis der ikke iværksættes sygeundervisning.

•

Sygeundervisning i hjemmet

•

To tredjedele af skolerne i undersøgelsen har ikke aktuelle erfaringer med sygeundervis-

ning i hjemmet.

Enten har skolelederne ikke kendskab til elever, der har modtaget sygeundervis-

ning, eller også har de ikke oplevet situationer de seneste tre år, hvor det har været relevant at

igangsætte sygeundervisning. Lignende undersøgelser peger på, at ikke alle børn med krav på syge-

undervisning får tilbuddet

. Dette billede bekræftes i undersøgelsen.

Sygeundervisning igangsættes ikke altid, selvom eleven har været syg i 15 skoledage.

Det

er ifølge skolelederne fx tilfældet, når eleven kun forventes at være syg i en kort periode, hvis ele-

ven ligger fagligt helt i top, når sygdommen er meget alvorlig, eller når forældre og elever modsæt-

ter sig sygeundervisningen. Det kan også skyldes, at der går lang tid, før elevens problematik (ty-

pisk psykisk sygdom som fx angst) opdages.

Kun enkelte skoler angiver, at kronisk sygdom kan være årsag til, at elever har brug for

sygeundervisning i hjemmet.

Typisk angiver skolerne psykiske udfordringer som angst og skole-

vægring eller somatiske sygdomme som kræft som årsager til, at elever har brug for sygeundervis-

ning i hjemmet.

Under en femtedel af kommunerne i undersøgelsen har formuleret retningslinjer for,

hvordan sygeundervisningen skal gennemføres.

Generelt er det op til den enkelte skoleleder at

vurdere, hvordan sygeundervisning gennemføres på egen skole. Skolerne løfter opgaven forskelligt.

Knap halvdelen af kommunerne i undersøgelsen fører tilsyn med sygeundervisning i

hjemmet.

Selvom der ikke i lovgivningen er krav herom, fører ca. halvdelen af kommunerne i un-

dersøgelsen tilsyn med sygeundervisning i hjemmet. Der er dog typisk tale om et reaktivt tilsyn, der

primært iværksættes, når og hvis forældre klager over manglende eller utilstrækkelig sygeundervis-

ning i hjemmet.

Økonomi er en udfordring i forhold til sygeundervisning i hjemmet.

Sygeundervisning er

ifølge skolerne en stor økonomisk byrde, der i nogle tilfælde går ud over kvaliteten af undervisnin-

gen for skolens øvrige elever. Omkostningerne til sygeundervisning dækkes således af driften, og

det kan fx indebære, at én lærer må varetage undervisningen i to klasser ad gangen, eller at klas-

sers planlagte tolærerordning afvikles i en periode.

•

Danske Patienter (2016):

Skoleliv med sygdom: Hvilke støtte får børnene?

Undersøgelsen kan findes

her.

4/52

•

Skolerne gennemfører sjældent indsatser for at kompensere for fagligt efterslæb.

Kun få af

skoler i undersøgelsen tilbyder elever med længerevarende sygdomsforløb indsatser, der kan imøde-

komme elevernes faglige efterslæb. Det håndteres ifølge skolerne i den almindelige undervisning via

undervisningsdifferentiering eller i den understøttende undervisning.

HJEMMEUNDERVISNING

•

Omkring 475 børn modtager hjemmeundervisning i skoleåret 2016/2017.

I skoleåret

2014/2015 er der gennemsnitligt 4 børn pr. kommune, der modtager hjemmeundervisning, mens

der i skoleåret 2016/2017 er omkring 5 hjemmeunderviste børn pr. kommune. Omfanget af hjem-

meundervisning er dermed steget de seneste tre år.

Hjemmeundervisning er ifølge kommunerne mere udbredt i ressourcestærke familier end i

andre familier.

Omvendt vurderer kun en meget lille del af kommunerne i undersøgelsen, at hjem-

meundervisning er mere udbredt i ressourcesvage familier og i familier med ikke-vestlig baggrund

end i andre familietyper.

Mistrivsel i skolen eller forældres utilfredshed med skoletilbuddet er ifølge kommunerne

typiske årsager til, at forældre vælger hjemmeundervisning.

At barnet venter på et nyt pas-

sende skoletilbud, samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og skole samt sociale udfordringer i

skolen kan ifølge kommunerne i undersøgelsen også være årsager til, at nogle forældre vælger

hjemmeundervisning. Endelig angiver lidt over en tredjedel af kommunerne, at forældrenes pæda-

gogiske overbevisninger også kan være årsagen til, at børn hjemmeundervises. Det kan fx være en

pædagogisk ideologi som ”unschooling”.

Alle kommuner i undersøgelsen overholder deres tilsynsforpligtelse på området for hjem-

meundervisning.

En fjerdedel af kommunerne i undersøgelsen gennemfører tilsyn med hjemmeun-

derviste børn mindst én gang hvert skoleår, mens en tredjedel af kommunerne fører tilsyn to gange

hvert skoleår pr. hjemmeunderviste barn. En meget lille del af kommunerne i undersøgelsen gen-

nemfører tilsyn mindre end én gang om året.

Hyppighed af tilsyn varierer på tværs af børn i hjemmeundervisning.

Flere kommuner gen-

nemfører tilsyn med hjemmeundervisning ved behov. Vurderer kommunen, at der er behov for en

tættere opfølgning for at sikre, at barnet har den nødvendige faglige, sociale og personlige udvik-

ling, øges antallet af tilsyn. Omvendt reducerer nogle kommuner antallet af tilsyn, hvis det vurderes,

at der ikke er behov for tæt opfølgning, fx når elevens faglige progression vurderes at være tilfreds-

stillende

Tilsyn med hjemmeundervisning har typisk fokus på, om dansk, matematik og engelsk

kan identificeres entydigt i undervisningen.

Derudover har to tredjedele af kommunerne i tilsy-

net fokus på, om der undervises indenfor hvert af folkeskolens fagområder og på undervisningens

kvalitet, mens omkring en fjerdedel af kommunerne undersøger, om demokratisk dannelse er en del

af hjemmeundervisningen. En femtedel af kommunerne i undersøgelsen har i tilsynet fokus på, om

der undervises i folkeskolens obligatoriske emner.

En tredjedel af kommunerne i undersøgelsen har i de seneste tre skoleår oplevet mindst

ét tilfælde, hvor hjemmeundervisningen ikke stod mål med det, der almindeligvis kræves i

folkeskolen.

Der er typisk tale om situationer, hvor det i tilsynet konstateres, at elevens faglige

progression ikke vurderes at være tilstrækkelig. Opfølgningen indebærer typisk et mere intensivt

tilsyn, dialog med forældrene om at kvalificere undervisningen og opfølgende test af elevens faglige

progression. Forbedres kvaliteten af hjemmeundervisningen

•

5/52

1. INDLEDNING

På opdrag af Undervisningsministeriet (UVM) har Rambøll Management Consulting (Rambøll) i perioden

januar til marts 2018 gennemført en undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær, sygeundervisning og

børn uden for undervisningstilbud.

I deres anbefalinger til regeringen peger

ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

på, at der bør sættes systematisk ind mod frafald i grundskolen, hvis flere unge skal komme godt videre

efter grundskolen. Samtidig peger ekspertgruppen på, at omfanget af frafald i grundskolen er underbelyst,

og at der bør igangsættes en undersøgelse, der belyser omfanget af og årsager til frafald i grundskolen.

Når elever ikke kommer godt videre efter grundskolen, kan det skyldes flere forskellige ting. Det kan

skyldes, at eleven har et markant fagligt, personligt og socialt efterslæb grundet et højt fravær eller et

længerevarende sygdomsforløb, der gør, at eleven ikke følger den almindelige undervisning. Det kan også

skyldes, at eleven står helt uden for et undervisningstilbud i en kortere eller længere periode i løbet af

den undervisningspligtige alder.

Ekspertgruppens anbefalinger omhandler elever, som har frafald fra folkeskolen og ikke modtager anden

undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der er dog også elever, som

forlader grundskolen for i stedet at modtage hjemmeundervisning. UVM vurderer, at der også mangler

viden om omfanget af, årsager til og tilsynet med hjemmeundervisning i Danmark.

På den baggrund har UVM igangsat nærværende undersøgelse, hvis

overordnede formål

er at afdække

omfanget af og årsager til hjemmeundervisning, fravær, sygeundervisning og børn uden for undervis-

ningstilbud samt kommuner og skolers praksis på de fire områder, herunder bl.a. praksis for tilsyn med

hjemme- og sygeundervisning og indsatser for at reducere omfanget af fravær og børn uden for under-

visningstilbud.

Undersøgelsens

datagrundlag

omfatter en spørgeskemaundersøgelse i alle landets kommuner, inter-

views med skoleledere og kommunale konsulenter samt fraværsdata fra Styrelsen for It og Læring (STIL)

(se også kapitel 7).

Det er vigtigt at understrege, at kommuner og skoler ikke nødvendigvis har valide kvantitative data for

alle de emner, som undersøgelsen afdækker. Det gælder eksempelvis, når der i spørgeskemaundersøgel-

sen spørges ind til, om hjemmeundervisning er mere udbredt i nogle familier end andre, eller om nogle

elevgrupper er mere fraværende end andre. I dette og lignende tilfælde har vi bedt undersøgelsens re-

spondenter om at svare på spørgsmålene ud fra deres bedste vurdering. Her vil der således være tale om

kommunernes

kvalificerede skøn og estimater

–

og ikke statistisk valide data. Derfor har vi også haft

fokus på at validere kommunernes estimater i interviewene med kommunale konsulenter og skoleledere.

Nærværende rapport består foruden executive summary og denne indledning af fire primære analyseka-

pitler, der præsenterer

undersøgelsens hovedpointer.

Indledningsvis ser vi i kapitel 2 på omfanget af

og årsager til fravær samt kommuners praksis på området. Herefter præsenteres undersøgelsens resul-

tater i forhold til børn uden for undervisningstilbud (kapitel 3), sygeundervisning (kapitel 4) og hjemme-

undervisning (kapitel 5). Kapitel 6 indeholder undersøgelsens tværgående perspektivering, hvor det også

er muligt at læse nærmere om Rambølls vurdering af undersøgelsens datagrundlag. Endelig er det i kapitel

7 muligt at læse mere om undersøgelsens design. Igennem rapporten præsenteres der løbende en række

cases, der illustrerer kommuner og skolers praksis inden for de fire områder, som undersøgelsen belyser.

Svarfordelinger i spørgeskemaundersøgelsen fremgår af

bilagsrapporten.

6/52

2. FRAVÆR

Dette kapitel omhandler fravær og formidler undersøgelsens resultater i forhold til bl.a. omfanget af fra-

vær, typiske årsager til fravær samt kommuner og skolers praksis i forhold til at registrere og mindske

omfanget af fravær blandt eleverne.

Lovgivning i forhold til fravær

Kommuner og skolers praksis i forhold til fravær reguleres i

bekendtgørelse om elevers fravær

fra undervisningen i folkeskolen

. Ifølge bekendtgørelsen har skoler pligt til at kontrollere elever-

nes fremmøde og registrere fravær ud fra tre på forhånd definerede kategorier: sygefravær (fravær

på baggrund af elevens sygdom el.lign.), lovligt fravær (fravær med skoleledelsens tilladelse) og

ulovligt fravær (fravær uden skoleledelsens tilladelse).

Ved ulovligt fravær skal skolen kontakte forældrene og finde ud af, hvorfor eleven ikke er mødt op til

undervisningen. Hvis det viser sig, at fraværet skyldes, at eleven har enten faglige eller sociale pro-

blemer i skolen, er det skolens pligt at forsøge at hjælpe eleven og forældrene med at få løst proble-

merne.

Nedenfor præsenteres undersøgelsens resultater, der handler om fravær. Kapitlet sætter først fokus på

omfanget af og årsager til fravær og dernæst kommuner og skolers praksis i forhold til at mindske fra-

været blandt eleverne. Her belyses kommuner og skolers registreringspraksis også.

Det bemærkes, at der er et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til langtidsfraværende elever, der

reelt ikke modtager undervisning, selvom de formelt er indskrevet i et undervisningstilbud. Der er tale

om elever med meget svære fraværsproblematikker, der som følge heraf i praksis står uden for et un-

dervisningstilbud. Disse elever kan potentielt skjule sig i de gennemsnitlige fraværsstatistikker, ligesom

at ikke alle elever med langtidsfravær nødvendigvis opspores. Det må fx formodes at være tilfældet,

hvis skoler og kommuner ikke har en systematisk registrerings- og opfølgningspraksis i forhold til elever

med langtidsfravær. Derfor undersøges denne problematik under temaet om børn uden for undervis-

ningstilbud, jf. kapitel 3.

Bekendtgørelsen om elevers fravær og undervisning i folkeskolen kan findes

her.

7/52

2.1 Omfang af og årsager til fravær

Det gennemsnitlige fravær blandt folkeskoleelever ligger på 5,6 pct. pr. elev for skoleåret 2016/17. Det

svarer til, at hver elev i gennemsnittet er fraværende 11 dage ud af 200 skoledage. Imidlertid dækker

gennemsnittet over en stor variation

på tværs af kommuner. Det fremgår

Figur 2-1. Samlet fravær blandt folkeskolelever, skoleåret 2016/17

af figuren nedenfor.

I de 25 kommuner med det laveste

fravær pr. elev har hver elev gen-

nemsnitligt mellem 3,5 og 4,9 pct.

fravær i skoleåret 2016/2017. Det

svarer til, at eleverne gennemsnitligt

har 7-10 fraværsdage i skoleåret

2016/2017.

I de 12 kommuner med det højeste

fravær pr. elev har hver elev gen-

nemsnitligt mellem 6,9 og 8,2 pct.

fravær i skoleåret 2016/2017. Det

svarer til, at eleverne i gennemsnittet

har ca. 14-16 fraværsdage i skoleåret

2016/2017.

Som nævnt indledningsvis kan det

samlede fravær opdeles i

sygefra-

vær,

lovligt og ulovligt fravær. Som

det fremgår af figur 2-2 udgør syge-

fravær 3,2 pct. af det samlede gen-

nemsnitlige fravær pr. elev i skoleåret

2016/2017.

Det gennemsnitlige sygefravær dæk-

ker imidlertid over en vis variation på

tværs af kommuner.

Note:

www.uddannelsesstatistik.dk

I 43 af landets kommuner ligger det gennemsnitlige sygefravær på mellem 2,1 og 2,9 pct. pr. elev i

skoleåret 2016/2017. I 54 kommuner har hver elev et gennemsnitligt sygefravær på mellem 3,0 og 3,9

pct. i skoleåret 2016/3017, mens der er én kommune, hvor det gennemsnitlige sygefravær ligger på 4,0

pct. pr. elev. Sidstnævnte svarer til, at eleverne i kommunen gennemsnitligt har otte sygedage om året.

Figur 2-2. Fravær opdelt på fraværstyper, skoleåret 2016/17

5,6%

3,2%

Derudover udgør

lovligt fravær

1,5 pct. af

det samlede gennemsnitlige fravær pr. elev

i skoleåret 2016/2017, mens

ulovligt fra-

vær

udgør 0,9 pct. af det samlede gennem-

snitlige elevfravær.

Det bemærkes dog, at undersøgelsen indi-

kerer, at kommuner og skoler ikke nødven-

digvis anvender de samme definitioner af

sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fra-

vær, jf. afsnit 2.2.1. Derfor er der usikker-

heder forbundet med opdelingen af fravær

på fraværstyper.

1,5%

0,9%

Samlet fravær

Sygefravær

Lovligt fravær

Ulovligt fravær

Note:

www.uddannelsesstatistik.dk

8/52

Det gennemsnitlige samlede fravær præsenteret i figur 2-1 dækker over store forskelle inden for den

enkelte kommune og mellem eleverne. Nogle elever har kun meget lidt fravær, mens andre elever har

et højt fravær, der trækker kommunens samlede gennemsnitlige elevfravær op.

I figuren til højre illustreres

det, hvor stor en andel af ele-

verne, der har et

højt gen-

nemsnitligt fravær

i skole-

året 2016/2017. Vi fokuserer i

analysen på elever, der har et

højere gennemsnitligt fravær

end 10 pct.

I halvdelen af kommunerne

har lidt mere end 1 ud af 10

elever et gennemsnitligt fra-

vær, der ligger over 10 pct. i

skoleåret 2016/2017, mens

der i 16 kommuner er mindre

end 1 ud af 10 elever med et

gennemsnitligt fravær, der lig-

ger over 10 pct. i skoleåret

2016/2017.

I 13 kommuner har mere end

2 ud af fem elever

et gen-

nemsnitligt fravær, der ligger

over 10 pct. i skoleåret

2016/2017. Disse kommuner

ligger primært på Sjælland,

Lolland og Falster.

Derudover er der i 20 kommu-

ner mellem 15,0 og 19,9 pct.

af eleverne, der har et samlet

gennemsnitligt fravær på

mere end 10 pct. i skoleåret

2016/2017. Hovedparten af

disse kommuner findes også

på Sjælland.

Figur 2-3. Andel af elever med højt fravær (over 10 pct.), skoleåret 2016/17

Note:

www.uddannelsesstatistik.dk

9/52

Derudover varierer det gen-

nemsnitlige samlede elevfra-

vær i skoleåret 2016/2017

også

på tværs af herkomst.

Dette fremgår af figuren til

højre.

Blandt elever med dansk her-

komst er det gennemsnitlige

samlede fravær på 5,5 pct. i

skoleåret 2016/2017, hvilket

svarer til ca. 11 fraværsdage

ud af 200 skoledage.

Figur 2-4. Fravær blandt folkeskoleelever opdelt på herkomst, skoleåret 2016/17

8,8%

7,1%

6,4%

5,5%

Blandt efterkommere

er fra-

været lidt højere. Her er det

samlede gennemsnitlige elev-

Dansk

Efterkommer

Indvandrer

Ukendt

fravær på 6,4 pct. pr. elev i

skoleåret 2016/2017, mens

Note:

www.uddannelsesstatistik.dk

elever med indvandrerbag-

grund

har et gennemsnitligt

samlet fravær på 7,1 pct. pr. elev. Sidstnævnte svarer til, at elevgruppen med indvandrerbaggrund i

gennemsnit har ca. 14 fraværsdage i skoleåret 2016/2017. Derudover er det ikke alle elever, hvor det

er muligt at få oplysninger om elevens baggrund (’ukendt’). Denne elevgruppe har et gennemsnitligt

fravær på 8,8 pct. pr. elev i skoleåret 2016/2017.

Der er store forskelle i elevernes gennemsnitlige samlede fravær på tværs af kommuner, når der tages

højde for herkomst. Imidlertid er der ikke noget bestemt mønster i, hvilke kommuner der har det høje-

ste gennemsnitlige fravær blandt de forskellige elevgrupper. I langt de fleste tilfælde er det ikke de

samme kommuner, der både har et højt gennemsnitligt fravær blandt elever med dansk baggrund hhv.

blandt efterkommere og elever med indvandrerbaggrund.

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen er de kommunale konsulenter blevet bedt om at vurdere, om

bestemte elevgrupper har mere fravær, samme fravær eller mindre fravær end andre. Figuren nedenfor

viser andelen af kommunale konsulenter, der vurderer, at en bestemt elevgruppe har mere fravær end

den samlede elevgruppe. De tre elevgrupper, som flest kommunale konsulenter vurderer har mere fra-

vær end andre, er fremhævet med blå farve.

Efterkommere defineres ifølge Danmarks Statistik som elever, der ikke er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er hverken født i Dan-

mark eller har dansk statsborgerskab. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, klassificeres deres børn

ikke som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre deres udenlandske statsborgerskab, klassificeres deres børn som efterkommere.

Elever med indvandrerbaggrund er født i udlandet. Ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

10/52

Figur 2-5. Ifølge to tredjedele af kommunerne i undersøgelsen har udskolingselever mere fravær end andre elever.

