Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Regeringen
Socialdemokratiet
Dansk Folkeparti
Alternativet
Radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
2. november 2018
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 994,9 mio. kr. i aftaleperioden
2019-2022 til følgende overordnede indsatsområder:
En styrket indsats i psykiatrien
Øvrige prioriteringer
1. En styrket indsats i psykiatrien
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for, at vi opprioriterer indsatsen for mennesker med psykiske
problemer. Der er i disse år en bekymrende stigning i antallet af mennesker, der enten kort eller langvarigt
kæmper med psykiske problemer og som har brug for professionel hjælp til at blive raske eller leve et godt liv
med deres sygdom. Det er ikke et særskilt dansk problem, men en tendens, der gør sig gældende i store
dele af verden. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver psykiske lidelser en af de væsentligste
kilder til sygdom i 2020, hvilket understreger behovet for, at vi løfter psykiatrien.
1.1 Lokal forankring af afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS
Stimatisering kan have store konsekvenser, når mennesker med psykiske problemer oplever social
eksklusion, der går ud over den enkelte, tilknytningen til uddannelse, arbejdsmarked, familie og fritidsliv. Det
kan føre til en forværring og betyde, at mennesker med psykiske problemer ikke søger den hjælp, de har
brug for. At bekæmpe stigmatisering er derfor en central del af arbejdet med at sikre den rette hjælp i rette
tid, så den enkelte kan genvinde hverdagslivet. Afstigmatisering er ligeledes en del af arbejdet med at
ligestille psykiske lidelser med fysiske lidelser.
Der har over de seneste år været fokus på at bekæmpe stigmatisering, bl.a. med den landsdækkende
kampagne EN AF OS. Baggrunden for EN AF OS var et ønske om at gøre en aktiv indsats for at
afstigmatisere psykiske lidelser i Danmark. I 2019 udløber finansieringen af den nationale kampagne, og det
er nu tid til at vende blikket mod den lokale forankring. En vigtig del af det videre arbejde med
afstigmatisering er dermed at sikre den lokale forankring af principperne og erfaringerne fra EN AF OS og
andre antistigmatiseringsindsatser. Dermed er ønsket, at afstigmatisering blive et indlejret fokusområde i den
kommunale og regionale praksis på linje med eksempelvis forebyggelse.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at EN AF OS-sekretariatet understøtter en lokal
forankring af de hidtidige erfaringer og principper med afstigmatisering med fokus på at sikre en geografisk
spredning på tværs af landet, dvs. i såvel små som store byer. Formålet er at give regioner og kommuner
redskaber til at iværksætte lokale initiativer til at nedbryde stigmatisering af psykisk sygdom. Det kan
eksempelvis være i form af inspirationskatalog tilpasset de regionale og kommunale behov eller rejsehold,
der rykker ud og understøtter den lokale implementering på tværs af landet.
1
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0002.png
På den baggrund afsættes der i perioden 2020-2021 i alt 1 mio. kr. årligt til, at EN AF OS sekretariatet kan
sikre en lokal forankring af afstigmatiseringsindsatsen.
Mio. kr.
Lokal forankring af
afstigmatiseringsindsatsen EN AF
OS
2019
-
2020
1,0
2021
1,0
2022
-
Permanent
-
1.2 Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Borger- og pårørendeinddragelse er en afgørende del af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.
Danske og internationale studier viser, at inddragelse af patienter er med til at øge kvaliteten i indsatsen for
mennesker med psykiske lidelser. Patienter, der bliver inddraget, efterlever i højere grad behandlingen, er
mere tilfredse med behandlingen og opnår bedre behandlingsresultater. Pårørendeinddragelse kan ligeledes
være en væsentlig ressource for patienten både i hverdagen og behandlingen, og pårørende er værdifulde
samarbejdspartnere, der øger den enkeltes muligheder for at komme sig. Borgere og pårørende ser
indsatserne fra et andet perspektiv end de sundhedsprofessionelle, og gennem systematisk inddragelse kan
de dermed være med til at udvikle forløb, der skaber effektive og værdifulde forløb.
Samtidig er borger- og pårørendeinddragelse et område, hvor der behov for fortsat at styrke indsatsen, så
inddragelsen bliver en veludbygget del af kulturen i alle dele af indsatsen i den samlede psykiatri. Det er en
kulturændring i forhold til inddragelse af brugere og pårørende, som skal ske på flere niveauer. På det
individuelle niveau skal borgerens ønsker, behov og ressourcer inddrages og afspejle sig i beslutningerne
omkring den enkeltes forløb. På det organisatoriske niveau skal brugernes viden og kompetencer bruges
systematisk i udviklingen af indsatser og forløb.
Hver dag yder civilsamfundet med mange frivillige en stor forskel for mennesker med psykiske udfordringer
og deres pårørende. De frivillige indsatser spænder bredt og kan have forskellige formål som eksempelvis
egenmestring, inklusion på uddannelse og arbejdsmarkedet, tilbagevenden til hverdagslivet eller tidlige og
lette indsatser for særligt sårbare gruppe og deres pårørende. Civilsamfundet er med til at skabe vigtige
fællesskaber og personligt ansvar til gavn for både den enkelte og samfundet.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en pulje, som frivillige organisationer kan søge, evt. i
samarbejde med kommuner og regioner, til at styrke patient/borger- og pårørendeinddragelsen for
mennesker med psykiske lidelser. Det kan eksempelvis være med fokus på egenmestring,
pårørendeundervisning og –støtte, programmer for forældre til børn med psykiske vanskeligheder mv.
Initiativet skal ses i relation til initiativ 1.3 vedr. viden om og udbredelse af peer projekter.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 12,4 mio. kr. til en pulje til bedre inddragelse af
mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende, som frivillige organisationer kan søge, evt. i
samarbejde med kommuner og regioner. Til Sundhedsstyrelsen afsættes herudover 0,1 mio. kr. i 2019, 0,1
mio. kr. i 2020 og 0,4 mio. kr. i 2022 til administration (0,5 mio.kr. til løn fordelt med 0,1 mio. kr. årligt i 2019
og 2020 og 0,3 mio. kr. i 2022 samt 0,1 mio. kr. til drift i 2022) jf. punkt 3.
Mio. kr.
Pulje til bedre inddragelse af
mennesker med psykiske lidelser og
deres pårørende gennem
civilsamfundet
2019
5,5
2020
2,0
2021
2,4
2022
2,5
Permanent
-
2
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0003.png
1.3 Viden om og udbredelse af peer-projekter
Peers, dvs. mennesker med brugererfaring, kan spille en unik rolle over for andre mennesker med psykiske
lidelser med et andet perspektiv end de sundhedsprofessionelle. Dermed supplerer peers den behandling og
støtte, de traditionelle faggrupper giver, og kan styrke den enkeltes oplevelse af og tro på at kunne leve det
bedst mulige liv med psykisk lidelse.
Der er i løbet af en årrække igangsat tiltag og projekter, der skal øge inddragelsen af peers. I erkendelse af,
at det tager tid at ændre kulturer og praksis, er der fortsat behov for fokus på styrket inddragelse af peers.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at der udarbejdes et videnskatalog over eksisterende
erfaringer med brugen af peers, som kan give kommuner og regioner inspiration til lokal forankring.
Videnskataloget skal bl.a. baseres på evalueringen af peer-projekter fra 2014-2017 og andre eksisterende
erfaringer fra fx lokale projekter samt ny viden. Derudover afsættes der midler til en pulje til lokal forankring
og implementering af peer-initiativer på baggrund af videnskataloget.
På den baggrund afsættes der 0,5 mio. kr. (løn) i 2019 til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder et videnskatalog
over eksisterende erfaringer med brugen af peers i perioden. Der afsættes derudover i perioden 2019-2022 i
alt 20,5 mio. kr. til en pulje til lokal forankring af peer-initiativer, som kommuner og regioner, evt. i
samarbejde med frivillige organisationer, kan søge. Til Sundhedsstyrelsen afsættes herudover 0,5 mio. kr.
(0,3 til løn og 0,2 til drift) i 2019 til administration jf. punkt 3.
Mio. kr.
Videnskatalog over eksisterende
erfaringer med brugen af peers
Pulje til lokal forankring af peer-
initiativer
2019
0,5
5,5
2020
-
5,0
2021
-
3,5
2022
-
6,5
Permanent
-
-
1.4 Psykiatritopmødet videreføres
Psykiatritopmødet bidrager til opbygning af viden, erfaring og konkret information for psykiatrien generelt set.
Topmødet afholdes med deltagelse af både psykiatribrugere, psykisk sårbare og pårørende samt politikere
og andre med interesse for området. Med satspuljeaftalen for 2017-2020 på sundhedsområdet blev der afsat
i alt 2 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til afholdelse af Psykiatritopmøde i 2017 og 2018.
Satspuljepartierne er enige om, at afsætte midler til at videreføre topmødet for at understøtte topmødets
udviklende og tværpolitiske funktion.
På den baggrund afsættes der 1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2020 til at videreføre psykiatritopmødet.
Mio. kr.
Psykiatritopmødet videreføres
2019
1,0
2020
1,0
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.5 Udbredelse af headspace
Hver dag yder civilsamfundet med mange frivillige en stor forskel for mennesker med psykiske
udfordringer/lidelser og de pårørende omkring. Civilsamfundet kan være bindeleddet, der kan bidrage til at
gribe dem, der desværre oplever at falde mellem to stole. Samtidig er civilsamfundet med til at skabe vigtige
fællesskaber og personligt ansvar til gavn for både den enkelte og samfundet.
3
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0004.png
Headspace er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace
kan de unge ringe, sende en mail, chatte eller lægge vejen forbi det nærmeste headspace og få en samtale
uden at skulle bestille tid. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser.
Headspace giver børn og unge én indgang til den bedste hjælp. Flere kommuner arbejder sammen med
headspace, fx ved at udlåne en medarbejder. Ligeledes kan headspace hjælpe de unge videre ift. de
regionale tilbud. Med udmøntning af midlerne til afprøvning af en fremskudt regional funktion fra
satspuljeaftalen 2018-2021 blev der afsat midler til samarbejdet mellem Region Sjælland og headspace.
I dag ligger headspace i 18 byer. Der er dog fortsat potentiale i at styrke indsatsen ved at oprette nye
headspace centre, som kan sikre en bedre geografisk dækning i hele landet. Et center kan dække mere end
en kommune, og det er dermed ikke nødvendigvis målet, at der skal oprettes et headspace center i alle
kommuner.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til oprettelse af flere headspace centre for at sikre en bedre
geografisk dækning af headspace i landet. Der afsættes forud for oprettelsen af nye headspace centre
midler til en ekstern evaluering af headspace, både ift. effekten af tilbuddet for den enkelte og samfundet.
Evalueringen skal belyse headspace ift. den forebyggende og tidlige indsats, der kan medvirke til, at unge
med mistrivsel, begyndende psykiske udfordringer og tegn på psykiske lidelser får en tidlig indsats. Dette
skal ligge til grund for den videre oprettelse af nye centre. Evalueringen skal ligge klar medio 2019.
Målet er at forebygge, at unge med psykiske udfordringer, der kan forebygges/behandles i det nære miljø,
gribes inden deres udfordringer vokser sig større med brug for en mere intensiv indsats fra social- og
sundhedsvæsenet.
