UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 224: MFU spm. om forsøgsordningen med at erstatte understøttende undervisning med konfirmationsforberedelse, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 224 (Alm. del):

I brev af 31. januar 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-

valget (MFU) Pelle Dragsted (EL) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 224:

I forlængelse af evalueringen af forsøgsordningen med at erstatte under-

støttende undervisning med konfirmationsforberedelse bedes ministeren

oplyse:

a. Er der udarbejdet analyser af, om de positive resultater ved rammefor-

søget skyldes, at man har reduceret længden af børnenes skoledag, og

ikke at man har erstattet understøttende undervisning med konfirmati-

onsforberedelse?

b. Hvor meget sparer en skole alt andet lige ved at lade konfirmations-

forberedelse være en del af den kompenserende undervisning (under

hensyntagen til, hvor mange klasser der er per årgang, og hvor mange

elever der deltager m.v.)?

c. Hvor mange lærerstillinger sparer en skole alt andet lige ved at lade

konfirmationsforberedelse være en del af den kompenserende undervis-

ning (under hensyntagen til, hvor mange klasser der er per årgang, og

hvor mange elever der deltager m.v.)?

d. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at elever, der ikke deltager i kon-

firmationsforberedelse, modtager kvalificeret understøttende undervis-

ning, i stedet for f.eks. blot at blive placeret sammen med andre årgange

eller få fri?

e. Vil ministeren fremover også betragte undervisning i andre religioner

eller ved humanistisk konfirmation som tid, der kan indgå i opgørelsen af

understøttende undervisning?

f. Vil det være muligt at undlade at betragte undervisning i forbindelse

med andre religiøse ritualer eller ved humanistisk konfirmation som un-

derstøttende undervisning, uden at bryde menneskerettighedskonventio-

nernes forbud mod diskrimination i adgang til økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder ud fra religiøst eller livssynsmæssigt tilhørsforhold?

g. Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren fremover vil skelne

27. februar 2019

Sagsnr.:19/01847

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 224: MFU spm. om forsøgsordningen med at erstatte understøttende undervisning med konfirmationsforberedelse, til undervisningsministeren

mellem undervisning og den forkyndelse, der ligger i oplæring til en be-

stemt religions praksis og livssyn?

Svar:

Indledningsvist vil jeg redegøre for det nuværende lovgrundlag samt det

anførte forsøg, og dernæst vil jeg adressere de enkelte spørgsmål.

Folkeskolereformen, der trådte i kraft fra skoleåret 2014/15, indebar en

længere skoledag for elever på alle klassetrin. Det har skabt udfordringer

for elever og præster i forbindelse med afholdelse af konfirmationsforbe-

redelse, bl.a. fordi det har været vanskeligt for kommuner og præster at

planlægge tiden til konfirmationsforberedelse på hensigtsmæssige tids-

punkter.

Konfirmationsforberedelse er ikke en del af folkeskolens undervisning.

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 53, stk. 1,

at tiden til konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem

kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Det følger endvidere af

den gældende bestemmelses stk. 2, at der skal sikres konfirmationsforbe-

redelsen den nødvendighed tid inden for de mål og rammer, der er fast-

sat af kommunalbestyrelsen og de principper, der er fastsat af skolebesty-

relsen.

Tiden til konfirmationsforberedelse skal som udgangspunkt placeres

indenfor normal undervisningstid, hvilket vil sige ca. mellem kl. 8 og 16

på ugens første fem dage.

På baggrund af en række henvendelser fra kommuner, der oplevede ud-

fordringer med at planlægge tiden til konfirmationsforberedelse inden

for dette tidsrum, bl.a. henset til at elever i 7.og 8 klasse som udgangs-

punkt har en skoleuge på 35 timer, igangsatte den daværende under-

visningsminister et rammeforsøg fra skoleåret 2015/16.

Forsøget giver de deltagende skoler mulighed for at afkorte undervis-

ningstiden, for så vidt angår den understøttende undervisning, med hen-

blik på, at eleverne kan deltage i konfirmationsforberedelse i op til to

timer ugentligt i løbet af 7. eller 8. klassetrin. Skolerne er forpligtede til at

stille et alternativt, frivilligt tilbud til rådighed for de elever, der ikke del-

tager i konfirmationsforberedelsen. Eleverne vil dog også kunne vælge at

holde fri i det pågældende tidsrum.

Rammeforsøget blev evalueret i efteråret 2018, og evalueringen viste, at

såvel skoler som præster oplevede færre udfordringer med planlægningen

af konfirmationsforberedelsen. De deltagende skoler oplevede endvidere,

at eleverne virkede mere undervisningsparate og bedre kunne koncentre-

re sig i undervisningen.

Erfaringerne fra forsøget har indgået i forhandlingerne om en justering

af folkeskolen, og aftalepartierne indgik i en politisk aftale den 30. januar

2019, der bl.a. indebærer, at ordningen permanentgøres.

