UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Tilsyn med specialundervisning til børn og unge på interne skoler

–

WWW udgave

Redaktion: Grundskolecenteret, Specialkonsulent Kristoffer Gjerding

Fotos: Katrine Kaarøe

Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til

Onlineversionen

3. udgave, januar 2017

ISBN: (WWW) 978-87-603-3055-1

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Indhold

Indledning

............................................................................................................................................................... 4

Tilsynets formål

..................................................................................................................................................... 7

1. Hvad skal tilsynet omfatte?

............................................................................................................................. 9

1.1. Vurdering af undervisningens kvalitet................................................................................................

2. Den tilsynsførendes roller

–

mellem kontrol og kvalitetsudvikling

..................................................... 20

3. Metoder i tilsynet

............................................................................................................................................ 21

4. Tilsynets tilrettelæggelse

............................................................................................................................... 23

4.1. Det tematiske tilsyn

................................................................................................................................ 26

4.2. Hvad gør kommunen, hvis undervisningen på den interne skole ikke lever op til

folkeskoleloven?

............................................................................................................................................. 29

5. Værktøjskasse

.................................................................................................................................................. 30

5.1. NY I JOB - hvor begynder man som kommunal tilsynsførende?

................................................. 30

5.2. Inspirationsskema til observation af undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud

og anbringelsessteder

..................................................................................................................................... 32

5.3: Eksempel på skabelon til tilsynsrapport

–

til inspiration.

............................................................... 33

5.4: Inspiration til skema til brug ved fritagelse fra folkeskolens 9.-klasseprøver

............................ 36

5.5: Eksempel på overenskomst mellem en beliggenhedskommune og et anbringelsessted

.......... 38

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Indledning

Det kommunale tilsyn med undervisningen på interne skoler er en vigtig faktor i arbejdet med at

sikre og udvikle kvaliteten af anbragte børns undervisning. Dette vejlednings- og

inspirationsmateriale om god tilsynspraksis skal kvalitetssikre undervisningen på interne skoler på

anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud, således at alle børn bliver så dygtige, de kan. Derved

lægges fundamentet for, at en større del af disse børn får mulighed for at få en ungdomsuddannelse.

Målgruppen for materialet er de kommunale tilsynsførende i kommunerne. Materialet skal vejlede

målgruppen i, hvad der skal føres tilsyn med og inspirere til overvejelser over tilsynets roller,

metoder og tilrettelæggelse.

En intern skole er et undervisningstilbud på et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted.

Undervisningstilbuddet er oprettet efter overenskomst med den kommune, kommune, hvor

anbringelsesstedet er beliggende (beliggenhedskommunen). Undervisningen her er omfattet af Lov

om folkeskolen, Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i

folkeskolen samt Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Tilsynet med undervisningen varetages af

kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Tilsynet skal sikre, at undervisningen lever op til

kravene i folkeskoleloven.

Faktaboks

Vejlednings

–

og inspirationsmaterialet skal kvalificere de tilsynsførendes rolle med både at udøve

kontrol med, at undervisningen lever op til kravene i lovgivningen og at medvirke til

kvalitetsudvikling af undervisning på interne skoler. Det skal understøtte de kommunale

tilsynsførende i at gå i dialog med ledere og undervisere og rådgive og vejlede dem i forhold til

undervisningens organisering og indhold. Det er vigtigt at fremhæve, at den tilsynsførende ikke skal

tage ansvar for undervisningens praksis, da det netop er undervisningen, der føres tilsyn med. En

undersøgelse viser, at tilsyn føres på mange måder, og at undervisere på interne skoler ofte ikke er

bekendt med tilsynets formål

. Samme undersøgelse viser, at lærere og pædagoger på interne skoler

har en positiv opfattelse af tilsynet, hvis tilsynet kan bidrage til kvalitetsudvikling af

undervisningen.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Vejlednings-og inspirationsmaterialet skal ses i sammenhæng med materialet om god

visitationspraksis og medvirke til at anbragte børn og unge på intern skoler modtager det bedst

mulige skoletilbud. Det skal bl.a. imødekomme de udviklingspunkter for tilsynet, som er beskrevet i

Rambølls kortlægning fra 2012: ”Kortlægning af undervisning på interne skoler på

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder”.

Kortlægningen identificerede fem centrale områder i

tilsynet: omfanget af tilsyn, i hvor høj grad der er fokus på det fremadrettede og kvalitetsudviklende

i tilsynet, i hvor høj grad skolerne modtager vejledning om lovgivning, om tilsynet ser de

udarbejdede elevplaner og om tilsynet faciliterer netværksdannelse med almenområdet. Svarene i

undersøgelsen fordeler sig således:

Vejlednings-og

dialogtemaer i

forbindelse med

tilsyn på interne

skoler

Skoletilsyn

To gange om året

Dialog fremadrettet

Vejledning om

lovgivning

Elevplaner

Netværk mellem

lokale og interne

skoler

Døgninstitution

Dagbehandlings

tilbud

Opholdssted

I alt

88 %

87 %

94 %

90 %

63 %

19 %

67 %

27 %

76 %

24 %

69 %

23 %

13 %

20 %

29 %

21 %

Kilde: Rambøll 2012, bilag, side 1-9

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Det sidste punkt - Netværk mellem lokale skoler og interne skoler - har været et selvstændigt

indsatsområde i satspuljeprojektet Styrkelse af kvaliteten af anbragte børn og unges undervisning

Ligeledes bygger vejlednings-

og inspirationsmaterialet på ”Afrapportering fra den

tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte

børn og unges undervisning på interne skoler” fra

2012. I den opsummeres blandt andet følgende anbefalinger til styrkelse af tilsynet:



Større fokus på planlægningen af undervisningen, så fagfordeling og timetal tydeligt indgår.

Større fokus på, om eleverne får et tilstrækkeligt varieret undervisningstilbud.

Skærpet tilsyn med, hvad der skal ske, hvis eleverne ikke tilbydes undervisning i hele

fagrækken på det pågældende klassetrin. Skærpelsen skal indeholde krav til dokumentation

for fritagelse for et eller flere fag.



Behov for at vejlede om samarbejdet mellem de interne skoler og PPR i skolekommunen

med henblik på at inkludere flere elever i den almindelige folkeskole.

Præcisering af, at alle elever fra 8. klasse skal have en uddannelsesplan.