På den baggrund afsættes der 0,5 mio. kr. i 2019 til en ekstern evaluering i regi af Sundheds- og
Ældreministeriet. Der afsættes herudover i perioden 2019-2022 i alt 57,0 mio. kr. til headspace til oprettelse
af flere headspace centre for at sikre en bedre geografisk dækning af headspace i landet.
Mio. kr.
Eksternt evaluering
Oprettelse af flere headspace centre
2019
0,5
21,0
2020
-
11,7
2021
-
12,0
2022
-
12,3
Permanent
-
-
1.6 Styrke Studenterrådgivningens rådgivningskapacitet i forhold til unge med psykiske udfordringer på
videregående uddannelser
Med social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende ved videregående
uddannelser er Studenterrådgivningen med til at hjælpe unge igennem deres uddannelse. Dermed supplerer
Studenterrådgivningen også det øvrige behandlingssystem ved at have en særlig viden om ungdomslivs- og
studiemæssige problematikker som eksempelvis eksamens- og præstationsangst.
På baggrund af faldende bevillinger har Studenterrådgivningen i 2017 foretaget en skærpet afgrænsning af
deres behandlingsfelt, bl.a. for at modvirke stadig længere ventetid på individuelle samtaler. Dermed
omfatter rådgivning nu problematikker med direkte indvirkning på den studerendes studieaktivitet.
Studenterrådgivningen vurderer samtidig, at behovet for individuel rådgivning ikke er blevet mindre.
Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes midler til supplerende drift af Studenterrådgivningen i årene
2019-2022 med henblik på at styrke kapaciteten til at yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og
behandling til studerende ved videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige
situation.
4
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0005.png
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 10 mio. kr. til at styrke Studenterrådgivningens
rådgivningskapacitet i forhold til unge med psykiske udfordringer.
Mio. kr.
Styrke Studenterrådgivningens
rådgivningskapacitet
2019
2,5
2020
2,5
2021
2,5
2022
2,5
Permanent
-
1.7 Styrkelse af den tidlige, forebyggende indsats i kommunerne for psykisk sårbare unge
I 2017 var ca. 53 pct. flere børn og unge i kontakt til børne- og ungepsykiatrien end i 2010. I kommunerne
har udviklingen skabt et behov for at styrke den kommunale indsats i forhold til at forebygge, behandle og
følge op på børn og unge med psykisk sårbarhed.
Det er særligt bekymrende, at det er blandt de unge, som har fremtiden foran sig, at der især er en stigning i
antallet, der har behov for støtte og behandling. For når børn og unge har psykiske udfordringer, kan det
have store omkostninger for både den enkelte, familien og samfundet.
Der er fortsat behov for at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så flere gribes uden for
behandlingspsykiatrien, og behovet for medicin forebygges. Mange børn og unge med psykiske udfordringer
har behov for hjælp og støtte, men ikke nødvendigvis behandling i sygehuspsykiatrien.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at der udvikles forebyggende kommunale tilbud målrettet
psykisk sårbare unge fra 13-25 år, samt forældre til psykisk sårbare unge, der kan have gavn af et
forebyggende tilbud. I takt med styrkelse af PPR forventes det, at tilbuddene øger fokus på de 18-25 årige,
Tilbuddene skal være åbne og have en central koordinerende funktion ift. øvrige relevante tilbud i
kommunen, psykiatrien, på ungdomsuddannelser, i civilsamfundet m.v. Der skal i regi af tilbuddet være
mulighed for en individuel indsats, der matcher den unges behov for støtte, herunder i form af
korterevarende vejledning og forebyggende behandlingsforløb. Det kan eksempelvis være terapeutiske
programmer som supplement eller alternativ til medicin i de tilfælde, hvor det giver mening. Inspiration kan
bl.a. hentes fra Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi. For forældrene skal tilbuddet give en øget viden,
redskaber og forståelse for deres barns vanskeligheder og situation, samt styrkelse i at håndtere de
problemstillinger, som den unges vanskeligheder kan medføre for den unge, evt. søskende og familien som
helhed. Kommunerne kan indgå samarbejder med civilsamfundet om aktiviteter for målgruppen.
Målet er dermed at bidrage til, at de unge modtager hjælp på den mindst indgribende måde og i et
sammenhængende forløb med henblik på, at de og deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med
skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde.
Initiativerne udmøntes af Socialstyrelsen i samarbejde med kommuner, der forpligter sig til at modtage
processtøtte og rådgivning til udvikling, kvalificering, implementering og forankring af tilbuddet. En
indledende screening af lovende indsatser og metoder skal afdække de kerneelementer, som skal danne
afsæt for udviklingen af de forebyggende tilbud. De deltagende kommuner skal have en organisering, som
bl.a. understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse.
Der etableres desuden et solidt projekt- og evalueringsdesign med henblik på evaluering af effekterne af
indsatserne og efterfølgende udbredelse til andre kommuner. Derfor skal de deltagende kommuner
samarbejde med en ekstern leverandør, herunder levere data og dokumentation til evaluering. Desuden skal
kommunerne forankre indsatserne efter tilskudsperiodens ophør.
Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativ 1.25 om styrkelse af PPR – udvikling og implementering.
5
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0006.png
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 50,3 mio. kr. til en pulje til styrkelse af den tidlige,
forebyggende indsats i kommunerne for psykisk sårbare unge. Derudover afsættes der i alt 4,9 mio. kr. i
2019-2022 til ekstern evaluering og indledende screening af bl.a. udvalgte kommuners lovende indsatser og
metoder målrettet psykisk sårbare unge. Endvidere afsættes der i alt 5,0 mio. kr. i 2019-2022 til
Socialstyrelsens implementeringsstøtte. Til Socialstyrelsen afsættes herudover 0,2 mio. kr. i 2019, 0,1 mio.
kr. i 2020, 0,1 mio. kr. i 2021 og 0,1 mio. kr. i 2022 til administration jf. punkt 3.
Mio. kr.
Pulje til kommunerne ift. styrkelse af
den tidlige, forebyggende indsats i
kommunerne for psykisk sårbare
unge
Ekstern evaluering og indledende
screening
Socialstyrelsens
implementeringsstøtte
2019
17,2
2020
12,6
2021
8,3
2022
12,2
Permanent
-
1,2
1,3
1,2
1,3
0,6
1,2
1,9
1,2
-
1.8 Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser
Børn og unge, som vokser op med forældre med en psykisk lidelse, er en sårbar gruppe, som kan have brug
for ekstra omsorg og opmærksomhed. Eksempelvis har børn og unge i familier med psykisk sygdom en
højere dødelighed end sammenlignelige grupper. Det er børn og unge, som kan opleve utryghed og
uforudsigelighed i hverdagen, der risikerer at gå ud over deres trivsel. Samtidig kan stigma forbundet med
det at have forældre med psykiske lidelser, gøre det særligt svært for børn og unge at tale om deres
udfordringer i hverdagen. Mange har dermed udviklet en evne til at holde deres bekymringer skjult af hensyn
til deres forældre. Det kan resultere i, at der alt for sjældent bliver reageret tidligt nok på deres utryghed og
begyndende mistrivsel. Dermed er der potentiale for at forebygge og sikre, at der tidligt tages hånd om det
enkelte barn/unge, inden udfordringer ikke vokser sig store.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at der oprettes et nationalt kompetencecenter for
pårørendeindsatser målrettet børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Centeret skal
indsamle og formidle viden på området med henblik på at styrke relevante fagprofessionelles
kompetencer/redskaber i forhold til at forebygge, afdække og sætte tidligt og kvalificeret ind for børn og
unge, som er pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Samtidig skal der være opmærksomhed på
familien frem for barnet alene, og dermed fokus på samarbejdet med forældre og andre primærpersoner i
barnet eller den unges liv.
Kompetencecenteret oprettes ved, at relevante aktører kan ansøge om at oprette centeret, eventuelt i
relation til en allerede eksisterende indsats på området.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 11 mio. kr. til en pulje til oprettelse af
kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Til Sundhedsstyrelsen
afsættes herudover lønmidler på 0,1 mio. kr. i 2019, 0,1 mio. kr. i 2020, og 0,1 mio. kr. i 2022 til
administration jf. punkt 3.
Mio. kr.
Pulje til oprettelse af
kompetencecenter for børn som
pårørende til mennesker med
psykiske lidelser
2019
2,5
2020
2,5
2021
3,0
2022
3,0
Permanent
-
6
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0007.png
1.9 Videreføre og udvide tilskud til psykologbehandling for angst og depression
Psykoterapi har en central rolle i behandlingen af både depression og angst. Det er derfor ofte afgørende for
mennesker, der lider af depression eller angst at kunne få behandling hos en psykolog. Psykologen kan
hjælpe den enkelte med at få det bedre og holde fast i hverdagen med familie, venner samt arbejde eller
uddannelse.
Det har stor betydning for den enkelte at få den rigtige hjælp i tide, så depressionen eller angsttilstanden
bliver behandlet, før hverdagen ikke længere hænger sammen og før sygemelding fra enten arbejde eller
uddannelse. Tilskudsordningen til psykologbehandling for depression og angst - også kaldet
psykologordningen - har forbedret muligheden for en hurtigt og individuel hjælp til psykiske problemer, så
behandling kommer i tide. For man ved, at en tidlig indsats med psykologbehandling kan forebygge, at
angsttilstanden forværres, og dermed potentielt ender med et behov for behandling i psykiatrien.
Der er dog nogle aldersgrupper, der ikke kan modtage tilskud til psykologbehandling af depression og angst,
ligesom en stor del af finansieringen af den nuværende ordning udløber med udgangen af 2018. Udløbet
vedrører tilskud til bestemte aldersgrupper - nærmere bestemt personer, der lider af let til moderat
depression, over 37 år, og personer, der lider af let til moderat angst, fra 29 år til og med 38 år. Voksne over
38 år kan i dag ikke modtage tilskud til psykologbehandling af let til moderat angst, men kun behandling af
let til moderat depression, selvom der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse herfor. En stor del af gruppen
af voksne over 38 år er desuden tilknyttet arbejdsmarkedet og har en hverdag med familie og venner, som
fungerer. Der forventes derfor gevinster både for den enkelte patient og for samfundet, hvis denne
aldersgruppe i fremtiden kan modtage tilskud til psykologbehandling af angst.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til at videreføre den eksisterende
mulighed for at modtage tilskud til psykologbehandling af depression og angst, og at der permanent afsættes
midler hertil. Midlerne finansierer, at personer over 37, der lider af depression, og personer mellem 29-38 år,
der lider af angst, fortsat kan modtage tilskud til psykologbehandling.
Satspuljepartierne er derudover enige om, at afsætte midler til fjerne aldersloftet på 38 år for tilskud til
psykologbehandling af angst. Personer over 38 år vil dermed i fremtiden kunne modtage tilskud til
psykologbehandling.
På den baggrund afsættes der fra 2019 og frem 65,4 mio. kr. årligt til at videreføre den eksisterende
tilskudsordning til psykologbehandling af depression og angst. Derudover afsættes der i 2019 23,0 mio. kr.
og fra 2020 og frem 30 mio. kr. årligt til at fjerne aldersloftet for tilskud til psykologbehandling af let til
moderat angst. Midlerne forudsættes overført til regionerne via bloktilskuddet.
Mio. kr.