Lovforslaget, der udmønter den politiske aftale, er sendt i høring den 8.

februar 2019. I lovforslaget indgår forslag om at permanentgøre ordnin-

gen, og det er intentionen, at dette skal træde i kraft til det kommende

skoleår 2019/20.

I det følgende gives svar på de enkelte spørgsmål:

a) Som led i evalueringen af forsøg med konfirmationsforberedelse fra

efteråret 2018 er der udarbejdet analyser af elevernes oplevelser af skole-

dagens længde. Resultaterne viser, at elever, der deltager i forsøget, gene-

relt oplever at have mere overskuelige skoledage end elever, der ikke

deltager i forsøget. Som det fremgår af figur 16 (side 29) i vedlagte rap-

port om evaluering af forsøget angiver 24 pct. af de elever, der deltager i

rammeforsøget, at de synes, at skoledagen er alt for lang. Dette gør sig

gældende for 37 pct. af eleverne, der ikke deltager i rammeforsøget.

Det kan dog ikke med sikkerhed afgøres, hvad de positive resultater

skyldes. Således konkluderes følgende på side 7 opsummerende om for-

søgets positive resultater:

”De

kvalitative casestudier illustrerer dog, at det er

meget svært at isolere resultaterne af rammeforsøget. Mange ting spiller ind ift. det

oplevede udbytte, fx hvornår på dagen konfirmationsforberedelsen ligger, og hvordan

den generelle trivsel er i klasserne.”

Selvom evalueringen ikke entydigt kan konkludere, hvad årsagen til de

oplevede positive effekter er, så er jeg overbevist om, at det har en væ-

sentlig betydning for eleverne, om konfirmationsforberedelsen er tilrette-

lagt efter afslutningen af en i forvejen lang skoledag, eller om konfirma-

tionsforberedelsen foregår tidligere på dagen.

b) Det er ikke intentionen, at skolerne skal kunne spare penge ved at

afkorte tiden til understøttende undervisning, hverken som led i forsøget

eller i forbindelse med den foreslåede lovændring.

I forbindelse med forsøget har de frigivne ressourcer fra afkortningen af

skoledagen primært været benyttet til to-lærerundervisning og holddan-

nelse.

Det er også intentionen med den foreslåede lovændring, at frigjorte res-

sourcer som følge af brug af ordningen anvendes på skolen. Der vil end-

videre blive stillet krav om, at der i kvalitetsrapporten vil skulle redegøres

for skolernes anvendelse af de midler, som måtte blive frigivet ved en

afkortning af skoleugens længde, herunder afkortning med henblik på at

give plads til tiden til konfirmationsforberedelse.

c) Frigjorte midler som følge af afkortning af den understøttende under-

visning skal blive på skolerne, jf. besvarelsen til spørgsmål b. Afkortnin-

gen af den understøttende undervisning ventes derfor ikke at give anled-

ning til personalereduktioner.

d) I det lovforslag, der skal udmønte aftalen om justeringer af folkeskole-

reformen af 30. januar 2019, fremgår det af den foreslåede bestemmelse i

lovens § 16 d, stk. 2, at skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud

til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen

eller vælger at holde fri i det pågældende tidsrum.

Det fremgår videre, at Undervisningsministeriet vil udarbejde inspirati-

onsmateriale om indhold og tilrettelæggelsen af det frivillige tilbud.

e) Det er vigtigt at understrege, at folkeskolen ikke må være forkyndende

og heller ikke kommer til at være det med den indgåede aftale på folke-

skoleområdet.

Tiden til konfirmationsforberedelse indgår således ikke som en del af

undervisningstiden, hverken som en led i det igangværende forsøg eller i

medfør af de foreslåede lovændringer.

Med den foreslåede lovændring bliver det muligt for skoler og kommu-

ner at beslutte at afkorte noget af tiden til den understøttende undervis-

ning med henblik på at gøre plads til tiden til konfirmationsforberedelse.

Nogle elever kan så vælge at deltage i konfirmationsforberedelse i det

pågældende tidsrum, mens skolen vil være forpligtet til at stille et frivilligt

undervisningstilbud til rådighed for de elever, der i stedet måtte ønske

dette, og som ikke vælger at holde fri i det pågældende tidsrum.

f) Som ovenfor anført, er konfirmationsforberedelse ikke en del af un-

dervisningen i folkeskolen, hverken som led i forsøg eller med den fore-

slåede lovændring. Der er endvidere krav om, at skolerne skal tilbyde

undervisning til de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.

Ingen nægtes således undervisning, og der er derfor ikke tale om diskri-

mination af nogen elever.

g) Undervisningen i folkeskolen og religiøs forkyndelse skal holdes

skarpt adskilt. Derfor kan og skal konfirmationsforberedelsen ikke indgå

i folkeskolens undervisning. Det er hverken tilfældet i dag og vil heller

ikke blive det fremadrettet.

Med venlig hilsen

Merete Riisager