Det er kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der har ansvaret for at der føres tilsyn med

undervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

Læsevejledning

Dette materiale er en opdateret version af Undervisningsministeriets

’Manual af tilsyn med

Specialundervisning

– i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud’

og skal give inspiration til de

tilsynsførendes arbejde. Det er delt op i fem dele. Efter en kort gennemgang af formålet med

tilsynet beskrives under punkt 1., hvad der skal føres tilsyn med og hvorfor. Under punkt 2.

beskrives den tilsynsførendes roller. Det beskrives her, at tilsynets funktion er at føre tilsyn, og det

overvejes, hvordan og i hvilket omfang det kan kombineres med at lave kvalitetsudvikling.

Under punkt 3. beskrives de metoder, der kan anvendes i tilsynet. Det er både kvantitative og

kvalitative metoder. Under punkt 4. beskrives, hvordan den tilsynsførende kan tilrettelægge tilsynet.

Her understøttes den tilsynsførende i planlægning og relevante spørgsmål til sig selv og

undersøgelsesfeltet.

Afslutningsvis findes under punkt 5. en værktøjskasse, som den tilsynsførende kan lade sig

inspirere af under planlægningen og gennemførelsen af tilsyn.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Tilsynets formål

Tilsynets opgave er at sikre, at undervisningen på den interne skole lever op til kravene i

folkeskoleloven på alle områder. Det betyder blandt andet, at tilsynet skal sikre, at kravene til

minimumstimetal for folkeskolens fag, undervisningstidens samlede varighed samt for fagrække

overholdes.

undervisnin

gens

organisering

timetal og

undervisnin

gstid

undervisnin

gens indhold

fagrække

elevplan

undervisningen

på den interne

skole

Fælles Mål

folkeskolens

formål

læremidler

fagenes

formål

fraværs-

registrering

overgang

ungdomsud

dannelse

Ovenstående illustration viser kun et uddrag af de områder, tilsynet kan omfatte.

Der skal indgås en overenskomst om undervisning mellem anbringelsesstedet eller

dagbehandlingstilbuddet og beliggenhedskommunen. Overenskomsten skal beskrive følgende

områder:



time- og læseplaner

personalets kvalifikationer

tilsynsfunktionen og dens indhold

den pædagogisk-psykologiske betjening

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren



budget for undervisningen og aflæggelse af regnskab

registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelser over for elever

opsigelsesvarsel for overenskomsten

Desuden skal en intern skole for at kunne oprettes være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets

begyndelse, og det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret skal være på mindst 10

elever. Kommunalbestyrelsen kan som en undtagelse til ovenstående træffe beslutning om, at elever

med behov for et lille undervisningsmiljø, herunder elever, der af adfærdsmæssige eller

psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre elever, kan henvises til undervisning i deres

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted selvom der ikke er en intern skole med mindst 10

elever. Henvisning til sådan et lille undervisningsmiljø er betinget af, at der er indgået en

overenskomst, at undervisningen omfatter folkeskolens fulde fagrække og opfylder

folkeskolelovens minimumstimetal for undervisningstimer i fagene samt krav til

undervisningstidens samlede varighed. Beslutningen om at henvise en elev til et lille

undervisningsmiljø kan kun træffes, hvis det vurdere at den pågældende elev har behov for et lille

undervisningsmiljø, og beslutningen kan kun træffes for et år ad gangen for den pågældende elev.

Organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen på interne skoler kan kun varetages af en

person, der er uddannet folkeskolelærer eller har en tilsvarende uddannelse, som er godkendt, jf.

folkeskolelovens § 28 eller 28 a.

Børn og unge i den undervisningspligtige alder, der er anbragt på et anbringelsessted, kan henvises

til at modtage undervisning som specialundervisning på deres anbringelsessted.

Specialundervisningen skal følge de almindelige regler i folkeskolelovgivningen om

specialundervisning, herunder krav til fagrække, minimumstimetal, undervisningstid, aflæggelse af

test og prøver m.v.

Specialundervisning skal give elever med særlige undervisningsmæssige behov mulighed for at

lære og blive så dygtige, de kan. Specialundervisning skal ligeledes fremme udviklingen hos børn

med særlige behov, således at de får forudsætninger for fortsat uddannelse og beskæftigelse.

Faktaboks

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Hvad skal tilsynet omfatte?

Minimumstimetal, samlet undervisningstid og fagrække

Interne skoler i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud er omfattet af folkeskolelovens

bestemmelser om undervisningstid og minimumstimetal, jf. §§ 14 b, 15, 16 og 16 a og b i

folkeskoleloven.

Ved tilsynet skal det sikres, at undervisningstiden tilrettelægges således, at den over et skoleår har

en samlet varighed på mindst 1.200 timer i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 1.320 timer på

4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin. Det svarer i gennemsnit til henholdsvis 30, 33 og

35 timer ugentligt i 40 uger. Desuden skal det sikres, at minimumstimetallet for dansk, matematik,

historie og for den samlede fagopdelte undervisning efterleves jf. folkeskolelovens bilag 1.

Kommunerne har jf. folkeskolelovens § 16 b mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at

konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.

Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen samt for klasser på mellemtrin og

udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det

vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelse

gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis

det vurderes fortsat at være den rette løsning. Ligeledes er undervisningen på interne skoler omfattet

af folkeskolelovens bestemmelser om fagrække. Ved tilsynet skal det sikres, at der undervises i

folkeskolens fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2 og § 19 d, stk. 2 og 4.

Skolelederen kan på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering fritage en elev for

undervisning i et fag (dog ikke dansk og matematik) med forældrenes samtykke. Det kan ske, hvis

eleven har usædvanligt store vanskeligheder i faget, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at

give eleven specialundervisning i faget. Eleven skal i så fald have anden undervisning i stedet for

det pågældende fag.

Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med en undersøgelse af undervisningen på fem interne

skoler på anbringelsessteder i skoleåret 2013/14 peget på, at der er behov for dokumentation for

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

afgørelser om fritagelser for undervisningen i et eller flere fag for at skabe klarhed over fritagelsens

eksistens.

Det anbefales, at den enkelte afgørelse foreligger skriftligt og indeholder oplysning om, hvilke fag

der er omfattet af fritagelsen, varigheden af fritagelsen, og hvilken anden undervisning eleven skal

have i stedet. Det anbefales desuden, at det fremgår af afgørelsen, at forældrenes samtykke er

indhentet, og at afgørelsen er truffet på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Det

anbefales desuden, at beliggenhedskommunen i overenskomsten med et dagbehandlingstilbud eller

et anbringelsessted stiller krav om, at skolelederen på den interne skole skriftligt skal dokumentere

sine afgørelser om, at en elev er fritages for et eller flere fag.