67%

59%

45%

15%

Udskolingselever

Elever med en svag

social baggrund

Elever med særlige

behov (fx elever i

specialklasser eller

-skole)

Drenge

15%

Elever der modtager

undervisning på fx et

anbringelsessted

Note: N=85.

Jf. spørgsmål 7 i Bilag 1 har svarmulighederne været ”Elevgruppen har mere fravær end den samlede elev-

gruppe”,

”Elevgruppen

har samme fravær som den samlede elevgruppe”,

”Elevgruppen

har mindre fravær som den samlede

elevgruppe”

og ”Ved ikke”. I figuren opgøres kun andelen, der har svaret ” Elevgruppen har mere fravær end den samlede

elevgruppe”.

Som det fremgår af figuren, vurderer en stor del af de kommunale konsulenter, at særligt

udskolings-

elever, elever med svag social baggrund og elever med særlige behov

har mere fravær end den

samlede elevgruppe. Omkring to tredjedele af de kommunale konsulenter (67 pct.) vurderer således, at

udskolingselever har mere fravær end den samlede elevgruppe, men 59 pct. af de kommunale konsu-

lenter vurderer, at fravær er mere udbredt blandt elever med svag social baggrund. Knap halvdelen af

de kommunale konsulenter (45 pct.) vurderer, at elever med særlige behov har mere fravær end den

samlede elevgruppe. Derudover vurderer omkring en femtedel af de kommunale konsulenter (21 pct.),

at elever med ikke-vestlig baggrund er mere fraværende end andre elevgrupper.

Derudover viser spørgeskemaundersøgelsen, at de kommunale konsulenter har svært ved at vurdere,

om bestemte elevgrupper systematisk har mere fravær end andre. Det gælder særligt omfanget af fra-

vær blandt elever, der modtager undervisning på fx et anbringelsessted, hvor 67 pct. af de kommunale

konsulenter angiver, at de ikke kan foretage vurderingen. Derudover angiver knap halvdelen af de kom-

munale konsulenter (45 pct.), at de ikke ved, om fraværet blandt elever med ikke-vestlig baggrund er

højere end for andre elevgrupper.

De kommunale konsulenter har ligeledes angivet, hvilke årsager der kan forklare, at elever har højt fra-

vær. I figuren nedenfor fremgår andelen af kommunale konsulenter, der i høj eller i meget høj grad vur-

derer, at en bestemt årsag ligger til grund for et højt fravær blandt eleverne.

11/52

Figur 2-6. Psykiske udfordringer og sociale udfordringer er ifølge kommunerne bl.a. årsager til højt fravær

Psykiske udfordringer, fx angst eller ADHD

Andre personlige udfordringer, fx skoletræthed og manglende

motivation

Sygdom

Sociale problemer i hjemmet (vold, psykisk syge forældre,

misbrug el.lign.)

Sociale udfordringer i skolen, fx mobning

Ferie, udlandsophold eller lignende

Manglende forældreopbakning

Faglige udfordringer i skolen

Barns misbrug (fx hashmisbrug el.lign.)

Dødsfald i den nærmeste familie

62%

40%

37%

34%

27%

25%

24%

15%

12%

Note: N=85.

Mellem 13 og 38 pct. har svaret ”ved ikke”.

Som det fremgår af figuren ovenfor, er

psykiske udfordringer

som fx angst ifølge de kommunale kon-

sulenter den væsentligste årsag til, at nogle elever har et højt fravær fra skolen. Knap to tredjedele af

de kommunale konsulenter (62 pct.) angiver, at dette i høj eller i meget høj grad er årsag til et højt fra-

vær. Derudover vurderer en stor del af de kommunale konsulenter (40 pct.), at også andre

personlige

udfordringer

som fx manglende motivation for skolegang kan være en forklaring på, at nogle elever er

meget fraværende fra skole. En stor del af de kommunale konsulenter vurderer videre, at også sygdom

(37 pct.), sociale problemer i hjemmet (34 pct.) og sociale udfordringer i skolen (27 pct.) i høj eller i

meget høj grad kan øge elevernes fravær.

Dette billede bekræftes og nuanceres af interviewene med kommunale konsulenter og skoleledere.

Mens flere kommunale konsulenter og skoleledere fremhæver, at

angstproblematikker

i stigende grad

medfører høje fraværsprocenter blandt eleverne, fremhæver endnu flere

forældrenes manglende

ressourcer

som en væsentlig årsag til et højt elevfravær. Det kan eksempelvis skyldes, at forældrene

ikke magter at få deres barn i skole om morgenen grundet fx misbrug af rusmidler eller psykiske van-

skeligheder. Det kan også skyldes, at forældrene holder deres barn hjemme fra skolen, fordi forældrene

er arbejdsløse eller har en fridag og gerne vil bruge dagen med barnet. En skoleleder fortæller:

”Hvis

forældrene ikke insisterer på, at deres børn skal i skole, så kommer de ikke. Nogle elever har 60 pct.

fravær, og det er forældrene, som svigter i den situation.”

Det fremhæves generelt, at elever med de sværeste fraværsproblematikker

–

både i forhold til omfan-

get af og årsagerne til fraværet

–

ofte findes blandt de

mest ressourcesvage familier.

Denne elev-

gruppe er kendetegnet ved, at de ofte mistrives i svær grad såvel i skolen som i hjemmet, hvilket ofte

hænger sammen med massive og komplekse sociale problemer i familien. Som en skoleleder fortæller:

”Hvis

alt er kaos derhjemme, kan man ikke overskue noget

–

heller ikke skole.”

Derudover skal det nævnes, at flere skoleledere oplever, at der er sket en stigning i antallet af familier,

der vælger at holde

ferie uden for ferieperioderne,

hvilket også øger elevernes fravær. Det drejer sig

typisk om ressourcestærke familier, mens de øvrige årsager beskrevet ovenfor er mest fremherskende i

ressourcesvage familier.

12/52

2.2 Praksis i forhold til fravær

Som en del af undersøgelsen har vi kigget nærmere på kommunerne og skolernes praksis i forhold til

fraværsindsatsen. Vi har bl.a. undersøgt kommuner og skolers praksis i forhold til at registrere og følge

op på elevers fravær, ligesom vi har haft fokus på at afdække praksis i forhold til indsatser, der kan fo-

rebygge og reducere elevernes fravær. Resultaterne præsenteres nedenfor.

2.2.1 Registreringspraksis og definitioner af højt fravær

Generelt varierer kommuner og skolernes praksis i forhold til at registrere fravær betydeligt, ligesom

der er meget store forskelle på, hvornår kommuner og skoler vurderer, at fravær er højt.

De kommunale konsulenter er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive, hvordan elevfra-

været registreres på kommunens skoler. Resultatet er præsenteret i figuren nedenfor.

Figur 2-7. Praksis for registrering af fravær varierer meget på tværs af kommuner, skoler og klassetrin

I hele fraværsdage

Det varierer på tværs af klassetrin

Der er ikke en ens registreringspraksis på tværs af skolerne i

kommunen

Andet, angiv venligst:

I antal undervisningslektioner

Som en andel af den samlede undervisningstid i folkeskolen

46%

31%

17%

Note: N=85.

Af figuren fremgår det, at knap halvdelen af de kommunale konsulenter angiver, at fraværet registreres

i hele fraværsdage, mens det i omkring en tredjedel af kommunerne (31 pct.) varierer på tværs af klas-

setrin. Her er der typisk tale om, at skolerne registrerer fravær i hele fraværsdage i indskolingen og på

mellemtrinnet, mens fravær registreres i lektioner i udskolingen. I lidt under en femtedel af kommu-

nerne (17 pct.) varierer registreringspraksis på tværs af kommunens skoler. Der er typisk tale om, at

skolelederne selv vurderer, hvordan fraværet registreres på skolen.

Ud over at registreringspraksis varierer på tværs af kommuner og skoler, kan det også være forskelligt,

hvor systematisk fraværet registreres i den enkelte kommune eller på den enkelte skole. I spørgeske-

maundersøgelsen er de kommunale konsulenter blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de fraværs-

data, som kommunen indberetter til STIL, er retvisende for det reelle elevfravær i kommunen. Resulta-

tet fremgår af figuren nedenfor.

13/52

Figur 2-8. De fleste kommunerne vurderer, at fraværsdata er retvisende for det reelle fravær

58%

24%

17%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: N=85.

Mere end halvdelen af de kommunale konsulenter (58 pct.) vurderer, at de indberettede fraværsdata i

høj grad er retvisende for det reelle elevfravær i kommunen. Det er dog kun omkring hver fjerde af de

kommunale konsulenter (24 pct.), der vurderer, at fraværsdata i meget høj grad er retvisende. Samti-

dig angiver knap en femtedel af de kommunale konsulenter (17 pct.), at fraværsdata kun i nogen grad

er retvisende for det reelle elevfravær i kommunen, mens en enkelt vurderer, at data kun i mindre grad

er retvisende for det reelle fravær i kommunen. Overordnet set indikerer spørgeskemaundersøgelsen

således, at kommunernes fraværsdata måske ikke altid er retvisende.

Dette billede bekræftes også i interviewene med kommunale konsulenter og skoleledere, hvor flere af

interviewpersonerne peger på, at systematikken i skolernes fraværsregistreringer varierer betydeligt. I

nogle kommuner er der helt klare retningslinjer for, hvordan skolerne skal registrere og følge op på ele-

vernes fravær, mens det i andre kommuner er op til den enkelte skole at vurdere, hvordan de vil regi-

strere deres fravær og tilrettelægge fraværsindsatsen.

Interviewene peger på, at der er en række

fejlkilder i registreringerne af fravær,

der sandsynliggør,

at de indberettede fraværsdata ikke nødvendigvis er retvisende for omfanget og typen af det reelle fra-

vær blandt eleverne i folkeskolen. Det drejer sig bl.a. om følgende fire fejlkilder:

•

Mulighed for at oprette fraværskategorier i digitale systemer til fraværsregistrering

Registreringer justeres ikke i løbet af dagen, fx hvis eleven møder senere

Ikke alt fravær registreres

Definitioner af lovligt og ulovligt fravær hhv. sygefravær varierer.

I interviewene peger flere kommunale konsulenter på, at det er en udfordring, at den enkelte skoleleder

eller lærer kan oprette sine

egne fraværskategorier

i de digitale systemer til fraværsregistrering. Det

gør det meget vanskeligt at sammenholde og bruge data til at sige noget validt om eventuelle fraværs-

problematikker blandt eleverne, bl.a. fordi lærerne anvender kategorierne forskelligt, og fordi fraværs-

årsagerne bliver svære at gennemskue.

Derudover peger flere kommunale konsulenter og skoleledere på, at fraværsdata kan være misvisende,

fordi

registreringerne ikke justeres i løbet af dagen,

når en elevs fraværsstatus ændrer sig. Det er

eksempelvis tilfældet, hvis en elev registreres som fraværende fra morgenstunden men møder i skolen

senere på dagen, eller hvis eleven er mødt i skole, men går for tidligt. Denne problematik gør sig i sær-

lig grad gældende i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor fraværet registreres som dagsfravær.

Derudover peger enkelte skoleledere på, at lærerne ikke

altid registrerer elevers fravær.

Det sker

ifølge interviewpersonerne oftest, hvis læreren vurderer, at de har ”hånd i hanke” med den enkelte

elevs fravær og fx ved, at eleven kommer i skole igen en dag eller to senere.

14/52

Størstedelen af de kommunale konsulenter og skolelederne understreger dog i interviewene, at

alt fra-

vær registreres

i deres kommune eller på deres skole. Det kommer bl.a. også til udtryk ved, at flere

skoleledere er ærgerlige over, at langtidsfraværende elever trækker skolens samlede fraværsstatistik

op, selvom det kun drejer sig om enkelte elever. Imidlertid er der bred enighed om, at der kan være

store forskelle på, hvordan skoleledere og lærere i praksis definerer lovligt fravær, ulovligt fravær og

sygefravær. I mange tilfælde er der altså ikke tale om, at fravær ikke registreres, men at

fraværet re-

gistreres forkert.

Det kan gøre det svært at handle rettidigt på elevers fraværsproblematikker, fx hvis

ulovligt fravær fejlagtigt registreres som lovligt fravær.

I interviewene fortæller stort set alle kommunale konsulenter og skoleledere derudover, at kommunen

eller skolen har

revideret deres fraværspolitik

inden for det seneste år eller er i gang med det. Det

sker bl.a. i erkendelsen af, at praksis med registrering af og opfølgning på elevernes fravær har været

mangelfuld. De nye fraværspolitikker indeholder således alle klare retningslinjer for fraværsregistrering.

Ud over variationer i fraværsregistreringerne på tværs af kommuner og skoler er der også store for-

skelle i, hvornår kommuner og skoler vurderer, at fravær er højt. I spørgeskemaundersøgelsen har de

kommunale konsulenter angivet, hvordan kommunen definerer højt fravær, fordi det ofte er rettesnoren

for, hvornår kommuner og skoler følger op på og igangsætter indsatser for at mindske omfanget af fra-

vær. Resultatet fremgår af figuren nedenfor.

Figur 2-9. Der er meget store forskelle på, hvordan kommunerne definerer højt fravær

Andet, angiv venligst:

Kommunen arbejder ikke ud fra en fast definition af

højt/alarmerende fravær

Når eleven har et bestemt antal hele fraværsdage inden for den

seneste måned

Når eleven har et bestemt antal hele fraværsdage inden for de

seneste 12 måneder

Når elevens fravær ligger over det kommunale gennemsnit

37%

29%

20%

13%

Note: N=85.

Som det fremgår af figuren ovenfor, arbejder knap en tredjedel af kommunerne (29 pct.)

ikke med en

fast definition

af højt fravær. Dertil kommer, at flere kommunale konsulenter i kommentarerne til

spørgsmålet også understreger, at der ikke opereres med en fast definition af højt fravær i deres kom-

mune. I disse kommuner gælder det generelt, at det er en individuel vurdering fra elev til elev, hvad der

kendetegner højt fravær.

Blandt de øvrige to tredjedele af kommunerne varierer definitionen af højt fravær betydeligt. I de kom-

muner, der definerer højt fravær med afsæt i et bestemt antal hele fraværsdage inden for den seneste

måned, er der fx én kommune, der definerer højt fravær som to hele fraværsdage på en måned, mens

en anden kommune definerer

højt fravær som 15 hele fraværsdage på en måned.

Forskelle i kom-

munernes definitioner af højt fravær fremgår af figuren nedenfor.

15/52

Figur 2-10. Højt fravær kan både defineres som to hele dage på en måned og 15 hele dage på en måned

35%

24%

12%

ANTAL FRAVÆRSDAGE INDEN FOR DEN SENESTE MÅNED

Note: N=15 kommuner, der definerer højt fravær som et bestemt antal hele fraværsdage inden for den seneste måned.

Der er også store forskelle i definitionen af højt fravær blandt de kommuner, der anvender et bestemt

antal hele fraværsdage på et år som rettesnor for, hvornår en elevs fravær er højt. I en kommune defi-

neres højt fravær som 10 fraværsdage pr. skoleår, mens en anden kommune definerer højt fravær som

30 fraværsdage på et år.

Derudover angiver en stor del af de kommunale konsulenter (37 pct.), at de anvender andre pejlemær-

ker i deres kommune til at definere højt fravær. Her er der også store forskelle på kommunernes prak-

sis. I en kommune defineres højt fravær som 25 pct. fravær pr. kvartal, mens en anden kommune defi-

nerer højt fravær som 20 pct. fravær på to måneder. Der er også tilfælde, hvor højt fravær defineres

som fravær, der overstiger det gennemsnitlige fravær i kommunen, eller når klassens samlede gennem-

snit overstiger 10 pct. fravær.

2.2.2 Indsatser mod fravær

Generelt viser undersøgelsen, at kommuner og skoler har stor bevågenhed på at mindske fraværet

blandt eleverne. Imidlertid peger kommunale konsulenter og skoleledere på, at det er en stor udfordring

at nedbringe fraværet

–

ikke mindst for elever med svære fraværsproblematikker. Årsagerne til højt fra-

vær er ofte meget forskellige på tværs af eleverne og meget komplekse for den enkelte elev, og det kal-

der på intensive og tværfaglige indsatser at lykkes med at komme fraværet til livs. Der er ifølge en sko-

leleder ingen

”hokus pokus”-løsninger

på de sværeste fraværsproblematikker.

Dette står også tydeligt frem i spørgeskemaundersøgelsen, hvor kommunerne har angivet de indsatser,

som kommunen gennemfører for at nedbringe fraværet blandt kommunens elever. Resultatet fremgår

nedenfor.

16/52

Figur 2-11. Kommunerne gennemfører en lang række forskellige indsatser for at mindske elevernes fravær

Inddragelse af ressourcepersoner på skolen (AKT-vejleder,

trivselsperson, skolepædagog mv.)

Dialog med forældre (fx ugentlige opfølgningssamtaler,

bekymringsbreve, sms-ordning mv.)

Inddragelse af socialforvaltningen (fx netværksmøder med

forældre, socialfaglige indsatser mv.)

Inddragelse af ressourcepersoner i skoleforvaltning (fx PPR,

SSP, sundhedsplejerske mv.)

Inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Supplerende undervisning (fx i hjemmet eller i fritidstilbud)

Monitorering af fravær på kommunalt plan og orientering af

skoleledelse ved bekymring

Kontakt med en voksen uden for familien, fx en mentor eller

støtteperson

Andet, angiv venligst:

Vi gennemfører ikke indsatser for at nedbringe omfanget af

fravær i kommunen

93%

89%

86%

79%

60%

52%

51%

17%

Note: N=85.

Undersøgelsen viser, at alle kommuner gennemfører indsatser for at nedbringe omfanget af fravær

blandt kommunens elever. Stort set alle kommuner (mellem 79 og 93 pct.) gennemfører indsatser, som

involverer inddragelse af ressourcepersoner på skolen og i skoleforvaltningen som fx AKT-vejleder, PPR-

konsulenter og skolepsykologer, dialog med forældre, inddragelse af socialforvaltningen og inddragelse

af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Omkring to tredjedele af kommunerne (60 pct.) gennemfører

supplerende undervisning, og omkring halvdelen af kommunerne (52 pct.) monitorerer fravær på kom-

munalt plan og orienterer skoleledelsen ved bekymring. Sidstnævnte er et opmærksomhedspunkt i for-

hold til de elever, der grundet langtidsfravær reelt ikke modtager undervisning, da det indikerer, at

disse elever ikke nødvendigvis opspores systematisk på kommunalt niveau, jf. også afsnit 3.2.

Generelt viser undersøgelsen, at kommuner og skoler med en systematisk praksis på området for fra-

vær gennemfører en række

bredspektrede indsatser

for at mindske fraværet blandt eleverne, og at

de indsatser typisk er afstemt efter, hvor problematisk den enkelte elevs fraværsproblematik er.

Blandt de mindst intensive indsatser findes en række

forebyggende indsatser,

der ofte gennemføres

af og på skolen i samarbejde med elevernes forældre. Der er typisk tale om generelle trivselsfrem-

mende aktiviteter på skolen og i klassens fællesskab og udviklingen af et godt skole-hjem-samarbejde.

Flere skoleledere peger i den forbindelse på, at

fravær ofte er et symptom

på andre udfordringer på

skolen, i klassen eller for den enkelte elev. Det kan fx være udtryk for mistrivsel eller en dårlig klasse-

kultur, og derfor oplever særligt skolelederne, at indsatser for at skabe et positivt læringsmiljø på sko-

len, hvor lærere og elever trives og godt kan lide at komme, kan være med til at nedbringe elevernes

fravær. Mulige indsatser omfatter eksempelvis udarbejdelsen af antimobbestrategier, opdyrkelsen af

gode lærer-elev-relationer, stærk klasseledelse, fokus på elevernes sociale færdigheder som fx empati

og en tæt dialog med forældrene, hvor forældrene hurtigt gøres opmærksomme på begyndende fra-

værsproblematikker, fx via SMS-ordninger.

