Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2000440_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSSNIDEPSSNI
Koordineret med:
Sagsnr.: 1808239
Dok. nr.: 736696
Dato: 02-11-2018
NOTAT
Notat 37: En styrket indsats i PPR
–
udvikling og implementering
Resumé
På første og andet forhandlingsmøde om satspuljen 2019-2022 på sundhedsområdet blev
der efterspurgt en styrkelse af PPR for børn og unge med psykisk mistrivsel. Nærværende
notat opridser et initiativ, der har til formål at styrke indsatsen for børn og unge i psykisk
mistrivsel gennem et løft af kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR).
Der mangler i dag viden om PPR -
både ift. hvad ”lettere behandlingsopgaver” i PPR
mest
hensigtsmæssigt og af rette kvalitet indebærer, herunder for hvem og hvordan (metode),
men også kommunernes muligheder for at kunne implementere lettere behandlings-
opgaver i PPR. Derudover mangler der viden om, hvordan det undgås at sygeliggøre børn
og unge unødigt.
På den baggrund foreslås det, at et fagligt arbejde skaber national varig viden ud fra bedst
mulig evidens, viden og erfaringer på området om lettere behandlingstilbud i PPR på tværs
af sundheds-, social- og undervisningsområdet, dvs. forebyggelse og behandling af
mistrivsel og lettere psykiske lidelser. Det indebærer, at det fagligt beskrives, hvordan
lettere behandlingstilbud i PPR kan implementeres, herunder indhold, kvalitet,
behandlingsmekanismer, metode og relevante aktører samt deres evt.
kompetenceudviklingsbehov, men også kommunernes forskellige forudsætninger for at
implementere lettere behandlingstilbud i PPR.
Dette kan indebære et stærkere behandlingsmæssigt fokus i PPR, hvormed PPR får et
stærkere sundheds- og socialfagligt sigte, men det skal også sikre en mere målrettet
indsats for de rette børn og unge uden uhensigtsmæssigt fokus på diagnoser.
Baggrund/udfordringer
PPR’s eksisterende opgaver –
lovgivningsmæssige rammer og praksis på området
Folkeskolelovgivningen indeholder få bestemmelser om pædagogisk psykologisk
rådgivning. Folkeskoleloven indeholder ikke bestemmelser om den nærmere organisering
af den pædagogiske psykologiske rådgivning, men PPR er et velkendt begreb i både praksis
og forskning.
Der er en mangeårig praksis for, at PPR har en bred opgaveportefølje i kommunerne i
forhold til børn og unge mellem 0
–
18 år, herunder opgaver i snitfladen mellem
undervisnings-, social- og sundhedsområdet, fx samtaler med elever og deres familier som
følge af psykiske problemer og psykiske lidelser, familierådgivning, lettere
behandlingsopgaver og henvisning af børn og unge til udredning og behandling i børne- og
ungdomspsykiatrien.
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000440_0002.png
Derudover arbejdes der mange steder i PPR i dag ud fra en konsultativ tilgang, hvor man
bl.a. arbejder med klasseobservation, supervision og rådgivning til både lærere,
pædagoger, elever og forældre med grundskolen som ramme. Dansk Psykolog Forening
konkluderer i en undersøgelse fra 2018, at denne konsultative arbejdsform tager mere
end halvdelen af PPRs samlede tid, mens lettere behandling pt. kun fylder omkring 6 pct.
af PPR-organisationens tidsforbrug
1
.
Der er dog en stor kommunal variation både i forhold til ansvar, opgaver, funktioner og
organisering, herunder om den pædagogiske psykologiske rådgivning er organiseret i en
selvstændig PPR enhed eller på anden måde, og om PPR er en del af skoleforvaltning,
socialforvaltning eller anden kommunal enhed.
Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR med satspuljeaftalen for 2017-2020
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat i alt 133,2 mio. kr. til at styrke
den tidlige og forebyggende indsats i PPR i perioden 2017-2020. Socialstyrelsen har i den
forbindelse indgået partnerskab med 11 kommuner, der får økonomisk støtte til at
ansætte ekstra medarbejdere i PPR, og dermed mulighed for at igangsætte en række
indsatser til styrkelse af PPR. Indsatserne spænder meget bredt, og dækker således bl.a.
lokale udviklingsprojekter til styrkelse af den tidlige opsporing, udredningen, sikre
systematisk inddragelse af barnet i indsatserne, udarbejde retningslinjer for det
tværgående samarbejde såvel som igangsættelse af både gruppebaserede indsatser,
individuelle indsatser og mere familieorienterede indsatser.
