Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2009664_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 195 (Alm. del):
I brev af 17. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdelene
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 195:
Flere forskere har betonet en række skævvridninger ved sammenlignin-
gerne i rapporten: a) gruppen af efterkommere har en anden etnisk
sammensætning end sammenligningsgrupperne, b) gruppen af unge
mødre med en særlig socioøkonomisk profil og c) gruppen med etnisk
blandede forældre er udeladt. Derudover har forskere helt konkret kriti-
seret statistikkerne for at hvile på for få personer. Dette sidste skriver
Danmarks Statistik også i deres rapport ”Indvandrere i Danmark 2018”:
”På sigt
er uddannelse og beskæftigelse meget interessante områder, når
det gælder statistik om børn af efterkommere. Der vil dog gå en del år,
før gruppen af 20-24-årige børn af efterkommere vil være tilstrækkelig
stor til, at der for alvor kan laves meningsfuld statistik om beskæftigelses-
og uddannelsesforhold.”
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ikke har taget kritik-
ken om de vanskelige sammenligningsforhold samt det lave antal re-
spondenter til sig, men i stedet på trods af kritikken har fastholdt kon-
klusionerne om rapporten?
Berlingske Tidende 18/12-18:
”Forskningschef om ny analyse: Det er
forkert at konkludere, at integrationen er gået i stå i tredje led”.
https://www.berlingske.dk/samfund/forskningschef-om-ny-analyse-det-
er-forkert-atkonkludere-at-integrationen
Christian Sørensen, fhv. overvismand, kronik i Berlingske Tidende 10/1-
19: ”Fagøkonom og vismand abonnerer på politisk manipulation”.
https://www.berlingske.dk/kronikker/fagoekonom-og-vismand-
abonnerer-paapolitisk-manipulation
Pov.international, 20/12-18:
””Metodemæssigt under lavmålet”
Medier-
ne og en misvisende rapport”.
https://pov.international/metodemaessigt-under-lavmalet/
Pov.international, 9/1-19:
”Efterkommerrapporten –
Undervisningsmi-
nisterens hovedpointe var fiktion”.
1. februar 2019
Sagsnr.:19/00753
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvorfor ministeren ikke har taget kritikken om de vanskelige sammenligningsforhold samt det lave antal respondenter til sig, men i stedet på trods af kritikken har fastholdt konklusionerne om rapporten, til undervisningsministeren
2009664_0002.png
https://pov.international/bombe-i-sagen-om-efterkommerrapporten/
Svar:
Jeg er enig i, at der er en række forbehold, som det er vigtigt at holde sig
for øje, når man læser rapporten.
Det gælder fx det forhold, at der fortsat kun er forholdsvis få børn af
efterkommere i Danmark, at de endnu er en meget ung gruppe, og at
indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere med ikke-vestlig
oprindelse er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til oprindel-
sesland. Disse forbehold fremgår også af rapporten. Det fremgår også, at
alderen for førstegangsfødende mødre til børn af efterkommere har væ-
ret stigende, og at det kan tyde på, at den sociale profil på familier med
børn af efterkommere er under forandring.
Når det er sagt, så er jeg ikke enig i, at man ikke bør lave analyser af børn
af efterkommere pga. af de oplistede forbehold. Der ligger tværtimod
meget viden i rapporten, som jeg ikke mener, at vi kan eller bør se bort
fra. Når jeg har bestilt rapporten skyldes det således, at jeg lægger vægt
på at få beskrevet tingene, som de nu engang forholder sig, og med de
forbehold, der nu engang må være. På den baggrund tager jeg gerne en
debat om metode og begreber, men jeg håber også på, at vi kan få en
politisk debat om rapportens resultater.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2