Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd i Undervisningsudvalget
Svar på spørgsmål V, W og X
Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget
10 min.
Tirsdag d. 29. januar 2019 kl. 14.00-15.00 i Folketinget
1
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2019, til undervisningsministeren
2014575_0002.png
Disposition
1. Indledning
2. Svar på spørgsmål V, W og X
1. Indledning
Jeg tror, jeg vil sige i min tale noget om lokalt ansvar, fordi det er sådan, insti-
tutionerne fungerer. Men jeg tror også, jeg vil sige noget om fælles ansvar. Og
der har vi et fælles ansvar.
Vi har jo alle partier i Folketinget indgået en FGU-aftale, hvor der bl.a. står, at
der kan være konsekvenser på VUC-området. Det har vi alle sammen læst og
forstået og skrevet under på.
Så har vi også alle sammen et ansvar for de konjunkturer, som gør, at rigtig
mange unge mennesker i en årrække er strømmet ind på VUC'erne, og at der
nu kan være et lille knæk i tilgangen. Men det kommer jeg alt sammen ind på i
min tale. Så er vi i gang.
Tak for ordet og tak for de tre samrådsspørgsmål, som handler om VUC-
udbuddet i yderområderne
specifikt på Fyn, hvor både Trine Bramsen og jeg
jo har været opstillet.
Og jeg vil gerne slå fast, at det ligger mig meget på sinde, at der i Danmark er
et bredt udbud af uddannelser af høj kvalitet. Og det er uanset, om man bor i de
store byer eller i landdistrikterne.
Udbuddet af uddannelser vil nok altid være størst i storbyerne. Men det må al-
drig være sådan, at man ikke kan tage en uddannelse inden for en rimelig af-
stand af ens hjem.
Når det er sagt, tror jeg også, det er vigtigt at holde sig for øje, at der er flere
forskellige forhold, som gør sig gældende, når det drejer sig om at oprette og
lukke lokale uddannelsestilbud.
VUC'erne er statsligt selvejende institutioner. Det betyder, at de har stor selv-
bestemmelse, når det kommer til den konkrete tilrettelæggelse og forvaltning af
uddannelserne.
Og jeg er stor tilhænger af selvejet, fordi det betyder, at flere beslutninger kan
tages lokalt af institutionernes ledelser frem for af os på Christiansborg. Selv-
2
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2019, til undervisningsministeren
ejet giver et stærkt lokalt ejerskab. Og det er sundt, at uddannelsesinstitutioner-
ne får et stort ansvar for de forhold, der har betydning lokalt.
Og nu til selve samrådsspørgsmålene, som jeg vil besvare et ad gangen.
2. Svar på spørgsmål V
Spørgsmål V lyder:
Vil ministeren, i lyset af at HF & VUC Fyn grundet rege-
ringens årlige besparelser på uddannelse er nødsaget til at nedlægge et lokalt
udbudssted, redegøre for den forventede udvikling i VUC-udbud i hele landet
de kommende år?
Og lad mig begynde med at sige, at det ikke er regeringen eller Folketinget, der
beslutter, om lokale udbud skal nedlægges eller ej. Det er en lokal prioritering.
Det giver god mening, synes jeg.
Det enkelte VUC forvalter selv det samlede tilskud, de får af staten. Institutio-
nerne har altså stor frihed til at foretage økonomiske prioriteringer og indrette
sig efter, at der er aktiviteter, som giver overskud, mens andre aktiviteter giver
underskud.
Alle VUC'er dækker et givent geografisk område, og det er VUC'ernes ansvar
at sikre, at der er et tilstrækkeligt udbud inden for det område. Helt konkret er
kravet i bekendtgørelserne, at et alment undervisningstilbud som udgangspunkt
skal ligge inden for en befordringstid på 75 minutter med offentlig transport el-
ler inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej.
Og har grundlæggende tillid til, at de enkelte bestyrelser og ledere kan tilrette-
lægge deres udbud inden for de rammer.
Vi kommer til at se ændringer i VUC-udbuddet de kommende år, fordi VUC'-
ernes elev- og kursistgrundlag vil ændre sig.
Det skyldes især den aftale, vi sammen har lavet på det forberedende område.