Med dette initiativ ønskes der et mere snævert fokus på de lettere behandlende indsatser.
Erfaringerne fra de 11 kommuner i projektet har vist behov for at styrke dette fokus, og at
der er brug for målrettede og systematiske forløb, som bygger på aktuelt bedste viden og
erfaringer på området. En undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening viser, at 70 pct. af
PPR-lederne og 90 pct. af PPR-psykologerne peger på, at PPR med fordel kunne påtage sig
flere lettere behandlingsopgaver i fremtiden
2
. Af undersøgelsen fremgår desuden, at
størstedelen af alle PPR-psykologer vurderer, at de i dag er klædt ordentligt på til at kunne
varetage lettere behandling, men stort set alle øvrige PPR-psykologer vurderer, at de
forholdsvist nemt vil kunne opkvalificeres.
Udfordringer: Stigende mistrivsel, variation og manglende viden på området
Mistrivsel kan påvirke barnets og den unges opfattelse af egne evner og bidrag til
fællesskabet. Det kan føre til, at barnet/den unge trækker sig fra at indgå i relationer, og i
stedet isolerer sig, ligesom det kan have indflydelse på deres indlæringsevne. En
vedvarende tilstand af mistrivsel kan føre til udvikling af en psykisk lidelse som angst eller
depression. Det er samtidig vigtigt at skelne mellem mistrivsel og psykiske lidelser, da der
er betydelig forskel herpå, og det skal undgås unødigt at sygeliggøre børn og unge.
Derudover kan mistrivsel give store udfordringer i forhold til at fastholde børnene og de
unge i stabil skolegang og ungdomsuddannelse.
Andelen af unge med dårligt mentalt helbred er stigende, og der er en overvægt af piger.
Derudover får et stigende antal børn og unge diagnoser som ADHD, angst, depression og
spiseforstyrrelser (10.367 i 2006 til 32.625 i 2016), og flere har skolefravær samt
udadreagerende adfærd. Dog er den generelle faglige og sociale trivsel i skolerne høj.
1
2
Dansk Psykolog Forening: Undersøgelse af PPR-ledere og PPR-psykologer 2018. Side 9.
Dansk Psykolog Forening: Undersøgelse af PPR-ledere og PPR-psykologer 2018.
Side 2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000440_0003.png
En anden udfordring er den kommunale variation i forhold til indhold og organisering af
indsatsen, men også kommunernes håndtering af udfordringer i samarbejde med
regionerne, herunder hvilke forebyggende og foregribende indsatser, der iværksættes.
Med
”Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR”
er der opnået erfaringer
med PPR. Men der mangler fortsat viden om, hvilke indsatser, der på tværs af landet er
behov for, og hvilke indsatser kommunerne tilbyder i regi af PPR, samt hvordan de
tilrettelægges i samarbejde med fx sundhedsplejen, skolen, familien og på tværs af
undervisning- og social- og sundhedsområdet. Der mangler endvidere viden om virkningen
af indsatserne i forhold til fastholdelse af skolegang og uddannelse samt behovet for
udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Initiativ til styrkelse af den lettere behandlingsindsats i PPR
På den baggrund foreslås det, at der igangsættes et fagligt arbejde, som skal skabe
national viden om lettere behandlingsindsats i PPR, dvs. forebyggelse og behandling af
mistrivsel og lettere psykiske lidelser. Det indebærer, at det fagligt beskrives, hvordan
lettere behandlingstilbud i PPR kan implementeres, herunder indhold, kvalitet,
behandlingsmekanismer, metode og relevante aktører samt deres evt.
kompetenceudviklingsbehov, men også kommunernes forskellige forudsætninger for at
implementere lettere behandlingstilbud i PPR. Behandlingstilbuddene skal gives i
forlængelse af de indsatser, som PPR yder i grundskolen i forhold til at rådgive skoler om
at tilrettelægge et læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel, når der er
behov en mere intensiveret indsats.
Konkret foreslås følgende dele:
1.