Ifølge kommunale konsulenter og skoleledere er et vigtigt skridt i forebyggelsen af fraværsproblematik-

ker derudover, at kommunen og skolen har en systematisk praksis i forhold til registrering af og opfølg-

ning på elevernes fravær. Dette indebærer, at skolen udarbejder retningslinjer for, hvordan og hvornår

fraværet registreres, og hvordan og af hvem begyndende fraværsproblematikker identificeres. Typisk

handler det om, at skolelederen og eventuelt en ressourceperson på skolen som fx AKT-vejlederen

ugentligt eller månedligt følger op på elevernes fravær og kontakter elevens klasselærer, hvis data indi-

kerer, at elevens fravær er opadgående. Hvis det er tilfældet, kontakter klasselæreren eller skolelederen

typisk forældrene for at indgå i en dialog om, hvordan fraværet kan nedbringes. Der sendes

17/52

eksempelvis bekymringsbreve, eller forældrene indkaldes til møde på skolen. På mødet aftales det,

hvordan skolen og forældrene i fællesskab kan bakke op om, at eleven møder mere stabilt i skole.

Den

systematiske fraværsmonitorering

og opfølgning er ifølge skoleledere og kommunale konsulen-

ter afgørende for, at elevens udfordringer identificeres så tidligt som muligt, så skolen kan iværksætte

målrettede forebyggende indsatser for at nedbringe fraværet.

CASE: SMS-ordning for at mindske elevernes fravær

Hvad:

En skole har fået et elektronisk afkrydsningssystem, som anvendes i hver lektion. Hvis en elev

er registreret som fraværende, uden at forældrene har givet besked herom, sendes der en automa-

tisk SMS til forældrene om, at deres barn ikke er mødt i skolen.

Hvordan:

Skolen registrerer elektronisk fravær ved starten af hver lektion. Hvis eleven ikke er mødt

til den første lektion, og forældrene ikke har meldt deres barn syg via intranettet inden kl. 7.30, bli-

ver der automatisk sendt en SMS til forældrene, hvor de informeres om deres barns fravær. Lærerne

registrerer fravær i starten af alle lektioner. Forældrene modtager forskellige beskeder afhængigt af

typen af fravær. Hvis barnet eksempelvis kommer senere, får forældrene en anden SMS om, at bar-

net er kommet for sent. Forældrene får også en SMS, hvis deres barn går for tidligt.

Hvorfor:

Den systematiske fraværsregistrering giver et klarere billede af, hvilken type fravær der er

tale om, og om der er en systematik i elevernes fravær. Fraværsdata bruges som udgangspunkt for

en individuel handleplan, der har til formål at nedbringe elevens fravær. Desuden fungerer SMS-ord-

ningen som et effektivt kommunikationsværktøj mellem skolen og forældrene, idet alle forældre tjek-

ker deres SMS-beskeder.

På nogle skoler bruges den systematiske fraværsmonitorering også som et middel til at identificere, når

elevers begyndende fraværsproblematikker forværres, så der er behov for

foregribende indsatser.

Foregribende fraværsindsatser indebærer ifølge skolelederne i første omgang, at skolen inddrager res-

sourcepersoner på forvaltningsniveau som fx PPR-konsulenter, sundhedsplejersker, skolesocialrådgivere

og eventuelle fraværskonsulenter

–

enten enkeltvis eller i nogle tilfælde via et tværfagligt team, som

står til skolens rådighed ved behov for sparring om fx fraværsproblematikker.

Generelt peger såvel skoleledere som kommunale konsulenter i interviewene på, at der er behov for en

tværfaglig indsats,

så snart der er grund til bekymring på baggrund af vedvarende og opadgående

fravær for elever. Det kan både være i forhold til sammenhængende fravær og ved specifikke fraværs-

mønstre, fx hvis eleven konsekvent er fraværende mandag morgen.

Med sparring fra det tværfaglige team og under inddragelse af forældrene, fx i forbindelse med bekym-

ringssamtaler, forældremøder eller trivselsfora, igangsætter skolerne indsatser, der planlægges med af-

sæt et det enkelte barns behov.

Der kan fx være tale om, at eleven får reduceret skema, supplerende undervisning eller tilbud om lek-

tiehjælp eller ungerådgivning. Der kan også igangsættes et samtaleforløb mellem eleven og AKT-vejle-

deren eller indgås aftaler om, at eleven møder ind et bestemt sted på skolen, hvor eleven kan forberede

sig mentalt på skoledagen eller få hjælp til at pakke sin taske af en pædagog eller en AKT-vejleder. På

enkelte skoler har de også gode erfaringer med at sende en SMS eller ringe til forældre eller eleverne

om morgenen og dermed sikre, at eleven kommer op til tiden og i skole.

CASE: Ugentlige trivselssamtaler med eleverne i udskolingen

Hvad:

En skole med udskolingselever afholder ugentlige elevsamtaler for at sikre elevernes trivsel.

Trivselssamtalerne skal forebygge fraværsproblematikker, der udspringer af fx mistrivsel eller dårligt

selvværd.

18/52

Hvordan:

Alle elever får lagt elevsamtaler ind i deres ugentlige skema. En samtale varer et kvarter

og afholdes hver uge. Samtalerne afholdes af klasselæreren, som har en mentorrolle over for ele-

verne. Til samtalerne sættes der mål for den enkelte elev

–

både fagligt, socialt og personligt. Lære-

ren og eleven opstiller målene sammen med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger og interesser.

Herved er der størst mulig sandsynlighed for, at eleven kan få succesoplevelser i skolen, og det kan

også mindske elevens fravær. Til samtalen drøftes elevens fravær også

–

ikke mindst hvis elevens

fravær ligger over skolens fraværsgrænse. I så fald vil læreren og eleven sammen lægge en plan for,

hvordan elevens fravær nedbringes.

Hvorfor:

Hensigten med samtalerne er at sætte elevens trivsel og faglige udvikling på dagsordenen

og fastholde fokus på elevens positive udvikling. Det er med til at nedbringe fraværet, fordi det bidra-

ger til at håndtere nogle af de ting, der typisk fører til øget fravær. Samtidig sender samtalerne et

vigtigt signal til eleverne om, at det betyder noget for skolen og lærerne, at eleverne er der i hverda-

gen. Det kan også motivere eleverne til at komme i skole.

Hvis en elev herefter fortsætter med at have et højt fravær, vil indsatsens karakter typisk ændre sig fra

at være forebyggende til at være indgribende.

Indgribende fraværsindsatser

indebærer ifølge skole-

lederne typisk, at skolen sender en underretning, og socialforvaltningen efterfølgende inddrages i fra-

værsindsatsen. Herefter afholdes der typisk et netværksmøde mellem skolen, det tværfaglige team, en

sagsbehandler og forældrene, og der udarbejdes en individuel handleplan for eleven, der også indehol-

der beskrivelser af de indsatser, der igangsættes for at nedbringe elevens fravær.

Også her har skoler og kommuner flere indsatser til rådighed for at nedbringe fraværet for eleverne.

Der kan fx være tale om indsatser under serviceloven, familieklasser og -skoler, praktikforløb eller en-

keltmandsundervisning i en kortere periode. Der kan også være tale om, at skolesocialrådgivere eller

AKT-vejledere i en periode tager hjem til familierne for at sikre, at eleverne kommer op om morgenen,

får morgenmad og bliver klar til at tage i skole. Her er der typisk tale om socialt belastede familier.

Foruden ovenstående peger kommunale konsulenter og skoleledere i interviewene også på en række

generelle pointer, der er væsentlige at holde sig for øje i forhold til indsatsen for at nedbringe fravær

blandt eleverne i folkeskoler og specialskoler. Særligt tre pointer træder i forgrunden i interviewene med

skoleledere og kommunale konsulenter:

•

For det

første

peger såvel skoleledere som kommunale konsulenter på, at et godt

forældresamar-

bejde

er centralt for at imødekomme fraværsproblematikker hos eleverne. Det er således afgø-

rende, at forældre og skolen i fællesskab bakker op om elevens skolegang. Her er SMS-ordningen og

bekymringsbreve to mulige greb, der kan inddrage forældrene mere aktivt i fraværsindsatsen.

For det

andet

peger skoleledere og kommunale konsulenter på, at det

tværfaglige samarbejde

nødvendigt for at håndtere særligt højt fravær blandt særligt udsatte elevgrupper. Det kan fx være

elever med svag social baggrund eller psykiske vanskeligheder. Skolelederne peger således på, at

de ikke nødvendigvis har de rette kompetencer på skolen til at identificere og afhjælpe elevers psy-

kiske vanskeligheder som fx angst og depression, hvorfor det ifølge skolelederne er afgørende, at

skolerne har adgang til relevant sparring fra andre fagligheder, fx fra et tværfagligt team, skolesoci-

alrådgivere eller fraværskonsulenter.

For

det tredje

peger flere kommunale konsulenter i interviewene på, at det er ikke nødvendigvis er

hensigtsmæssigt at skele for meget til

fraværsårsagen,

når det vurderes, om der skal igangsættes

indsatser for at nedbringe fraværet eller

–

og særligt

–

kompensere for højt fravær. Argumentet er,

at højt fravær generelt er fagligt og socialt problematisk for eleven, uanset om fraværet er lovligt,

ulovligt eller skyldes sygdom. Uanset fraværsårsagen kan der være behov for at igangsætte indsat-

ser for at sikre, at eleven møder mere stabilt i skolen, eller for at mindske det faglige og sociale ef-

terslæb, som eleven kan risikere at få grundet højt fravær.

•

19/52

3. BØRN UDEN FOR UNDERVISNINGSTILBUD

Dette kapitel handler om børn uden for undervisningstilbud og formidler undersøgelsens resultater i for-

hold til bl.a. omfanget af børn, der står uden for et undervisningstilbud og hvorfor. Også kommunernes

praksis på området undersøges, herunder særligt kommuner og skolers registrerings- og opfølgnings-

praksis i forhold til elever, der har så meget sammenhængende fravær, at de reelt ikke modtager un-

dervisning, jf. også kapitel 2.

Lovgivning i forhold til børn uden for undervisningstilbud

Reglerne vedrørende børn uden for undervisningstilbud er reguleret i

bekendtgørelse af lov om

folkeskolen (folkeskoleloven)

. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisnings-

pligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derudover er børn, der er helt uden for undervisningssyste-

met og derfor ikke modtager nogen form for undervisning (hverken i folkeskole, privatskole, efter-

skole, specialundervisning, hjemmeundervisning mv.), underlagt kommunalbestyrelsens undervis-

ningspligtkontrol.

I undersøgelsen har vi således både haft fokus på børn, der i mere end tre uger uden for ferieperioden

formelt set ikke står indskrevet i et undervisningstilbud, og børn, der i en periode på mere end tre sam-

menhængende uger uden for ferieperioden reelt ikke modtager nogen form for undervisning (heller ikke

fx sygeundervisning). Sidstnævnte omfatter bl.a. elever, der har så meget sammenhængende fravær,

at eleven i lange perioder ikke modtager undervisning, selvom de er indskrevet i et skoletilbud. Det

fremgår af rapporten, hvornår analyserne drejer sig om børn, der ikke er indskrevet i et undervisnings-

tilbud, og hvornår analyserne drejer sig om elever, der reelt ikke modtager undervisning.

Nedenfor præsenteres først undersøgelsens resultater relateret til omfanget af børn uden for undervis-

ningstilbud og årsagerne hertil. Derefter beskrives det, i hvilken grad kommunerne gennemfører indsat-

ser for at undgå, at børn står uden for undervisningstilbud, og hvordan.

3.1

Omfang af og årsager til børn uden for undervisningstilbud

Undersøgelsen viser, at der i størstedelen af landets kommuner er børn, der i mere end tre uger uden

for ferieperioden ikke er indskrevet i et undervisningstilbud. Figurerne nedenfor viser andelen af kom-

muner, der de seneste tre skoleår har oplevet, at mindst ét barn står uden et undervisningstilbud, samt

et estimat af antallet af børn, der ikke er indskrevet i et undervisningstilbud pr. februar 2018

Bekendtgørelsen af lov om folkeskolen kan findes

her.

Estimatet er lavet ved at gange gennemsnitsværdierne pr. skoleår med det samlede antal kommuner (98) samt andelen af kommuner, der har

tilkendegivet, at de i løbet af de seneste tre år har haft børn i kommunen, der i tre uger uden for ferieperioden ikke stod indskrevet i et under-

visningstilbud.

20/52

Figur 3-1 og 3-2. Størstedelen af kommunerne angiver, at de har børn, som ikke er indskrevet i et undervisningstilbud. Der

estimeres at være tale om ca. 279 børn på landsplan i februar 2018.

3-1: Andel kommuner med børn uden for

undervisningstilbud

3-2: Estimeret antal børn uden for

undervisningstilbud, februar 2018

20%

Med børn uden for

undervisningstilbud

Ingen børn uden for

undervisningstilbud

Ved ikke

279

71%

Note: Figur 3-1: N=85. Figur 3-2: N=60

Undersøgelsen viser, at en stor del af kommunerne (71 pct.) inden for de seneste tre skoleår har haft

børn, der ikke er indskrevet i et undervisningstilbud. På tidspunktet for undersøgelsen har kommunerne

med børn uden for undervisningstilbud i gennemsnit fire børn, der ikke er indskrevet i et undervisnings-

tilbud. På landsplan estimeres det, at

279 børn ikke er indskrevet i et undervisningstilbud

pr. fe-

bruar 2018.

I kommuner med børn, der ikke er indskrevet i et undervisningstilbud, er de kommunale konsulenter i

spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere, om omfanget af børn uden for undervisningstil-

bud har været faldende, stabilt eller stigende over de seneste tre skoleår. Resultatet fremgår af figuren

nedenfor.

Figur 3-3. Omfanget af børn uden et undervisningstilbud har ifølge kommunerne været stabilt eller let faldende.

Stigende omfang

Stabilt omfang

Faldende omfang

Ved ikke

58%

25%

10%

Note: N=60.

Som det fremgår af figuren ovenfor, vurderer flertallet af de kommunale konsulenter (58 pct.), at om-

fanget af børn, der i en periode ikke er indskrevet i et undervisningstilbud, har været stabilt over de se-

neste tre år. Kun få af de kommunale konsulenter (7 pct.) vurderer, at omfanget har været stigende,

mens en fjerdedel (25 pct.) mener, at omfanget har været faldende.

Derudover er de kommunale konsulenter i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere, om

nogle elevgrupper oftere, ligeså ofte eller sjældnere oplever ikke at være indskrevet i et undervisnings-

tilbud end andre. Figuren nedenfor viser andelen af kommunale konsulenter, der vurderer, at bestemte

elevgrupper oftere står uden for undervisningstilbud end den samlede elevgruppe.

21/52

Figur 3-4. Kommunerne vurderer, at særligt elever med svære sociale eller psykiske problemer i perioder oplever ikke at

være indskrevet i et undervisningstilbud.

70%

57%

43%

Elever med svære sociale eller psykiske

problemer

Elever med særlige behov

Elever med svag social baggrund

Note: N=60. Ved ikke-kategorien er blevet brugt af mellem 22 og 43 pct. af respondenterne.

Undersøgelsens resultater indikerer, at særligt elever med svære sociale eller psykiske problemer oftere

oplever ikke at være indskrevet i et undervisningstilbud end den samlede elevgruppe. Hele 70 pct. af de

kommunale konsulenter vurderer, at det er tilfældet, mens lidt over halvdelen (57 pct.) af de kommu-

nale konsulenter vurderer, at elever med særlige behov oftere står ikke er indskrevet i et undervisnings-

tilbud end andre elever. Derudover vurderer lidt under halvdelen af de kommunale konsulenter (43

pct.), at elever med svag social baggrund oftere ikke har et skoletilbud end andre elever. Endelig er det

kun et mindretal af de kommunale konsulenter (15 pct.), der vurderer, at elever med ikke-vestlig bag-

grund oftere ikke er indskrevet i et undervisningstilbud end øvrige elevgrupper.

Ud over omfanget af børn, der ikke er indskrevet i et undervisningstilbud, har undersøgelsen også haft

fokus på at afdække kommuner og skolernes registrerings- og opfølgningspraksis i forhold til elever, der

grundet langtidsfravær reelt ikke modtager undervisning. Tidlig opsporing af og indsats overfor elever

med langtidsfravær forudsætter således en systematisk kommunal opfølgning, og at kommunen har et

retvisende billede af hvilke elever, der har de sværeste fraværsproblematikker. I spørgeskemaundersø-

gelsen er de kommunale konsulenter derfor blevet bedt om at vurdere, hvor mange børn i kommunen

der i skoleåret 2016/2017 reelt set ikke modtager undervisning. Resultatet fremgår af figuren nedenfor.

Figur 3-5. Ifølge kommunerne er omfanget af børn, der reelt set falder uden for undervisningstilbud, begrænset

34%

22%

24%

Ingen

tilfælde

1-5 tilfælde 6-10 tilfælde

11-15

tilfælde

41-50

tilfælde

Flere end 50

tilfælde

Ved ikke

16-20

tilfælde

21-30

tilfælde

31-40

tilfælde

Note: N=85.

22/52

Som det fremgår af figuren, vurderer en tredjedel af de kommunale konsulenter (34 pct. svarende til 29

kommuner), at der er 1-5 børn i deres kommune, der har så meget sammenhængende fravær, at de

reelt ikke modtager undervisning. Omkring en femtedel af de kommunale konsulenter (22 pct. svarende

til 19 kommuner) vurderer, at der i deres kommune er mellem 6-10 børn, der reelt set ikke modtager

undervisning.

Interviewene med skolerne og enkelte kommunale konsulenter tegner dog et lidt andet billede. Der ses

således en tendens til, at særligt skolelederne vurderer omfanget af elever, der grundet langtidsfravær

reelt ikke modtager undervisning, højere end kommunerne i undersøgelsen. Denne diskrepans indike-

rer, at kommunerne

ikke nødvendigvis har en systematisk praksis i forhold til at opspore disse

elever,

selvom skolerne i undersøgelsen registrerer elevfravær systematisk, og kommunerne derfor har

relevante data til rådighed. Det underbygges også af, at en fjerdedel af de kommunale konsulenter (24

pct. svarende til 20 kommuner) ikke kan vurdere omfanget af elever, der grundet langtidsfravær reelt

ikke modtager undervisning.

Selvom det indebærer, at det formentlig ikke er alle langtidsfraværende elever, som opspores, har

mange kommuner i undersøgelsen erfaringer med denne elevgruppe og dermed også kendskab til de

årsager, der ligger til grund for elevernes fraværsproblematikker. I spørgeskemaundersøgelsen er de

kommunale konsulenter derfor blevet bedt om at angive de primære årsager til, at børn enten ikke ind-

skrives i et undervisningstilbud eller har så meget sammenhængende fravær, at de reelt ikke modtager

undervisning. Resultaterne fremgår nedenfor med de mest hyppige årsager markeret med rød øverst.

Figur 3-6. Psykiske og personlige udfordringer er ifølge kommunerne årsager til, at elever falder uden for undervisningstilbud

Psykiske udfordringer, fx angst eller ADHD

Afventer plads på specialtilbud

Andre personlige udfordringer, fx skoletræthed

Afventer psykiatrisk eller socialfaglig udredning som

grundlag for visitation

Forældre har ikke henvendt sig om skoletilbud, fx efter

flytning

Sociale problemer i hjemmet (vold, psykisk syge forældre,

misbrug el.lign.)

Forsinket ændring hos folkeregistret ifm. flytning

Sociale udfordringer i skolen, fx mobning

Forældre ønsker ikke at tage imod undervisningstilbud til

deres barn

Barns misbrug (fx hashmisbrug el.lign.)