Endelig anbefales det, at der i overenskomsten opstilles krav om, hvad skal være afprøvet inden en

elev fritages for et fag, og at skolelederen skal dokumentere, at dette er afprøvet. Det kan fx

omfatte, i hvor høj grad eleven hidtil har deltaget i faget, hvordan elevens faglige niveau i faget er,

hvordan det faglige niveau er målt, hvordan skolen har arbejdet med differentiering af

undervisningen i forhold til den enkelte elev i faget, hvilke forskellige undervisningsmetoder og

undervisningsformer der har været afprøvet tidligere og hvor længe, samt hvad elevens egen

indstilling til faget er.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen anbefales i forbindelse med indgåelse af en

overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted at overveje, i hvilket omfang

kommunen ønsker at blive inddraget i forbindelse med skolelederens afgørelse om fritagelse af

elever for undervisningen i et eller flere fag. Det kan fx fastsattes, at kommunalbestyrelsen i hvert

enkelt tilfælde skal godkende fritagelsen for undervisning i det enkelte fag og den undervisning,

som eleven skal have i stedet.

Undervisningen kan desuden gives på et lavere klassetrin. Det skal fremgå af timeplanen for den

enkelte klasse, i hvilket omfang undervisningen gives på et lavere klassetrin. Muligheden kan også

bruges, hvis skolens leder vurderer, at det af hensyn til eleven er nødvendigt, at undervise enkelte

elever i en specialklasse på et lavere niveau.

Når undervisningen i et fag gives på et lavere klassetrin, skal undervisningen tilrettelægges med

udgangspunkt i Fælles Mål på det klassetrin, der undervises på og tilpasses klassen eller elevens

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

behov. Nedsættelsen af niveauet for undervisningen må aldrig medføre, at en elev ikke modtager

undervisning på det niveau, som eleven befinder sig på. Undervisningen skal under alle

omstændigheder svare til den enkelte elevs behov og forudsætninger og skal rumme udfordringer

for alle elever. Timetallet og fagrækken skal følge det klassetrin, som elevernes skolealder svarer

til, selvom der gives undervisning på et lavere klassetrin

Forpligtelsen til at undervise i hele folkeskolens fagrække skal fastholdes, også selvom det kan

være nødvendigt at nedbryde et færdigheds- og vidensmål til et meget enkelt læringsmål for en elev.

Læringsmålet kan således formuleres på et tilsyneladende lavere niveau end det klassetrin, faget

ifølge loven tilhører. Dette vedrører for eksempel fag i de ældste klasser: Fysik/kemi og

samfundsfag.

Obligatoriske emner

Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i følgende obligatoriske emner:



sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

færdselslære

uddannelse og job

Ved tilsynet skal det sikres, at der arbejdes med læringsmål for disse obligatoriske emner i en

eventuel tværfaglig organisering. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvor fag er samlæst

i emneuger, projekter eller lignende, skal skolen kunne redegøre for hvert enkelt fags timetal og

sammenhæng til Fælles Mål.

Nationale test på interne skoler

Som et led i den løbende evaluering af undervisningen skal elever, der er henvist til

specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, deltage i de nationale test. På

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/Specialundervisning/Test-og-

proever

findes forskellige vejledninger til gennemførelse af Nationale Test for elever med særlige

undervisningsmæssige behov.

Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre specifikke vanskeligheder må

anvende de samme hjælpemidler til gennemførelse af de Nationale Test, som de anvender i deres

daglige undervisning. Hvis institutionens leder vurderer, at en elev fx på grund af en betydelig

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke vil kunne gennemføre en eller flere

test, kan lederen fritage eleven for test. Regler for fritagelse er beskrevet i

”Bekendtgørelse

anvendelsen af test i folkeskolen” (BEK Nr. 1000 af 26/10/2009).

Når resultaterne af de Nationale Test foreligger, kan lærere og pædagoger have behov for at drøfte

den pædagogiske anvendelse af testene

. Lærere og pædagoger kan have brug for at få viden om,

hvorledes der kan følges op på et testresultat. I et kvalitetsudviklingsperspektiv kan det være

relevant, at den kommunale tilsynsførende har en generel drøftelse om dette med skolens

undervisere og leder.

Folkeskolens 9.-og 10.-klasseprøver

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal sørge for, at elever, der er henvist til

specialundervisning i anbringelsessteder og dagbehandlingstilbud, kan aflægge folkeskolens 9.- og

10.-klassesprøver på en folkeskole, hvor skolens leder har prøveret. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte at tilrettelægge og afholde folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver i anbringelsesstedet eller

dagbehandlingstilbuddet. Dette medfører dog ikke, at prøveretten uddelegeres til den interne skole.

Derfor skal den interne skole samarbejde med den lokale folkeskole om 9.-klasseprøven. Det

betyder, at alle formalia omkring prøven skal ske i samarbejde med skolelederen på

prøveafholdende folkeskole, da det er denne, der har ansvaret for 9.-klasseprøven. Et vigtigt

tilsynsområde er, hvorledes 9.-klasseprøven gennemføres for elever på den interne skole. Tilsynet

kan omfatte lærernes kendskab til:



fagenes prøvebekendtgørelser

krav til pensumopgivelser

regler for prøver afholdt på særlige vilkår

regler for tilsyn under prøverne

Desuden kan det omfatte skolens deltagelse i censorring, tilmelding til prøver samt registrering af

elever i et elevadministrationssystem. Disse områder kan beskrives i overenskomsten om

undervisning.

Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige

danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge en eller flere af

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

folkeskolens obligatoriske prøver eller delprøver. Det er den prøveafholdende skoles leder, der

træffer denne afgørelse.

Forud for beslutningen om fritagelse skal muligheden for at aflægge prøve på særlige vilkår være

vurderet. Afgørelsen baseres på en konkret og individuel vurdering af den enkelte elev, og den

træffes i samråd med forældrene, pædagogisk-psykologisk rådgivning og lærerne i de berørte fag.

Samtidig med beslutningen om fritagelse fra prøve i et eller flere fag skal skolen i samråd med elev

og forældre træffe beslutning om, på hvilket andet grundlag elevens udbytte af undervisningen skal

evalueres.

Obligatoriske trivselsmålinger

Interne skoler skal også gennemføre den årlige trivselsmåling, som gennemføres i folkeskolen.

Tilsynet kan inddrage resultaterne herfra i sit tilsyn med en intern skole. Interne skoler skal også

lave undervisningsmiljøvurderinger.

Tilsynet og anvendelse af magt

Som en del af forberedelsen af tilsynsbesøget kan den tilsynsførende inddrage de indberetninger og

registreringer af, om der er anvendt magt i undervisningen siden sidste tilsynsbesøg. Det gælder

alene magtanvendelse i forbindelse med undervisningen. Den tilsynsførende kan drøfte med skolen,

hvorledes det så vidt muligt kan undgås, at der anvendes magt i undervisningen.