Videreførelse af tilskud til
psykologordningen
Fjerne aldersloftet for tilskud til
psykologbehandling af angst
2019
65,4
23,0
2020
65,4
30,0
2021
65,4
30,0
2022
65,4
30,0
Permanent
65,4
30,0
1.10 Specialpsykologernes kompetencer skal bedre i spil
Kompetencerne i psykiatrien skal udnyttes bedst muligt. Det gælder også for specialpsykologerne, der er
autoriserede psykologer, som har gennemgået en fireårig videreuddannelse. En specialuddannet psykolog
kan varetage en række kliniske funktioner i den regionale børne- og ungdomspsykiatri eller voksen psykiatri,
bl.a. klinisk psykopatologisk undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner, psykopatologisk diagnostisk
udredning mv. Specialpsykologernes kompetencer er således en vigtig faglig ressource i den regionale
børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri.
7
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0008.png
Der mangler dog stadig kendskab til specialpsykologernes uddannelse og kompetencer i regionerne og på
de psykiatriske afdelinger. En stor del af specialpsykologerne oplever til tider, at deres samarbejdspartnere
sætter spørgsmålstegn ved deres beføjelser. Det manglende kendskab til uddannelsen og usikkerheden om
specialpsykologernes kompetencer og beføjelser står i vejen for, at deres kompetencer kommer ordentligt i
spil og for et godt samt konstruktivt samarbejde i psykiatrien.
Der er derfor behov for at udbrede kendskabet til specialpsykologernes uddannelse og kompetencer og
afklare deres beføjelser, så det er klart for alle, hvilke opgaver specialpsykologer kan og må varetage. For i
endnu højere grad at udnytte ressourcerne i psykiatrien bedst muligt er der behov for samtidig at se på, om
specialpsykologerne bør få yderligere beføjelser, eksempelvis mulighed for at være behandlingsansvarlige i
den stationære psykiatri med inspiration fra Norge.
Formålet er, at specialpsykologernes kompetencer i fremtiden bliver udnyttet bedre, end tilfældet er i dag, og
at optimere et konstruktivt samarbejde mellem specialpsykologer og psykiatere. Dette skal ske i respekt for,
at psykiatere og specialpsykologer fortsat skal have attraktive opgaver i psykiatrien. Målet er dermed at
bidrage til, at den enkelte patient oplever et godt og relevant behandlingsforløb.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til, at der udarbejdes fælles vejledning for
specialpsykologernes anvendelse i psykiatrien, samt at Sundhedsstyrelsen med inspiration fra Norge
undersøger på hvilken måde, specialpsykologer mest hensigtsmæssigt kan få mulighed for at være
behandlingsansvarlige i den stationære psykiatri.
På den baggrund afsættes der 0,6 mio. kr. (0,5 mio. kr. til løn og 0,1 mio. kr. til drift) til, at Sundhedsstyrelsen
i 2019 kan udarbejde en fælles vejledning for specialpsykologernes opgavevaretagelse i psykiatrien og en
undersøgelse af behov for nye beføjelser til specialpsykologer med inddragelse af relevante parter.
Mio. kr.
Fælles vejledning for
specialpsykologernes
opgavevaretagelse i psykiatrien og
undersøgelse af behov for nye
beføjelser til specialpsykologer
2019
0,6
2020
-
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.11 Understøtte rekruttering af dygtige medarbejdere til psykiatrien
Når flere danskere har brug for at blive behandlet for psykiske lidelser, så har vi også brug for, at flere læger,
sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter mv. har psykiatrien som førstevalg, når de skal vælge
arbejdsplads. Det er der for få, der har i dag, og det er et problem. Problemerne med at rekruttere fagligt
personale til psykiatrien er ikke nye, og problemerne kan derfor heller ikke løses over natten. Det kræver en
fælles indsats at sikre en bedre rekruttering og fastholdelse af personale i psykiatrien.
Satspuljepartierne er enige om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen med
deltagelse af de faglige organisationer, Danske Regioner og KL. Arbejdsgruppen kan i relevant omfang
inddrage erfaringer fra andre sammenhænge, herunder Lægedækningsudvalgets anbefalinger samt
kortlægningen af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner
og regioner. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til en bedre rekruttering og fastholdelse af
personale.
Satspuljepartierne vil drøfte arbejdsgruppens anbefalinger til rekrutterings- og fastholdelsesindsatser af
sundhedspersonale i psykiatrien, herunder læger, psykologer, terapeuter, sygeplejersker, social- og
8
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0009.png
sundhedsassistenter mv. Målet er, at flere får øjnene op for de mange spændende faglige muligheder i
psykiatrien.
På den baggrund afsættes der 0,6 mio. kr. (løn) i 2019 til, at der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsættes en
arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter, som skal komme med anbefalinger til rekrutterings- og
fastholdelsesindsatser af sundhedspersonale i psykiatrien. Der afsættes i alt 3,0 mio. kr. i 2019-2020 i regi af
Sundhedsstyrelsen til, at satspuljepartierne kan følge op på arbejdsgruppens anbefalinger,.
Mio. kr.
Understøtte rekruttering af dygtige
medarbejdere til psykiatrien
2019
2,6
2020
1,0
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.12 Strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i socialpsykiatrien
Antallet af mennesker, der får hjælp i socialpsykiatrien, er steget, og deres udfordringer er mere komplekse
end før. Disse mennesker har ofte gode udviklingsmuligheder, hvis de får støtte og hjælp af høj kvalitet på
det rette tidspunkt. Der er således et stort omlægnings- og investeringspotentiale i socialpsykiatrien.
I en række kommuner er man i dag i gang med at udvikle og omlægge indsatsen for borgere med psykiske
vanskeligheder med fokus på borgernes recovery og rehabilitering. Udviklingen skal understøttes nationalt,
så kvaliteten i den samlede indsats i socialpsykiatrien løftes. Dette initiativ skal bidrage til, at den strategiske
omlægning, der allerede er i gang i en række kommuner på voksenområdet, kan udbredes og forankres i
landets øvrige kommuner.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et partnerskab med to til fire kommuner, som skal udvikle
og afprøve en samlet model for omstillingen i kommuner og tilbud. Modellen kvalificeres i samarbejde med et
større antal interesserede referencekommuner, så det samlede partnerskabsinitiativ vil kunne omfatte op til
en tredjedel af landets kommuner, hvorved en bred forankring understøttes.
Dette understøttes af en investeringspulje, hvorfra kommunerne kan søge støtte til strategisk omlægning af
indsatsen til at være mere recovery- og progressionsorienteret, så omlægningen understøttes og
fremskyndes, og de involverede kommuner gennem Socialstyrelsen kan bidrage med vigtig viden og
erfaringer til landets øvrige kommuner om, hvordan man i praksis kan udvikle indsatsen på området. Op til
fire kommuner forventes at modtage støtte fra puljen.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 21,8 mio. kr. til ovenstående. Der afsættes heraf
3,8 mio. kr. til vidensindsamling, modeludvikling og evaluering mv., 5,0 mio. kr. til Socialstyrelsen til
rådgivning af kommunerne, udvikling af materialer, workshops, møder, opfølgning på initiativerne mv. med
relevante aktører, udbudsprocesser mv. samt 13,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til støtte af kommunernes
omlægning. Til Socialstyrelsen afsættes herudover 0,6 mio. kr. i 2019 samt 0,1 mio. kr. årligt i 2020-2022 til
administration jf. punkt 3.
Mio. kr.
Partnerskab om strategisk
omlægning af den socialpsykiatriske
indsats
Investeringspulje til strategisk
omlægning
2019
2,2
2020
2,1
2021
1,9
2022
2,6
Permanent
-
13,0
-
-
-
-
9
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0010.png
1.13 Sikre kvaliteten på socialpsykiatriens største ydelsesområder
Der udarbejdes to sæt nationale anbefalinger for socialpsykiatriens to største ydelsesområder – botilbud og
bostøtte. Anbefalingerne skal være med til at danne grundlag for det over for beskrevne arbejde med
omlægning og udvikling af indsatserne, udbredelse af viden om virksomme indsatser samt
kompetenceudviklingsindsatsen. Dette skal understøtte en mere kvalificeret og ensartet praksis på tværs af
landets kommuner og tilbud.
Indsatskatalog om god kvalitet på botilbud
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til udarbejdelsen af et indsatskatalog om god kvalitet på
botilbud med beskrivelse af kerneelementer i indsatsen samt understøttende redskaber og metoder til
anvendelse på landets botilbud. Initiativet skal kvalitetsudvikle og effektivisere indsatsen i landets botilbud
efter servicelovens §§ 107 og 108 for borgere med psykiske vanskeligheder.
Pejlemærker for kvaliteten i den socialpædagogiske bistand (bostøtte)
Satspuljepartierne er endvidere enige om at afsætte midler til udvikling af faglige og organisatoriske
pejlemærker for kvaliteten i den socialpædagogiske bistand efter servicelovens § 85 til borgere med
psykiske vanskeligheder. Der gennemføres en afdækning af den eksisterende viden samt formidling af
casebeskrivelser fra 8-9 kommuner med lovende praksis. Der etableres en arbejdsgruppe med fageksperter,
kommuner og andre relevante ressourcepersoner, som med afsæt i vidensafdækningen og casene
udarbejder pejlemærkerne.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 11,1 mio. kr. til ovenstående. Heraf afsættes der
6,6 mio. kr. til vidensafdækning, forskningsreview, casebeskrivelser, formidling mv. samt 4,5 mio. kr. til
Socialstyrelsen til udvikling, koordination, formidling mv.
Mio. kr.
Indsatskatalog om kvalitet på
botilbud
Faglige pejlemærker for den
socialpædagogiske indsats
2019
3,7
2,6
2020
1,8
2,5
2021
-
0,5
2022
-
-
Permanent
-
-
1.14 Videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien
Flere med psykiske vanskeligheder har brug for hjælp og støtte fra kommunen. Forskelligartede støttebehov
stiller nye krav til de socialpsykiatriske tilbud samt ledere og medarbejdere herpå. Derfor er der brug for et
bredt kvalitets- og kompetenceløft i socialpsykiatrien. Initiativet har fokus på at bringe den viden i anvendelse
på landsplan, der allerede findes på området, samt den viden der udvikles i initiativerne 1.12 og 1.13
målrettet socialpsykiatrien.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at iværksætte en omfattende og varig
kompetenceudviklingsindsats i landets kommuner og tilbud for at understøtte en bedre kvalitet og en mere
effektiv anvendelse af ressourcerne i socialpsykiatrien. Der udvikles og udbydes derfor
kompetenceudviklingstilbud til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien. Kompetenceudviklingstilbuddene
leveres af de bedste kursusleverandører på området, og der afsættes varige midler for at sikre en løbende
og varig kompetenceudvikling, der hele tiden bygger på den nyeste viden. Ligeledes udarbejdes guidelines
til god faglig ledelse i socialpsykiatrien, og der etableres et ledernetværk.
For at understøtte en effektiv udbredelse af den erhvervede viden, er satspuljepartierne samtidig enige om at
afsætte midler til et udgående indsatsteam, der tilbyder landets kommuner og tilbud konkrete og målrettede
rådgivningsforløb med afsæt i resultaterne fra de øvrige initiativer til styrkelse af socialpsykiatrien samt øvrig
10
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0011.png
forsknings- og praksisnær viden. I de enkelte indsatsforløb vil der også indgå målrettet kompetenceudvikling,
og indsatsteamet vil således spille sammen med ovenstående kompetenceudviklingsinitiativ.