Faglige udfordringer i skolen

Kommunen bliver for sent opmærksom på børn med ophold

i kommunen i mere end tre uger uden for skoleferierne…

Forsinket tilbud om sygeundervisning

Andre begrundelser, angiv venligst:

70%

52%

51%

49%

46%

42%

38%

37%

35%

31%

22%

19%

14%

11%

Note: N=81.

23/52

Psykiske udfordringer som fx angst er ifølge størstedelen af de kommunale konsulenter (70 pct.) en af

de hyppigste årsager til, at børn ikke indskrives i et undervisningstilbud eller reelt ikke modtager under-

visning grundet langtidsfravær. Derudover angiver omkring halvdelen af de kommunale konsulenter (51

pct.), at andre personlige udfordringer som fx skoletræthed kan være en årsag til, at børn ikke modta-

ger undervisningen

–

enten fordi de ikke er indskrevet i et undervisningstilbud, eller fordi de er langtids-

fraværende. Dette bekræftes også i interviewene med skolelederne.

Derudover angiver omkring halvdelen af de kommunale konsulenter (46-52 pct.) en række årsager rela-

teret til

kommunernes sagsbehandling,

der kan medføre, at børn enten ikke indskrives i et undervis-

ningstilbud eller reelt ikke modtager undervisning grundet langtidsfravær, herunder at barnet afventer

en plads på et specialtilbud eller en psykiatrisk eller socialfaglig udredning som grundlag for visitation.

I interviewene fortæller enkelte konsulenter, at disse sager potentielt kan betyde, at børn ikke indskri-

ves i et undervisningstilbud i op til tre måneder. Derudover fremhæver en enkelte konsulent også, at

forskellige it-systemer på tværs af kommunerne kan være en stor udfordring i forhold til at sikre, at ele-

verne efter flytning rettidigt får et skoletilbud. Dette skyldes, at systemerne ikke er kompatible, hvorfor

det er svært at videregive de nødvendige oplysninger på tværs af kommunegrænser.

At forældre ikke har henvendt sig om et skoletilbud efter fx en flytning, er ifølge knap halvdelen af de

kommunale konsulenter (46 pct.) også en årsag til, at børn ikke indskrives i et undervisningstilbud.

3.2

Praksis i forhold til børn uden for undervisningstilbud

Som en del af undersøgelsen er kommuner og skolers praksis i forhold til børn uden for undervisningstil-

bud afdækket. Vi har bl.a. undersøgt, hvordan børnene identificeres, og hvordan kommuner og skoler

forsøger at mindske problematikken. Resultaterne præsenteres i indeværende afsnit.

Generelt viser undersøgelsen, at kommunerne er optagede af de børn, der

grundet langtidsfravær

reelt ikke modtager undervisning,

mens der kun er begrænset fokus på de børn, der ikke er ind-

skrevet i et undervisningstilbud. Ifølge de kommunale konsulenter skyldes det, at problematikken med

elever med langtidsfravær er betydeligt mere alvorlig end problematikken med børn, som ikke indskri-

ves i et skoletilbud. Det begrundes bl.a. med, at sidstnævnte typisk opdages og udbedres inden for en

overskuelig periode, når et barn ikke indskrives i et undervisningstilbud, mens sager med langtidsfravæ-

rende elever kan trække ud i flere år, før der findes et gangbart undervisningstilbud til eleverne.

Selvom de kommunale konsulenter både i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewene angiver, at om-

fanget af børn, der reelt set ikke modtager undervisning, er begrænset, er det også kendetegnende for

kommunernes praksis, at kun meget

få kommuner har systematiske procedurer

for, hvordan disse

børn opspores (jf. også afsnit 2.2.1). Dette indikerer, at der kan være tilfælde, hvor det ikke opdages,

når børn har så meget sammenhængende fravær, at de i meget lange perioder reelt ikke modtager un-

dervisning. Enkelte af de kommunale konsulenter vurderer i den forbindelse, at der er tale om en mas-

siv og overset udfordring.

Derudover peger flere kommunale konsulenter på, at der er tale om

meget komplekse sager,

der er

yderst ressourcekrævende, fordi de både kræver intensive, omkostningsfulde og håndholdte indsatser

samt et omfattende tværfagligt samarbejde at løse. Dette hænger også sammen med, at det særligt er

børn fra de allermest socialt udsatte familier, der falder uden for et undervisningstilbud grundet lang-

tidsfravær. En kommunal konsulent fortæller bl.a., at der er tale om

”et

segment, der har formået at

ekskludere sig selv fra skolen. Det er den samme gruppe børn, der år efter år har det høje fravær”.

Flere kommunale konsulenter og skoleledere peger samtidig på, at disse børn er i betydelig risiko for at

dumpe til folkeskolens afgangsprøve, frafalde en ungdomsuddannelse og komme i offentlig forsørgelse.

24/52

Derudover giver både kommunale konsulenter og skoleledere udtryk for, at

angstramte børn

med

skolevægring er en stigende udfordring, som det kommunale skolesystem først nu er ved at lære at

håndtere. Udfordringen beskrives som særligt problematisk, fordi den kalder på tidlige, tværgående ind-

satser, der kan være vanskelige at iværksætte rettidigt. Det skyldes bl.a., at skolerne ikke altid har den

nødvendige viden og erfaring samt

Figur 3-7. De fleste kommuner gennemfører indsatser for at mindske om-

de nødvendige kompetencer og red-

fanget af børn uden for undervisningstilbud

skaber til at opspore begyndende

angstproblematikker.

Som en del af spørgeskemaunder-

søgelsen har de kommunale konsu-

lenter angivet, om kommunen gen-

nemfører særlige indsatser for at

nedbringe antallet af børn, der en-

ten formelt eller reelt står uden for

et undervisningstilbud. Resultatet

fremgår af figuren til højre.

11%

15%

Gennemfører

særlige

indsatser

Gennemfører

ikke særlige

indsatser

Ved ikke

Som det fremgår af figuren, angiver

knap tre ud af fire af de kommunale

konsulenter (74 pct.), at der i deres

kommunen gennemføres særlige

indsatser for at mindske omfanget

af børn, der enten ikke er indskre-

vet i et undervisningstilbud eller re-

elt ikke modtager undervisning

Note: N=85.

grundet langtidsfravær. Kun et min-

dretal af de kommunale konsulenter (15 pct.) angiver, at der ikke gennemføres indsatser i kommunen

for at nedbringe antallet af børn uden et undervisningstilbud.

74%

Når langtidsfraværende elever identificeres, gennemfører kommunerne en lang række indsatser med

henblik på at få eleverne tilbage i undervisningstilbuddet. Typisk er der tale om

helhedsorienterede,

tværfaglige indsatser.

Det omfatter bl.a. koordinerede indsatser på tværs af skole- og socialforvalt-

ningen, der involverer en lang række fagprofessionelle foruden barnets skole, herunder fx PPR, psyki-

atrien, SSP og socialforvaltningens børne- eller familieafdeling. I nogle tilfælde understøttes samarbej-

det af et tværfagligt forum eller netværk, hvor udviklingen i børnenes udfordringer løbende kan analyse-

res og monitoreres. Det skal organisatorisk understøtte, at der kan iværksættes en målrettet og sam-

menhængende tværfaglig indsats, der justeres i takt med, at der sker ændringer i barnets situation og

problematikker.

Enkelte kommuner har derudover etableret

taskforces

med et specifikt fokus på den elevgruppe, der

har det højeste fravær og enten står uden for et undervisningstilbud eller er i risikozonen for at komme

til at stå udenfor et undervisningstilbud.

CASE: Systematisk identificering af elever i risiko for at falde uden for undervisningstilbud

Hvad:

I kommunen har skolelederen et overordnet ansvar for, at skolen har en opsporingsmodel og

handler systematisk i forhold til bekymrende fravær. Ved at holde systematisk øje med omfanget af

fravær og sætte tidligt og målrettet ind ved bekymringer, kan nogle elever fastholdes i deres skole-

forløb. Skolen kan få støtte og sparring fra Drop-Out-teamet i PPR til at analysere elevernes fraværs-

problematikker og til at sikre rettidig handling.

Hvordan:

På en skole gennemgår skolens socialrådgiver én gang om måneden fraværsstatikkerne

for at identificere elever med bekymrende fravær. Har en elev fem sammenhængende fraværsdage,

er fraværende i syv dage i en periode på 20 skoledage eller 15 dage i en periode på 60 dage, define-

res det som bekymrende fravær.

25/52

Identificerer socialrådgiveren en elev med bekymrende fravær, kontaktes klasselæreren, og klasse-

læreren tager en dialog med forældrene. Derefter drøfter klasselæreren situationen med socialrådgi-

veren, og det vurderes, om det giver grund til yderligere tiltag, fx bekymringsbreve til forældrene.

Hvis der er tale om fem sammenhængende dage med ulovligt fravær, overvejes det, om der skal fo-

retages en underretning. Derefter følges der ugentligt op med forældrene om elevens fravær.

Fortsætter fraværet, drøfter klasseteamet og socialrådgiveren elevens fravær. Teamet forsøger bl.a.

at afdække, om fraværet fx skyldes sygdom eller mistrivsel. På den baggrund indkaldes der til et triv-

selsforummøde, hvor forældre og elev også deltager. Der udarbejdes en handleplan for eleven med

mål, delmål og indsatser, der skal bidrage til at nedbringe elevens fravær og afhjælpe årsagerne til

fravær. Det kan fx være lektieopbakning, ungerådgivning eller praktikordning. Det vurderes, om der

skal foretages en underretning til socialforvaltningen eller Drop-Out-teamet. Endelig udpeges der en

tovholder, og et opfølgningsmøde planlægges.

Afhjælpes fraværet stadig ikke, udarbejdes der en underretning til socialforvaltningen og Drop-Out-

teamet i PPR, og der oprettes en drop-out-sag i PPR. Dette skal senest ske efter otte ugers sammen-

lagt fravær. Sammen med skole, forældre og socialforvaltning analyserer Drop-Out-teamet grundigt

elevens problematikker med fokus på elevens beskyttelses- og risikofaktorer, og der laves en fælles

handleplan med indsatser, fx et reduceret skema, enkeltmands- eller sygeundervisning eller familie-

klasser.

Hvorfor:

Formålet er at identificere elevernes begyndende fraværsproblematikker hurtigst muligt og

afdække, hvad fraværet skyldes, så der kan sættes målrettet ind med en tidlig forebyggende indsats.

Det skal forhindre, at eleverne får så meget fravær, at de på sigt reelt falder uden for undervisnin-

gen.

Som en del af de tværfaglige helhedsorienterede indsatser tilbydes børnene ofte

alternative former

for skoletilbud.

Det sker typisk via en revisitation til et andet undervisningstilbud, som bl.a. kan være

et specialtilbud med fokus på praktisk læring, fx i en erhvervsklasse, en værkstedsskole eller i individu-

elt tilrettelagte praktikforløb. Ligeledes etableres der ofte forskellige former for enkeltmandsundervis-

ning eller supplerende undervisning, der kan foregå enten i hjemmet eller på særlige skoler, hvor der er

opmærksomhed på at skabe trygge og skærmede læringsmiljøer for mindre grupper af elever ad gan-

gen. Reduceret skema kan også komme på tale som en midlertidig løsning, inden barnet kan indsluses i

et undervisningstilbud igen. Dette benyttes ofte parallelt med, at barnet går i et behandlingstilbud.

CASE: Praktik som en vej tilbage på skolebænken

Hvad:

En skole har gode erfaringer med at tilbyde elever praktikforløb i de tilfælde, hvor det ellers er

svært at fastholde dem i et undervisningstilbud.

Hvordan:

Når elever er svære at få til at deltage i undervisningen på skolen, men samtidig ikke har

udfordringer, der berettiger et tilbud om hjemme- eller specialundervisning, har skolen gode erfarin-

ger med at fastholde dem i deres skoleforløb ved at arbejde for, at eleven kan komme i praktik. Sam-

tidig kan det være en måde at få elever tilbage i skole efter langtidsfravær. Praktikrammerne aftales

individuelt. Praktikstederne kan næsten altid findes blandt skolens eget netværk, og UU-vejledernes

netværk behøver som oftest ikke inddrages.

Hvorfor:

Ved at tilbyde eleverne praktikforløb, når de har mistet motivationen for almindelig klasse-

undervisning i det fulde undervisningsprogram, får eleverne en mulighed for at holde fast i en tilknyt-

ning til deres skole og fortsætte med undervisning på deltid. Samtidig får de gennem praktikken en

mulighed for at opbygge motivation og arbejde med deres selvværd og selvtillid.

26/52

Derudover kan der være tale om en lang række indsatser under serviceloven, familieklasser og -skoler

samt egentlige behandlingstilbud, ligesom at enkelte kommunale konsulenter i interviewene fremhæver,

at de har gode erfaringer med at tilbyde indsatser målrettet

børn med angstproblematikker.

Generelt er det kendetegnende for indsatsen for at mindske omfanget af børn, der grundet langtidsfra-

vær reelt ikke modtager undervisning, at der ofte er tale om

bredspektrede og kombinerede ind-

satsforløb.

I den forbindelse giver flere kommunale konsulenter i interviewene også udtryk for, at det

kan være en udfordring for kommunerne at tilbyde et tilstrækkeligt bredt udvalg af tilbud til denne

gruppe børn. Dette skyldes, at børnenes behov og udfordringer varierer betydeligt, og at flere af indsat-

serne er omkostningstunge, hvorfor kommunerne ikke altid har kapacitet til at tilbyde børnene de nød-

vendige indsatser, så snart behovet opstår.

Derudover fremhæves det af såvel kommunale konsulenter som skoleledere, at der er behov for at

igangsætte indsatsen

så tidligt som muligt,

hvis det skal lykkes at få disse børn tilbage på skolebæn-

ken. Jo længere tid et barn ikke modtager undervisning, desto sværere bliver det ifølge kommunale

konsulenter og skoleledere for barnet at komme tilbage på skolen. Ifølge skoleledere og kommunale

kontaktpersoner risikeres det således, at barnet ekskluderes fra klassens sociale og faglige fællesskab,

hvilket i sig selv kan fungere som en barriere for, at barnet kan starte i undervisningstilbuddet igen.

Derfor fremhæver flere kommunale konsulenter og skoleledere også under dette tema, at en systema-

tisk monitorering og opfølgning på elevernes fravær er afgørende for at identificere børn i risikozonen

for at frafalde deres skoletilbud.

I interviewene peger flere af kommunale konsulenter imidlertid på, at der ofte er tale om børn med

svære psykiske og sociale udfordringer, igangværende sociale foranstaltninger og meget problematiske

familieforhold. Det kan betyde, at behovet for at få barnet tilbage i undervisningstilbuddet i en periode

træder i baggrunden, imens barnets øvrige problematikker håndteres

–

typisk i socialforvaltningen.

27/52

4. SYGEUNDERVISNING

Dette kapitel handler om omfanget af sygeundervisning samt kommuner og skolernes praksis i forhold

til at tilrettelægge og gennemføre sygeundervisning. Der er både fokus på sygeundervisning på et hos-

pital, et sygehus eller anden institution og på sygeundervisning i hjemmet.

Lovgivning i forhold til sygeundervisning

I kapitlet skelner vi mellem sygeundervisning på et hospital, sygehus eller anden institution og syge-

undervisning, der gennemføres i hjemmet. Begge dele er reguleret i

bekendtgørelsen om sygeun-

dervisning af elever i folkeskoler og frie grundskoler

Det er beliggenhedskommunernes ansvar at føre tilsyn med sygeundervisning på hospitaler, syge-

huse eller andre institutioner, mens skolelederen på barnets skole i hjemkommunen har ansvaret for

at følge op og underrette beliggenhedskommunen, hvis der ikke iværksættes sygeundervisning. Det

er altså beliggenhedskommunen, der har det primære ansvar for undervisningen.

Derimod er det den enkelte skoleleders ansvar, at den nødvendige sygeundervisning i hjemmet

igangsættes. For sygeundervisning i hjemmet gælder det, at skolelederen senest efter 15 skoledages

samlet sygefravær skal rette henvendelse til elevens forældre med henblik på en vurdering af beho-

vet for sygeundervisning. Kommuner er ikke forpligtet til at føre tilsyn med sygeundervisning i hjem-

met.

Lovgivningen på området indebærer, at kommunerne primært har adgang til data om sygeundervisning,

der gennemføres på et hospital, sygehus eller anden institution, mens der ikke nødvendigvis findes

kvantitative data om omfanget af sygeundervisning i hjemmet. I undersøgelsen er omfang af, årsager til

og praksis i forhold til sygeundervisning i hjemmet derfor afdækket ved hjælp af interviews med skole-

ledere, hvorfor denne del af undersøgelsen primært er af kvalitativ karakter.

I forhold til sygeundervisning er der både gennemført interviews med skoleledere på folkeskoler og på

frie grundskoler. I interviewene med skoleledere fra friskoler er der kun fokus på sygeundervisning.

Dette skyldes, at fri- og privatskoler også er omfattet af bekendtgørelsen om sygeundervisning af ele-

ver. På baggrund af interviewene er det ikke muligt at identificere forskelle på tværs af skolerne. Derfor

behandles resultaterne samlet for folkeskoler og frie grundskoler i nedenstående analyser.

Nedenfor præsenteres de af undersøgelsens resultater, der handler om sygeundervisning. Kapitlet sæt-

ter først fokus på omfanget af og årsager til sygeundervisning på hospitaler hhv. i hjemmet. Dernæst

kigger vi nærmere på kommuner og skolernes praksis i forhold til planlægning, gennemførelse og op-

følgning på sygeundervisning.

4.1 Omfang af og årsager til sygeundervisning

I undersøgelsen belyses omfanget af og årsager til sygeundervisning på hospitaler hhv. i hjemmet. Ne-

denfor præsenteres først resultaterne i forhold til omfanget af og årsager til sygeundervisning på hospi-

taler, hvorefter vi sætter fokus på omfang af og årsager til sygeundervisning i hjemmet.

4.1.1 Omfanget af sygeundervisning på et hospital, sygehus eller anden institution

Undersøgelsen viser, at der i hovedparten af kommunerne (81,2 pct.) er børn, der har modtaget syge-

undervisning på et hospital inden for de seneste tre år. Kun 7,1 pct. af de kommunale konsulenter angi-

ver, at der ikke er nogen børn i deres kommune, der har modtaget sygeundervisning på et hospital in-

den for de sidste tre år, mens 11,8 pct. af de kommunale konsulenter ikke ved, om det er tilfældet.

I spørgeskemaundersøgelsen er de kommunale konsulenter derudover blevet bedt om at angive omfan-

get af sygeundervisning på et hospital, sygehus eller anden institution inden for de sidste tre år. Det har

Se bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskole og frie grundskoler

her.

28/52

været muligt at angive omfanget i de sidste tre skoleår eller i de sidste tre kalenderår. Dette skyldes, at

der er forskel på, hvordan kommunerne opgør omfanget af sygeundervisningen. Figuren nedenfor viser

antallet af børn, der inden for de sidste tre år har modtaget sygeundervisning på et hospital

Figur 4-1 og 4-2. De fleste kommuner angiver, at de har børn i sygeundervisning på hospital. Det estimeres at dreje sig om ca.

2.400 børn på landsplan i 2017.