Det er vigtigt at skelne mellem reglerne for magtanvendelser i interne skoler på anbringelsessteder,

der er omfattet af ”Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge”, og anvendelse af magt i

undervisningen på dagbehandlingstilbud. Når eleverne er i skole i dagbehandlingstilbud, er de

omfattet af ”Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen”

Forholdet mellem socialpædagogisk behandling og undervisning

På den interne skoler kan der være planlagt forløb, der har til hensigt at tilgodese både et

socialpædagogisk og et undervisningsmæssigt formål. Ved tilsynet kan man derfor være

opmærksom på forholdet mellem den socialpædagogiske indsats og undervisningen. Den

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

tilsynsførende kan interessere sig for, hvorledes den socialpædagogiske indsats kan understøtte

undervisningen, og hvordan der skelnes mellem de to indsatsområder.

Et spørgsmål, der ofte stilles, er, om socialpædagogisk behandling kan indgå i den understøttende

undervisning. Den understøttende undervisning skal understøtte arbejdet med folkeskolens formål

og Fælles Mål. Da undervisning i folkeskolen kan indeholde både faglige og sociale mål, kan den

understøttende undervisning godt understøtte sociale mål og forløb, der har som mål at styrke

elevernes sociale kompetencer og alsidige udvikling, uden at der dermed er tale om

socialpædagogisk behandling.

Som udgangspunkt er socialpædagogisk behandling ikke understøttende undervisning. Hvis interne

skoler ønsker at anvende socialpædagogisk behandling i undervisningen, skal de kunne gøre rede

for, hvordan der kan arbejdes med socialpædagogisk behandling sideløbende med, at de arbejder

med folkeskolens formål og Fælles Mål. Anbringelsessteder er underlagt det sociale tilsyn via fem

kommunalt forankrede socialtilsyn, der hver dækker sin region jf. lov om socialtilsyn

. Den

tilsynsførende kan som del af forberedelsen af tilsynet med fordel orientere sig i socialtilsynets

vurdering af tilbuddets kvalitet. Endvidere bør tilsynet med undervisningsdelen og socialtilsynet

orientere hinanden, hvis de konstaterer store problemer i undervisningstilbuddet. Det sociale tilsyn

fører udelukkende tilsyn med dagbehandlingstilbud, når de indgår som del af den samlede indsats i

et af de tilbud, der nævnes i § 4 i lov om socialtilsyn. De øvrige dagbehandlingstilbud er ikke

underlagt socialtilsynet.

Når den tilsynsførende skal drøfte med den interne skole, om og hvorledes socialpædagogiske tiltag

eller behandling på institutionen kan understøtte undervisningen, kan følgende overvejelser indgå:

Hvilke sociale mål er opstillet? Hvorledes understøttes elevens alsidige udvikling? Hvilke

læringsmål har undervisningsforløbet? Hvilke Fælles Mål for fag skal forløbet tilgodese? Hvilke

faglige og sociale mål skal forløbet indeholde? Hvilke udviklingsmuligheder indeholder forløbet i

forhold til faglig progression, deltagelse i 9.-klasseprøve og overgang til ungdomsuddannelse?

1.1. Vurdering af undervisningens kvalitet

Folkeskolens formål og fagenes formål er de overordnede mål, som undervisningen i folkeskolen

skal leve op til. Det gælder også for specialundervisningen på interne skoler. De kompetencemål

som fremgår af disse formål, er mål for alle børn, der undervises i folkeskolen. Disse mål beskriver

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

samtidig de kriterier, efter hvilke undervisningen skal vurderes. Folkeskoleloven og fortolkningen

af denne, samt de eventuelt lokalt vedtagne læseplaner, er således altid det fundament, som tilsynet

må arbejde ud fra.

Som en støtte til at fortolke disse mål og gøre målene anvendelige og håndterbare i vurderingen af

undervisningen, kan tilsynet hente inspiration

i det forskningsbaserede kvalitetsudviklingsværktøj,

der er udviklet i projektet ”Kvalitet i undervisningen på specialskoler”. Det tager udgangspunkt i

otte hovedindikatorer

og tilhørende underindikatorer til brug for vurdering af specialundervisning

Kvalitetsvurderingsværktøjet består af tre spørgeskemaer. To af skemaerne retter sig mod

henholdsvis ledelse og undervisere på specialskoler. Disse to skemaer er udarbejdet med henblik på,

at Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling kan få et overblik over kvaliteten i

undervisningen på specialskolerne. Det tredje skema er et mere udfoldet skema med flere

underindikatorer. Det er udarbejdet med henblik på specialskolernes eget arbejde med at undersøge

og udvikle kvaliteten i undervisningen. Disse spørgeskemaer kan være til inspiration for tilsynet i

samtalerne med ledere og lærere på den interne skole.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Hovedindikatorer for vurdering af kvaliteten af undervisning på specialskoler

Hovedindikator A: Skolens målsætning og organisering

Hovedindikator B: Skolens tværprofessionelle samarbejdsrelationer

Hovedindikator C: Fysisk undervisningsmiljø

Hovedindikator D: Læringsfremmende kultur

Hovedindikator E: Strukturering i undervisningen, målsætning og evaluering

Hovedindikator F: Undervisningsledelse

Hovedindikator G: Individuelle hensyn og differentiering

Hovedindikator H:

Elevinddragelse

Kilde: Kvalitet i specialskoler

Indikatorer til vurdering af undervisning

–

hvad kan man se efter?

I det følgende er beskrevet, på hvilken måde disse indikatorer kan give inspiration til at kvalificere

vurderingen af kvaliteten af undervisningen:

Hovedindikator A: Skolens målsætning og organisering.

Denne indikator beskriver vigtigheden af at formulere skolens målsætning sammen med den

kommunale forvaltning. Dette kan gøres i forbindelse med udformningen af overenskomsten om

undervisning. Udover de punkter, der ifølge loven er et krav i overenskomsten

, kan skolen og

kommunen i fællesskab opstille retningslinjer for, hvordan skolen arbejder med for eksempel

nationale test, prøver, overgang til folkeskole og overgang til ungdomsuddannelse.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Hovedindikator B: Skolens tværprofessionelle samarbejdsrelationer

Den tilsynsførende kan man være opmærksom på, om institutionens og kommunens øvrige

ressourcer understøtter den interne skoles undervisning. Her tænkes især på Pædagogisk-

Psykologisk Rådgivning, Uddannelses-og Ungdomsvejledning, faglige vejledere,

specialundervisningskonsulenter, it-vejledere (i forbindelse med kompenserende hjælpemidler) og

pædagogisk læringscenter.