Indsatsteamet skal sikre, at den aktuelt bedste viden og de mest virkningsfulde metoder udbredes
systematisk til landets kommuner og tilbud, så den samlede indsats opkvalificeres og den ekspertviden, der
findes på området, kommer ud og kommer borgerne til gavn.
Desuden skal teamet sikre, at model og anbefalinger, der udvikles som led i de øvrige initiativer, udnyttes og
anvendes bredt og kommer til at gøre en forskel for flest muligt gennem indsatsteamets rådgivning.
Som led i det samlede løft af socialpsykiatrien afholdes en national konference om kvalitet i den
socialpsykiatriske indsats for medarbejdere og ledere i den kommunale socialpsykiatri. Formålet er at skabe
en landsdækkende opmærksomhed på den viden, der udvikles samt på mulighederne for at få hjælp til at
implementere denne viden.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 67,1 mio. kr. til ovenstående. Heraf afsættes der
32,5 mio. kr. til kompetenceudviklingstilbud mv., 23,1 mio. kr. til Socialstyrelsen til op til 75 indsatsforløb i
kommuner og på sociale tilbud, 7,0 mio. kr. til udviklingsaktiviteter, temadage, konferencer, udarbejdelse af
guidelines mv. samt 4,5 mio. kr. til Socialstyrelsen til projektledelse, kvalitetssikring, ledernetværk mv. Der
afsættes endvidere 12 mio. kr. årligt i permanente midler fra 2023 og frem, herunder 10,5 mio. kr. til fortsat
kompetenceudvikling samt 1,5 mio. kr. til Socialstyrelsen til projektledelse af den samlede
kompetenceudvikling, facilitering og drift af ledernetværket samt opfølgning på initiativerne.
Mio. kr.
Kompetenceløft af ledere og
medarbejdere, herunder
kompetenceudviklingstilbud,
guidelines for god faglig ledelse og
ledernetværk
Udbredelse og forankring af viden
om virksomme indsatser, herunder
indsatsteam
2019
6,0
2020
9,0
2021
9,0
2022
13,0
Permanent
12,0
7,8
7,2
5,2
9,9
-
1.15 Udvikling af et sundhedspædagogisk værktøj til forebyggelse af somatisk sygdom
Mennesker med psykiske lidelser lever mellem 15 og 20 år kortere og med mere sygdom end den øvrige
befolkning. Det skyldes både højere forekomst af selvmord og bivirkninger ved psykofarmaka, men samlet
set udgør fysisk sygdom, og risikofaktorer herfor også en væsentlig årsag til den øgede sygelighed og
kortere levetid. Forskning viser, at mennesker med psykiske lidelser ofte underdiagnosticeres og
underbehandles for deres fysiske sygdomme. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser samtidig,
at mennesker med vedvarende psykisk lidelse er ligeså motiverede som andre for at ændre deres
sundhedsadfærd. Men det kan være svært at blive motiveret til fx at bevare et rygestop eller passe den rette
kostplan i en daglighed, der måske i forvejen er psykisk svær og uoverskuelig.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til, at der udarbejdes et
sundhedspædagogiske værktøj, der skal tage højde for denne forskel i patientgrupperne, og som dermed
skal bidrage til styrket kompetence hos personalet i forhold til forebyggelse af somatisk sygdom.
Det sundhedspædagogiske værktøj kan tage udgangspunkt i det eksisterende sundhedspædagogisk
værktøj målrettet mennesker med diabetes. Redskabet stilles til rådighed for kommuner og regioner og har til
formål at klæde personale, der arbejder med mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner,
11
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0012.png
bedre på til tage snakken med mennesker med psykiske lidelser om forebyggelse af fysiske lidelser, blandt
andet som følge af kost, rygning, alkohol mv. Værktøjet skal være med til at sikre, at indsatsen tilrettelægges
med udgangspunkt i borgerens sygdomstilstand, behov, ressourcer og motivation.
På den baggrund afsættes 0,6 mio. kr. (0,1 til løn og 0,5 til drift) i 2019 til Sundhedsstyrelsens udvikling af et
sundhedspædagogisk værktøj til forebyggelse af somatisk sygdom.
Mio. kr.
Udvikling af et sundhedspædagogisk
værktøj til forebyggelse af somatisk
sygdom
2019
0,6
2020
-
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.16 Styrke udbredelsen af de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien
Det er centralt, at mennesker med psykiske lidelser tidligt og i deres nære omgivelser får den rette hjælp, så
de kan bevare tilknytning til hverdagen med eksempelvis arbejde og familie. Med sundhedspuljen fra
finansloven for 2018 blev der afsat ca. 80 mio. kr. i 2018-2021 til udbredelsen af akut psykiatriske
udrykningstjenester i regionerne.
Ambitionen med regionale akutte udrykningstjenester er at tilbyde et alternativ til indlæggelse til borgere med
behov for akut psykiatrisk behandling. Evalueringen af projekterne, som fik støtte med satspuljeaftalen for
2014-2017, har vist, at indlæggelser kan forkortes eller helt undgås. Derudover er der bedre mulighed for, at
den enkelte kan blive på arbejdsmarkedet, når deres behandling foregår i ejet hjem. Blandt patienterne er
der en høj tilfredshed, som foretrækker behandling gennem ambulant akutteam frem for indlæggelse, fordi
forholdet mellem behandler og personen med den psykiske lidelse bliver mere ligeværdigt og mindre
stigmatiserende.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en til en større udbredelse af de regionale akutte
udrykningsteams med henblik på at sikre bedre geografisk dækning. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at nogle
regioner dækker et større geografisk område end andre.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 20 mio. kr. til udbredelse af de regionale akutte
udrykningsteams. Midlerne forudsættes overført til regionerne via bloktilskuddet.
Mio. kr.
Styrke udbredelsen af de regionale
akutte udrykningsteams i psykiatrien
2019
5,0
2020
5,0
2021
5,0
2022
5,0
Permanent
-
1.17 Bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren
Politiet varetager til daglig en stor opgave med at håndtere en række forskelligartede hændelser,
der omfatter mødet med mennesker med psykiske lidelser, og som i mange tilfælde involverer
direkte samarbejde eller kontakt med andre myndigheder, herunder særligt
sundhedsmyndighederne. Politiets temaanalyse fra 2018 om beredskabets arbejde med personer
med psykiske lidelser viser samtidigt, at antallet af hændelser, der involverer personer med
psykiske lidelser, er steget markant fra 2009 til 2016.
Derudover er politiet i mange tilfælde den første myndighed, der får kontakt til borgere med
psykiske lidelser og udadreagerende adfærd, hvilket betyder, at politiet ofte befinder sig i
situationer, hvor der kan være behov for sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der bedst
12
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0013.png
muligt tages hånd om borgeren og for at sikre, at der sker mindst mulig magtanvendelse i den givne
situation.
For at styrke myndighedssamarbejdet i håndteringen af hændelser, der involverer personer med
psykisk lidelser, vil der med initiativet blive igangsat et pilotprojekt om et fælles udrykningskoncept,
hvor personale fra både politiet og psykiatrien i fællesskab rykker ud og håndterer hændelser med
personer med psykiske lidelser. Udrykningskonceptet vil blive understøttet af en tværfaglig
vidensgruppe, der skal udvikle, følge og evaluere projektet. Vidensgruppen skal bl.a. løbende
vurdere udrykningsteams’ uddannelsesniveau i forbindelse med udrykninger, der involverer
personer med psykiske lidelser, således at udrykningsteams har de rette kompetencer til at
håndtere personerne bedst muligt og reducere politiets brug af magtanvendelse.
Derfor er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler til gennemførslen af pilotprojektet med
et fælles udrykningskoncept med personale fra politiet og psykiatrien i fire politikredse.
Det forventes, at et fælles udrykningskoncept vil få betydning for personer med psykiske lidelser,
der er i kontakt med politiet, bl.a. ved at deeskalere konfliktniveauet og mindske omfanget af skader
hos både personer med psykiske lidelser og de ansatte ved beredskabsmyndighederne. Det er
ligeledes forventningen, at initiativet vil bidrage til at sikre, at personer med psykiske lidelser tidligst
muligt får den rette hjælp af de rette myndigheder og således oplever en professionel og tilpasset
håndtering.
På den baggrund afsættes der 37,9 mio. kr. i perioden fra 2019 til 2021 til et pilotprojekt om et
fælles udrykningskoncept. Der afsættes heraf samlet 32,8 mio. kr. i perioden fra 2019 til 2021 til de
fælles udrykningsteams og samlet 5,1 mio. kr. i perioden fra 2019 til vidensgruppen, der skal
udvikle, følge og evaluere pilotprojektet.
Mio. kr.
Midler til afprøvningen af fælles
udrykningsteams
Midler til vidensgruppe
2019
10,2
1,8
2020
14,3
1,5
2021
8,3
1,8
2022
-
-
Permanent
-
-
1.18 Bedre overgang fra behandlingspsykiatrien til socialpsykiatrien
Mennesker med psykiske lidelser oplever for ofte, at vigtige oplysninger ikke deles mellem de forskellige
aktører, der har ansvaret for deres forløb. I nogle tilfælde må borgerne eller de pårørende sørge for, at der
bliver koordineret og udvekslet oplysninger mellem de forskellige parter, fx når en patient udskrives fra
psykiatrien i regionen til sociale indsatser i kommunen.
Det kan være en sårbar situation, når en patient udskrives og skal hjælpes på vej i hverdagen af personale i
kommunerne og praksissektoren. Derfor er det vigtigt, at alle parter – inklusiv de pårørende - omkring
patienten er klar over, hvad der skal ske i forbindelse med overgangen fra fx indlæggelse i psykiatrien til
ophold på et botilbud. I dag koordineres overgangen ofte i forbindelse med udarbejdelsen af en
udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, som laves, når overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil
opsøge den nødvendige behandling eller sociale tilbud efter at være blevet udskrevet. Det er dog kun et fåtal
af de psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse fra psykiatrien, får udarbejdet en
udskrivningsaftale eller en koordinationsplan.
13
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0014.png
Satspuljepartierne er enige om, at der med satspuljen for 2019 afsættes midler til, at udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner gøres obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte i
regi af servicelovens bestemmelser. Forslaget vil kræve en ændring af psykiatriloven.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 7,0 mio. kr. i 2019 og 14 mio. kr. i 2020 og frem til
udvidelse af anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner for voksne patienter i
behandlingspsykiatrien, som modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser. Midlerne forudsættes
overført til regionerne og kommunerne via bloktilskuddet.
Mio. kr.
Udvidelse af anvendelsen af
udskrivningsaftaler og
koordinationsplanerne
2019
7,0
2020
14,0
2021
14,0
2022
14,0
Permanent
14,0
1.19 Bedre overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien
Overgangen fra barn og ungdom til voksenlivet kan være svært for mange. For børn og unge med psykiske
lidelser kan det være særlig svært, fordi trygge og faste rammer ofte er afgørende for deres forløb. Samtidig
oplever unge, at 18-års alderen kan være udslagsgivende for flere skifte i personer og regler.
