UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om kommentar til Ceveas analyse En prøveform for piger?, og om forskellen mellem drenge og pigers karakterer ved den mundtlige prøve i dansk til folkeskolens afgangseksamen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 181 (Alm. del):

I brev af 9. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 181:

"Vil ministeren kommentere på Ceveas analyse "En prøveform for pi-

ger?" samt vurdere, om der er et behov for en undersøgelse af de bag-

vedliggende årsager til forskellen mellem drenge og pigers karakterer ved

den mundtlige prøve i dansk til folkeskolens afgangseksamen?"

Svar:

Ceveas analyse viser, at forskellen mellem drenge og pigers gennemsnitli-

ge karakterer ved folkeskolens prøver i dansk og matematik er steget i

perioden fra 2007 til 2017

–

i pigernes favør. Udviklingen afspejler et

stigende karaktergab ved prøverne i dansk, herunder især prøven i

mundtlig dansk. På den baggrund peges der på et behov for at udvikle en

ny prøveform i mundtlig dansk, idet prøveformen, ifølge Cevea, forfor-

deler drengene.

Prøven i mundtlig dansk aflægges efter prøveform A eller B. I starten af

skoleåret beslutter skolens leder, hvilken prøveform eleverne på et hold

skal gennemføre.

Prøveform A og B indebærer hver især en individuel mundtlig prøve på

baggrund af en præsentation udarbejdet under forberedelsestiden (prøve-

form A) eller en synopsis udarbejdet i undervisningen (prøveform B).

UVM fører ikke statistik over valg af prøveform. Rammerne for den

mundtlige prøve i dansk har været uændrede i perioden, hvor der er sket

en stigning i karaktergabet.

Cevea viser et stigende karaktergab i prøven i mundtlig dansk, men un-

dersøger ikke om, der kan være andre grunde til, at pigerne opnår stadig

bedre resultater end drengene, herunder om udviklingen kan tilskrives

bagvedliggende faktorer som fx fagligt niveau eller læsevaner. I den for-

1. februar 2019

Sagsnr.:19/00358

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om kommentar til Ceveas analyse En prøveform for piger?, og om forskellen mellem drenge og pigers karakterer ved den mundtlige prøve i dansk til folkeskolens afgangseksamen, til undervisningsministeren

bindelse er det værd at bemærke, at andelen af drenge på mellemtrinnet,

der aldrig læser skønlitteratur i fritiden, er steget markant over de senere

år sammenlignet med pigerne, jf. PIRLS-undersøgelsen fra 2016.

Cevea skriver i analysen, at den mundtlige prøve i dansk forfordeler

drengene og overvejer, hvorvidt det kan skyldes bedømmerbias. Det

bemærkes i den forbindelse, at pigerne også opnår bedre resultater end

drengene i de nationale test i læsning, hvor resultaterne ikke beror på

censorskøn.

Ceveas analyse giver ikke i sig selv anledning til at konkludere, at det

stigende karaktergab skyldes prøven i mundtlig dansk, herunder bedøm-

merbias.

Jeg vil gerne understrege, at folkeskolens prøver skal give en fair og ob-

jektiv bedømmelse af eleverne uanset køn, baggrund og etnicitet. Prøve-

karaktererne er adgangsgivende til ungdomsuddannelserne og skal derfor

afspejle den enkelte elevs faglige niveau og ikke andet.

Undervisningsministeriet arbejder løbende på at sikre, at alle prøver ud-

mønter sig i en fair og objektiv bedømmelse af eleverne efter gennemsig-

tige og ensartede principper.

For så vidt angår prøven i mundtlig dansk, er der udarbejdet centralt

stillede vurderingskriterier, ligesom der er fastsat krav til prøvens gen-

nemførelse. Der sendes desuden hvert år beskikkede censorer ud på ud-

valgte skoler for at sikre et ensartet niveau over hele landet og for at sik-

re, at prøven afholdes i overensstemmelse med de centralt stillede krav til

prøvens gennemførelse.

Jeg har ikke aktuelt planer om at igangsætte en særskilt undersøgelse af

prøven i mundtlig dansk, men jeg er optaget af at give både drenge og

piger de bedste forudsætninger for at opnå gode resultater i dansk. I det

perspektiv er jeg også glad for, at vi i folkeskoleforligskredsen er blevet

enige om at afsætte 10 mio. kr. til en læseindsats, som skal understøtte

elevernes læsefærdigheder og læselyst.

Jeg forventer, at en systematisk læseindsats over tid kan være med til at

styrke niveauet i dansk for både drenge og piger, men jeg vil naturligvis

fortsætte med at følge karakterudviklingen tæt.

Med venlig hilsen

Merete Riisager