4-1: Kommuner med børn, der modtager

sygeundervisning på hospital/sygehus

4-2: Antal børn, der modtager sygeundervisning

på hospital/sygehus

1777

12%

Sygeundervis-

ning på

hospital

1875

1734

Ingen

sygeundervis-

ning på

hospital

81%

Ved ikke

2015

2016

2017

Note: Figur 4-1: N=85. Figur 4-2: N (2017)=34, N (2016)=34, N (2015)=30. Der er mellem 11-15, der i hver kategori sva-

Som det fremgår af figur 4-2 ovenfor, er antallet af børn, der modtager sygeundervisning på et hospital,

samlet set faldet en lille smule

inden for de seneste tre år. Antallet af børn, der modtager sygeun-

dervisning på hospitaler, stiger fra 1.777 i 2015 til 1875 børn i 2016. Herefter er der et fald i omfanget,

så 1.734 børn modtager sygeundervisning på et hospital i 2017

Det er ikke muligt på baggrund af interviewene med de kommunale konsulenter eller skolelederne at

vurdere, om der er tilfælde, hvor sygeundervisningen på hospitalerne ikke igangsættes, og i så fald hvor

ofte og hvorfor det sker. Generelt indikerer undersøgelsens resultater, at kommuner og skoler ikke nød-

vendigvis følger systematisk op på, om og hvornår der gennemføres sygeundervisning for de af deres

elever, der er indlagt på et hospital, sygehus eller anden institution. Ansvaret for at igangsættes syge-

undervisning er ifølge skolelederne og kommunale konsulenter typisk placeret hos hospitalet.

I interviewene peges der på, at eleverne typisk får behov for sygeundervisning på et hospital grundet en

langvarig somatisk (fx kræft) eller psykisk (fx angst) sygdom. Derudover nævner kun enkelte kommu-

nale konsulenter og skoleledere i interviewene, at

kronisk sygdom

også kan være en årsag til, at ele-

ver kan have behov for sygeundervisning på et hospital.

4.1.2 Omfanget af sygeundervisning i hjemmet

Det er svært at sige noget generaliserbart om omfanget af sygeundervisning i hjemmet på baggrund af

undersøgelsen. Dette skyldes, at sygeundervisningen er den enkelte skoleleders ansvar, og omfanget

registreres ikke nødvendigvis

–

hverken kommunalt eller lokalt. Derfor undersøges omfanget ved hjælp

af interviews med skoleledere på 27 folkeskoler og frie grundskoler, hvorfor resultaterne skal tolkes og

anvendes med forsigtighed.

rer ’ved ikke’.

Der er tale om estimerede tal beregnet ved at gange det gennemsnitlige antal pr. kommune med andelen af kommuner, der har sygeundervi-

ste børn og det samlede antal af kommuner (98).

Flest kommuner har angivet antallet af børn, der modtager sygeundervisning på et hospital opgjort på kalenderår. Estimeres det landsdæk-

kende omfang på baggrund af data opgjort på skoleår, estimeres der et lidt større fald fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2016/2017. Estima-

terne er samtidig lidt lavere for skoleåret 2014/2015: 1.678; skoleåret 2015/2016: 1.426; skoleåret 2016/2017: 1.496.

29/52

Interviewene indikerer, at mange skoler kun i meget begrænset omfang har erfaring med at gennem-

føre sygeundervisning i hjemmet. Størstedelen af skolelederne (svarende til 60 pct.) fortæller i inter-

viewene, at der efter deres vidende ikke er nogen elever på deres skole, der modtager sygeundervis-

ning, eller at de i de seneste tre år ikke har oplevet situationer, hvor det har været relevant at igang-

sætte sygeundervisning.

På skoler med aktuelle erfaringer med sygeun-

dervisning i hjemmet vurderer skolelederne, at

de har mellem

to og seks elever årligt, der

modtager sygeundervisning.

Skoleledernes

vurdering af omfanget varierer ikke umiddelbart

på tværs af skolestørrelser. Eksempelvis er der

både skoleledere på skoler med op til 1.000 ele-

ver og skoleledere på skoler med ca. 200 elever,

der peger på, at omkring to til tre elever om

året modtager sygeundervisning.

af de

adspurgte skoleledere

har ikke aktuelle

erfaringer med

sygeundervisning i

hjemmet.

Derudover er der en række tilfælde, hvor sygeundervisning ikke nødvendigvis iværksættes, selvom ele-

ven har været syg i mere end 15 skoledage. I interviewene peger skolelederne på, at sygeundervisning

sjældent igangsættes i tilfælde, hvor:

•

Eleven kun forventes at være syg i en kort periode

Eleven ligger fagligt helt i top, så sygeundervisning ikke vurderes at være nødvendig

Sygdommen

–

enten fysisk eller psykisk

–

er meget alvorlig

Forældre og elever modsætter sig sygeundervisning

Der går lang tid, før elevens problematik (typisk psykiske udfordringer) opdages.

At sygeundervisning ikke gennemføres, når eleven kun forventes at være

syg i en kort periode,

hæn-

ger bl.a. sammen med, at elever med en kort sygdomsperiode sjældent får et fagligt efterslæb, der

ifølge skolelederne ikke kan indhentes via den almene undervisning. Samtidig er det ifølge skolelederne

ofte heller ikke praktisk og økonomisk muligt at igangsætte sygeundervisning for så kort en periode.

Dette gør sig ikke mindst gældende, hvis den pågældende

elev er fagligt dygtigt,

eller hvis foræl-

drene har mulighed for at hjælpe eleven med lektier under sygdomsforløbet, fordi skolerne i så fald ikke

vurderer, at sygeundervisning er nødvendigt.

Lider eleven af en

meget alvorlig sygdom,

har eleven store smerter, eller kan eleven af psykiske år-

sager (fx depression) ikke magte at modtage undervisning, er det også sjældent, at skolerne gennemfø-

rer sygeundervisning. I disse tilfælde vurderes det således, at elevens læringsparathed er så lav, at det

ikke er meningsfuldt eller hensigtsmæssigt at igangsætte sygeundervisning, før eleven er i bedring.

Samtidig står omkostningerne ved sygeundervisning i disse tilfælde ofte ikke mål med elevens udbytte,

hvorfor skolerne prioriterer anderledes.

Ovenstående kan også hænge sammen med, at

forældre og elever

i nogle tilfælde

modsætter sig

sygeundervisning.

Skolelederne oplever således, at forældre gerne vil skærme barnet under sygdoms-

forløbet, og at de i den forbindelse ikke ønsker sygeundervisning. Eksempelvis fortæller skolelederne, at

lærerne ikke altid bliver lukket ind, når de tager hjem til eleven for at gennemføre sygeundervisning,

fordi forældrene ikke mener, at eleven kan magte det. Det er dermed ikke altid, at skolerne kan få lov

til at gennemføre den nødvendige og lovpligtige sygeundervisning.

Endelig er der tilfælde, hvor sygeundervisningen ikke igangsættes, fordi der går lang tid, før elevens

sygdomsproblematik opdages. Det gælder særligt, når en

elev har psykiske udfordringer,

fx angst

eller skolevægring, der først identificeres sent i problemudviklingen. Enkelte skoleledere peger i inter-

viewene på, at det i sig selv kan forlænge den periode, hvor en elev ikke modtager sygeundervisning,

selvom der er behov for det. Dette skyldes, at det bliver sværere at (få lov til at) gennemføre sygeun-

dervisningen, hvis elevens angst- eller skolevægringsproblematikker har udviklet sig i alvorlig grad.

30/52

Når sygeundervisning iværksættes, tilrettelægges

omfanget af sygeundervisning til den enkelte

elev

med afsæt i elevens generelle tilstand, behov og læringsparathed. Derfor varierer det meget, hvor

meget sygeundervisning den enkelte elev får. Nogle elever får 20 minutters undervisning hver anden

dag i hjemmet, mens andre elever får 2-3 timer om dagen på skolen. Enkelte skoleledere peger i den

forbindelse på, at de max gennemfører 10 timers sygeundervisning i hjemmet om ugen.

Flere skoleledere peger i interviewene på, at

angst

er en problematik, der i stigende omfang gør sig

gældende, og som medfører, at flere elever end tidligere, primært i udskolingen, har behov for sygeun-

dervisning. Som ovenfor peger kun enkelte skoleledere på, at

kronisk sygdom

kan være årsag til, at

elever har brug for sygeundervisning i hjemmet.

4.2 Praksis i forhold til sygeundervisning

Som en del af undersøgelsen har vi kigget nærmere på kommunerne og skolernes praksis i forhold til

sygeundervisning på hospitaler, sygehuse og andre lignende institutioner og i forhold til sygeundervis-

ning i hjemmet. Vi har bl.a. undersøgt, hvem der har ansvaret for at igangsætte sygeundervisning, om

der føres tilsyn, og hvilke indsatser kommuner og skoler gør brug af for at tilrettelægge sygeundervis-

ningen mest hensigtsmæssigt. Resultaterne præsenteres nedenfor.

4.2.1 Praksis med sygeundervisning på et hospital, sygehus eller anden institution

Undersøgelsen viser, at der ifølge kommunerne i undersøgelsen er tværkommunale forskelle på, hvem

der har ansvaret for at iværksætte sygeundervisning for elever, der opholder sig på et hospital, et syge-

hus eller en anden institution.

Typisk er det ifølge kommunerne i undersøgelsen hospitalet, der har

ansvaret for at igangsætte den

nødvendige sygeundervisning,

selvom ansvaret ifølge lovgivningen i sidste ende ligger hos kommu-

nalbestyrelsen i hospitalets beliggenhedskommune (folkeskolelovens § 23, stk. 2). Dette gør sig gæl-

dende i lidt over halvdelen af kommunerne (56,6 pct.). Når det ikke er hospitalets ansvar at igangsætte

sygeundervisning, er ansvaret ofte placeret hos barnets skole. Dette gør sig gældende i ca. hver femte

af kommunerne (21,7 pct.), mens det i én ud af 10 kommuner i undersøgelsen er skoleforvaltningens

ansvar.

De resterende kommuner (11,6 pct.) har valgt at organisere området for sygeundervisning på hospitaler

og dermed delegere ansvaret for sygeundervisningen anderledes. Der kan eksempelvis være tale om, at

sygehuset har en sygehusskole, der organisatorisk er forankret på en skole i kommunen. I de tilfælde er

ansvaret delegereret til skolelederen,

som dermed har ansvaret for driften af

Figur 4-3. Lidt flere end hver femte kommune med børn, der modta-

sygehusskolen, herunder at ansætte læ-

ger sygeundervisning på sygehus/hospital, fører tilsyn med sygeun-

dervisningen

rere, sikre undervisningens kvalitet og

iværksætte sygeundervisningen.

I andre tilfælde delegeres ansvaret til én

skole i kommunen, så det er lærerne på

skolen, der gennemfører sygeundervis-

ning på hospitalet. Her placeres ansvaret

for at iværksætte sygeundervisning ty-

pisk også hos skolelederen, mens kom-

munen udarbejder samarbejdsaftalen

med hospitalet og aftaler de overordnede

rammer for undervisningen.

I undersøgelsen er de kommunale konsu-

lenter også blevet bedt om at oplyse, om

kommunen

fører tilsyn med sygeun-

dervisningen

på hospitaler, sygehuse

eller andre lignende institutioner. Figuren

til højre viser andelen af kommuner, der

fører tilsyn med sygeundervisningen.

12%

22%

Fører tilsyn

Fører ikke tilsyn

Ved ikke

67%

Note: N=69.

31/52

Som det fremgår af figuren, fører over halvdelen af kommunerne (66,7 pct.) ikke tilsyn med sygeunder-

visningen på hospitalerne, mens omkring hver femte kommune (21,7 pct.) i undersøgelsen fører tilsyn

med sygeundervisningen. De kommunale konsulenter i de resterende kommuner (11,6 pct.) ved ikke,

om der føres tilsyn med sygeundervisningen for elever, der opholder sig på et hospital, sygehus eller

anden institution.

Derudover skal det nævnes, at der

–

i hvert fald indirekte

–

føres tilsyn med sygeundervisningen på

hospitaler i de kommuner, hvor sygeundervisningen organisatorisk er forankret på kommunens skoler,

eller hvor ansvaret er delegeret til én skole i kommune. Her vil tilsynet således typisk indgå som en del

af de kvalitetssamtaler, der holdes med kommunens skoleledere. Derfor kan andelen af kommuner,

hvor der føres tilsyn med sygeundervisningen på et hospital, sygehus eller anden institution, reelt være

højere, end data indikerer.

Når der føres tilsyn med sygeundervisningen på hospitaler, sygehuse eller andre lignende institutioner,

er det ifølge de kommunale konsulenter typisk en skoleleder eller en lærer fra barnets skole (26,7 pct.)

eller en kommunal konsulent (20 pct.), der gennemfører tilsynet.

Det er ikke på baggrund af interviewene med hverken kommunale konsulenter eller skoleledere muligt

at sige noget generelt om praksis i forhold til sygeundervisning på hospitaler, sygehuse eller andre lig-

nende institutioner, herunder fx undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Dette hænger bl.a. sam-

men med, at det ofte er hospitalerne, der i praksis har ansvaret for undervisningen.

En skoleleder understreger dog i interviewet, at det er afgørende, at skolen

holder fast i undervis-

ningsforpligtelsen

i stedet for at overlade ansvaret for sygeundervisning af somatisk syge elever til

hospitalet. Derfor står skolen altid for sygeundervisningen på hospitalet eller i hjemmet, og så snart ele-

vens helbred tillader det, flyttes sygeundervisningen over på skolen. Typisk har eleven en kort skoledag

og undervises enten selv eller sammen med en anden elev, der også modtager sygeundervisning. Sko-

len har sygesenge stående, så eleverne kan undervises, selvom de er sengeliggende, og der er køre-

stole til rådighed, så eleverne også kan deltage i klassens undervisning i det omfang, deres helbred tilla-

der det. Er elevernes immunforsvar svækket i en periode, gennemføres sygeundervisningen i hjemmet.

Skolelederen understreger, at det er afgørende, at somatisk syge elever oplever så tryg og normal en

hverdag som muligt, og det kan sygeundervisning på skolen understøtte. Det er med til at sikre, at ele-

verne bliver i deres vante sociale kontekst og ikke kommer alt for langt væk fra skolelivet

–

hverken

fagligt eller socialt

–

selvom de er indlagt på hospitalet.

32/52

4.2.2 Praksis med sygeundervisning i hjemmet

Overordnet set viser undersøgelsen, at det typisk er op til den enkelte skoleleder, hvordan sygeunder-

visningen i hjemmet tilrettelægges og gennemføres for elever på skolen, der har længerevarende syge-

fravær. Det fremgår bl.a. af figuren nedenfor, der viser andelen af kommuner, der har

formuleret ret-

ningslinjer

for, hvordan skolerne skal

Figur 4-4. Færre end hver femte kommune har formuleret ret-

gennemføre sygeundervisning i hjemmet.

ningslinjer for, hvordan kommunens skoler skal gennemføre syge-

Som det fremgår af figuren, har blot en

mindre andel af kommunerne (18 pct.) for-

muleret retningslinjer for, hvordan sko-

lerne skal gennemføre sygeundervisning i

hjemmet, mens det i hovedparten af kom-

munerne (69 pct.) er op til den enkelte

skoleleder at vurdere, hvordan sygeunder-

visning gennemføres.

I interviewene peger de kommunale konsu-

lenter også på, at det ikke er hverken mu-

ligt eller meningsfuldt at opstille retnings-

linjer for sygeundervisning, fordi behovet

for sygeundervisning er forskelligt fra elev

til elev. En stor del af de kommunale kon-

sulenter udtrykker dog en forventning om,

at skolerne igangsætter sygeundervisning

så hurtig som muligt og i overensstem-

melse med lovgivningen.

undervisning i hjemmet

13%

18%

Retningslinjer for

sygeundervisning

i hjemmet

Ingen

retningslinjer for

sygeundervisning

i hjemmet

Ved ikke

69%

Note: N=85.

De kommunale konsulenter er også blevet bedt om at angive, om der føres

tilsyn med sygeundervis-

ningen

i hjemmet i deres kommune, selvom de ikke lovgivningsmæssigt er forpligte til det. Resultatet

fremgår af figuren nedenfor.

Af figuren fremgår det, at knap halvdelen af de kommunale konsulenter (46 pct.) angiver, at der føres

tilsyn med sygeundervisning i hjemmet i deres kommune, mens 40 pct. af de kommunale konsulenter

angiver, at det ikke er tilfældet. Dette billede nuanceres dog i interviewene med de kommunale konsu-

lenter. Her viser det sig, at

tilsynet ofte

Figur 4-5. Under halvdelen af kommunerne fører tilsyn med syge-

er reaktivt

og primært iværksættes, når

undervisning i hjemmet

og hvis forældre klager over manglende el-

ler utilstrækkelig sygeundervisning i hjem-

met. Modtager kommunen ingen klager,

antages det, at skolerne gennemfører sy-

14%

geundervisningen i overensstemmelse med

lovgivningen.

46%

Fører tilsyn

Da det er op til den enkelte skoleleder at

vurdere, hvordan sygeundervisningen skal

gennemføres, er der heller ikke overra-

skende store forskelle på, hvordan skolerne

griber opgaven an i praksis. Samtidig er

elevers behov for sygeundervisning meget

individuelle. Der er således stor forskel på,

om en elev har en alvorlig eller livstruende

somatisk sygdom, som fx kræft og menin-

gitis, en mindre alvorlig og kortvarig syg-

dom, som fx et brækket ben eller psykiske

udfordringer som fx angst og skolevæg-

ring.

Fører ikke tilsyn

40%

Ved ikke

Note: N=85.

33/52

Derfor tilrettelægges sygeundervisning med afsæt i den enkelte elevs generelle tilstand, behov og læ-

ringsparathed, og i samarbejde med forældrene finder skolerne således en

individuel løsning

til hver

elev. En skoleleder fortæller:

”Det er så individuelt. Så hvis vi skal behandle dem ens, skal vi behandle

dem forskelligt.”

Hvor skolelederen, lærerne og forældrene i fællesskab vurderer, at eleven ikke er læringsparat og derfor

ikke kan få udbytte af undervisningen, fx ved meget alvorlig sygdom eller store smerter, gennemføres

der ikke sygeundervisning. I de situationer fastholdes dialogen med forældrene typisk, så sygeundervis-

ning kan igangsættes, så snart eleven er i bedring.

Når det vurderes, at eleven er læringsparat, tilrettelægges sygeundervisning typisk som en

”indslus-

ningsproces”.

Dette indebærer, at elevens timeantal langsomt øges, og mere og mere af sygeunder-

visningen foregår på skolen, i takt med at eleven får det bedre. Det kan både være i den almene under-

visning og på mindre hold. Som tidligere nævnt varierer undervisningstiden betydeligt.

I de perioder, hvor sygeundervisning gennemføres i hjemmet, har undervisningen typisk fokus på

ker-

nefagene,

dvs. dansk, matematik og engelsk. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt i højere grad at

følge elevernes interesser, fx ved at gennemføre en temaorienteret undervisning med afsæt i det, der

optager eleven. Dette opleves som særligt afgørende i situationer, hvor eleven har skolevægring eller

andre psykiske vanskeligheder. Enkelte skoleledere peger på, at de praktisk-musiske fag som fx design

og håndværk generelt kan være en god indgang til elever med psykiske vanskeligheder. Det kan moti-

vere eleverne for undervisningen, samtidig med at de kernefaglige fag kan integreres indirekte i under-

visningen, fx ved at eleverne regner dimensioner i en opgave med at bygge et fuglebur.

Sygeundervisning i hjemmet gennemføres så vidt muligt af elevens

sædvanlige lærere.

Flere skolele-

dere peger dog på, at det kan være udfordrende at få hverdagen på skolen til at hænge sammen, hvis

en lærer skal fritages fra den almindelige undervisning for at gennemføre sygeundervisning. I nogle til-

fælde er det derfor nødvendigt at ansætte vikarer eller lærerstuderende til opgaven.

Skolelederne vurderer dog generelt, at det er uhensigtsmæssigt, dels fordi kvaliteten af undervisningen

bedst sikres ved at bruge lærerfagligt personale, dels fordi

relationen mellem lærer, elev og foræl-

dre

opleves som afgørende for, at sygeundervisning kan gennemføres kvalificeret og med tryghed for

forældre og elever. Gode relationer kan tit være det, der gør, at læreren rent faktisk bliver lukket ind og

dermed får mulighed for at gennemføre sygeundervisning i hjemmet.

