Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1998975_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 167 (Alm. del):
I brev af 19. december 2019 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 167:
”Vil ministeren i forlængelse af UNU alm. del-
spm. 79 (2018-19) rede-
gøre for, hvornår der foreligger en færdig test, der kan anvendes til at
diagnosticere talblindhed på alle skoler, som det er aftalt i forbindelse
med folkeskolereformen fra
2013?”
Svar:
Som det fremgår af mit tidligere svar på alm. del, spm. 79 igangsatte Un-
dervisningsministeriet i 2014 et projekt, der har til formål at udvikle en
national test for talblindhed til elever i 4. klasse samt vejledende materia-
le.
Projektet er i sin afsluttende fase, og jeg må konstatere, at udviklingen af
testen desværre ikke er så langt, som jeg havde håbet.
Det har således ikke inden for projektets ramme været muligt at udarbej-
de en endelig test, der med den fornødne sikkerhed kan anvendes til at
diagnosticere talblindhed på alle skoler.
Forklaringen er, at forskningsfeltet er forholdsvis umodent. Der eksiste-
rer således ikke bred (international) konsensus om definitioner eller
testmetoder. Det betyder blandt andet, at der vil være behov for yderlige-
re afprøvning og viden, før det kan vurderes, om testen med tilstrækkelig
sikkerhed vil kunne anvendes som en national test af talblindhed i 4.
klasse. Desuden er den digitale løsning til afvikling af testen ikke færdig.
Undervisningsministeriet har prioriteret at anvende lidt yderligere midler
for, at løsningen kan færdiggøres i en foreløbig version fx med henblik
på yderligere afprøvning.
10. januar 2019
Sagsnr.:18/17082
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om test, der kan anvendes til at diagnosticere talblindhed på alle skoler, til undervisningsministeren
Det er vigtigt for mig at understøtte en tidlig indsats og hjælp til elever
og lærere, der har behov for støtte. Samtidig er det vigtigt, at vi er sikre
på, at testen identificerer de rigtige elever.
Undervisningsministeriet vil på baggrund af den afsluttende afrapporte-
ring af projektet vurdere, hvordan der kan følges op på projektet, så vi
sikrer en målrettet indsats for elever med talblindhed fremadrettet.
Jeg vil orientere folkeskoleforligskredsen, når projektet om udvikling af
en test for talblindhed er afsluttet. Jeg forventer, at det kan ske i foråret
2019.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2