UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet om skolepuljen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Undervisningsudvalget onsdag den 24. oktober

2018 vedr. skolepuljen

Svar på spørgsmålene P og Q

Undervisningsudvalget

Ca. 7 min.

24. oktober kl. 9-10

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet om skolepuljen, til undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål P

Svar på spørgsmål Q

Debat

1. Indledning



Udvalget har efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig samrådsspørgsmål P

og Q



Jeg vil besvare spørgsmålene enkeltvis, dvs. først spørgsmål P og derefter

spørgsmål Q

2. Svar på spørgsmål P

"Mener ministeren, at skolepuljen styrker folkeskolerne?"



Ja, det mener jeg. Eller rettere: Skolepuljen styrker

eleverne.



År efter år er der elever, der forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og

regne på et tilfredsstillende niveau. Det går ikke. Dansk og matematik er helt

grundlæggende fag, som skaber fundamentet under alt andet, børn skal lære i

skolen. At mestre basale færdigheder som at regne, læse og skrive, det sætter

én fri til at træffe valg og til at være herre i sit eget liv. Det modsatte gør ele-

verne ufri og sætter dem bagud.



Og skolepuljen har vurderet på resultaterne i det første år vist sig at være en

succes. Heldigvis. For det er unge menneskers fremtid og muligheder i livet,

det handler om.



Skiftende regeringer har

–

trods ihærdige forsøg

–

ikke løftet det faglige ni-

veau blandt de svageste elever. Skolepuljen er et helt konkret eksempel på, at

den siddende regering tager problemet alvorligt og løfter sit ansvar.



Skolepuljen på 500 millioner kroner skal give landets mest udfordrede folke-

skoler et ekstra incitament til at løfte niveauet blandt de fagligt svageste elever.



De i alt 104 mest udfordrede folkeskoler kan få del i skolepuljen, hvis de i pe-

rioden fra 2017-2020 formår at reducere andelen af elever, som ikke opnår

mindst 4 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9.klasse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet om skolepuljen, til undervisningsministeren



Med skolepuljen stiller vi krav til, at skolerne løfter eleverne. Men vi stiller ik-

ke krav til,

hvordan

skolerne skal gribe opgaven an. Det har de frihed til selv at

bestemme.



Det betyder dog ikke, at der ikke er hjælp at hente. Undervisningsministeriet

tilbyder inspiration og støtte med det omfattende understøttelsesprogram, som

ministeriets læringskonsulenter stiller til rådighed.



Skolepuljen er en ny måde at tænke skoleudvikling på, i hvert tilfælde her i

Danmark

–

blandt andet fordi, vi belønner resultater og løsninger.



Og vi stiller skarpt på skoleledernes ansvar for at løfte de elever, der har brug

for det.



Virker det så? Er skolepuljen en god metode til at løfte eleverne? Det er forstå-

eligt, at spørgsmålene melder sig.



Det er dog for tidligt at drage de endelige konklusioner i forhold til skolepul-

jen.



Men vi kan godt gøre status efter puljens første år

–

og det ser lovende ud.



Skolepuljen strækker sig over en treårig periode.



Skolerne har været i gang i et år, men ting tager tid, og skolerne skal have lov

at gøre sig erfaringer og rette til, før vi fælder dom.



Jeg har bedt Trygfondens Børneforskningscenter og Aarhus Universitet evalue-

re skolepuljen. Den endelige evaluering kommer i 2021.



Resultaterne fra sommerens prøver er gjort op. 62 ud af puljens 104 skoler har

formået at reducere andelen af deres 9. klasseårgang, der får under 4 i dansk og

matematik med mindst 5 procentpoint.



Det er godt! Jeg er glad og stolt på vegne af eleverne, som får mere selvtillid

og blod på tanden til at fortsætte det gode arbejde.



Jeg vil i den forbindelse også gerne fremhæve den gode indsats, som alle pulje-

skolerne lægger for dagen.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet om skolepuljen, til undervisningsministeren



Erfaringerne fra det første år viser desuden, at skolerne går engageret og kom-

petent til opgaven, og at de er glade for den løbende sparring med Under-

visningsministeriets læringskonsulenter.



Indtil videre har regeringens skolepulje været med til at rykke, hvad der svarer

til 400 elever.



