UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren kan dokumentere, at definitionen af begrebet børn af efterkommere som Danmarks Statistik har anvendt i rapporten, er en definition, som er udsprunget af et politisk ønske, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 193 (Alm. del):

I brev af 17. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdelene

Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 193:

Ministeren har flere gange henvist til, at man i rapporten om børn af

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse benytter den definition af

børn af efterkommere, som Danmarks Statistik opererer med. Da Dan-

marks Statistik introducerede

begrebet ”børn af efterkommere” i 2007,

slog de i det indledende afsnit om definitionen fast, at deres definition

var udsprunget af politisk interesse: ”Projektet om børn af

efterkommere er udsprunget af en politisk interesse for at belyse perso-

ner, som

er født i Danmark og har forældre, som er efterkommere”

(Indvandrere i Danmark, 2007, s. 101). De slog samtidig fast, at børn af

efterkommere normalt blev opgjort på en anden måde (ibid, s. 101) og

ydermere ekspliciterede de under rubrikken ”så ikke alle

børn af efter-

kommere er med”. Også i rapporten ”Indvandrere i

Danmark, 2018” ekspliciterer Danmarks Statistik, hvem der er udeladt,

og at de sandsynligvis klarer sig anderledes.

Kan ministeren dokumentere, at definitionen af begrebet ”børn af efter-

kommere” som Danmarks Statistik har anvendt i rapporten, er en defini-

tion, som er udsprunget af et politisk ønske? Og vil ministeren redegøre

for, hvorfor ministeriet ikke har ekspliciteret eller synliggjort den gruppe,

der er udeladt (i modsætning til de nævnte rapporter fra Danmarks Stati-

stik)? Og vil ministeren redegøre for, om Danmarks Statistik nogensinde

har sagt, indikeret eller forklaret, at den snævre definition af ”børn af

efterkommere” kan bruges til meningsfuldt at konkludere noget om,

hvordan børn af efterkommere har udviklet sig i forhold til den forudgå-

ende generation?

Svar:

Jeg har ikke grundlag for at forholde mig til baggrunden for begreber og

definitioner, som Danmarks Statistik har udarbejdet for mere end 10 år

siden.

1. februar 2019

Sagsnr.:19/00753

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren kan dokumentere, at definitionen af begrebet børn af efterkommere som Danmarks Statistik har anvendt i rapporten, er en definition, som er udsprunget af et politisk ønske, til undervisningsministeren

Som spørgeren selv er inde på, så fremgår det af Danmarks Statistiks

(DST) rapport fra 2007,

”Indvandrere i Danmark 2007”,

at projektet

med at udarbejde en definition af

”børn

af efterkommere” er startet på

baggrund af en politisk interesse:

”

Projektet om børn af efterkommere er ud-

sprunget af en politisk interesse for statistisk at belyse personer, som er født i Dan-

mark og har forældre, som er efterkommere. Interessen er særlig stor i forbindelse med

de personer, der bliver kategoriseret som personer med dansk oprindelse i Danmarks

Statistiks definition af herkomst, fordi en af deres forældre er efterkommer med dansk

statsborgerskab. Et af målene med projektet er at undersøge, om de har flere fælles-

træk med efterkommere og indvandrere end gruppen af personer med dansk oprindelse,

som de selv er en del af.”

(side 101)

Det fremgår desuden af ”Indvandrere i Danmark 2007”, at definitionen

forsøger at skabe en nogenlunde homogen gruppe (side 102): ”

Det er

vigtigt at være opmærksom på, at der er mange forskellige forældrekombinationer for

personer, der har mindst en forælder, som er efterkommer. For at sikre at børn af

efterkommere er en nogenlunde homogen gruppe har vi valgt at afgrænse vores definiti-

on af børn af efterkommere til de personer, som er født i Danmark, og som har

mindst en forælder, der er efterkommer, og hvor ingen af personens forældre er med

dansk oprindelse.”

Jeg har også noteret mig, at Danmarks Statistik senest i Berlingske d. 20.

januar 2019 har forklaret, at baggrunden for definitionen er, at det må

formodes at være en hensigtsmæssig afgrænsning, idet afgrænsningen

giver mulighed for at identificere nogle statistiske karakteristika for en

gruppe borgere. Af indlægget fremgår det også, at der er ca. 16.000 børn

af efterkommere, som ikke er omfattet af definitionen, da den ene foræl-

der har dansk baggrund. Heraf havde cirka 5.800 en efterkommerforæl-

dre med ikke-vestlig oprindelse. Endelig fremgår det også, at de ca.

16.000 er meget unge, og at der endnu kun foreligger meget få resultater

for fx deres faglige resultater ved folkeskolens prøver. I skoleåret

2016/2017 var der eksempelvis mindre end 100 børn fra gruppen, der

tog folkeskolens afgangsprøve.

”Analyse

af børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse”

har

Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet

brugt Danmarks Statistiks gængse definition af børn af efterkommere,

hvilket fremgår tydeligt af rapporten. Ministerierne er i den forbindelse

ikke gået ind i en diskussion om definitionen af ”børn af efterkommere”,

men har lagt til grund, at ministerierne

–

på linje med DST

–

kan benytte

begrebet til analyseformål. Interesserede har kunnet læse mere om defini-

tionen på

DST’s hjemmeside og i de forskellige rapporter om indvandre-

re, som DST har udarbejdet.

Samtidig

er det i ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse” klart beskrevet, at der ikke tale om en analyse, der ser på

generationer i den forstand, at de analyserede indvandrere (førstegenera-

tionsindvandrere) er forældre til de analyserede efterkommere (andenge-

nerationsindvandrere), som er forældre til de analyserede børn af efter-

kommere (tredjegenerationsindvandrere).

Med venlig hilsen

Merete Riisager