Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 218 (Alm. del):
I brev af 29. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 218:
”Hvad er ministerens holdning til, at lærere ifølge en undersøgelse fore-
taget af fagbladet Folkeskolen oplever, at der i stigende omfang bliver
opkrævet brugerbetaling af forældre på deres skole, jf. "Ny undersøgelse:
Brugerbetaling breder sig på
folkeskolerne”, Folkeskolen.dk, 25/1-18?”
Svar:
Det følger af grundlovens § 76, at
alle børn i den undervisningspligtige
alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det betyder,
at folkesko-
lens undervisning af børn i den undervisningspligtige alder skal være
vederlagsfri for forældrene, og at de nødvendige undervisningsmidler
skal stilles gratis til rådighed for eleverne.
Det er et kommunalt ansvar, at der er de nødvendige midler på skolerne,
til at det kan sikres, at alle elever kan modtage undervisning i folkeskolen
i overensstemmelse med bestemmelsen i grundloven. Undervisningsmi-
nisteriet indsamler ikke data, der viser noget om potentielle udfordringer
med brugerbetaling ude på skolerne.
Der er intet til hinder for, at forældrene via for eksempel en klassekasse
kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at
afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i
forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en sko-
lerejse. Men det må ikke være et krav til forældrene, at de skal bidrage til
sådanne ordninger, og det må aldrig blive en forudsætning for, at elever-
ne kan modtage den undervisning, de har krav på.
26. februar 2019
Sagsnr.:19/01702
Med venlig hilsen
Merete Riisager