UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om Strukturreformens indflydelse på udvikling i antallet af fri- og folkeskoler fra 2007 og frem til i dag til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 187 (Alm. del):

I brev af 15. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 187:

”Vil ministeren redegøre for Strukturreformens indflydelse på udvikling i

antallet af fri- og folkeskoler fra 2007 og frem til i dag? Herunder skønne

i hvilke år reformen havde størst indflydelse på antallet af fri- og folke-

skoler?”

Svar:

Undervisningsministeriet har ikke selv foretaget eller igangsat undersø-

gelser af strukturreformens betydning for antallet af folkeskoler og frie

grundskoler. I stedet kan det oplyses, at emnet har været behandlet i et

OECD-review omkring ressourceanvendelse i folkeskolen. Litteratur-

gennemgangen til dette review er udarbejdet af KORA

. I gennemgangen

fremgår det, at de inkluderede undersøgelser ikke finder en signifikant

effekt af kommunesammenlægningerne for antallet af skolelukninger og

gennemsnitlig skolestørrelse.

Nedenstående tabel 1 og 2 viser udviklingen i antallet af folkeskoler og

frie grundskoler i perioden fra 2007 til 2018. Opgørelsen over antallet af

folkeskoler omfatter kommunale folkeskoler og kommunale specialsko-

ler for børn.

Opgørelserne i tabel 1 følger den juridiske definition af en folkeskole,

defineret som en kommunal institution med egen skoleleder, skolebesty-

relse og eget skoledistrikt.

Tabel 2 viser antallet af folkeskoler, specialskoler og frie grundskoler på

afdelingsniveau, hvilket omfatter særskilte skoler uden afdelinger samt

afdelinger under en skole. Denne opgørelse er inkluderet, da folkeskoler

8. februar 2019

Sagsnr.:19/00592

KORA: Country Background Report

–

Denmark. Review of Policies to Improve the

Effectiveness of Resource Use in Schools, 2016

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om Strukturreformens indflydelse på udvikling i antallet af fri- og folkeskoler fra 2007 og frem til i dag til undervisningsministeren

uden afdelinger og afdelinger under en folkeskole typisk udgør det, som

borgerne og eleverne betragter som en skole. Således gælder det fx i

Glostrup Kommune, at der juridisk set kun er én folkeskole, men med

fire afdelinger.

Tabel 1. Antal institutioner opgjort som juridiske enheder i folke-

skolelovens forstand (skoler uden afdelinger samt hovedskoler)

samt friskoler og private grundskoler

Juridiske institutioner i

folkeskolelovens forstand

År

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

Specialskoler

Folkeskoler for børn*

1082

1084

1097

1094

1093

1102

1142

1241

1266

1282

103

108

113

114

121

122

133

138

141

Friskoler og private

grundskoler

I alt

552

550

552

550

541

540

534

519

505

503

506

1.737

1.757

1.749

1.754

1.758

1.794

1.884

1.907

1.929

2007

1317

143

497

1.957

Note *) Opgørelsen omfatter kommunale specialskoler for børn. Der er derudover et

mindre antal specialskoler, der er registreret med andre ejerforhold. Disse er ikke inklu-

deret i opgørelsen ovenfor.

Anm. Den kongelige Ballets Læseskole er ikke medtalt som folkeskole.

Anm. Tabel 1 ovenfor viser antallet af kommunale grundskoler pr. 1. oktober det på-

gældende år, opgjort som juridiske enheder jf. folkeskolelovens forstand. Her er en

folkeskole en kommunal institution med én samlet ledelse bestående af skoleleder og

–

bestyrelse og eget skoledistrikt. En folkeskole kan have en eller flere afdelinger (se tabel

2) beliggende på andre matrikler, men disse er en del af den kommunale institution og

kan ikke betragtes som særskilte folkeskoler i folkeskolelovens forstand. Det bemærkes,

at opgørelser på baggrund af Institutionsregisteret er følsomme i forhold til, hvornår

data trækkes, hvorfor der kan være mindre variation i forhold til tidligere opgørelser.

Kilde: Undervisningsministeriet, institutionsregisteret.

Tabel 2. Antal grundskoler opgjort på afdelingsniveau (skoler uden

afdelinger samt afdelinger under en hovedskole)

År

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

Specialskoler

Folkeskoler for børn*

1266

1279

1297

1296

1316

1317

1332

1387

1506

1532

1545

115

116

121

130

127

133

139

145

144

148

Friskoler og private

grundskoler

I alt

552

550

552

550

541

540

534

519

505

503

506

1.933

1.945

1.970

1.976

1.984

1.990

1.999

2.045

2.156

2.179

2.199

2007

1586

150

497

2.233

Note *) Opgørelsen omfatter kommunale specialskoler for børn. Der er derudover et

mindre antal specialskoler, der er registreret med andre ejerforhold. Disse er ikke inklu-

deret i opgørelsen ovenfor.

Anm. Den kongelige Ballets Læseskole er ikke medtalt som folkeskole.

Anm: Tabel 2 viser antallet af folkeskoler opgjort på afdelingsniveau pr. 1. oktober det

pågældende år. Undervisningsministeriet opgør ofte i statistisk øjemed landets folkesko-

ler på afdelingsniveau, hvilket omfatter både særskilte folkeskoler uden afdelinger samt

afdelinger under en folkeskole. Det bemærkes, at opgørelser på baggrund af Instituti-

onsregisteret er følsomme i forhold til, hvornår data trækkes, hvorfor der kan være

mindre variation i forhold til tidligere opgørelser.

Kilde: Undervisningsministeriet, institutionsregisteret.

Med venlig hilsen

Merete Riisager