På anbringelsessteder er også samarbejdet mellem bo- og behandlingsdelen og den interne skole et

opmærksomhedspunkt ved tilsynet. Især er det væsentligt at se på, hvordan institutionens øvrige

fagprofessionelle understøtter elevernes skolegang.

Det er ligeledes et opmærksomhedspunkt, i hvilket omfang underviserne får kompetenceudvikling

på skolefaglige områder. Det gælder for eksempel læse– og matematikudvikling og faglig læsning.

Dette er emner, der kan drøftes med skolens ledelse.

Hovedindikator C: Fysisk undervisningsmiljø:

Det fysiske undervisningsmiljø har betydning for både elevernes læring og for undervisernes

muligheder for samarbejde.

Hovedindikator D: Læringsfremmende kultur

Elevernes trivsel og oplevelse af tryghed, respekt, retfærdighed og omsorg har betydning for

læringsmiljøet i skolen og kan forstærke andre læringsfremmende tiltag

. Dette er således også et

opmærksomhedspunkt ved tilsynet. Den tilsynsførende kan iagttage samværet mellem eleverne og

lærerne og mellem eleverne i undervisningen.

Hovedindikator E: Strukturering i undervisningen, målsætning og evaluering

Denne indikator handler om vigtigheden af, at undervisningen har en struktur, der fremstår klart for

eleverne. Til dette hører også specialpædagogiske overvejelser over, hvilke metoder der kan tages i

brug for at opnå et bestemt læringsmål. Også evalueringen af disse tiltag hører med.

I ”Vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen” beskrives en didaktisk model,

som kan anvendes i forbindelse med undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering.

Ved tilsynet kan man anvende denne model som udgangspunkt for vejledning af ledere og

undervisere på den interne skole.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Den didaktiske model: Relationsmodellen:

Relationsmodellen beskriver forholdet mellem læringsmål, aktiviteter, tegn på læring og

evaluering

At opstille læringsmål for undervisningsforløb betyder, at læreren med udgangspunkt i sin viden om

faget og sit kendskab til eleverne nedbryder Fælles Mål til læringsmål for et undervisningsforløb.

At nedbryde læringsmål betyder, at læreren gør færdigheds- og vidensmål til konkrete og

håndterbare læringsmål for undervisningen. I specialundervisningen kan der være tale om både

læringsmål for en gruppe af elever og læringsmål for enkelte elever. Det er vigtigt at opsætte

tydelige læringsmål for elever med særlige undervisningsmæssige behov. Elever med særlige

undervisningsmæssige behov har i høj grad brug for fællesgørelse og tydeliggørelse af, hvad der er

centralt stof i undervisningen, og hvad der er det nye stof. I observation af undervisningen og i

forbindelse med drøftelse af årsplaner eller undervisningsplaner kan tilsynet derfor se efter, om

læringsmålene passer til elevernes forudsætninger.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Hovedindikator F: Undervisningsledelse

Denne indikator handler om, hvorvidt læringsmålet eller den stillede opgave er forståelig for alle

eleven, og om opgaven passer til elevens forudsætninger. Dette kræver viden om, hvor eleven

befinder sig fagligt, og hvor elevens faglige udviklingspotentiale er. Det er en kerneopgave i

specialundervisning at bestemme elevens faglige forudsætninger for en bestemt opgaveløsning, for

at man kan støtte eleven i at komme videre derfra. Centrale begreber er feedback og aftaler mellem

lærer og elev, der sikrer at begge parter har vished om de resultater, der skal nås.

Hovedindikator G: Individuelle hensyn og differentiering

Når underviserne med udgangspunkt i elevens forudsætninger planlægger, hvad der videre skal ske

i undervisningen, foregår det i specialundervisningen ofte ved at opsætte faglige mål for en enkelt

elev. Dette kan føre til, at eleven også undervises alene, men det er vigtigt, at der kan differentieres

uden at nogle elever permanent undervises alene. Den tilsynsførende skal derfor være opmærksom

på, at eleverne så vidt muligt deltager i læringsfællesskaber med andre elever i kortere eller længere

tidsrum og ikke udelukkende modtager eneundervisning. Fælles undervisning opøver elevernes

muligheder for at overgå til almene undervisningsmiljøer og tilgodeser elevernes behov for at være

sammen med andre.

Hovedindikator H: Elevinddragelse

Denne indikator beskriver overvejelser over, hvordan skolen i specialundervisningen kan sikre

forpligtelsen til at inddrage eleverne i undervisningens organisering og indhold, således som det

fremgår af folkeskolelovens § 18, stk.4. Det kan have en positiv virkning på elevernes læring, at de

har været inddraget i de opstillede læringsmål og har forstået dem. Derfor kan det være et

opmærksomhedspunkt ved tilsynet at iagttage, hvorledes eleverne inddrages i, og hvilke

arbejdsformer der anvendes i undervisningen og i valg af undervisningens indhold.

Andre forhold, der kan have betydning for undervisningens kvalitet, er:



variation i undervisningen

en mangfoldighed i undervisningsmetoder

at have grundigt kendskab til eleverne

at undervisningen kobler praktiske og boglige aktiviteter

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren



at struktur i undervisningen bringer læreren

”et skridt foran” i forhold til at forudse

elevreaktioner, der kan have betydning for undervisningens gennemførelse

Den tilsynsførendes roller – mellem kontrol og kvalitetsudvikling

I det kommunale tilsyn arbejdes dermed kvalitetskontrol og kvalitetssikring, og tilsynsarbejdet kan

også indeholde kvalitetsudvikling.

Kontrol

God tilsynspraksis

Kvalitetssikring

Kvalitetsudvikling

At tilsynet indeholder kontrol og desuden også kan indeholde kvalitetsudvikling medfører, at de

tilsynsførende kan have flere roller. Alle de tre elementer i tilsynet er væsentlige.

Et eksempel på en kombination af kontrol, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er, når den

tilsynsførende anmoder om at få tilsendt en oversigt over timetalsfordelingen på fagområder og

klassetrin. Det er en umiddelbar kontrolfunktion. Hvis der findes mangler i denne oversigt, er det en

opgave for den tilsynsførende at påpege dette og samtidig få afklaring på antallet af manglende

timer og i hvilke fag, de mangler. Hvis undervisningstilbuddet hurtigt kan rette op på forholdet, har

tilsynet kvalitetssikret timetallet. Hvis skolen derimod har vanskeligt ved at organisere

undervisningen, så den lever op til lovens krav om timetal, har den tilsynsførende mulighed for at

hjælpe skolen med at udvikle kvaliteten ved at anvise handlemuligheder. Ligeledes er det en opgave

for den tilsynsførende at følge op på, om skolen efterfølgende lever op til kravene om timetal.

