UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om, ministeren vil bekræfte, at analysen fra 2017 En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares" er korrekt og metodisk holdbar, og at udtalelserne fra Niels Ploug er troværdige, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 199 (Alm. del):

I brev af 17. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdelene

Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 199:

I 2017 lavede Danmarks Statistik en analyse

(”En

stor del af indvandre-

res og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forkla-

res”), som rent faktisk sagde noget om generationernes udvikling,

da den

blandt andet havde afgrænset grupper i forhold til oprindelseslande. I

den forbindelse slog direktøren for Danmarks Statistik, Niels Ploug, fast,

at:

”Vores

analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover genera-

tionerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere,

der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer

sig altså bedre,

”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-

nye-generationer-klarer-sig-bedre

Vil ministeren bekræfte, at denne analyse er korrekt og metodisk hold-

bar, og at udtalelserne fra Niels Ploug er troværdige?

Svar:

I den nævnte analyse fra Danmarks Statistisk (DST) sammenlignes ka-

raktererne for samtidige elever, der ikke er i familie med hinanden. Det

samme gælder ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig

op-

rindelse” udarbejdet af Udlændinge-

og Integrationsministeriet og Un-

dervisningsministeriet.

Ingen af de to rapporter ser således på udviklingen på tværs af generatio-

ner i den forstand, at de analyserede indvandrere (førstegenerationsind-

vandrere) er forældre til de analyserede efterkommere (andengenerations-

indvandrere), som er forældre til de analyserede børn af efterkommere

(tredjegenerationsindvandrere).

1. februar 2019

Sagsnr.:19/00753

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om, ministeren vil bekræfte, at analysen fra 2017 En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares" er korrekt og metodisk holdbar, og at udtalelserne fra Niels Ploug er troværdige, til undervisningsministeren

Jeg kan desuden konstatere, at generationsbegrebet ikke er anvendt i

selve DST’s analyse fra 2017, men at DST alene anvender generations-

begrebet i forbindelse med pressemeddelelsen.

Jeg kan i øvrigt for en god ordens skyld oplyse, at den nævnte analyse fra

DST sammenligner karakterer i 9. klasse for grupper fra samme oprin-

delsesland, og alene ser på tre afgrænsede grupper af børn af efterkom-

mere, fordi DST vurderer, at datagrundlaget er utilstrækkeligt for de øv-

rige grupper. DST sammenligner i analysen derfor kun karakterer for

indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra hhv. Pakistan,

Tyrkiet og Jugoslavien.

DST finder i deres analyse, at karaktergennemsnittet er lidt højere for

børn af efterkommere end for efterkommere, når man alene sammenlig-

ner inden for grupper fra de tre oprindelseslande hver for sig og ser på et

5-årigt karaktergennemsnit. For alle tre grupper er karaktergennemsnittet

dog lavere end for børn af dansk oprindelse. Det fremgår således af ana-

lysen, at:

”Børn af efterkommere fra Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet klarer

sig

også bedre end efterkommere fra de samme lande, selvom deres gennemsnit stadig ligger

lavere end for elever med dansk oprindelse”

(s. 2).

Undervisningsministeriet

har valgt at anvende begreberne ”første-,

an-

den-

og tredjegenerationsindvandrere”

om henholdsvis indvandrere,

efterkommere og børn af efterkommere i forbindelse med offentliggørel-

sen af

”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse”.

Dette valg er truffet for at lette formidlingen af analysen.

Det fremgår både af rapporten samt pressemeddelelsen i forbindelse

med offentliggørelse af rapporten,

”at der ikke er tale om en sammenligning af

børn, deres forældre og deres bedsteforældre, dvs. 3 generationer som er i familierelation

til hinanden. Sammenligningen sker mellem tre befolkningsgrupper

–

indvandrere,

efterkommere og børn af efterkommere”

(s. 6 i rapporten).

Med venlig hilsen

Merete Riisager