For elever med psykiske vanskeligheder opleves

relationsarbejdet

som særlig væsentligt. Derfor kan

der også være tilfælde, hvor skolelederen vurderer, at det bedste ”første skridt” i forhold til sygeunder-

visning i hjemmet er, at en pædagog eller en AKT-lærer varetager opgaven. Undervisningen vil i så fald

ofte have fokus på elevens sociale udvikling frem for elevens faglige progression.

I interviewene understreges det derudover, at

det gode forældresamarbejde

er afgørende, hvis sko-

lerne skal lykkes med at gennemføre den nødvendige sygeundervisning. Løsningerne skal være me-

ningsfulde for forældrene, og der skal forventningsafstemmes klart om sygeundervisningens omfang,

form og indhold samt afvikling på sigt. Dette forudsætter, at der løbende holdes samtaler med foræl-

drene om justeringer af sygeundervisningen og gerne med deltagelse af skoleleder, lærere, PPR-konsu-

lenter, socialrådgiver og psykologer.

Generelt peger skolelederne på, at det ofte kræver en indsats fra et

tværfagligt team

at få sygeunder-

visningen til at lykkes

–

både for eleven og i samarbejdet med forældrene. Sidstnævnte hænger bl.a.

sammen med en af de største udfordringer i forhold til sygeundervisning: nemlig samarbejdet med for-

ældrene. Skolelederne oplever således tit, at forældrene skærmer deres børn for meget, og at det kan

føre til betydelige konflikter, når skolen presser på med hensyn til undervisningspligten. Her kan det

være en hjælp, at der fx er en psykolog til stede, der kan være med til at forklare forældrene, at elever

med angst har behov for at blive eksponeret for udfordrende situationer, fx undervisning i klassen, hvis

de på sigt skal få det bedre.

34/52

Psykiske udfordringer

som fx angst, depression og skolevægring er generelt det, der optager skolele-

derne mest i relation til sygeundervisning. Det er også umiddelbart det, som er mest udfordrende for

skolerne at håndtere, bl.a. fordi de ikke nødvendigvis har de rette kompetencer til at identificere og

håndtere sygeundervisningen for en elev, der fx lider af angst, ligesom dialogen med forældrene kan

være udfordrende. At de psykiske vanskeligheder fylder mest, underbygges desuden også af, at kun én

skoleleder fortæller, at han haft dialog med sundhedsfagligt personale, som fx en læge eller en sygeple-

jerske, om sygeundervisning af elever med somatiske eller kroniske sygdomme.

Derudover viser undersøgelsen, at

økonomi

er en stor udfordring i forhold til sygeundervisning i hjem-

met. Skolelederne såvel som kommunale konsulenter understreger, at sygeundervisning i hjemmet er

en stor økonomisk byrde for skolerne, og at det i nogle tilfælde går ud over kvaliteten af undervisningen

af den store gruppe af elever, der ikke har et langvarigt sygdomsforløb. Dette hænger sammen med, at

skolerne skal varetage sygeundervisningen indenfor

den almindelige drift.

På mange skoler indebærer

det, at lærerressourcer flyttes fra den almindelige undervisning til sygeundervisningen, hvilket ifølge

skolelederne kan medføre situationer, hvor én lærer må varetage undervisningen i to klasse ad gangen,

eller hvor klassens planlagte tolærerordning afvikles i en periode. Sygeundervisning er dermed en hård

prioriteringsopgave for skolelederne, hvorfor sygeundervisning sjældent iværksættes for fagligt velfun-

gerende elever, for elever med lav læringsparathed eller for elever, hvor sygdomsforløbet forventes at

være kortvarigt.

Andre steder hyrer skolerne vikarer ind til at løfte opgaven med sygeundervisning. Her peger skolele-

derne dog også på, at der er tale om en omkostningstung løsning i længden, og at det sjældent er en

fagligt tilfredsstillende løsning, da der sjældent er tale om læreruddannede vikarer.

4.2.3 Indsatser i forhold til sygeundervisning i hjemmet

Generelt peger såvel kommunale konsulenter som skoleledere i interviewene på, at der ikke gennemfø-

res indsatser for at mindske elevernes sygefravær og herigennem omfanget af sygeundervisning. Den

fremherskende indstilling er, at det ikke er muligt at mindske behovet for sygeundervisning i hjemmet.

Som en kommunal konsulent udtrykker det:

”Sygdom er sygdom. Det kan vi ikke gøre noget ved.”

Ligeledes fortæller kun enkelte skoleledere, at de gennemfører

kompensatoriske indsatser

for at

mindske det faglige efterslæb, som elever med længerevarende sygdomsforløb kan opleve. Som ud-

gangspunkt forsøger skolerne at håndtere det faglige efterslæb i den almindelig undervisning eller i den

understøttende undervisning, når eleven vender tilbage på skolebænken igen efter sygdomsforløbet. I

få og ekstraordinære tilfælde tilbydes eleven supplerende undervisning.

Selvom kommuner og skoler i udgangspunktet ikke gennemfører indsatser for at mindske omfanget af

sygefravær og dermed sygeundervisning, peger enkelte skoleledere på, at skolernes

generelle triv-

selsfremmende aktiviteter

og den

systematiske monitorering af fravær

har en forebyggende

virkning. Førstnævnte hænger ifølge skolelederne sammen med, at et langvarigt sygefravær kan være

udtryk for, at eleven mistrives i skolen, hvorfor trivselsfremmende indsatser kan forebygge behovet for

sygeundervisning.

Sidstnævnte hænger sammen med, at en systematisk monitorering af og opfølgning på elevernes fra-

vær ifølge skolelederne kan medføre

tidlig identifikation og opsporing af begyndende psykiske

vanskeligheder.

Opdages dette tidligt, kan elevens udfordringer ifølge skolelederne potentielt håndte-

res med mindre intensive indsatser, end hvis udfordringer først opdages sent i udviklingen af fx angst-

eller skolevægringsproblematikker. Er elevens skolevægring først så slemt, at eleven ikke kan åbne en

bog, kræver det en mere ressource- og tidskrævende indsats at få eleven tilbage på skolebænken igen.

Det kan potentielt tage flere år.

En tidlig forebyggende indsats vurderes derfor at være afgørende, hvis omfanget af sygefravær og der-

med sygeundervisning skal nedbringes. Dette forudsætter ifølge skolelederne dog, at skolerne har ad-

gang til regelmæssig sparring fra andre faggrupper som fx PPR, skolepsykologer og sundhedsplejersker,

da skolerne sjældent selv har viden, kompetencer og redskaber til at identificere begyndende psykiske

vanskeligheder. Det kan fx være i form af et tværfagligt team, der er tilknyttet skolen, eller ved at sko-

leledelsen månedligt følger op på elevernes fraværsdata i samarbejde med skolepsykologen.

35/52

CASE: Systematisk opfølgning på den enkelte elevs sygeundervisning

Hvad:

En skole har en fast procedure for, hvordan sygeundervisning tilrettelægges, gennemføres og

evalueres. Proceduren indebærer en tæt involvering af såvel forældre og skoleleder, og hensigten er

at få eleven tilbage på skolebænken, så snart eleven er i bedring.

Hvordan:

Sygeundervisning tilrettelægges i samarbejde med forældrene på et formøde, der gen-

nemføres i hjemmet, når eleven har tre til fire ugers sygefravær. I et samarbejde med forældre, læ-

rer og skoleleder udarbejdes der en plan for undervisningen. Planen indeholder aftaler om, hvilke fag

der undervises i, samt hvor og hvornår undervisningen gennemføres og af hvem. Det aftales også,

hvornår planen evalueres og justeres næste gang. I starten får eleven 10 timers sygeundervisning.

Planen for sygeundervisningen evalueres og justeres fire, otte og 12 uger efter, at sygeundervisnin-

gen er gået i gang. Både lærer, skoleleder og forældre deltager i evalueringsmøderne. På møderne er

der fokus på, om og hvordan der kan skrues op for undervisningen, og om dele af undervisningen

kan gennemføres på skolen.

Tommelfingerreglen er, at eleverne efter otte uger begynder at modtage dele af sygeundervisningen

på skolen. Eleven sættes sammen med en anden elev, der også modtager sygeundervisning, så ele-

verne kan læne sig op ad og spejle sig i hinanden. Eleverne modtager enkelte undervisningstimer på

skolen i et lokale for sig selv. Efter 12 uger er eleverne klar til helt eller delvist at deltage i klassens

undervisning igen.

Hvorfor:

Hensigten er hurtigst muligt at få eleverne ”sluset tilbage” i skolens sociale og faglige kon-

tekst igen, så eleven mister mindst mulig undervisning og fastholder sine sociale relationer. Samtidig

skal eleverne opleve, at skole og forældre trækker i samme retning, hvorfor tæt dialog er vigtig.

Derudover peger skolelederne i interviewene på en række metoder, der kan

mindske de udfordringer

og konsekvenser, der kan være forbundet med sygeundervisning i hjemmet. Det gælder både de økono-

miske udfordringer for skolen, og det gælder de sociale og faglige konsekvenser, som sygeundervisning

kan have for den enkelte elev.

Nogen skoleledere fortæller således, at de har gode erfaringer med at udnytte det potentiale, der ligger

i anvendelsen af

digitale læremidler og velfærdsteknologi

til at understøtte eller gennemføre dele

af sygeundervisningen i hjemmet. Skolerne anvender eksempelvis elektroniske platforme som MindLab,

MinUddannelse og Gyldendal Clio som supplement til den undervisning, eleven modtager i hjemmet.

Fordelen er bl.a., at eleven kan arbejde med opgaverne, når de har overskuddet til det, samtidig med at

elevens lærere har mulighed for at følge med i elevernes arbejde. Sidstnævnte skaber ifølge skolele-

derne muligheder for at kvalificere de undervisningstimer, eleven modtager under sygdomsforløbet, idet

lærerne så kan sætte målrettet ind i forhold til risikoen for fagligt efterslæb.

CASE: Med Mr. Beam i skole

Hvad:

Mr. Beam er en robot, der fungerer som et supplement til langtidssyge elevers undervisning i

hjemmet eller på sygehuset. Robotten koster omkring 20.000 kr., er bevægelig og kan fjernstyres af

eleven hjemmefra eller fra sygehuset. Robotten placeres i elevens klasselokale, for at eleven fortsat

kan tage del i klassens fællesskab og samtidig deltage i undervisningen i det omfang, det er muligt.

Hvordan:

Robotten placeres i elevens klasselokale, men styres af den syge elev, uanset om eleven

opholder sig i hjemmet eller på sygehuset. Det betyder, at eleven selv kan bestemme, hvornår og

hvor meget robotten skal aktiveres, og om eleven ønsker at være synlig for sine klassekammerater.

Eleven ”beamer

sig ind” på robotten og kan derigennem følge med og deltage i undervisningen, grup-

pearbejde og frikvarterer.

36/52

Hvorfor:

Kontakten til skolen og klassekammeraterne under et længerevarende sygdomsforløb har

afgørende betydning i forhold til at øge trivslen og livskvaliteten hos den sygdomsramte elev. Ved at

placere en bevægelig robot i elevens klasselokale, kan eleven tage del i klassens sociale liv og fælles-

skab og samtidig deltage i den daglige undervisning i det omfang, det er muligt for eleven. Det ska-

ber større motivation og læringslyst for eleven, at eleven bevarer kontakten til skolen og klassekam-

meraterne. Samtidig kan det mindske elevens faglige efterslæb efter et langt sygdomsforløb.

Derudover peger flere skoler på, at de har gode erfaringer med langsomt at

vænne eleverne til at gå

i skole

efter et længerevarende sygdomsforløb. Dette indebærer typisk, at elevernes undervisningsti-

mer på skolen løbende opjusteres, og at eleverne modtager undervisning på hold med et mindre antal

elever. Det kan både være sammen med andre elever, der modtager sygeundervisning, og det kan

være sammen med elever fra klassen, der har brug for en særlig faglig indsats. Det kan også være med

til at understøtte, at eleven bliver en del af klassens sociale og faglige fællesskab igen.

Derudover peger enkelte kommunale konsulenter og skoleledere på, at det kan være hensigtsmæssigt

at have en

”buddy-ordning”

i klassen, hvor eleverne sættes sammen i par og har ansvaret for at

holde godt øje med hinanden. Eleverne har fx til opgave at sende beskeder til hinanden, hvis ens buddy

er syg eller generelt fraværende i klassen. Det kan være med til at signalere over for den sygdoms-

ramte elev, at det betyder noget for deres kammerater, at de er i skole, hvilket ifølge skolelederne og

kommunale konsulenter kan styrke elevernes motivation for at komme i skole igen.

37/52

5. HJEMMEUNDERVISNING

Dette kapitel handler om hjemmeundervisning og formidler undersøgelsens resultater i forhold til bl.a.

omfanget af hjemmeundervisning, årsager til at forældre vælger hjemmeundervisning samt kommuner-

nes praksis for tilsyn med hjemmeundervisning.

Lovgivning i forhold til hjemmeundervisning

Hjemmeundervisning vedrører de tilfælde, hvor forældre vælger selv at sørge for undervisningen af

deres børn i den undervisningspligtige alder. Det reguleres i

bekendtgørelsen af lov om friskoler

og private grundskoler m.v. (friskoleloven)

. Ønsker forældre at undervise deres børn i hjem-

met, skal forældrene meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før hjemmeundervisningen kan

begynde. Den skriftlige meddelelse skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i un-

dervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene. Herefter har kom-

munalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med hjemmeundervisningen i kommunen.

Når forældre vælger at hjemmeundervise deres børn i den undervisningspligtige alder, er der en

række krav, som undervisningen skal leve op til

. Hjemmeundervisning skal således stå mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men hjemmeunderviseren kan selv vælge form og om-

fang af undervisningen. Der er ikke noget krav om, at man som hjemmeunderviser skal gennemføre

undervisning i alle folkeskolens fag. Det fremgår dog af lovgivningen, at der skal tilbydes en under-

visning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humani-

stiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske). Desuden er det et mindstekrav, at fagene dansk,

regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt i hjemmeundervisningen.

Nedenfor præsenteres de af undersøgelsens resultater, der handler om hjemmeundervisning. Kapitlet

sætter først fokus på omfanget af og årsager til hjemmeundervisning og dernæst det kommunale tilsyn

med hjemmeundervisning.

Bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler mv. kan findes

her.

Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed kan findes

her.

38/52

Omfang af og årsager til hjemmeundervisning

Undersøgelsen viser, at der i størstedelen af landets kommuner er børn, der modtager hjemmeundervis-

ning. Figurerne nedenfor viser andelen af kommuner med hjemmeunderviste børn og et estimat

for

antallet af hjemmeunderviste børn de seneste tre skoleår.

Figur 5-1 og 5-2. De fleste kommuner angiver, at de har hjemmeunderviste børn. Omfanget har været stigende de sidste tre år.

5.1: Andel kommuner med

hjemmeunderviste børn

5.2: Estimeret antal børn, der modtager

hjemmeundervisning

10,6%

Hjemme-

underviste

børn

Ingen

hjemme-

underviste

børn

443

378

475

89,4%

2014/2015

2015/2016

2016/2017

Note: Figur 5-1: N=85. Figur 5-2: N (2014/2015)=59, N (2015/2016)=64 og N (2016/2017)=72.

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af kommunerne (89 pct.) har oplevet mindst ét tilfælde, hvor

forældre har valgt at hjemmeundervise deres barn over de seneste tre år. I skoleåret 2014/2015 var

der omkring fire børn pr. kommune, der modtog hjemmeundervisning pr. kommune, mens der i skole-

året 2016/2017 var omkring fem børn pr. kommune, der modtog hjemmeundervisning. Det estimeres,

at der på landsplan var 379 børn, der i skoleåret 2014/2015 modtog hjemmeundervisning, mens der i

skoleåret 2016/2017 var omkring 475 børn, der modtager hjemmeundervisning. Omfanget af hjemme-

undervisning er dermed steget de seneste tre år.

De kommunale konsulenter er også blevet bedt om at vurdere, om hjemmeundervisning er mere ud-

bredt, har samme udbredelse eller er mindre udbredt i nogle typer familier end andre. Figuren nedenfor

viser andelen af kommunale konsulenter, der i hvert tilfælde har angivet, at hjemmeundervisning er

mere udbredt i en bestemt familietype end i andre familier.

Figur 5-3. Ifølge kommunerne er hjemmeundervisning mere udbredt i ressourcestærke familier end i andre familier

34%

Ressourcestærke familier

Ressourcesvage familier

Note: N=76.

Jf. spørgsmål 14 i Bilag 1 har svarmulighederne været ”Hjemmeundervisning er mere udbredt end i andre fami-

lier”, ”Udbredelsen af hjemmeundervisning er den samme som i andre familier”, ”Hjemmeundervisning er mindre udbredt

Estimaterne er lavet ved at gange gennemsnitsværdierne pr. skoleår med det samlede antal kommuner (98) samt andelen af kommuner, der

har tilkendegivet, at de i løbet af de seneste tre år har haft børn i kommunen, der modtog hjemmeundervisning.

39/52

end i andre familier” og ”Ved ikke”. I figuren opgøres kun andelen, der har svaret ”Hjemmeundervisning er mere udbredt end

i andre familier”.

Da omfanget af hjemmeundervisning er relativt begrænset, er det ikke alle kommunale repræsentanter,

der meningsfuldt kan vurdere, om hjemmeundervisning er mere udbredt i nogle typer af familier end

andre (mellem 34 og 42 pct. svarer ’ved ikke’). Alligevel indikerer undersøgelsen, at hjemmeundervis-

ning er mere udbredt i ressourcestærke familier end i andre familier. Således angiver 34 pct. af de kom-

munale repræsentanter, at hjemmeundervisning er mere udbredt inden for ressourcestærke familier

end i andre familietyper, mens tre pct. angiver, at hjemmeundervisning er mindre udbredt inden for

denne familietype. Omvendt peger undersøgelsen på, at hjemmeundervisning generelt er mindre ud-

bredt i ressourcesvage familier og i familier med ikke-vestlig baggrund. Konkret vurderer henholdsvis

syv og tre pct. af de kommunale konsulenter, at hjemmeundervisning er mere udbredt i ressourcesvage

familier og familier med ikke-vestlig baggrund.

Figuren nedenfor viser, hvilke informationer kommunerne efterspørger i den skriftlige meddelelse til

kommunalbestyrelsen, som forældrene skal udarbejde, før hjemmeundervisning kan igangsættes. Infor-

mationerne, som forældrene ifølge lovgivningen er forpligtet til at oplyse i den skriftlige meddelelse til

kommunalbestyrelsen, er markeret med grøn.

Figur 5-4. Kommunerne efterspørger den information, som lovgivningen foreskriver

Hvem der skal undervise børnene

Hvilke børn der skal deltage i undervisningen

Hvor undervisningen foregår

Årsager til hjemmeundervisning

Hvilken uddannelse hjemmeunderviseren har

Øvrige oplysninger, angiv venligst:

95%

93%

89%

49%

45%

18%

Note: N=74.

Størstedelen af kommunerne efterspørger de informationer, som forældrene ifølge lovgivningen er for-

pligtet til at oplyse i den skriftlige meddelelse til kommunalbestyrelsen (markeret med grønt i figuren

ovenfor). Herudover efterspørger omkring halvdelen af kommunerne (49 pct.) årsagen til hjemmeun-

dervisning. En mindre andel af de kommunale konsulenter (45 pct.) angiver, at kommunen efterspørger

information om hjemmeunderviserens uddannelse. Forældrene er dog ikke forpligtet til at oplyse hver-

ken årsag til hjemmeundervisning eller hjemmeunderviserens uddannelse.

I spørgeskemaundersøgelsen er de kommunale konsulenter fra kommuner med hjemmeunderviste børn

også blevet bedt om at vurdere, hvorfor forældre typisk vælger hjemmeundervisning. Af figuren neden-

for fremgår det, hvilke årsager til hjemmeundervisning kommunerne er stødt på i løbet af de seneste

tre skoleår. De fem hyppigst oplevede årsager er fremhævet med grøn.