Derved udøver kommunen sin kontrolfunktion.

Det er vigtigt at betragte denne kontrolfunktion som en funktion, der er fastsat i loven, og som har

til hensigt at give kommunalbestyrelsen mulighed for at følge med i, om undervisningen lever op til

kravene i folkeskoleloven.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

God tilsynspraksis som kapacitetsopbygning

God tilsynspraksis er kendetegnet ved, at der arbejdes med både kvalitetsudvikling og

kapacitetsopbygning på den interne skole

. Kapacitetsopbygning betyder, at den interne skole efter

endt tilsyn med deraf følgende vejledning er i stand til løbende at arbejde med kvaliteten af

undervisningstilbuddet og som minimum kan arbejde videre med lovoverholdelse og at tage hånd

om de eventuelle udfordringer, der er identificeret i tilsynet.

Kapacitetsopbygning kan ligeledes omfatte skolens egen kapacitet til at arbejde med den løbende

evaluering af undervisningen. Ved tilsynet kan man vejlede skolen ved at foreslå metoder til dette.

Den tilsynsførende kan også oplyse om, hvor skolen kan hente inspiration eller hjælp til at evaluere

elevernes udbytte af undervisningen.

Den tilsynsførende kan foreslå udarbejdelse af en evalueringsplan. Planen kan indeholde en

angivelse af, hvilke prøver der kan tages, og hvornår og en beskrivelse af proceduren for opfølgning

på Nationale Test.

Den tilsynsførende skal være opmærksom på, at Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn med

anbringelsessteder på en række områder skal understøtte anbragte elevers undervisning, hvorfor det

kan give mening, at overveje muligheder for at koordinere og samarbejde om dette.

(Se mere

herom i vejlednings- og inspirationsmaterialet om god visitationspraksis afsnit. 4.1)

3. Metoder i tilsynet

Af overenskomsten om undervisning skal fremgå, hvorledes tilsynsforpligtelsen udøves, herunder

hvilke personer der varetager tilsynsopgaven. Det skal i overenskomsten sikres, at den kommunale

tilsynsførende har adgang til at overvære undervisningen. Nedenfor er et afsnit om observation som

metode.

Der kan derudover anvendes andre metoder i god tilsynspraksis. Derfor bør konklusionen fra den

tilsynsførende baseres på data, og der bør være åbenhed om de anvendte metoder.

For at få det bredest mulige grundlag til at vurdere kvaliteten i undervisningen på, kan man med

fordel anvende forskellige dataindsamlingsmetoder i tilsynet: Observation, interview, samtale,

redegørelse og dokumentation.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

De forskellige metoder i tilsynet:

Kvalitative metoder

Samtale med lærere, leder og elever (det er væsentligt at afgøre,

hvordan man fører samtalerne med eleverne, og hvilken vægt

elevudsagn tillægges i forhold til tilsynet).

Interview: Struktureret, delvist struktureret, fokusgruppeinterview med

undervisere eller med elever.

Observation: Tilskuer

–

og deltagerobservation.

Læsning af elevplaner, årsplaner, diverse lovstof, handleplaner mv.

Kvantitative metoder

Karakterer, Nationale Test på skoleniveau, 9.-klasseprøver, elevplan,

fraværsstatistik mv.

Observation af undervisning

At observere er at

”lægge mærke til hvad der sker på en særlig opmærksom måde”

Når den tilsynsførende observerer undervisning, er opmærksomheden fokuseret på:



Undervisningens indhold

–

er indholdet i overensstemmelse med folkeskolens og fagets

formål?

Anvendelsen af Fælles Mål

–

hvilke kompetenceområder indgår i undervisningen?

Opstillede læringsmål

–

ud fra hvilke færdigheds- og vidensmål er undervisningen

tilrettelagt?

Forbindelse til årsplanen

–

har lektionens undervisning forbindelse til

årsplanen/undervisningsplanen?

Undervisningens organisering.

Elevinddragelse

–

er eleverne klar over, hvilke mål der er for deres arbejde? Giver elevernes

feedback på undervisningen anledning til, at underviseren justerer undervisningens mål eller

organisering?

Disse spørgsmål kan indgå i en systematisk observation af undervisningen. Samtidig kan den

tilsynsførende foretage en observation af andre elementer i undervisningssituationen, der kan have

betydning for vurdering og helhedsindtryk af undervisningen

. Dette kan være af mere relationel

eller praktisk art, for eksempel kan det være relationen mellem lærerne og eleverne. Det er en

fordel, at der anvendes forskellige metoder.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Samtale/interview med ledere og undervisere

At gennemføre egentlige strukturerede eller semi-strukturerede interview og fokusgruppeinterview

kræver en del forberedelse, som af tidsmæssige årsager kan være urealistisk ved et tilsyn. Men man

kan godt lade sig inspirere af den viden, som findes om interview som metode: At formulere gode,

åbne spørgsmål, som giver mulighed for varierede svar.

I praksis vil der ofte være tale om en samtale mellem den tilsynsførende og institutionens ledere og

undervisere. Her kan man tage udgangspunkt i de samme overvejelser, som når undervisningen

observeres. En samtale kan både gennemføres inden undervisningen begyndes og efter den

afsluttes. En samtale med undervisere giver dem mulighed for at uddybe og begrunde deres valg af

undervisningsstof eller metode. Samtalen kan dreje sig om andre områder end dem, den

tilsynsførende har observeret. Det vil afhænge af, hvilket emne der ønskes belyst. Dette vil give en

bredere viden og kan derfor supplere observationen af undervisningen.

Det er vigtigt at slå fast, at kriterierne for vurdering af kvalitet i undervisningen er folkeskolens og

fagenes formål og de værdier, der er udtrykt i fagenes kompetenceområder, kompetencemål og

færdigheds- og vidensmål. Det gælder, uanset hvilken metode den tilsynsførende vælger.

4. Tilsynets tilrettelæggelse

Tilsynet kan tænkes som et forløb, der indeholder forberedelse, gennemførelse og

efterbearbejdning. Efterbearbejdning er blandt andet afrapportering. Der er ikke i lovgivningen krav

om en særlig form for afrapportering. Det er tilrådeligt, at der udarbejdes en tilsynsrapport. Denne

afrapportering kan eventuelt indeholde en udpegning af udfordringer i undervisningen. Den kan

også indeholde forslag til ændringer og forbedringer, som skolen skal iværksætte og forslag til

aftaler om dette

Denne proces indeholder, udover tilsynets forberedelse, også kommunikation med den interne skole

og dens ansatte før tilsynsbesøget.