En af de svære overgange kan være fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, som for nogle
unge kan føles meget brat. I overgangen fra børn- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien kan de unge
opleve, at de møder en mere forskellig gruppe af behandlere og medpatienter i voksenpsykiatrien, end de
kender fra børne- og ungdomspsykiatrien. Omvendt kan nogle have gavn af de mere intensive indsatser,
som tilbydes i voksenpsykiatrien. Overgange er uundgåelige i et højt specialiseret sundhedsvæsen, hvor den
enkelte skal have behandling af høj kvalitet ud fra det aktuelle behov, men det afgørende er, at overgangene
er så smidige som muligt.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at udvikle en model, der kan understøtte
sundhedspersonalet i at skabe en struktureret, smidig og individuel overgang. Modellen skal samtidig
understøtte den unges egenomsorg og handlekompetence. Det skal naturligvis ske med respekt for den
faglige vurdering i samarbejde med den unge og familien omkring. Målgruppen for modellen er unge med
moderate til svære psykiske lidelser, der har behov for at blive fulgt i voksenpsykiatrisk regi efter forløb i
børne- og ungdomspsykiatrien. En model for overgangen inspireres af ”det gode transitionsforløb” fra
somatikken og fokuseres omkring systematisk ændring af praksis/rutiner.
På den baggrund afsættes 0,6 mio. kr. (0,5 løn og 0,1 til drift) i 2019 til Sundhedsstyrelsens udvikling af en
model for bedre overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien målrettet
sundhedspersonalet.
Mio. kr.
Model for en bedre overgang fra
børne- og ungdomspsykiatrien til
voksenpsykiatrien målrettet
sundhedspersonalet
2019
0,6
2020
-
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.20 Nationalt kompetencecenter for behandling af personer med en psykisk lidelse og et
alkoholmisbrug
Dobbeltbelastning i form af en psykisk lidelse og et samtidigt alkoholmisbrug komplicerer indsatsen. Det
stiller store krav til personalets kompetencer. Selv dygtige behandlere har ikke nødvendigvis den krævede
14
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0015.png
ekspertise i behandling af dobbeltbelastning. De kan i det enkelte forløb have behov for konkret rådgivning
fra eksperter, ligesom de med henblik på kompetenceudvikling kan have stor nytte af at modtage
ekspertviden om behandlingen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at Ringgården efter udløbet af den eksisterende
satspuljebevilling kan fortsætte som nationalt kompetencecenter med den opgave at yde konkret rådgivning
til alkoholmisbrugsbehandlere og behandlere i psykiatrien samt indsamle viden og formidle denne bredt til de
relevante behandlingssteder.
På den baggrund afsættes der i 2020 1,4 mio. kr. til fortsættelse af Ringgården som nationalt
kompetencecenter for behandling af personer med en psykisk lidelse og et alkoholmisbrug.
Mio. kr.
Ringgården som nationalt
kompetencecenter for behandling af
personer med psykisk lidelse og
alkoholmisbrug
2019
-
2020
1,4
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.21 Udvikling og afprøvning af værktøjer til brug for opsporing af mennesker med psykiske lidelser
og samtidigt misbrug
Dobbeltbelastning i form af en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug komplicerer indsatsen. Behandling af
den psykiske lidelse er en forudsætning for at få gavn af behandling af misbruget og omvendt. Men ofte ved
man ikke, hvem der har en dobbeltbelastning. Det betyder, at man ofte ikke får iværksat den nødvendige
behandling. En forudsætning for behandlingens iværksættelse er, at misbruget hos mennesker med
psykiske lidelser opspores, og at den psykiske lidelse hos mennesker med misbrug ligeledes opspores.
Derfor skal personalet være klædt på til opsporingen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til udvikling og afprøvning af to værktøjer til opsporing af
mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale
med ansvar for misbrugsbehandling og det andet af personale i psykiatrien. Værktøjerne udvikles i en samlet
proces af Sundhedsstyrelsen under inddragelse af Socialstyrelsen og relevante fagpersoner.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2020 i alt 2 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til løn og 0,4 mio. kr. til
drift i 2019 samt 0,2 mio. kr. til løn og 0,9 mio. kr. til drift i 2020, til Sundhedsstyrelsens udvikling og
afprøvning af værktøjer til opsporing af mennesker med dobbeltbelastning.
Mio. kr.
Udvikling og afprøvning af værktøjer
til opsporing af mennesker med
dobbeltbelastning
2019
0,9
2020
1,1
2021
-
2022
-
Permanent
-
1.22 Mere viden om behandling med elektrochok (ECT)
ECT-behandling (Electro Convulsive Therapy), som på dansk også kaldes elektrochok er en
veldokumenteret og effektiv behandlingsform med relativt få bivirkninger. I nogle tilfælde kan ECT-
behandling være livreddende pga. den hurtigt indsættende effekt, og den kan være den mest effektive
behandling til bl.a. patienter med svær depression.
Der mangler dog mere viden om, hvorfor nogle patienter oplever kognitive bivirkninger (påvirkning af
komplekse hjerneprocesser som indlæring, opmærksomhed, hukommelse mv.), mens andre ikke gør.
15
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0016.png
Hyppigheden og varigheden af skader i form af kognitive forstyrrelser efter ECT, herunder særligt
hukommelsesfunktioner, er endnu ikke fuldt klarlagt. Undersøgelser har vist, at patienter efterlyser bedre
information om bl.a. effekt og mulige bivirkninger ved ECT, før de påbegynder behandlingen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til dels et forskningsprojekt vedr. omfanget af svært målbare
og langvarige skader efter ECT, dels en analyse vedr. information til patienter om effekten og risikoen for
bivirkninger ved ECT. Analysen skal også belyse patienters erfaringer med tilbud om rehabilitering, herunder
om patienterne modtager de nødvendige tilbud, hvis der er sket skader i forbindelse med behandlingen.
Forskningsprojektet skal give mere viden om risiko for langvarige skader efter ECT for at få et bedre
grundlag for rådgivning af patienter forud for eventuel behandling.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2021 i alt 5,6 mio. kr. til en pulje til et forskningsprojekt vedr.
omfanget af svært målbare og langvarige skader efter ECT. Derudover afsættes der 0,4 mio. kr. i 2019 til
Sundhedsstyrelsen til en ekstern analyse vedr. information til patienter om ECT samt patienters erfaring med
tilbud om rehabilitering efter skader. Til Sundhedsstyrelsen afsættes herudover 0,1 mio. kr. (løn) i 2019 til
administration jf. punkt 3.
Mio. kr.
Forskningsprojekt vedr. omfanget af
svært målbare og langvarige skader
efter ECT
Analyse vedr. information til patienter
om ECT samt patienters erfaring
med tilbud om rehabilitering efter
skader
2019
1,6
2020
2,0
2021
2,0
2022
-
Permanent
-
0,4
-
-
-
-
1.23 Nye Nationale Kliniske Retningslinjer
Der skal være sikkerhed for samme gode behandling, uanset hvor i Danmark psykiatriske patienter bliver
behandlet, og behandlingen skal svare til bedste praksis på området. Derfor er satspuljepartierne enige om,
at der skal der udarbejdes nye Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) på psykiatriområdet.
De Nationale Kliniske Retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan understøtte
sundhedspersonalet i deres udredning og behandling af psykiatriske patienter. Retningslinjerne er baseret
på videnskabelig evidens, nyeste forskning og den bedste praksis. Formålet er at medvirke til en ensartet
indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor.
Forud for udarbejdelsen af nye Nationale Kliniske Retningslinjer laves der i regi af Sundhedsstyrelsen en
afdækning af, hvor behovet for yderligere kliniske retningslinjer på psykiatriområdet er størst, og om er der
behov for revidering af eksisterende retningslinjer, fx som følge af nyligt publicerede internationale
retningslinjer, som bør afspejles i den danske behandling.
På den baggrund afsættes der 3,5 mio. kr. i 2019-2020 til, at Sundhedsstyrelsen kan udarbejde nye eller
revidere eksisterende Nationale Kliniske Retningslinjer. Af de afsatte midler udgør 1,0 mio. kr. i 2019 og 0,8
mio. kr. i 2020 løn samt 1,0 mio. kr. i 2019 og 0,7 mio. kr. i 2020 drift.
Mio. kr.
Nye Nationale Kliniske Retningslinjer
2019
2,0
2020
1,5
2021
-
2022
-
Permanent
-
16
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0017.png
1.24 Ny klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling
Sundhedsstyrelsen fremhævede i sin evaluering og perspektivering af tilskudsordningen til
psykologbehandling fra 2015, at der mangler data vedrørende kvalitet og effekt af tilskudsordningen til
psykologbehandling. Sundhedsstyrelsen konkluderede i samme evaluering, at det vil være hensigtsmæssigt
at styrke vidensgrundlaget om behandlingen i tilskudsordningen til psykologbehandling.
På den baggrund blev man i overenskomstaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk
Psykolog Forening fra 27. februar 2016 enige om at etablere en klinisk kvalitetsdatabase for
psykologbehandling. Det har imidlertid været udfordringer at få parterne til at tilvejebringe finansiering af en
klinisk kvalitetsdatabase. Der findes således fortsat ikke data om behandlingseffekter eller om de
behandlingsmetoder, som psykologerne anvender i de konkrete behandlingsforløb i tilskudsordningen til
psykologbehandling.
Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til at finansiere etablering og den
indledende drift af en klinisk kvalitetsdatabase for tilskudsordningen til psykologbehandling. Derved sikres
det, at der tilvejebringes systematisk data om aktivitet, effekt og kvalitet i af behandlingen i tilskudsordningen
til psykologbehandling.
Det forudsættes, at en region påtager sig opgaven som dataansvarlig, og at den kliniske kvalitetsdatabase
etableres i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) ligesom eksisterende kliniske
kvalitetsdatabaser.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 2,9 mio. kr. til etablering og drift af en klinisk
kvalitetsdatabase for psykologbehandling. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet.
Mio. kr.
Etablering og drift af en Klinisk
Kvalitetsdatabase for
psykologbehandling
2019
1,1
2020
0,6
2021
0,6
2022
0,6
Permanent
-
1.25 En styrket indsats i PPR – udvikling og implementering
Pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) har ofte en stor og vigtig kontaktflade til både børn og unge
samt deres familier, men også involverede fagpersoner på tværs af enheder og sektorer. PPR er samtidig til
stede i hele landet, men der er i dag variation i PPR´s opgaver og organisering landet over.
Fra flere fronter efterspørges det, at PPR’s potentiale til at observere og reagere på børn og unge med
psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser/tegn herpå udnyttes bedre ved at styrke PPR’s mulighed for at
tilbyde lettere behandling. Men der mangler dog viden om, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR mest
hensigtsmæssigt indebærer, hvordan kvaliteten sikres, og PPR´s samspil med de involverede parter styrkes.
Derudover mangler der et overblik over kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere lettere
behandlingsopgaver i PPR.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til, at der først laves et fagligt arbejde for lettere
behandlingstilbud i PPR, herunder en kortlægning af viden og praksis i dag. På baggrund af det faglige
arbejde afsættes der en ramme til implementering af anbefalingerne fra arbejdet.
Det faglige arbejde for lettere behandlingstilbud i PPR skal baseres på bedst mulig evidens, viden og
erfaringer på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområdet. Arbejdet skal tage udgangspunkt i en
kortlægning af kommunernes nuværende PPR og forskellige forudsætninger forbundet hermed.