Fagligt arbejde: Kortlægnings- og udviklingsfase af eksisterende viden og praksis
for lettere behandlingstilbud i PPR ud fra bedst mulig evidens, viden og erfaringer
på området
Der afsættes en ramme til udmøntning af anbefalinger fra det faglige arbejde,
herunder fx til støtte til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR på
baggrund af det faglige arbejde.
2.
Målgruppen er børn og unge, der mistrives eller har/ er i risiko for at udvikle en psykisk
lidelse. Dvs. børn og unge, der har psykiske, og evt. sociale problemstillinger, som tilsiger,
at et lettere behandlingsforløb i regi af PPR kan forebygge større problemer, herunder
henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Der skal udarbejdes en
målgruppeafgræsning, som skal bidrage til et målrettet og fokuseret fagligt arbejde. Det
foreslås, at der kan arbejdes med, at den primære målgruppe for projektet bliver børn og
unge i alderen ca. 6-16 år, eller evt. op til 18 år, som oplever udfordringer med følgende:
Depression og angst
Skolevægring
Udadreagerende adfærd
Sorg
Målgruppeafgræsningen kan genbesøges i forbindelse med det faglige arbejde ud fra
samme fokus på at muliggøre et fokuseret arbejde. Ovenstående målgruppeafgrænsning
er foretaget med udgangspunkt i erfaringerne fra projekt
”Investering i den tidlige og
forebyggende indsats i PPR” og undersøgelsen fra Dansk Psykolog Forening, der peger på,
at disse udfordringer i særlig grad fylder og udfordrer PPR-organisationerne.
Ad 1) Fagligt arbejde i form af en kortlægning af nuværende rammer for PPR og
relevante lettere behandlingstilbud i PPR
Side 3
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000440_0004.png
Der laves et fagligt arbejde, der beskriver lettere behandlingstilbud i PPR ud fra bedst
mulig evidens, viden og erfaringer på området ved først at kortlægge relevant forskning,
viden og erfaringer fra praksis vedrørende lettere behandlingsforløb til børn og unge,
herunder erfaringerne fra
”Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR”.
Kortlægningen skal for det første belyse relevante lettere behandlende indsatser i PPR,
det kan være både individuelle og gruppebaserede indsatser samt helheds- og
familieorienterede indsatser, som eksempelvis Cool Kids, Chilled, ART, Mind My Mind mv.
Kortlægningen skal for det andet belyse det nuværende udgangspunkt for implementering
af lettere behandlingstilbud i PPR, dvs. kommunernes forudsætninger, herunder de
forskellige organisering og opgaver i PPR. Kortlægningen gennemføres og afsluttes i første
halvdel af 2019.
På baggrund af det faglige arbejde skal der udmøntes midler til, at kommunerne kan
implementere lettere behandlingsforløb i PPR. Dermed skal det faglige arbejde beskrive
indhold i de lettere behandlingstilbud, herunder hvornår og for hvem de lettere
behandlingstilbud kan iværksættes og hvilke fagpersoner, der kan varetage indsatsen.
Arbejdet skal belyse, hvordan kvaliteten i de lettere behandlingstilbud i PPR sikres. Dette
er under forudsætning af, at det faglige arbejde peger på, at lettere behandlingsopgaver
vil være hensigtsmæssig.
Arbejdet skal også belyse, hvordan eventuelle lettere behandlingstilbud tilrettelægges i
samarbejde med fx sundhedsplejen, skolen, familien og på tværs af undervisning- og
social- og sundhedsområdet. Det faglige arbejde skal tage hensyn til kommunernes
forskellige udgangspunkter ift. størrelse, organisering, kompetencer mv., jf.
kortlægningen. Dermed skal det være realistisk i implementering.
Det faglige arbejde skal ses i sammenhæng med arbejdet på børn og ungeområdet i
forhold til at sikre en gradueret indsats. Med en gradueret indsats er fokus på det samlede
tilbud, men også fokus på klarhed ift. enkelte trin, herunder organisering, samarbejde og
kompetencer. Sundhedsstyrelsen har som led i satspuljeaftalen for 2017-2020 udarbejdet
forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, hvor en gradueret indsats
anbefales, og hvor der gives anbefalinger til koordination, samarbejde og organisering af
indsatsen. Dette kan anvendes i det faglige arbejde til inspiration.