Det kan være en god idé at planlægge tilsynet sådan, at man er sikker på, at man i en given periode

når rundt i forskellige temaer eller områder. Det kan være en måde at arbejde med opfølgning på

tilsynet. Et tema kan vælges af den tilsynsførende selv, men det kan også være et tema, der er i

politisk fokus i skolevæsenet som helhed.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Før tilsynsbesøg:

En undersøgelse viser, at lærere og pædagoger på interne skoler ofte ikke er bekendt med formålet

med tilsynet

. Derfor kan det overvejes som indledning til tilsynsbesøget at informere skolens

personale om tilsynet formål, metoder og øvrige organisering. Blandt andet bør det være klart,

hvem der informerer eleverne om tilsynsbesøgene. Åbenhed om tilsynets formål og metoder

fremmer et dialogbaseret tilsyn

Forberedelse af tilsynsbesøg:

Inden tilsynsbesøget kan den tilsynsførende indhente følgende oplysninger:



En oversigt over fagrækken og timetalsfordelingen. Det kan være årsplan eller skemaer

(klasse- eller elevskemaer). Hvis enkelte elever har særlige ordninger, beskrives disse.

Oversigt over de elever, der er blevet fritaget fra nationale test og 9.-klasseprøver i fag. På

den baggrund kan den tilsynsførende sikre sig, at fritagelser fra 9.-klasseprøver er sket i

samråd med eleven og dennes forældre, og at den prøveafholdende skoleleder er inddraget.



En oversigt over, hvor mange elever, der forventes at gå til 9.- eller 10.-klasseprøve under

særlige vilkår, og hvor mange elever som forventes fritaget helt eller delvist fra et eller flere

fag.



Det undervisende personales CV’er og en oversigt over personalets kvalifikationer, herunder

uddannelse, uddannelsestidspunkt, efteruddannelse og kurser. Alle oplysninger med årstal.

Ligeledes en oversigt over, hvilke fag de pågældende underviser i p.t.



Skolens overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisning, herunder samarbejdet

mellem lærere og pædagoger.

En oversigt over udslusningsplaner for den enkelte elev.

Elevplaner.

Under tilsynsbesøgene:



Den tilsynsførende kan komme på både anmeldt og uanmeldt besøg. Der kan aflægges flere

tilsynsbesøg, indtil der er etableret viden nok til at vurdere, om undervisningen lever op til

kravene i folkeskoleloven. Der er ikke i loven nogen anvisninger om antallet af besøg.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren



Den tilsynsførende kan overvære en hel lektion eller dele af lektionerne. Det kan være en

god ide på forhånd at delagtiggøre underviserne i, på hvilken måde tilsynet gennemføres,

således at man forstyrrer undervisningen mindst muligt.

Efter tilsynsbesøg:

Overenskomsten mellem kommune og anbringelsessted eller dagbehandlingstilbud om

undervisningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes tilsynsfunktionen er tilrettelagt. I en

eventuel tilsynsrapport redegøres der for tilsynets udførelse, konklusionerne af tilsynet og

eventuelle anbefalinger angående undervisningen.

Tilsynsrapporten kan indeholde forslag til ændringer, så både skole og tilsynsmyndighed kan

forholde sig konkret til dette ved senere opfølgning. Med disse forslag får den tilsynsførende

mulighed for at fokusere på den mulige udvikling af undervisningen, som tilsynsmyndigheden bør

bidrage til udover den kontrollerende funktion

Afslutningsvis er det en opgave for den tilsynsførende at give en tilbagemelding om konklusionerne

til kommunalbestyrelsen.

Der er ingen formelle krav til afrapportering. Hvis tilsynet omfatter udarbejdelse af en

tilsynsrapport, kan følgende overvejes:

•

Tilsynsrapporten indeholder vurderinger, der tager afsæt i eksplicitte kriterier

(lovgivning, overenskomst om undervisning), men også bygger på tilsynets kendskab

til almindelig praksis i folkeskolen.

•

Tilsynsrapporten kan omfatte en redegørelse for, hvorledes tilsynet er gennemført.

Tilsynets konklusioner og anbefalinger bygger på data.

Tilsynsrapporten indeholder en opsamling af, hvad der er drøftet under tilsynet.

Tilsynsrapporten kan pege på udviklingsmuligheder for undervisningen, hvis det

skønnes nødvendigt.

Hvis den tilsynsførende har bemærkninger til kvaliteten af undervisningen, beskrives

de punkter, der skal forbedres,

med en angivelse af hvad der skal være ændret ved

næste tilsynsbesøg. Desuden sættes en tidsfrist for, hvornår forbedringen skal være

sket.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

4.1. Det tematiske tilsyn

Man kan vælge at sætte fokus på et særligt tema i tilsynet. Det kan være, hvordan underviserne

arbejder med læringsmålstyret undervisning på skolen, eller hvordan de arbejder med elevplaner

eller årsplaner.

Det tematiske tilsyn I: Læringsmål i specialundervisningen

Et vigtigt element i forenklingen af Fælles Mål er skiftet fra at beskrive, hvad undervisningen skal

indeholde til at beskrive, hvilke kompetencemål der er for eleven samt elevens færdigheds- og

vidensmål.

Hvis man vil drøfte opstillingen af læringsmål med underviserne eller skolelederen, er der

inspiration at hente i ”Vejledningen om læringsmålstyret undervisning”

og i faghæfterne for de

enkelte fag med Fælles Mål. Nedenstående er eksempler på tilsynsspørgsmål og spørgsmål til

underviserne:

Tilsynsspørgsmål:

- Hvordan arbejder den interne

skole med at sætte læringsmål

for undervisningsforløb?

- Hvordan opstiller

underviserne tegn på læring?

- Hvordan beskrives

målopfyldelse på forskellige

Interviewspørgsmål

- Hvad er det vigtigste, eleven eller eleverne skal lære i

den næste periode?

- Hvordan er læringsmålet formuleret?

- Hvad kan eleverne i forvejen?

- Hvilke aktiviteter og materialer understøtter

læringsmålet?

- Hvorledes gøres målet tydeligt for eleverne?

niveauer, og hvordan evalueres - Hvordan evaluerer underviseren, om målet er nået?

undervisningen?

- Hvordan tilrettelægges den videre undervisning for de

elever, der kun delvist har nået målet?

- Hvorledes arbejder underviseren med at formulere

målopfyldelse på forskellige niveauer?