Så ja

–

skolepuljen er med til at styrke elevernes faglige niveau i den danske

folkeskole.

3. Svar på spørgsmål Q

"Hvordan forholder ministeren sig til skolepuljens utilsigtede konsekvenser, hvor

nogle skoler eksempel vis har indført teaching to the test, som det fremgår af "Svage

elever har øvet eksamen hver uge i et år", Folkeskolen.dk den 14. sept. 2018"



Jeg vil gerne slå fast, at skolepuljen ikke er baseret på test

–

men på karakterer

ved folkeskolens prøver i 9. kl. Hvad folkeskolens prøver indeholder helt kon-

kret, kan vi dykke ned i, hvis I ønsker det.



Når det er sagt, så har vi en

forpligtelse

til at sikre, at alle elever forlader folke-

skolen med basale færdigheder i dansk og matematik.



Det er en

kerneopgave

for skolen at give eleverne den fornødne faglige ballast

til at komme videre i livet.



Regeringen har indført skolepuljen for at løse denne opgave.



Og jeg indrømmer gerne, at skolepuljen er en utraditionel metode. Det er ikke

en metode, vi er vant til.



Når vi tager utraditionelle metoder i brug er det i erkendelse af, at skiftende re-

geringer indtil videre ikke er lykkedes med at løfte det faglige niveau hos de

svageste elever.



Tilgangen til opgaven har ofte været at identificere skoler med faglige udfor-

dringer og derefter tildele dem ekstra ressourcer.



Altså fokus på problemer i stedet for løsninger og resultater.



Med skolepuljen går vi en anden vej

–

vi belønner ikke problemer, men løsnin-

ger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet om skolepuljen, til undervisningsministeren



Metoden er ikke uangribelig. Det er der ingen metoder, der er.



Vi skal blive klogere på, hvad der fungerer godt og mindre godt ved skolepul-

jen. Og de gode erfaringer skal udbredes og forankres på skolerne.



Det er derfor, at jeg, som sagt, har bedt Trygfondens Børneforskningscenter og

Aarhus Universitet gennemføre en evaluering.



Oppositionen er meget optaget af det, de kalder "teaching to the test". Jeg sy-

nes de i stedet skulle glæde sig på vegne af de elever, som har opnået et fagligt

løft.



Jeg vil gerne rette op på et par udbredte misforståelser, som kan give anledning

til forvirring og uberettiget kritik.



For det første er det ikke nyt eller kontroversielt, at eleverne forbereder sig til

en prøve. Det har de altid gjort

–

også før skolepuljen.



Hvis man vil blive dygtigere, kræver det også, at man øver sig og yder en ar-

bejdsindsats. Det er der ikke så meget hokus pokus i.



Og det kræver, at forældrene bliver inddraget i deres børns skolegang.



Næsten uanset hvilke ressourcer forældrene har, så er de vigtige at få i spil. Og

netop forældreinddragelse har spillet en rolle i skolernes arbejde med eleverne.



For det andet er prøveforberedelse mange ting.



Det handler ikke kun om at forberede eleverne på selve prøvesituationen.



Det handler også om den gode undervisning og om det lange, seje træk gennem

hele skoleåret. Det handler om at give eleverne et fagligt løft inden for de om-

råder, som man finder i de Fælles Mål for henholdsvis dansk og matematik.



Det er nemlig de områder, der ligger til grund for prøverne.



Som en del af prøveforberedelsen er det naturligvis også fornuftigt at træne

eleverne i selve eksamenssituationen.



Den skal selvfølgelig bare ikke stå alene.



Når Undervisningsministeriets læringskonsulenter rådgiver skolerne, har de

også et meget bredere fokus.



De rådgiver blandt andet i, hvordan skolerne kan nedbringe fraværet og styrke

elevernes trivsel og motivation.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om at oversende talepapiret fra samrådet om skolepuljen, til undervisningsministeren



Jeg byder metodediskussionen velkommen. Det er godt, at vi løbende drøfter

og evaluerer indsatsen.



Men jeg vil gerne opfordre til, at vi sammen glæder os på elevernes vegne.



Skolepuljen har været med til at give hvad der svarer til mere end 400 elever et

fagligt løft.



Det taler næsten for sig selv.

4. Debat