I den aktuelle debat er der en tendens til, at vi helt glemmer de uddannelsespo-
litiske ambitioner, som et stort flertal i Folketinget stod bag. Nemlig at vi med
FGU’en ville etablere sammenhængende forløb for en udfordret målgruppe på
helt nye og selvstændige institutioner.
Det indebærer, at en del af VUC'ernes aktivitet fra august 2019 overgår til
FGU'en.
3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2019, til undervisningsministeren
Hvilket også betyder, at de enkelte VUC'er vil skulle tilpasse sig, og at der kan
være VUC-afdelinger, hvor antallet af elever kan blive relativt lavt.
Det var partierne, som sad i forhandlingslokalet, fuldt ud klar over.
Af samme grund afsatte man i aftalen en pulje på 60 mio. kr. til VUC'er, som i
en overgangsperiode kan have ekstraordinære udgifter, fordi de ikke fra den
ene dag til den anden kan tilpasse deres udgifter til et lavere aktivitetsniveau og
dermed lavere taxametertilskud.
Derudover er der særligt tre ting, jeg synes er vigtige at bide mærke i.
For det første,
at vi med FGU’en jo
altså får en række nye lokale udbud for un-
ge under 25 år i hele landet.
Med FGU-aftalen har vi sat de unges uddannelsesbehov i centrum, og vi har
etableret en helt ny uddannelse med stor grad af lokal forankring og med skoler
i hele landet. Det er glædeligt, og det vil få stor betydning for tusindvis af un-
ge.
Fra august 2019 oprettes et nyt FGU-udbud i Svendborg. Der er 18 km fra
Rudkøbing på Langeland til Svendborg. Det betyder, at langelandske unge un-
der 25 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, får et nyt uddannel-
sestilbud. Et tilbud, der kan give dem dén hjælpende hånd, de har brug for, for
selv at blive i stand til at tage ansvar for deres egen fremtid.
For det andet er det et generelt vilkår for VUC’erne, at tilgangen af kursister er
meget afhængig af konjunkturerne i samfundet. I ”gode tider” vælger mange
at
tage et job i stedet for at gå i gang med uddannelse. I ”dårlige tider” er tenden-
sen den modsatte. Det har VUC’erne været gode til at tage højde for.
Efter sommer vil vi se kursister forlade VUC for i stedet at dukke op på FGU'-
en, mens andre kursister vil komme til. For eksempel betyder adgangskravet på
de gymnasiale uddannelser, som træder i kraft fra skoleåret 2019/2020, at
VUC'erne forventes at få flere kursister, fordi de vil skulle opkvalificere en del
af de elever, som ikke opfylder adgangskravet.
Udover FGU'en og de generelle konjunkturer kan der også være lokale udfor-
dringer, som påvirker udbuddet og aktiviteten i et område. Det ser vi helt aktu-
elt på VUC Syd.
For det tredje synes jeg også, det er vigtigt at bide mærke i, at VUC'ernes akti-
vitet har været markant stigende siden overgangen til statsligt selveje, og at den
forventede aktivitetsnedgang derfor ikke bør overdramatiseres, når man ser på
sektoren samlet set.
4
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2019, til undervisningsministeren
Aktivitetsnedgangen som følge af FGU'en betyder, at VUC'erne i 2020, dvs.
efter oprettelsen af FGU'en, forventes at have en samlet aktivitet svarende til
aktivitetsniveauet i 2012.
3. Svar på spørgsmål W
Spørgsmål W lyder:
Vil ministeren, i lyset af at HF & VUC Fyn grundet rege-
ringens årlige besparelser på uddannelse er nødsaget til at nedlægge et lokalt
udbudssted, redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at alle mulig-
hederne for at uddanne sig på VUC i hele landet og særligt i yderområderne
ikke forringes ved at lokale udbudssteder eksempelvis må lukke grundet forrin-
get økonomi?
Jeg køber ikke præmissen om, at omprioriteringsbidraget per definition fører
til, at lokale afdelinger må lukke.
For det første har VUC'erne i mange år haft en god økonomi samlet set. Det
gælder også de VUC'er, som dækker store tyndt befolkede arealer.