40/52

Figur 5-5. Mistrivsel, nyt skoletilbud og samarbejdsvanskeligheder er ifølge kommunerne årsager til hjemmeundervisning

Barnet mistrives i skolen/i et traditionelt skolemiljø

Barnet venter på et nyt passende skoletilbud, fx efter flytning

eller skoleskift

På grund af samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og

skole

På grund af forældres pædagogiske eller politiske

overbevisninger (fx ”unschooling”)

Barnet har sociale udfordringer i skolen, fx mobning

Andre begrundelser, angiv venligst:

Barnet har funktionsnedsættelser, der gør hjemmeundervisning

mere praktisk

Forældre ønsker at tilbringe mere tid med barnet

Barnet har faglige udfordringer i skolen

Barnet venter på psykologisk/socialfaglig udredning

Af religiøse årsager

Forældres fysiske/psykiske tilstand, fx hvis barnet er med til at

passe syge forældre

51%

47%

39%

38%

36%

28%

21%

18%

14%

Note: N=72.

Det fremgår af figuren, at kommunerne hyppigst oplever, at barnets mistrivsel i skolen eller i et traditio-

nelt skolemiljø er årsagen til, at forældre vælger hjemmeundervisning (51 pct.). Derudover angiver ca.

halvdelen af de kommunale konsulenter (47 pct.), at forældrene vælger hjemmeundervisning, fordi bar-

net venter på et nyt passende skoletilbud. Data indikerer derudover, at samarbejdsvanskeligheder mel-

lem forældre og skole (39 pct.), forældres pædagogiske eller politiske overbevisninger (38 pct.) og bar-

nets sociale udfordringer i skolen (36 pct.) også ofte er årsager til, at forældre vælger hjemmeundervis-

ning. I de kvalitative interviews med kommunale repræsentanter og skoleledere fremhæves det, at sær-

ligt samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og skole ofte ligger bag forældres valg af hjemmeunder-

visning. Derudover nævnes det, at der i de få tilfælde, hvor der er tale om religiøse begrundelser for

hjemmeundervisning, typisk er tale om kristne familier.

Praksis i forhold til hjemmeundervisning

Som en del af undersøgelsen har vi kigget nærmere på kommunernes praksis med at føre tilsyn med

hjemmeundervisning i kommunen, ligesom vi har undersøgt, om hjemmeundervisning er et fokusom-

råde for kommunerne. Resultaterne præsenteres nedenfor.

5.2.1 Tilsyn med hjemmeundervisning

Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med hjemmeundervisning. Undersøgelsen viser, at alle kommu-

ner overholder denne tilsynspligt, men at kommunerne gennemfører tilsynet forskelligt.

Typisk varetages opgaven med at føre tilsyn med hjemmeundervisning af distriktsskolen (59 pct.) eller i

de fleste øvrige tilfælde en kommunal konsulent (26 pct.). Derudover fremgår det af figuren nedenfor,

hvor ofte kommunerne fører tilsyn med hjemmeundervisningen.

41/52

Figur 5-6. Kommunerne fører typisk tilsyn med hjemmeundervisning en til to gange hvert skoleår.

25%

Én gang hvert andet

skoleår

Én gang hvert

skoleår

33%

24%

17%

Aldrig

To gange hvert

skoleår

Oftere end to gange

hvert skoleår

Ved ikke

Note: N=85.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af kommunerne fører tilsyn med hjemmeundervisning mindst én

gang om året. En fjerdedel af kommunerne (25 pct.) fører således tilsyn med hjemmeundervisning én

gang hvert skoleår, mens en tredjedel (33 pct.) af kommunerne fører tilsyn to gange hvert skoleår. Der

er kun to pct. af de kommunale konsulenter, der angiver, at tilsynet gennemføres sjældnere end én

gang om året. En fjerdedel af de kommunale konsulenter (24 pct.) angiver, at de ikke ved, hvor ofte

tilsynet med hjemmeundervisning gennemføres.

I interviewene fortæller de kommunale konsulenter imidlertid også, at tilsynet ofte gennemføres ved be-

hov. Vurderer kommunen, at der er behov for en tættere opfølgning på hjemmeundervisningen i en pe-

riode for at sikre, at barnet får den nødvendige faglige, sociale og personlige progression og udvikling,

øges antallet af tilsyn. Omvendt kan kommunerne også reducere antallet af tilsyn, hvis det vurderes, at

der ikke er behov for tæt opfølgning. Det sker typisk, hvis tilsynet viser, at eleven trives, og elevens

faglige progression vurderes at være tilfredsstillende. I mange tilfælde tilrettelægges tilsynet dermed

differentieret, så tilsynet matcher de omstændigheder, der omgærder det konkrete tilfælde med hjem-

meundervisning.

Det er endvidere undersøgt, om kommunerne har formuleret en skriftlig plan for tilsynet med hjemme-

undervisning, og hvad en tilsynsplan i så fald indeholder. Resultaterne præsenteres i figurerne nedenfor.

Figur 5-7 og 5-8. Under halvdelen af kommunerne har en tilsynsplan. Planen indeholder ofte formål- og indholdsbeskrivelse.

5-7: Tilsynsplan

5-8: Tilsynsplanens indhold

41%

Kommuner med

tilsynsplan

Kommuner uden

tilsynsplan

Tilsynsplanen indeholder en

beskrivelse af tilsynets indhold

97%

49%

Ved ikke

Tilsynsplanen indeholder en

beskrivelse af formålet med

tilsynet

86%

Note: Figur 5-7: N=85. Figur 5-8: N=35 (kommuner med en tilsynsplan).

Som det fremgår af figurerne ovenfor, har under halvdelen af kommunerne (41 pct.) formuleret en

skriftlig plan for, hvordan tilsyn med hjemmeundervisning skal gennemføres, mens knap halvdelen af

kommunerne (49 pct.) ikke har formuleret en tilsynsplan. Billedet er det samme, når vi alene kigger på

kommuner, der inden for de seneste tre år har haft hjemmeunderviste børn. I de tilfælde hvor

42/52

kommunerne har en tilsynsplan, indeholder den i langt de fleste tilfælde en beskrivelse af såvel tilsynets

indhold (97 pct.) som tilsynets formål (86 pct.).

Det kommunale tilsyn med hjemmeundervisning skal sikre, at undervisningen står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, men det er i høj grad op til kommunerne at definere, hvad tilsynet

konkret skal fokusere på. Ifølge lovgivningen skal hjemmeundervisning dog have fokus på hvert af de

fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (humanistiske, naturvidenskabelige og

praktisk-musiske). Derudover skal de obligatoriske fag og emner kunne genfindes i undervisningen, og

fagene dansk, regning/matematik og engelsk bør kunne identificeres entydigt.

I spørgeskemaundersøgelsen er de kommunale konsulenter blevet bedt om at angive, hvilke temaer til-

synet med hjemmeundervisning fokuserer på. Resultaterne fremgår af figuren nedenfor, hvor de tre

hyppigste udsagn fremgår med grøn.

Figur 5-9. Tilsynet har primært fokus på dansk, matematik og engelsk, folkeskolens fagområder og undervisningens kvalitet

Vurdering af, om undervisning i fagene dansk,

regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt

Vurdering af, om der undervises inden for hvert af folkeskolens

fagområder (humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-

musiske fagområder)

Vurdering af undervisningens kvalitet

65%

63%

62%

26%

20%

22%

20%

Vurdering af, om demokratisk dannelse indgår i undervisningen

Vurdering af, om der undervises i obligatoriske emner

(sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,

færdselslære samt uddannelse og job)

Andet, angiv venligst:

Ved ikke

Note: N=76 (kommuner med hjemmeunderviste børn inden for de seneste tre år).

Som figuren ovenfor viser, har 65 pct. af kommunerne i tilsynet fokus på, om undervisning i fagene

dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt i hjemmeundervisningen. Derudover

har 63 pct. af de kommunale konsulenter angivet, at tilsynet har fokus på, om der undervises inden for

hvert af folkeskolens fagområder, mens 62 pct. angiver, at tilsynet vurderer undervisningens kvalitet.

Omkring en fjerdedel af de kommunale konsulenter (26 pct.) vurderer, at der i kommunens tilsyn er fo-

kus på, at demokratisk dannelse indgår i undervisningen, mens en femtedel af kommunerne (20 pct.) i

tilsynet vurderer, om der undervises i obligatoriske emner som sundheds- og seksualundervisning og

familiekundskab, færdselslære samt uddannelse og job. Derudover peger flere kommunale konsulenter i

interviewene og i spørgeskemaundersøgelsen på, at de i tilsynet også har fokus på, om barnets trives

med hjemmeundervisningen og stimuleres socialt i samvær med andre børn. Enkelte kommunale kon-

sulenter peger på, at også elevens egen vurdering af det at blive hjemmeundervist afdækkes i tilsynet.

I tilsynet kan kommunerne benytte sig af mange forskellige redskaber og metoder. De kommunale kon-

sulenter er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere, hvordan tilsynet gennemføres. Resultaterne

præsenteres i figuren nedenfor. De fem oftest brugte redskaber og metoder er fremhævet med grøn

farve.

43/52

Figur 5-10. Tilsyn med hjemmeundervisning gennemføres oftest via samtale med underviser og elev(er).

Samtale/interview med undervisningsansvarlig/undervisere

Samtale/interview med elev(er)

Læsning af undervisningsplan

Undervisningsobservation

Læsning af årsplan

Læsning af elevplan

Læsning af logbog/dagbog fra undervisningen

Gennemførelse af standardiserede test i udvalgte fag

Gennemførelse af nationale test

Gennemgang af prøveresultater

Andet, angiv venligst:

Ved ikke

67%

58%

41%

37%

33%

30%

26%

21%

13%

12%

15%

21%

Note: N=76 (kommuner med hjemmeunderviste børn inden for de seneste tre år).

Figuren viser, at tilsynet typisk involverer en samtale eller et interview med underviserne (67 pct.) og

en samtale eller et interview med eleven eller eleverne, der hjemmeundervises (58 pct.). Derudover an-

giver flere kommunale konsulenter, at de også læser undervisningsplanen for hjemmeundervisningen

(41 pct.), observerer undervisningen (37 pct.) og læser årsplanen (33 pct.).

Kommunerne kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og

naturvidenskabelige fag for børn, der modtager hjemmeundervisning. Lidt mere end en femtedel af de

kommunale konsulenter (21 pct.) angiver, at de gennemfører standardiserede test i udvalgte fag i for-

bindelse med kommunens tilsyn med hjemmeundervisning, mens omkring en tiendedel (12 pct.) angi-

ver, at tilsynet involverer en gennemgang af prøveresultater. I de kvalitative interviews fremhæves det

dog af flere kommunale repræsentanter og skoleledere, at faglige test er en del af tilsynet, fx via natio-

nale test. De kvalitative interviewdata antyder derudover, at tilsynet ofte fokuserer på

kernefagene

dansk, engelsk og matematik.

Herudover viser særligt de kvalitative interviews, at både tilsynets indhold og systematik i høj grad vari-

erer på tværs af kommuner og skoler. En kommunal konsulent forklarer dette med, at tilfældene af

hjemmeundervisning er få og meget forskellige. Det betyder, at der ikke altid er klare retningslinjer på

området, men at

tilsynet tilpasses behovet

i den enkelte situation.

Langt hovedparten af kommunerne dokumenterer deres tilsyn med hjemmeundervisning. Kun to pct. af

de kommunale konsulenter angiver, at kommunens tilsyn med hjemmeundervisning ikke dokumenteres.

Det mest udbredte dokumentationsformat er en

tilsynsrapport.

Knap halvdelen af kommunerne (48

pct.) dokumenterer deres tilsyn på denne måde, mens en femtedel (20 pct.) angiver, at tilsynet doku-

menteres i et andet format. Det drejer sig typisk om et notat. Dokumenteres et tilsyn med hjemmeun-

dervisning i en tilsynsrapport, gives hjemmeunderviseren typisk adgang til rapporten. Det gør sig gæl-

dende i 81 pct. af de kommuner, der udarbejder tilsynsrapporter.

Omkring en tredjedel (32 pct.) af konsulenterne fra kommuner med hjemmeunderviste børn angiver i

spørgeskemaet, at kommunen i mindst ét tilfælde inden for de seneste tre skoleår har konstateret, at

hjemmeundervisningen ikke stod mål med det, der

almindeligvis kræves i folkeskolen.

I inter-

viewene peger de kommunale konsulenter på, at det typisk er tilfældet, hvis det i tilsynet konstateres,

at elevens faglige progression ikke vurderes at være tilstrækkelig. Halvdelen af de kommunale konsu-

lenter angiver, at de ikke i de seneste tre år har oplevet, at hjemmeundervisningen ikke levede op til

kravene i folkeskolen, mens omkring en femtedel af de kommunale konsulenter (18 pct.) ikke ved, om

det er tilfældet i deres kommune.

44/52

Konstateres det i forbindelse med tilsynet, at hjemmeundervisningen ikke står mål med det, der almin-

deligvis kræves i folkeskolens undervisning, sker der typisk en tæt opfølgning, der bl.a. involverer

mere intensivt tilsyn.

I interviewene fortæller de kommunale konsulenter, at tilsynsførende typisk går

i dialog med hjemmeunderviseren om, hvordan undervisningen kan kvalificeres, så elevens faglige pro-

gression sikres. Ligeledes gennemføres der ofte en opfølgende test af elevens faglige progression. En

kommune har netop også indført nationale test som en fast del af tilsynet med hjemmeundervisning,

fordi de oplevede, at hjemmeundervisningen generelt ikke var af tilstrækkelig høj kvalitet.

Forbedres kvaliteten af hjemmeundervisningen ikke som følge af det skærpede tilsyn, ender det ofte

med, at barnet igen indskrives i et kommunalt skoletilbud, fordi forældrene ikke magter undervisnings-

opgaven. Det aftales enten i dialog med forældrene eller

–

hvis dialogen bryder sammen

–

ved, at der

laves en underretning til socialforvaltningen.

CASE: Tæt dialog med forældre, der hjemmeunderviser

Hvad:

En kommune oplever, at der kan mangle støtte til forældre, som har valgt at hjemmeunder-

vise deres børn. Eksempelvis har ikke alle forældre adgang til faglige læringsportaler og faglige tests,

og forældrene er afhængige af, at skolen tillader, at de låner bøger. Derfor har kommunen tæt kon-

takt med forældrene for at sikre kvaliteten af undervisningen og for at støtte forældrene i at kunne

varetage undervisningen. Samtidig ses tilsynet som en dialog med forældrene snarere end kontrol.

Hvordan:

Forældrene fører logbog, så kommunen kan følge med i undervisningen, og der er løbende

dialog om hjemmeundervisningen. Kommunen tilbyder sparring og rådgiver eksempelvis forældre til

at tilmelde deres børn nogle fritidsaktiviteter, så de stadig stimuleres socialt uden for hjemmet. Kom-

munen faciliterer, at forældrene i kommunen kan møde hinanden. Der arrangeres også fælles muse-

umsudflugter for forældre og hjemmeunderviste børn.

Hvorfor:

Forældre, der har valgt at hjemmeundervise deres børn, kan drage stor nytte af at kunne

drøfte hjemmeundervisningen med kommunen eller andre forældre. Kommunen erfarer, at mange

forløb med hjemmeundervisning er i begrænsede perioder. Ved at fastholde kontakten med børn og

forældre under perioder med hjemmeundervisning sikrer kommunen børnenes læring bedst muligt,

og samtidig har kommunen øje for deres niveau, hvis børnene evt. starter i et skoletilbud igen.

5.2.2 Indsatser i forhold til hjemmeundervisning

Hjemmeundervisning er generelt ikke et emne, der har politisk bevågenhed i kommunerne. Ifølge de

kommunale konsulenter skyldes det, at omfanget af hjemmeundervisning fortsat er ret begrænset, hvor

det i mange kommuner kun drejer sig om maksimalt en håndfuld elever. I de kvalitative interviews ud-

trykker både skoleledere og kommunale repræsentanter dog bekymring over, at forældre vælger hjem-

meundervisning. Særligt to hovedudfordringer fremhæves.

For det første mister hjemmeunderviste børn muligheden for at indgå i

skolens sociale fællesskab.

Det går ifølge skoleledere og kommunale repræsentanter ud over børnenes sociale udvikling og dan-

nelse. Ifølge skolelederne er der en risiko for, at eleverne isoleres i hjemmet, ligesom det opleves pro-

blematisk, at eleverne ikke kan spejle sig i jævnaldrende klassekammerater. En skoleleder fortæller føl-

gende: ”Man

skal have noget dannelse ud af uddannelse, og børn skal i skole, fordi læring sker i en so-

cial kontekst. Vi kan ikke kun klare os med det faglige. Det er også afgørende, at børnene får sociale

kompetencer.”

For det andet vil hjemmeunderviste børn ifølge skoleledere og kommunale repræsentanter typisk opleve

faglige udfordringer.

I skolen møder eleverne faglærere, der både fagligt og didaktisk er klædt på til

at sikre eleverne den nødvendige læring, mens én forælder sjældent vil kunne magte at dække alle fol-

keskolens fagligheder. Samtidig har forælderen ikke nødvendigvis adgang til relevante undervisnings-

materialer. Ifølge kommunale konsulenter og skoleledere risikerer hjemmeunderviste børn derfor at få

et fagligt efterslæb.

45/52

Da antallet af hjemmeunderviste børn i en kommune ofte er begrænset, har kommunerne typisk ikke

klare retningslinjer på området. Interviewpersonerne fortæller dog, at skoler og kommuner generelt er

meget tydelige i deres kommunikation af forventninger og regler, når forældre henvender sig om hjem-

meundervisning. Det kan evt. ske via en telefonsamtale eller via et fysisk møde med forældrene.

I nogle tilfælde bliver forældrene allerede her bedt om at redegøre for, hvordan de påtænker at tilrette-

lægge undervisningen. Typisk drøfter konsulenten og forældre som en del af processen årsagen til valg

af hjemmeundervisning. Er årsagen utilfredshed med kommunens skoletilbud eller en skole-hjem-kon-

flikt, tilbydes forældrene og barnet i nogle tilfælde et andet skoletilbud.

CASE: Informationsmøder med forældre, der ønsker hjemmeundervisning

Hvad:

I én kommune afholder en skolekonsulent møder med forældre, der overvejer at igangsætte

hjemmeundervisning. Når forældre henvender sig til kommunen om hjemmeundervisning, inviteres

de til en samtale, hvor de informeres om, hvad det indebærer at hjemmeundervise.

Hvordan:

En skolekonsulent fra kommunen kontakter forældrene 1-2 dage efter deres henvendelse

om hjemmeundervisning. Til mødet informeres forældrene om de forpligtigelser, der er forbundet

med at hjemmeundervise, og hvilke tilbud de ikke længere kan benytte, fx skolebiblioteket, når de

fravælger det kommunale skoletilbud. Desuden spørger konsulenten ind til forældrenes bevæggrunde

for at vælge hjemmeundervisning, og forældrene vælger herefter frivilligt, om de vil dele det med

konsulenten. Den kommunale konsulent fortæller, at forældrenes ønske om hjemmeundervisning

ofte udspringer af, at barnet mistrives i det eksisterende skoletilbud, eller at forældrene er utilfredse

med skoletilbuddet. Derfor kan forældrenes ønske om hjemmeundervisning nogle gange imødekom-

mes ved at tilbyde barnet og forældrene et andet skoletilbud. I de tilfælde vil hjemmeundervisningen

ofte være midlertidig, indtil barnet kan starte i et andet undervisningstilbud.