Målet er dermed at skabe et bedre grundlag for, at en styrkelse af PPR kan bidrage til, at
indsatserne for børn og unge i mistrivsel leveres på rette tid, sted og niveau under
hensynstagen til organisering, samarbejdsrelationer, de forskellige faggruppers
ansvarsområder, kompetencer mv. Med et behandlingsmæssigt fokus og støtte hertil kan
der være tale om, at PPR får et stærkere sundheds- og socialfagligt sigte. Målet med
initiativet er samtidig at skabe varig, national viden om indhold mv. for lettere
behandlingstilbud i PPR på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområdet.
Ad 2) Økonomisk ramme til opfølgning på faglige anbefalinger
Der afsættes en ramme til at følge op på de faglige anbefalinger. Det kan herunder
fx være:
Prioritering af midler til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR
På baggrund af det faglige arbejde kan der fx gives der støtte til implementering
af lettere behandlingstilbud i PPR til kommuner, som vurderes at have et
eksisterende set-up for PPR, der umiddelbart er gearet til implementering af
lettere behandlingstilbud. Disse kommuner vil dermed kunne
Side 4
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000440_0005.png
modtage bl.a. kompetenceudvikling i forhold til de relevante indsatser fra det
faglige arbejde, og rådgivning i forhold til at implementere indsatserne i praksis.
Den endelig udmøntning afhænger af det faglige arbejde.
Grundlæggende støtte til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR på
baggrund af det faglige arbejde
Nogle kommuner kan have behov for en mere grundlæggende støtte til
implementering af lettere behandlingstilbud i PPR. På baggrund af det faglige
arbejde skal et mere grundlæggende behov for støtte dermed vurderes og søges
imødekommet. Den generelle erfaring fra det eksisterende satspuljeprojekt om
PPR peger på, at virksomme metoder ikke alene kan dække det samlede behov i
en PPR-organisation i forhold til at kunne tilbyde lettere behandlingstilbud. Der er
derfor behov for at udvikle disse kommuners set-up og tilgang til lettere
behandling i PPR ud fra kommunens eksisterende erfaringer, kompetenceniveau,
budgetsituation, serviceniveau m.v. og på grundlag af PPR´s forpligtelser efter
folkeskoleloven. Den endelig udmøntning afhænger af det faglige arbejde.
Der vil blive gennemført en evaluering af de initiativer, som der med afsæt i det faglige
arbejde tages beslutning om at implementere. Evalueringen skal tilvejebringe viden om
resultaterne og bedst mulig organisering og indhold af lettere behandlingstilbud i PPR med
henblik på evt. vurdering af en national udbredelse og evt. justering af lettere
behandlingstilbud i PPR, jf. ad 1.
Det gælder generelt, at den styrkede indsats i PPR skal ses i forlængelse af PPR´s indsats i
grundskolen og i en sammenhæng med øvrige relevante kommunale og regionale tilbud.
Således forventes PPR i den forbindelse at have et tæt samarbejde med eksempelvis
myndighedssagsbehandlere på socialområdet, børne- og ungdomspsykiatrien m.v., så der
evt. kan henvises, hvis det vurderes nødvendigt.
Økonomi
Der afsættes i alt XX mio. kr. i 2019-2022 til en styrkelse af PPR.
Heraf afsættes X mio. kr. i 2019 til et fagligt arbejde, som bl.a. skal kortlægge relevante
lettere behandlende indsatser i PPR samt kommunernes nuværende udgangspunkt for
implementering af lettere behandlingstilbud i PPR. Midlerne gives til et samarbejde
mellem Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som
skal arbejde med en inddragende proces. Midlerne dækker også, at en ekstern leverandør
kan udarbejde kortlægning.
De resterende X mio. kr. afsættes til implementeringen af anbefalinger fra det faglige
arbejde. Det bemærkes, at den endelig udmøntning af midlerne afhænger af det faglige
arbejde.
Tabel 1
Lettere behandlingstilbud i PPR
–
udvikling og implementering
Mio. kr. (2019-pl)
Fagligt arbejde om styrket indsats i PPR
Implementering af anbefalinger fra det
faglige arbejde
–
pulje og processtøtte
Evaluering
I alt
2019
x
x
X
x
x
X
x
x
X
x
x
X
x
-
-
-
2020
2021
2022
Perma-
nent
Side 5
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000440_0006.png
Der afsættes desuden X mio. kr. til administration af implementeringspuljerne.
Side 6