17
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
Arbejdet skal ses i sammenhæng med arbejdet på børn og ungeområdet i forhold til at sikre en gradueret
indsats. Sundhedsstyrelsen har som led i satspuljeaftalen for 2017-2020 udarbejdet forløbsprogrammer for
børn og unge med psykiske lidelser, hvor en gradueret indsats anbefales. Dette kan anvendes i det faglige
arbejde. Ligeledes kan der anvendes tankegangen fra Socialstyrelsens udviklings- og investeringsprogram
og erfaringerne fra puljen på i alt 133,2 mio. kr., som blev afsat til at styrke den tidlige og forebyggende
indsats i PPR i regi af satspuljeaftalen for 2017-2020 på socialområdet.
Målgruppen for arbejde og implementeringen heraf er børn og unge, der mistrives eller har/ er i risiko for at
udvikle en psykiske lidelse. Det faglige arbejde skal se på en nærmere målgruppeafgræsning, som skal
bidrage til et målrettet og fokuseret arbejde.
Det faglige arbejde skal beskrive, hvordan kommunerne implementerer lettere behandlingstilbud i PPR. Det
skal fagligt beskrives, hvordan lettere behandlingstilbud i PPR kan implementeres, herunder indhold, kvalitet,
behandlingsmekanismer, metode og relevante aktører samt deres ansvar og evt.
kompetenceudviklingsbehov, men også kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere lettere
behandlingstilbud i PPR. Behandlingstilbuddene skal gives i forlængelse af PPRs indsatser i grundskolen i
forhold til at rådgive skoler om at tilrettelægge et læringsmiljø, der fremmer alle elevers læring og trivsel, når
der er behov for intensiveret indsats. Det faglige arbejde skal også udvikle en mere systematisk
vidensoverførsel til lærere og pædagoger, så man både understøtter og sikrer læreres og pædagogers viden
om mistrivsel og forebyggelse af psykiske lidelser. Det er også vigtigt, at styrkelsen af PPR reflekteres i
lærereres og pædagogers viden og handlekompetencer. Endvidere skal arbejdet belyse, hvordan
behandlingstilbuddene tilrettelægges i samarbejde med fx sundhedsplejen, skolen, familien, andre
kommunale indsatser og børne- og ungdomspsykiatrien, dvs. på tværs af undervisning- og social- og
sundhedsområdet. Det faglige arbejde skal tage hensyn til kommunernes forskellige forudsætninger vedr.
størrelse, organisering, kompetencer mv. og skal dermed være realistisk i implementering.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til, at lettere behandlingstilbud i PPR
implementeres i kommunerne på baggrund af anbefalingerne fra det faglige arbejde. Midlerne til
implementering gives på baggrund af det faglige arbejde men kan fx gå til kommuner, som vurderes at have
et eksisterende set-up for PPR, der umiddelbart er gearet til implementering af lettere behandlingstilbud,
men også kommuner der har behov for en grundlæggende støtte til implementering af anbefalingerne. Dette
understøttes med implementeringsstøtte/rådgivning.
Satspuljepartierne er enige om, at målet er at styrke og ensarte PPRs tilstedeværelse i hverdagen for alle
børn og unge med mistrivsel, psykiske lidelser eller tegn herpå på tværs landet. Samtidig skal kvaliteten
højnes og ensartes. Satspuljepartierne er samtidig enige om, at målet på sigt er, at alle landets kommuner
skal have en PPR, der tilbyder lettere behandling af høj kvalitet. Dermed er satspuljepartierne enige om at
genbesøge området ved kommende satspuljeforhandlinger.
Målet er at understøtte, at PPR kan bidrage til, at indsatserne for børn og unge i mistrivsel leveres på rette
tid, sted og niveau under hensynstagen til organisering, samarbejdsrelationer, de forskellige faggruppers
ansvarsområder, kompetencer mv. Dermed er det også formålet at undgå at sygeliggøre børn og unge
unødigt med tilhørende unødvendig henvisning til behandlingspsykiatrien. Med et behandlingsmæssigt fokus
får PPR et stærkere sundheds- og social- og undervisningsfagligt sigte.
Implementeringen skal evalueres bl.a. vedr. organisering og indhold af lettere behandlingstilbud med henblik
på vurdering af evt. national udbredelse. Samtidig skal implementeringen følges løbende med henblik på at
kvalificere satspuljepartiernes drøftelser på området.
18
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0019.png
Det faglige arbejde udarbejdes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, som skal arbejde med en inddragende proces med andre relevante organisationer
og fagfolk på området.
Det bemærkes, at implementeringen af anbefalingerne fra det faglige arbejde skal holdes inden for den
afsatte økonomiske ramme. De faglige anbefalinger skal således være mulige at realisere inden for den
afsatte ramme. Såfremt der måtte komme et krav om DUT-kompensation fra kommunerne som følge af det
aftalte initiativ, skal det finansieres inden for satspuljens ramme.
På den baggrund afsættes der i 2019 i alt 3,5 mio. kr. til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i
samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen laver et fagligt arbejde for lettere behandlingstilbud i
PPR, heraf afsættes 1,5 mio. kr. (løn) til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 1 mio. kr. (løn) til
Socialstyrelsen og 1 mio. kr. (løn) til Sundhedsstyrelsen. Derudover afsættes 2 mio. kr. til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet til en ekstern kortlægning af kommunernes udgangspunkt for implementering af
lettere behandlingstilbud i PPR. Der afsættes derudover 19,3 mio. kr. i 2020, 39,3 mio. kr. i 2021 og 42,5
mio. kr. i 2022 til pulje til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR, som kommuner kan søge på
baggrund af det faglige arbejde. Puljen kan ansøges i 2020 og i 2021. Dermed forventes flere kommuner at
få tildelt midler i 2021 end i 2020. Endvidere afsættes der i alt 12,0 mio. kr. i 2020-2022 til
implementeringsstøtte i kommunerne, som lægges under Sundheds- og Ældreministeriet departement med
henblik på endelig afklaring af placering af midlerne, når de faglige anbefalinger foreligger. Af de 12 mio. kr.
afsættes 1 mio. kr. til løn i 2020 til, 2,0 mio. kr. i 2021 og 3,0 mio. kr. i 2022. Desuden afsættes der 1,5 mio.
kr. til evaluering af implementeringen. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2019, 0,3 mio. kr. i 2020, 0,2 mio. kr. i 2021
og 0,3 mio. kr. i 2022 administration, som tillige lægges under Sundheds- og Ældreministeriet departement
med henblik på endelig afklaring af placering af midlerne jf. punkt 3.
Mio. kr.
Fagligt arbejde for lettere
behandlingstilbud i PPR
Ekstern kortlægning af kommunernes
PPR
Pulje til kommuners implementering
af lettere behandlingstilbud i PP
Implementeringsstøtte
Evaluering
2019
3,5
2,0
-
-
-
2020
-
-
19,3
2,0
0,5
2021
-
-
39,6
4,0
0,5
2022
-
-
42,5
6,0
0,5
Permanent
-
-
-
-
-
1.26 Udvidelse af forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling til unge med depression og
angst
Angst og depressive symptomer er nogle af de mest almindelige psykiske helbredsproblemer blandt unge.
Unge gennemgår ofte store forandringer i livet - mange flytter hjemmefra og overgår fra ungdomsuddannelse
til videregående uddannelse eller til fuldtidsbeskæftigelse. De unge voksne har typisk et lavt rådighedsbeløb,
fordi de for eksempel er under uddannelse eller kun kortvarigt har arbejdsmarkedstilknytning. Dette var
baggrunden for, at satspuljepartierne med satspuljeaftalen for 2018-2021 blev enige om at igangsætte en
forsøgsordning med vederlagsfri psykologbehandling til unge mellem 18-20 år, der lider af let til moderat
depression eller angst i perioden 2018-2021.
Satspuljepartierne er enige om at udvide forsøgsordningen, så også 21-årige bliver omfattet af
forsøgsordningen til og med 2021.
19
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0020.png
Der er reserveret midler til en eventuel efterregulering, såfremt efterspørgslen viser sig at være større end
oprindelig forudsat.
På den baggrund afsættes der i alt 18,4 mio. kr. i perioden 2019-2022 til udvidelse af forsøgsordningen med
vederlagsfri psykologbehandling, så også 21-årige bliver omfattet af forsøgsordningen til og med 2021,
ligesom der reserveres midler til en eventuel efterregulering, såfremt efterspørgslen viser sig større end
oprindeligt forudsat. Midlerne overføres til regionerne via bloktilskuddet.
Mio. kr.
Udvidelse af forsøgsordning med
vederlagsfri psykologbehandling til
unge med depression og angst
2019
4,4
2020
7,0
2021
7,0
2022
-
Permanent
-
2. Øvrige prioriteringer
2.1 Behandling af behandlingsafvisende varigt inhabile somatiske patienter
En del patienter med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx mentalt retarderede og mennesker
med demens, modtager ikke den somatiske behandling, som de ud fra en sundhedsfaglig vurdering
har behov for. Det kan skyldes, at de som følge af deres mentale tilstand ikke er i stand til at forholde
sig til deres behandlingsbehov og derfor afviser at modtage behandling.
Med henblik på at sikre, at varigt inhabile somatiske patienter modtager den rette sundhedsfaglige
behandling er det i medfør af lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
varigt inhabile per 1. januar 2018 blevet tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile somatiske patienter. Med
loven er der samtidig etableret en række mekanismer, der skal sikre patienternes retssikkerhed. Disse
mekanismer indebærer merudgifter.
I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev det besluttet at afsætte midler til at finansiere lov om anvendelse af
tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Med aftalen blev der afsat i alt 18,3 mio. kr. i 2018 og 16,8
mio. kr. fra 2019 og frem.
Efterfølgende har der været økonomiske forhandlinger om loven med Danske Regioner og KL. Resultatet af
disse forhandlinger førte til en aftale mellem Danske Regioner og staten og KL og staten, der betød, at der
skal ske en yderligere finansiering på samlet 5,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem svarende til forskellen på
den aftalte kompensation til Danske Regioner og KL og det beløb, der blev afsat med satspuljeaftalen for
2018-2021.
På den baggrund afsættes der 5,2 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til finansiering af merudgifter til regioner og
kommuners behandling af behandlingsafvisende varigt inhabile somatiske patienter.
Mio. kr.
Behandling af behandlingsafvisende
varigt inhabile somatiske
patienter
2019
5,2
2020
5,2
2021
5,2
2022
5,2
Permanent
5,2
2.2 Styrket behandlingsgaranti og social stofmisbrugsbehandling for personer med et stofmisbrug
Borgere, der gerne vil i behandling for et stofmisbrug, skal have en hurtig, effektiv og helhedsorienteret
behandling, som er af høj faglig kvalitet, og som matcher borgerens behov for hjælp og støtte. Hvad enten
målet med behandlingen er stoffrihed, et stabiliseret eller reduceret forbrug af stoffer, kan en virksom indsats
20
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0021.png
bane vejen for, at borgeren kan begynde eller genoptage en uddannelse eller et arbejde, ligesom det kan
give større livskvalitet og bedre mulighed for at være en del af fællesskabet.
Den tværministerielle undersøgelse om mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med
et stofmisbrug, der er offentliggjort i oktober 2018, viser imidlertid, at der er forskel på kommunernes tolkning
af behandlingsgarantien, samt at der er usikkerhed om nøjagtigheden i data på området som følge af
forskellig registreringspraksis i kommunerne.
Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til et initiativ, der har til formål at styrke den gældende
behandlingsgaranti, forbedre kvaliteten af kommunernes behandlingsindsats og løfte vidensgrundlaget på
stofmisbrugsområdet.
Midlerne skal for det første anvendes til at undervise og rådgive kommunerne i en lovændring, der skal sikre
mere klare regler for social behandling af stofmisbrug, herunder hvilke krav der stilles, fra en borger anmoder
om behandling, og til behandlingen skal være iværksat 14 dage senere. Lovændringen skal desuden sikre,
at kommunerne som led i behandlingen kan anvende gavekort, der har vist sig som et effektivt redskab til at
fastholde borgere i behandling. Derudover får Center for Rusmiddelforskning til opgave at understøtte
kommunerne i at benytte redskaber til at afdække problemer og behov hos borgere med et stofmisbrug.
For at understøtte en helhedsorienteret og systematisk stofmisbrugsbehandling skal midlerne for det andet
anvendes til at videreføre implementeringen af de Nationale retningslinjer for den sociale
stofmisbrugsbehandling til yderligere 15-20 kommuner. Retningslinjerne bygger på lovgivning og aktuelt
bedste viden, og bliver implementeret i 20-25 kommuner fra offentliggørelsen i 2016 og til udgangen af 2019.
Initiativet videreføres nu for at bygge videre på de gode erfaringer og sikre en glidende overgang fra den
igangværende indsats. For at sikre sammenhæng med ovennævnte lovændring opdateres retningslinjerne,
så de er i overensstemmelse hermed. Udover at videreføre implementering af retningslinjerne til flere
kommuner, afholdes desuden temadage og informationsaktiviteter som et tilbud for alle kommuner.
Endelig skal der afsættes midler til at udvikle et nyt rapportværktøj, så kommuner kan udtrække data på
stofmisbrugsområdet og benytte det mere systematisk og aktivt i udviklingen af behandlingsindsatsen.
På den baggrund afsættes der 20,7 mio. kr. til at styrke behandlingsgarantien og den sociale
stofmisbrugsbehandling. Herunder afsættes 1,4 mio. kr. i 2019 til Socialstyrelsens opgavevaretagelse i form
af en implementeringsindsats, hvor landets kommuner undervises og rådgives i lovændringen af
servicelovens § 101 om social behandling af stofmisbrug, samt 2,6 mio. kr. årligt fra 2019 og frem i tilskud til
Center for Rusmiddelforskning til at understøtte kommunerne med redskaber til at afdække problemer og
behov hos borgere med et stofmisbrug. Endvidere afsættes 0,8 mio. kr. i 2019, 3,4 mio. kr. i 2020 og 3,4
mio. kr. i 2021 til Socialstyrelsens opgavevaretagelse med at implementere de Nationale retningslinjer for
social stofmisbrugsbehandling. Endelig afsættes 1,3 mio. kr. i 2019 bl.a. til udvikling af et nyt rapportværktøj
til kommunerne, som forventes udarbejdet af Danmarks Statistik og Edora.
Mio. kr.
Implementeringsindsats
Tilskud til Center for
Rusmiddelforskning
Implementering af retningslinjer
Udvikling af rapportværktøj
2019
1,4
2,6*
0,8
1,3
2020
-
2,6*
3,4
-
2021
-
2,6*
3,4
-
2022
-
2,6*
-
-
2,6*
Permanent
*Heraf indgår 2,6 mio. kr. årligt fra 2019 og permanent herefter til Center for Rusmiddelforskning (delinitiativ
1). Disse midler (1,8 mio. kr. i 2004-pl) blev afsat som led i aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2004
21
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0022.png
til Center for Rusmiddelforskning til udbygning af DANRIS, og foreslås fra 2019 og frem i stedet anvendt til,
at Center for Rusmiddelforskning kan stille redskaber til rådighed for kommunerne til at afdække borgernes
problemer og behov, samt understøtte kommunerne i brugen af disse redskaber.
2.3 Etablering af Center for Digital Sundhed
Den stigende digitalisering af samfundet har betydning for den måde danskerne lever deres liv på. En
undersøgelse af Epinion på vegne af PFA viser bl.a., at knap hver 4. dansker på 25 år eller derover vurderer,
at deres mobilforbrug er med til at øge stressniveauet, ligesom en ny undersøgelse fra Statens Institut for
Folkesundhed viser, at over 60 procent af de unge kommer for sent i seng på grund af mobiltelefoner, tv-
serier og computere om aftenen.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der oprettes et Center for Digital Sundhed, der skal forestå
forsknings- og rådgivningsmæssige initiativer om, hvordan den stigende digitalisering påvirker danskernes
mentale og fysiske sundhed, herunder koncentrationsevne og søvn.
Centeret forankres i Sundhedsstyrelsen med udpegelse af en styregruppe, der bredt repræsenterer
eksperter og forskere inden for digital sundhed både ift. børn, unge, voksne og ældre. Styregruppen skal
løbende pege på relevante fokusområder, herunder konkrete forslag til, hvordan Centeret kan være med til
at styrke danskernes mentale sundhed relateret til danskernes digitale forbrug. Minimum en tredjedel af
centerets midler skal anvendes til forskning, samtidig opfordres der til, at centeret søger forskningsmidler via
fonde mv. Centerets forankring i Sundhedsstyrelsen skal samtidig bidrage til, at centerets arbejde tænkes
sammen med Sundhedsstyrelsens øvrige forebyggelsesindsatser og rådgivning af kommuner i deres
forebyggelsesindsats ift. bl.a. børn og unge.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 10,0 mio. kr. til, at Sundhedsstyrelsen etablerer et
Center for Digital Sundhed under inddragelse af eksterne eksperter og forskere, heraf afsættes årligt 1,0
mio. kr. til løn og 0,7 mio. kr. til drift til Sundhedsstyrelsen samt 0,8 mio. kr. til forskning, da minimum en
tredjedel af centerets midler skal anvendes til forskning.
Mio. kr.
Etablering af Center for Digital
Sundhed
2019
2,5
2020
2,5
2021
2,5
2022
2,5
Permanent
-
2.4 Etablering af et Dansk Center for Hjernerystelse
Senfølger efter hjernerystelse er grundlæggende et felt med sparsom evidens, og hvor der er behov for at
styrke vidensspredning på tværs af landet.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til etablering af et Dansk Center for Hjernerystelse.
Formålet med Dansk Center for Hjernerystelse er at gøre viden om best practice og aktuel evidens
lettilgængelig og brugbar for mennesker med hjerneskade, fagprofessionelle og andre interessenter på
området. Det skal bidrage til, at de ramte tilbydes den rette indsats, at rådgivning sker ensartet over hele
landet, og at den ramtes muligheder for at fastholde kontakt til arbejdsmarkedet eller studie optimeres,
hvorved de samfundsøkonomiske udgifter også mindskes.
Dansk Center for Hjernerystelse etableres i tilknytning til Center for Hjerneskade i København. Der etableres
en styregruppe, der følger op på, at centret efterlever sit formål. Sundhedsstyrelsen sidder med i
styregruppen – bl.a. for at understøtte, at der er sammenhæng til øvrige relevante tiltag i regi af
Sundhedsstyrelsen.
22
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0023.png
Der foretages en ekstern evaluering af Dansk Center for Hjernerystelse, bl.a. med henblik på at analysere og
vurdere erfaringer og resultater. Udmøntning vil ske direkte til Dansk Center for Hjernerystelse.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 8,0 mio. kr. til etablering af et Dansk Center for
Hjernerystelse i tilknytning til Center for Hjerneskade i København. Der afsættes derudover 0,5 mio. kr. i
2022 til Sundheds- og Ældreministeriet til en ekstern evaluering.
Mio. kr.
Udmøntning til Dansk Center for
Hjernerystelse
Ekstern evaluering
2019
2,0
-
2020
2,0
-
2021
2,0
-
2022
2,0
0,5
Permanent
-
-
2.5 Styrket indsats på området for test og behandling af sexsygdomme
Sexsygdomme kan få store konsekvenser for den enkeltes helbred – især hvis smitten ikke bliver opdaget
og behandlet. Det er derfor bekymrende, at 25-30 pct. af de 25-årige har haft en sexsygdom, og at
forekomsten af gonoré og syfilis de seneste 10 år er steget markant.
AIDS-Fondet er en NGO, der supplerer den offentlige indsats i arbejdet med seksuel sundhed og
bekæmpelsen af sexsygdomme. AIDS-Fondet tilbyder i dag gratis og anonymt at teste for hiv, syfilis og
hepatitis C i deres checkpoints, som i dag er beliggende i København, Odense og Aarhus. Fra 2018 kan
man i København også blive testet for klamydia og gonoré.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til, at AIDS-Fondet kan udvide deres test-, rådgivnings- og
forebyggelsestilbud ”Checkpoint” til også at være fysisk tilstede i Aalborg.
Derudover afsættes der midler til, at AIDS-Fondet kan teste for klamydia og gonoré i Odense, Aarhus, og
Aalborg, da disse sygdomme forekommer relativt hyppigt blandt AIDS-Fondets nuværende målgruppe, som
er mænd der har sex med mænd samt migranter. Midlerne skal også anvendes til en forsøgsordning med
behandling af klamydia og gonoré ude i checkpointsene, da det for visse dele af målgruppen kan være en
væsentlig barriere, efterfølgende at skulle opsøge lægebehandling efter et positivt testresultat. Endvidere
udvides målgruppen, der kan gøre brug af checkpoint, til de 15-29 årige.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 16,0 mio. kr. til at styrke AIDS-Fondets arbejde med at
teste og behandle for sexsygdomme. Midlerne skal bruges til at etablere et checkpoint i Aalborg, til at udvide
tilbuddet om test for klamydia og gonoré til Odense, Aarhus og Aalborg, og til at lave en forsøgsordning med
behandling for klamydia og gonoré i AIDS-Fondets checkpoints.
Mio. kr.
Etablering af checkpoint, udvidelse af
tilbud om test, og forsøgsordning
2019
4,0
2020
4,0
2021
4,0
2022
4,0
Permanent
-
2.6 Udbredelse af FitforKids
Det anslås, at der i Danmark er knap 30.000 svært overvægtige 3-18-årige børn. Overvægt blandt børn er en
udfordring, som vi er nødt til at tage meget alvorligt. Overvægt kan både fysisk, psykisk og socialt have store
konsekvenser for det enkelte barn. Hertil kommer, at overvægten ofte følger med ind i voksenlivet. Derfor er
det afgørende, at der er forskellige programmer og tilbud til børn og deres familier i forhold til behandlingen
af overvægt i hele landet.
23
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0024.png
FitforKids har gode erfaringer med deres børnevægttabsprogram for børn mellem 7 og 15 år og deres
familier. Programmet inkluderer både kostvejledning i hjemmet, to gange ugentlig træning for både børn og
forældre, forældrecoaching, motivationsprogram og sociale events med præmier. FitforKids har en positiv og
anerkendende tilgang til emnet samt fokus på succesoplevelser hos det enkelte barn, på det sociale samvær
med ligestillede, og på at have det sjovt og være aktive sammen. FitforKids-vægttabsprogrammet er
desuden undersøgt af en forskergruppe ved Rigshospitalet, som fandt positive resultater.