Hvorfor:

Informationsmødet afholdes for at forebygge, at der igangsættes hjemmeundervisning, der

ikke lever op til bekendtgørelsen og for at sikre kvaliteten af hjemmeundervisningen. Samtalen har

karakter af at være informerende, rådgivende og vejledende, og de færreste vælger at gennemføre

hjemmeundervisning efter samtalen. Det skyldes, at omfanget og kravene til hjemmeundervisning

ofte kommer bag på forældrene, og mange gange viser det sig, at hjemmeundervisning ikke er for-

ældrenes højeste prioritet, men snarere et resultat af utilfredshed med det eksisterende skoletilbud.

46/52

6. TVÆRGÅENDE PERSPEKTIVERING

Nærværende afsnit indeholder Rambølls perspektivering. I perspektiveringen ser vi på tværs af under-

søgelsens temaer og fremhæver særligt tre pointer, der træder frem i den tværgående analyse af data

–

og ikke mindst når data fra spørgeskemaundersøgelsen sammenholdes med data fra interviewene.

#1. Høj datakvalitet som forudsætning for systematisk datainformeret praksis, herunder nøj-

agtig afdækning af elever med behov for sygeundervisning, enkeltmandsundervisning mv.

Igangsættelse af indsatser for at mindske fravær, iværksættelse af sygeundervisning og tidligt opspo-

ring af elever, der reelt ikke modtager undervisning, forudsætter, at kommuner og skoler har adgang til

retvisende data af høj kvalitet. I den forbindelse er det imidlertid et opmærksomhedspunkt, at datakva-

liteten såvel som registreringspraksis varierer betydeligt på tværs af de fire områder, der indgår i un-

dersøgelsen, og på tværs af såvel kommuner som skoler. Det kan potentielt påvirke kommunerne og

skolernes muligheder for tidligt at opspore begyndende vanskeligheder hos eleverne og igangsætte ind-

satser rettidigt, ligesom det kan begrænse mulighederne for at igangsætte målrettede nationale initiati-

ver.

Det er Rambølls vurdering på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte in-

terviews, at udfordringerne med datakvalitet og registreringspraksis er mere udtalte på nogle områder.

Nedenfor følger Rambølls vurdering af datakvaliteten på de områder, som indgår i undersøgelsen:

•

Hjemmeundervisning:

Omfanget af hjemmeundervisning vurderes at være retvisende, og kvalite-

ten af data samt registreringspraksis vurderes at være høj. Omfanget er afdækket ved hjælp af

spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne.

Sygeundervisning på hospitaler:

Omfanget af sygeundervisning på hospitaler vurderes at være

retvisende for de elever, der rent faktisk modtager sygeundervisning. På baggrund af data kan det

imidlertid ikke vurderes, hvorvidt alle elever med behov for sygeundervisning på hospitaler reelt får

det tilbudt. Dette skyldes, at ansvaret for at iværksætte undervisningen ofte overlades til hospita-

lerne, så de interviewede kommunale konsulenter og skoleledere har kun begrænset kendskab til

området. Data og registreringspraksis på området vurderes på den baggrund at være af middel til

høj kvalitet. Der er dog en risiko for, at behovet for sygeundervisning på hospitaler reelt undervur-

deres, fordi skolelederne ikke nødvendigvis følger op på, om sygeundervisningen igangsættes.

Omfanget af sygeundervisning på hospitaler er undersøgt ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen

blandt kommunerne og interviews med skoleledere og kommunale konsulenter.

•

Sygeundervisning i hjemmet:

Det er vores vurdering, at omfanget af sygeundervisning i hjem-

met enten undervurderes betydeligt, eller også får ikke alle elever med behov for sygeundervisnin-

gen tilbuddet. Flere skoleledere fortæller således i interviewene, at de ikke har oplevet situationer,

hvor det har været relevant at igangsætte sygeundervisning. Imidlertid peger lignende undersøgel-

ser på, at 16 pct. af eleverne i folkeskolen lever med kronisk eller langvarig sygdom, og 40 pct. af

de børn er berettigede til sygeundervisning, selvom kun syv pct. af børnene får tilbuddet

. Ved sam-

menligning virker det sandsynligt, at omfanget af sygeundervisning enten undervurderes i undersø-

gelsen eller er mindre, end det burde være ifølge lovgivningen.

Undersøgelsen indikerer derudover, at der i praksis ofte er tvivl om, hvad der er sygeundervisning,

og hvad der er

enkeltmandsundervisning

. Det gør det svært at vurdere det reelle omfang af

sygeundervisning i hjemmet, fordi en del af undervisningen formentlig gennemføres som enkelt-

mandsundervisning. Det gælder særligt for elever med psykiske vanskeligheder.

I udgangspunktet findes der ikke data på området for sygeundervisning i hjemmet, hvorfor kvalite-

ten af data og registreringspraksis selvsagt ikke kan vurderes. Undersøgelsen indikerer imidlertid, at

•

Danske Patienter (2016):

Skoleliv med sygdom: Hvilke støtte får børnene?

Undersøgelsen kan findes

her.

Enkeltmandsundervisning er reguleret i

bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

47/52

der er mulighed for at systematisere praksis på skolerne i forhold til at tilbyde og gennemføre syge-

undervisning i hjemmet.

Omfanget af børn, der reelt ikke modtager undervisning grundet langtidsfravær, er undersøgt ved

hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne samt via interview med skoleledere og

kommunale konsulenter.

•

Børn, der ikke er indskrevet i et undervisningstilbud:

Omfanget af børn, der formelt ikke er

indskrevet i et skoletilbud, vurderes at være nogenlunde retvisende. Der kan være tilfælde, fx ved

flytning, hvor forældrene ikke tager rettidig kontakt til kommunen i forhold til et skoletilbud. Typisk

opdages det dog relativt hurtigt, fx når ændringerne i barnets folkeregisteradresse træder i kraft.

Data og kommunernes registreringspraksis på området vurderes at være af middel til høj kvalitet.

Omfanget er afdækket ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne.

•

Børn der i lange perioder reelt ikke modtager undervisning:

Rambølls vurdering er, at der

ikke sker en systematisk afdækning af omfanget af denne elevgruppe

–

hverken på skolerne eller i

kommunerne. Omkring en fjerdedel af kommunerne i undersøgelsen kan således ikke vurdere om-

fanget af elever, der grundet langtidsfravær reelt ikke modtager undervisning, og i nogle tilfælde er

der forskel på kommuners og skolers vurderinger. Datakvaliteten vurderes på den baggrund at være

lav, og det reelle omfang af udfordringen med børn, der i lange perioder ikke modtager undervis-

ning, kan potentielt være skjult grundet begrænset systematik i identificering og registrering af pro-

blematikken på kommunalt niveau.

Omfanget af børn, der i lange perioder reelt ikke modtager undervisning, er undersøgt ved hjælp af

spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne samt via interview med skoleledere og kommunale

konsulenter.

•

Fravær, herunder langtidsfravær:

Det er svært entydigt at vurdere, hvor retvisende undersøgel-

sens resultater om omfanget af fravær er, bl.a. fordi kommuner og skolers registreringspraksis vari-

erer betydeligt. I interviewene understreges det af såvel kommunale konsulenter som skoleledere

dog, at stort set alt fravær registreres, og mange skoleledere er ærgerlige over, at langtidsfravæ-

rende elever trækker skolens fraværsstatistik op. Imidlertid har stort set alle kommuner og skoler i

undersøgelsen ændret praksis inden for det sidste år, bl.a. i erkendelse af at praksis har været man-

gelfuld. Samtidig peger flere interviewpersoner på, at der kan være store forskelle i, hvad den en-

kelte lærer og skoleleder definerer som lovligt fravær, ulovligt fravær og sygefravær, hvilket blot er

en af flere væsentlige fejlkilder i de tilgængelige fraværsdata. Derudover vurderer Rambøll, at fra-

været overvurderes på skoler, der registrerer dagsfravær på indskoling og mellemtrin frem for at

registrere fravær lektionsfravær, fordi registreringen sjældent ændres, hvis eleven kommer i skole

op ad dagen. Kvaliteten af fraværsdata og fraværsregistreringen vurderes på den baggrund at være

lav men stigende i de fleste kommuner og på de fleste skoler som følge af ændret praksis.

Omfanget af fravær er undersøgt ved hjælp af registerdata fra STIL suppleret med resultater fra

spørgeskemaundersøgelsen samt interviews med skoledere og kommunale konsulenter.

#2. Fravær, sygeundervisning og børn uden et reelt undervisningstilbud hænger sammen

Undersøgelsen indikerer, at der er en tæt sammenhæng mellem fravær, sygeundervisning i hjemmet og

børn, der reelt står uden for undervisningstilbud. Fravær kan

–

hvis der ikke sættes ind rettidigt

–

såle-

des udvikle sig først til et behov for sygeundervisning, fordi tegn på fx angst og skolevægring ikke iden-

tificeres tidligt nok i problemudviklingen, og dernæst til langtidsfravær, der betyder, at eleven i lange

perioder reelt ikke modtager undervisning, selvom de er indskrevet i et skoletilbud.

Selvom det ofte er komplekse problemstillinger, der medfører, at børn får så meget sammenhængende

fravær, at de i lange perioder reelt ikke modtager undervisningen, peger både skoleledere og kommu-

nale konsulenter på, at det i nogle tilfælde kan forebygges med tidlig opsporing og tidlige indsatser.

48/52

#3. Systematik som kerneelement i den gode indsats

I forlængelse af ovenstående vidner undersøgelsens resultater generelt om, at systematik er et væsent-

ligt kerneelement i den gode indsats for at forebygge og løse udfordringer med fravær, behov for syge-

undervisning i hjemmet og børn, der i lange perioder reelt står uden for et undervisningstilbud. Under-

søgelsen indikerer, at det er den samme grundlæggende systematik i form af tre indsatstrin, der kan

være med til at forebygge og løse alle tre udfordringer. Dette illustreres i figuren nedenfor.

Trin 1 (forebyggende indsats):

Skolen

•

Systematisk monitorering af fravær

•

Skoleledelse og lærere i fællesskab

•

Lette forebyggende indsatser ved behov

Trin 2 (foregribende indsats):

Skolens nære supportsystem

•

Systematisk monitorering af fravær

•

Inddragelse af AKT, PPR og skolepsykolog

•

Intensive forebyggende indsatser

Trin 3 (indgribende indsats):

Skolens fjerne supportsystem

•

Systematisk monitorering af fravær

•

Netværksmøder med socialforvaltning

•

Indgribende §-indsatser

Den

forebyggende indsats i det første trin

er skolens systematiske monitorering af fravær, hvor

skolelederen på uge- eller månedsbasis følger op på elevernes fravær og går i dialog med lærerne, hvis

noget i fraværsdata giver grund til bekymring. Hvis det er tilfældet, iværksætter lærere og skoleleder i

dialog med forældrene lette forebyggende indsatser, fx aftaler om at eleven møder ind et bestemt sted

på skolen, eller at forældrene skal følge eleven i skole.

I andet trin iværksættes der foregribende indsatser,

hvis skolens monitorering af elevernes fra-

vær viser, at den lette forebyggende indsats ikke har virket efter hensigten. I så fald inddrages skolens

og/eller kommunes ressourcepersoner som fx AKT-vejleder, PPR-konsulenter eller skolepsykologen i fra-

værsindsatsen. Ressourcepersonerne kan bl.a. bistå skolen med at identificere begyndende psykiske

vanskeligheder eller tegn på mistrivsel, hvorefter en tidlig forebyggende indsats kan igangsættes, så

behovet for sygeundervisning på sigt mindskes. Det kan fx være indsatser i klassens fællesskab eller

udredning.

tredje trins indgribende indsats

inddrages socialforvaltningen, fx på et netværksmøde eller via un-

derretning. Dette sker, når monitoreringen af elevens fravær og dialogen med forældrene indikerer, at

en mere alvorlig problematik er under udvikling, og at der er behov for en helhedsorienteret tværfaglig

indsats over for eleven. På baggrund af dialogen og evt. en børnefaglig undersøgelse vurderes det, om

der er behov for at igangsætte forebyggende § 11.3-indsatser eller mere indgribende indsatser efter

serviceloven. Det er afgørende, at indsatserne igangsættes hurtigt og evt. parallelt (dvs. indsats paral-

lelt med børnefaglig undersøgelse), så det ikke i sig selv bidrager til langtidsfravær.

Generelt indikerer undersøgelsen, at det er afgørende, at skoler og kommuner har

en datainformeret

praksis,

når det kommer til at forebygge fravær, behov for sygeundervisning og omfanget af børn, der

i lange perioder reelt ikke modtager undervisning.

49/52

7. OM UNDERSØGELSEN

Rambøll har i perioden januar til marts 2018 gennemført en undersøgelse af hjemmeundervisning, fra-

vær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud på opdrag af UVM. Undersøgelsen sætter

fokus på omfanget af og årsager til hjemmeundervisning, fravær, sygeundervisning og børn uden for

undervisningstilbud samt kommuner og skolers praksis med og indsatser for at reducere omfanget af

særligt fravær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud.

Undersøgelsens datagrundlag omfatter en spørgeskemaundersøgelse i alle landets kommuner, inter-

views med skoleledere og kommunale konsulenter samt fraværsdata fra STIL. I det følgende præsente-

res undersøgelsens datagrundlag og metodisk fremgangsmåde for hver af datakilderne nærmere.

7.1 Spørgeskemaundersøgelse i kommuner

Spørgeskemaet til alle landets kommuner er udviklet med afsæt i lovgivningen og eksplorative inter-

views med fire kommunale konsulenter samt med sparring fra UVM, STUK og STIL. Derudover er spør-

geskemaet kvalitetssikret af KL og Børne- og Kulturchefforeningen samt pilottestet af tre kommunale

konsulenter inden udsendelse.

Spørgeskemaet er udsendt til skolechefer i alle landets kommuner. Skolecheferne er herefter blevet

bedt om at videresende spørgeskemaet til kommunale konsulenter med størst ekspertise og viden om

hjemmeundervisning, sygeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført med en

svarprocent på 86,7 pct.

svarende til

85 ud af 98

kommuner.

Rambøll har i løbet af spørgeskemaundersøgelsen gennemført såvel skriftlig som telefonisk

opfølgning blandt respondenterne. I lyset af at spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på under fire

uger, er det Rambølls vurdering, at svarprocenten er yderst tilfredsstillende. Samtidig indebærer det, at

undersøgelsen i høj grad er heldækkende såvel som repræsentativ.

I flere tilfælde er de kommunale konsulenter i spørgeskemaet blevet bedt om at give

deres vurdering

af en given problemstilling

inden for undersøgelsens fire temaer. Eksempelvis er respondenterne ble-

vet bedt om at vurdere de hyppigste årsager til, at forældre vælger hjemmeundervisning, og om hjem-

meundervisning er mere udbredt i nogle familier end andre. Her er der tale om subjektive vurderinger

og derfor kan nogle af svarene være behæftet med usikkerhed. Dette gør sig særligt gældende i inde-

værende undersøgelse, fordi temaerne i spørgeskemaundersøgelsen spænder bredt, og det sjældent er

muligt at finde én medarbejder med dybdegående viden om alle fire temaer.

Imidlertid er der typisk tale om, at flere kommunale konsulenter i fællesskab har besvaret spørgeske-

maet i den enkelte kommune, ligesom det har været muligt at svare

”ved

ikke” på samtlige spørgsmål i

spørgeskemaet. Begge dele mindsker den usikkerhed, der kan være i undersøgelsens resultater.

Derudover er det, som beskrevet i kapitel 8, Rambølls vurdering, at datakvaliteten i kommunerne er

meget varierende på tværs af de fire områder, der belyses i undersøgelsen. Dette har også betydning

for, hvor valide respondenternes vurdering af omfanget af særligt sygeundervisning, fravær og børn

uden for undervisningstilbud er. På disse tre områder er det som nævnt ovenfor vores vurdering, at om-

fanget i nogle tilfælde enten over- eller undervurderes.

På spørgsmålene om årsager, praksis og indsatser er det Rambølls vurdering

–

på baggrund af de ek-

splorative interviews, pilottesten og de opfølgende interviews

–

at der ikke er systematiske bias i re-

spondenternes besvarelse af spørgeskemaet, som påvirker resultaterne i en bestemt retning. I de til-

fælde, hvor vi har identificeret en potentiel fejlkilde (fx hvor resultater i spørgeskemaundersøgelsen

hhv. interviewene ikke stemmer overens), kommenteres det i rapportens analyser.

Svarfordelingerne i spørgeskemaundersøgelsen kan findes i

tabelrapporten i bilag 1.

Svarene i de

åbne spørgsmål er anonymiseret, hvor det har været muligt. Hvor det ikke har været muligt at

50/52

anonymisere et svar i de åbne spørgsmål, er svaret ekskluderet fra tabelrapporten, mens pointerne er

medtaget i analyserne.

7.2 Interview med kommunale konsulenter og skoleledere

Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført en række interviews med kommu-

nale konsulenter og skoleledere. Der er gennemført i alt

38 telefoninterviews.

På baggrund af tentative analyser af data fra spørgeskemaundersøgelsen har Rambøll udvalgt

11 kom-

muner

til opfølgende interviews. Der er i udvælgelsen lagt vægt på, at kommunerne har brede erfarin-

ger inden for undersøgelsens fire temaer, og at kommunerne i spørgeskemaet har givet eksempler på

indsatser, som i udgangspunktet repræsenterer lovende praksis på de givne områder. Derudover har vi

i udvælgelsen sikret geografisk spredning og variation i forhold til kommunestørrelse.

Bornholms Regionskommune, Favrskov Kommune, Holbæk Kommune, Hvidovre Kommune, Lolland

Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Roskilde Kommune, Sønderborg kommune, Aalborg

Kommune og Tønder Kommune har deltaget i interviewundersøgelsen.

Foruden interviews med kommunale konsulenter er der gennemført

27 interviews med skoleledere.

Skolerne, der indgår i interviewundersøgelsen, er udvalgt med afsæt i fraværsdata fra STIL. Der er både

udvalgt skoler, der de seneste tre år har stabilt høje fraværstal, og skoler, der har formået at reducere

fraværet over de sidste tre år. Derudover sikrer udvælgelsen variation i skolestørrelse og geografi.

Der er gennemført interviews med skoleledere fra 18 almene folkeskoler, fem specialskoler og fire fri-

skoler. I interviewene med skoleledere fra friskoler er der alene fokus på sygeundervisning. Dette skyl-

des, at fri- og privatskoler også er omfattet af bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkesko-

len og frie grundskoler, mens de øvrige temaer qua lovgivningen alene er relateret til folkeskolen (fx sy-

geundervisning og fravær) og/eller er et kommunalt anliggende (fx hjemmeundervisning).

I rapporten præsenteres en række cases, der illustrerer

lovende praksis

i forhold til at forebygge

hjemmeundervisning, fravær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud. De forskellige ca-

ses er udvalgt på baggrund af de kommunale konsulenter og skoleledernes erfaringer med, hvad der er

virkningsfuldt inden for de fire områder.

7.3 Kvantitative analyser af fraværsdata

Foruden spørgeskemaundersøgelsen og interviewene med kommunale konsulenter og skoleledere er der

gennemført en række kvantitative analyser af

fraværsdata fra STIL.

Skolerne indberetter således

dagsfravær for hver elev. Det er op til den enkelte skoleleder at definere dagsfravær.

Data er udelukkende på aggregeret niveau, hvorfor Rambøll således ikke har haft adgang til personføl-

somme oplysninger som led i undersøgelsen. Data omfatter fraværsdata fra skoleårene 2014/2015,

2015/2016 og 2016/2017. Data er både opgjort som det samlede gennemsnitlige fravær og opdelt på

de tre fraværstyper (dvs. sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær). Derudover har vi haft mulighed

for at opdele det samlede gennemsnitlige fravær på herkomst hhv. omfanget af fravær.

I de kvantitative analyser af fraværsdata anvendes alene beskrivende statistik, hvor forskellige fordelin-

ger af fravær undersøges på kommune- og landsplan, herunder bl.a. andelen af elever med mere end

10 pct. fravær i hver kommune.

51/52