For det andet ændrer tilskuddene til drift og undervisning sig jo ikke uge for
uge. Omprioriteringsbidraget har været et kendt vilkår i lang tid.
Men jeg anerkender, at det kan være en svær opgave at gennemføre effektivise-
ringer, og jeg anerkender også, at det kan være relativt sværere at opretholde
lokalt forankrede udbud i tyndtbefolkede områder, hvor søgningen til uddan-
nelserne er lavere.
Netop derfor er det også sådan i dag, at VUC'er, som dækker et stort tyndt be-
folket areal, kompenseres økonomisk via et regionalt undervisningstilskud.
Udover det regionale undervisningstilskud ydes også et ø-tilskud til institutio-
ner, som inden for deres geografiske dækningsområde har ikke-brofaste øer,
hvor der udbydes kurser.
Disse tilskud udbetales netop i en anerkendelse af, at det er relativt mere om-
kostningsfuldt at opretholde udbud i yderområderne. Med andre ord får VUC'-
er her faktisk allerede en økonomisk håndsrækning.
Derudover er der, som jeg allerede har nævnt, jo også i forbindelse med FGU-
aftalen afsat 60 mio. kr. til VUC'er, som ikke fra den ene dag til den anden kan
tilpasse deres udgifter til et nyt aktivitetsniveau.
5
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2019, til undervisningsministeren
Men når det er sagt, så kan det godt være, at der er behov for yderligere tiltag.
Derfor vil jeg også følge udviklingen tæt fremover, også i forhold til den til-
pasning på de enkelte VUC'er, som FGU-reformen kommer til at medføre.
I regeringens udspil
Mod på livet
Vejene til uddannelse og job
har vi lagt op
til, at der gennemføres en 'temperaturmåling' af institutionsstrukturen, som
blandt andet skal afdække aktivitetsudviklingen og søgemønstre i hele landet
på VUC’er, erhvervsskoler og almene gymnasier.
Temperaturmålingen skal sikre, at vi har den viden, der skal til for løbende og
fra centralt hold at fremme en bred geografisk uddannelsesdækning.
Regeringen vil også sætte gang i et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet,
herunder om det støtter den rette balance mellem kvalitet, aktivitet, effektivitet
og geografisk nærhed.
4. Svar på spørgsmål X
Sidste spørgsmål
X
lyder:
Hvordan vil ministeren imødekomme de aktuelle
udfordringer, som HF og VUC Fyn står overfor, og hvilken handlingsplan fo-
restiller ministeren sig at iværksætte, for at forhindre at HF & VUC Fyn lukker
på Langeland?
Jeg vil igen henvise til, at det hverken er regeringen eller Folketinget, som be-
slutter, at en afdeling skal lukke.
Det er en beslutning, som VUC’erne som
statsligt selvejende institutionerne selv har kompetencen til at træffe.
Det er altså en lokal prioritering på det enkelte VUC, hvordan udbuddet i et
geografisk område tilrettelægges. Og jeg har som sagt tillid til, at institutio-
nerne lokalt kan løfte den opgave.
Hf og VUC Fyn er et af de største VUC'er i Danmark målt på aktivitet. I 2017
havde de omkring 4.000 årselever. Institutionen modtager et stort regionalt un-
dervisningstilskud på 2 mio. kr.
Jeg mener derfor ikke, at HF og VUC Fyn har dårligere forudsætninger end
andre VUC'er for at tilrettelægge et geografisk bredt udbud i overensstemmelse
med reglerne på området.
Og det var mine svar på de tre spørgsmål. Det er et kompliceret felt, fordi
mange forskellige faktorer spiller ind
både geografi, lokal økonomi og elev-
sammensætningen i et givet område.
6
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2019, til undervisningsministeren
Men min hovedpointe i dag er, at
VUC’erne har en meget stor grad af frihed.
Friheden indebærer, at de i vid udstrækning selv bestemmer over deres budget
men også at de selv træffer beslutningen om, hvorvidt de vil lukke en afde-
ling, ligesom de selv kan beslutte at oprette en afdeling.
Når det er sagt, er det også vigtigt, at vi fra politisk side får en diskussion af
VUC'ernes rolle og udfordringer. Og det kan vi jo blandt andet gøre i dag.
Tak for ordet.
7