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte udbredelsen af vægttabsprogrammet FitforKids med nye
pladser til børn og deres familier over de næste fire år. Programmet er hovedsageligt drevet af frivillige, og
derfor forudsættes, at FitforKids har et tæt samarbejde med kommunerne. Det er afgørende, at
sundhedsplejersker og almen praksis vurderer, hvilket tilbud den enkelte har behov for – herunder om
FitforKids er relevant for det enkelte barn og deres familie.
På den baggrund afsættes der i perioden 2019-2022 i alt 6 mio. kr. til FitforKids med henblik på, at de
udbreder initiativet og skaber nye pladser rundt omkring i Danmark. Midlerne afsættes til FitforKids.
Mio. kr.
Driftsmidler til FitforKids
2019
1,5
2020
1,5
2021
1,5
2022
1,5
Permanent
-
2.7 Forebyggelses- og informationsindsats målrettet sårbare gravide
I Danmark finder vi gennemsnitligt ét spædbarn efterladt i det offentlige rum om året. De fleste hittebørn
bliver fundet i live, men ikke alle. Som samfund har vi pligt til at gøre, hvad vi kan for, at dette forhindres. Der
er i dag en række tilbud målrettet sårbare kvinder. Men der er stadig behov for en styrket forebyggelses- og
informationsindsats, der skal sikre, at gravide, der står i en særlig sårbar situation, får den nødvendige
rådgivning og støtte.
Særligt kvinder, der skjuler deres graviditet og møder op i aktiv fødsel uden forudgående kontakt med
sundhedsvæsenet, kan være i risiko for at efterlade deres nyfødte barn i det offentlige rum. Der findes
sparsom viden om denne målgruppe. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til en mindre
undersøgelse af årsagerne til og omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet i Danmark, samt
muligheden for anonyme fødsler.
På baggrund af undersøgelsen afsætter satspuljepartierne midler til en målrettet forebyggelses- og
informationsindsats, som skal bidrage til, at gravide, der står i en særlig sårbar situation – kan få den
nødvendige støtte og hjælp til at gennemføre graviditeten under så sikre forhold som muligt for både mor og
barn.
På den baggrund afsættes skal Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter gennemføre en
undersøgelse af årsagerne til og omfanget af kvinder, som skjuler deres graviditet, samt muligheden for
anonyme fødsler. Undersøgelsen gennemføres i 1. halvår 2019. Derudover skal der ske en styrket
forebyggelses- og informationsindsats, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens undersøgelse, og
som skal varetages af Mødrehjælpen.
24
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0025.png
På den baggrund afsættes der i 2019 i alt 0,2 mio. kr. (løn) til, at Sundhedsstyrelsen med inddragelse af
relevante parter gennemfører en undersøgelse af årsagerne til og omfanget af kvinder, som skjuler deres
graviditet, samt muligheden for anonyme fødsler. Undersøgelsen gennemføres i 1. halvår 2019. Derudover
afsættes 1,0 mio. kr. til en styrket forebyggelses- og informationsindsats, som tager udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens undersøgelse, og som skal varetages af Mødrehjælpen.
Mio. kr.
Undersøgelse
Forebyggelse og informationsindsats
i regi af Mødrehjælpen
2019
0,2
1,0
2020
-
-
2021
-
-
2022
-
-
Permanent
-
-
2.8 Inkontinens og sygefravær
Mindst 300.000 danskere lider af inkontinens. Inkontinens kan have forskellige følger og påvirker i høj grad
livskvaliteten.
Det er kendt, at mange personer med inkontinens ikke søger læge - enten pga. manglende kendskab til
mulighederne for afhjælpning eller behandling af problemet, eller fordi inkontinens er tabubelagt.
Der mangler i dag viden om, hvordan inkontinens påvirker sygefravær og arbejdsevne. Der er ikke tidligere
udført studier i Danmark, som viser, om borgere med inkontinens har højere sygefravær, begrænsninger i at
udføre daglige arbejdsopgaver eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet sammenlignet med
borgere, som ikke lider af inkontinens.
Satspuljepartierne ønsker derfor at afsætte midler til Kontinensforeningen til en undersøgelse af, om
inkontinens påvirker sygefravær og arbejdsevne, med henblik på at øge fokus på inkontinens på
arbejdspladsen.
På den baggrund afsættes der i 2019 i alt 0,3 mio. kr. til Kontinensforeningen til en undersøgelse af, om
inkontinens påvirker sygefravær og arbejdsevne.
Mio. kr.
Undersøgelse af inkontinens og
sygefravær
2019
0,3
2020
-
2021
-
2022
-
Permanent
-
3. Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen
Nedenfor fremgår de forventede administrationsudgifter for de initiativer, som fremgår af nærværende
satspuljeaftale for sundhedsområdet for 2019-2022. Bevillinger, som kræver administration, er opgjort
eksklusiv administrationsudgifter.
Administrationsudgifterne dækker hovedsageligt administration af en pulje herunder udarbejdelse af kriterier
for puljen, puljeopslag, behandling af ansøgninger, udarbejdelse af tilsagnsbreve, opfølgning,
regnskabsrelaterede aktiviteter mv.
Følgende initiativer giver anledning til at afholde administrationsudgifter:
Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
(Sundhedsstyrelsen)
Viden om og udbredelse af peer-projekter (Sundhedsstyrelsen)
Styrkelse af den tidlige, forebyggende indsats i kommunerne for psykisk sårbare unge
(Socialstyrelsen)
Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser
25
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0026.png
Strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i socialpsykiatrien (Socialstyrelsen)
Mere viden om behandling med elektrochok (Sundhedsstyrelsen)
En styrket indsats i PPR – udvikling og implementering (Sundheds- og Ældreministeriet)
2019
2,1
2020
0,7
2021
0,4
2022
1,0
Permanent
-
Mio. kr.
Administrationsudgifter ved
initiativerne i satspuljeaftalen
Af de afsatte 4,2 mio. kr. til administration afsættes 1,4 mio. kr. til Socialstyrelsen, 1,5 mio. kr. til
Sundhedsstyrelsen samt 1,3 mio. kr. til Sundheds- og Ældreministeriet. Af de afsatte midler til
Sundhedsstyrelsen anvendes 1,2 mio. kr til løn, og af de afsatte midler til Sundheds- og Ældreministeriet
anvendes 1,3 mio. kr. til løn.
4. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2019-2022
Mio. kr.
2019
2020
2021
En styrket indsats i psykiatrien
1.1 Lokal forankring af
afstigmatiseringsindsatsen EN AF
OS
1.2 Bedre inddragelse af
mennesker med psykiske lidelser
og deres pårørende gennem
civilsamfundet
1.3 Viden om og udbredelse af
”peer-to-peer”-projekter
1.4 Psykiatritopmødet videreføres
1.5 Udbredelse af headspace
1.6 Styrke Studenterrådgivningen
på de videregående uddannelser
1.7 Styrkelse af den tidlige,
forebyggende indsats for børn og
unge med psykiske udfordringer
1.8 Kompetencecenter målrettet
børn som pårørende af
mennesker med psykiske lidelser
1.9 Videreføre og udvide tilskud til
psykologbehandling for angst og
depression
1.10 Specialpsykologernes
kompetencer skal bedre i spil
1.11 Understøtte rekruttering af
dygtige medarbejdere til
psykiatrien
1.12 Strategisk omlægning og
udvikling af indsatsen i
socialpsykiatrien
226,7
-
230,0
1,0
229,3
1,0
2022
231,6
-
I alt
917,6
2,0
5,5
2,0
2,4
2,5
12,4
6,0
1,0
21,5
2,5
19,7
5,0
1,0
11,7
2,5
15,1
3,5
-
12,0
2,5
10,1
6,5
-
12,3
2,5
15,3
21,0
2,0
57,5
10,0
60,2
2,5
2,5
3,0
3,0
11,0
88,4
95,4
95,4
95,4
374,6
0,6
2,6
-
1,0
-
-
-
-
0,6
3,6
15,2
2,1
1,9
2,6
21,8
26
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0027.png
1.13 Sikre kvaliteten på
socialpsykiatriens største
ydelsesområder
1.14 Videns- og kompetenceløft
af ledere og medarbejdere i
socialpsykiatrien
1.15 Udvikling af et
sundhedspædagogisk værktøj til
forebyggelse af somatisk sygdom
1.16 Styrke de regionale akutte
udrykningsteams i psykiatrien
1.17 Bedre samarbejde mellem
politiet og sundhedssektoren
1.18 Bedre overgang fra
behandlingspsykiatrien til
socialpsykiatrien
1.19 Bedre overgang fra børne-
og ungdomspsykiatrien til
voksenpsykiatrien
1.20 Nationalt kompetencecenter
for behandling af personer med
psykisk lidelse og et
alkoholmisbrug
1.21 Udvikling og afprøvning af
værktøjer til brug for opsporing af
mennesker med psykiske lidelser
og samtidigt misbrug
1.22 Mere viden om behandling
med elektrochok
1.23 Nye Nationale Kliniske
Retningslinjer
1.24 Ny klinisk kvalitetsdatabase
for psykologbehandling
1.25 En styrket indsats i PPR -
udvikling og implementering
1.26 Udvidelse af
forsøgsordningen vedr.
vederlagsfri psykologordning
Øvrige prioriteringer
2.1 Behandling af
behandlingsafvisende varigt
inhabile somatiske patienter
2.2 Styrket behandlingsgaranti og
social stofmisbrugsbehandling for
personer med stofmisbrug
2.3 Etablering af Center for Digital
Sundhed
2.4 Etablering af et Dansk Center
for Hjernerystelse
6,3
4,3
0,5
-
11,1
13,8
16,2
14,2
22,9
67,1
0,6
-
-
-
0,6
5,0
12,0
7,0
5,0
15,8
14,0
5,0
10,1
14,0
5,0
-
14,0
20,0
37,9
49,0
0,6
-
-
-
0,6
-
1,4
-
-
1,4
0,9
1,1
-
-
2,0
2,0
2,0
1,1
5,5
4,4
2,0
1,5
0,6
21,8
7,0
2,0
-
0,6
44,1
7,0
-
-
0,6
49,0
-
6,0
3,5
2,9
120,4
18,4
20,2
5,2
18,6
5,2
18,6
5,2
15,7
5,2
73,1
20,8
3,5
3,4
3,4
-
10,3
2,5
2,0
2,5
2,0
2,5
2,0
2,5
2,5
10,0
8,5
27
 UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om oversende den information, der foreligger, om styrkelse af PPR-indsatsen, til undervisningsministeren
2000439_0028.png
2.5 Styrket indsats for området for
test og behandling af
sexsygdomme
2.6 Udbredelse af FitforKids
2.7 Forebyggelses- og
informationsindsats målrettet
sårbare gravide
2.8 Inkontinens og sygefravær
I alt
4,0
4,0
4,0
4,0
16,0
1,5
1,2
1,5
-
1,5
-
1,5
-
6,0
1,2
0,3
246,9
-
248,6
-
247,9
-
247,3
0,3
990,7
5. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til forankring,
kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til udsatte ældre. Derfor stilles der en række krav om
mål og dokumentation af de projekter, der søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen eller som får direkte tilskud, skal opstille klare
mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og anvende
indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om mål,
effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutningen af et
projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for
deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte projekter i
forhold til de opstillede mål.
Opfølgning
Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af
de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker
væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.
28