Det er en del af arbejdet med læringsmålstyret undervisning, at læreren overvejer forskellige

niveauer af målopfyldelse. Læreren skal i forberedelsen af undervisningen definere tre niveauer af

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

målopfyldelse. Aktiviteterne i undervisningen fastlægges med udgangspunkt i, hvorledes de

understøtter læringsmålene.

Tegn på læring er de tegn, som eleven viser på, at vedkommende er ved at tilegne sig et stofområde

i faget. I specialundervisningen skal undervisningen og evalueringen tilrettelægges, således at den

tager hensyn til elevernes særlige behov, og således at eleverne får de samme muligheder som andre

børn for at blive så dygtige, som de kan.

Det tematiske tilsyn II: Lektiehjælp og faglig fordybelse

Formålet med lektiehjælp og faglig fordybelse er at forbedre elevernes faglige niveau. Derfor skal

lektiehjælp og faglig fordybelse give eleverne faglig træning og faglige udfordringer, som er

tilpasset den enkelte elevs niveau og behov. Dette kan ske ved træning eller særligt tilrettelagte

forløb. Lektiehjælp og faglig fordybelse er henvendt til både fagligt stærke og fagligt svage elever.

Lektiehjælp og faglig fordybelse til udsatte børn

Undersøgelser viser, at lektiehjælp har en positiv betydning for udsatte børn. Det giver dem blandt

andet voksenopbakning,

tilfredsstillelse ved at ”have orden i tingene” og øget selvtillid og

ansvarsfølelse

. Derfor er skolens og opholdsstedets opbakning til lektierne og den faglige

fordybelse vigtig.

Tilsynsspørgsmål

- Hvordan er lektiehjælpen og den

faglige fordybelse organiseret?

- Hvordan skaber skolen interesse for

lektiehjælp og faglig fordybelse blandt

skolens elever?

- Hvordan arbejder lærere og pædagoger

sammen om at udvikle et godt

lektiehjælpstilbud, der også indeholder

faglig fordybelse?

- Hvilke kompetencer kan de forskellige

Interviewspørgsmål

- Hvad er lektier her på skolen? Hvad forstår I ved

begrebet lektier? Hvornår gives der lektier?

- Hvilken rolle spiller lektier i den daglige

undervisning?

- Hvor omfattende er lektiebegrebet på skolen?

Omfatter det også hjælp til at holde orden i

skoletasken?

- Hvorledes skabes forbindelse mellem den

almindelige undervisning og lektiehjælpen og den

faglige fordybelse? - Hvilke rammer findes for den

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

faggrupper bringe i spil?

- Hvordan sikres forbindelsen til de

faglige fordybelse?

- Hvordan bestemmes indholdet af den faglige

opsatte læringsmål for den enkelte? Hvad fordybelse?

er elevernes udbytte?

- Er lektier forankret i skolen eller i bodelen? Hvorfor?

- Betragtes lektiehjælpstilbuddet som et læringsmiljø?

- Hvordan er sammenhængen mellem lektiehjælpen,

den faglige fordybelse og den daglige undervisning

Det tematiske tilsyn III: Elevplanen

I nedenstående faktaboks beskrives de nye krav til elevplanen:

Den forenklede elevplan



Fremadrettet fokus på mål for elevens læring og på, hvordan der skal følges op på målene.

De nuværende elevplaner og elev- og uddannelsesplaner integreres til en samlet elevplan fra

børnehaveklasse til 9. klasse.



Fra 7. klasse skal elevplanen have fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg.

Elevplanen digitaliseres.

Kravet om, at alle fag skal omtales på alle klassetrin, erstattes af minimumskrav om omtale af

de enkelte fag på bestemte klassetrin.



For 9. klassetrin stilles der alene krav om, at elevplanen indeholder elementer relateret til

afklaring af uddannelsesvalg.

Faktaboks

kilde: www.uvm.dk

Elevplanen skal fremover være digital, og den skal indeholde individuelle læringsmål for den

enkelte elev. Elevplanen skal have en statusdel, der beskriver, hvad eleven har lært i forhold til de

opsatte læringsmål, og en opfølgningsdel, der beskriver, hvad elev, forældre og skole skal gøre, for

at eleven når de opsatte mål.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

På 8. og 9. klassetrin slås uddannelsesplan og elevplan sammen til ét dokument: Elevplanen.

Elevplanen skal i 8.og 9. klasse indeholde oplysninger til brug for vurdering af elevens

uddannelsesparathed.

Kriterier for vurdering af elevers uddannelsesparathed er beskrevet i ”Bekendtgørelse om

uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplan og procedure ved valg af uddannelse”

Som led i tilsynet kan man drøfte skolens arbejde med elevplaner. Desuden kan den tilsynsførende

understøtte skolens brug af elevplaner som et redskab, både i undervisningen og i kommunikationen

med forældrene og den henvisende kommune (beliggenhedskommunen).

Den tilsynsførende kan drøfte følgende spørgsmål med underviserne:



Har eleven nået de opstillede læringsmål?

Har eleven klaret sig bedre eller dårligere end forventet?

Hvordan oplever eleven selv sit faglige niveau?

Hvis eleven ikke har nået de opstillede læringsmål

–

hvad er så den videre plan for at nå

disse

27?

4.2. Hvad gør kommunen, hvis undervisningen på den interne skole ikke lever op til

folkeskoleloven?

Hvis undervisningen ikke lever op til kravene i folkeskoleloven, kan undervisningen i

dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ikke fortsætte, Kommunalbestyrelsen skal i så fald

sørge for, at undervisningspligten opfyldes på anden vis. Det kan ske ved, at eleverne undervises i

folkeskolen, men det kan også ske på andre måder. I den overenskomst om undervisning, som

kommunalbestyrelsen og institutionen med interne skole skal det fremgå, hvad der skal ske i det

tilfælde, at undervisningen ikke lever op til kravene i folkeskoleloven. Det skal også fremgå, hvilke

frister og aftaler der træder i kraft, hvis undervisningen ikke lever op til folkeskoleloven. Normalt

vil en tilsynsrapport være rettet mod selve institutionen. Rapporten kan i tilfælde af alvorlige svigt

eller mangler også rettes til de parter, der har indgået overenskomst om undervisningen. Det sker

for eventuelt at bringe overenskomsten til ophør, hvis det ikke er muligt at etablere et bæredygtigt

samarbejde om undervisningen.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

5. Værktøjskasse

5.1. NY I JOB - hvor begynder man som kommunal tilsynsførende?



Vigtige dokumenter at læse:

Folkeskoleloven

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand

Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Vejledninger til bekendtgørelserne

Overenskomsten mellem kommunen og institutionen om undervisning. Krav til

overenskomsten fremgår af Bekendtgørelse om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, kapitel 6, §

14.



Forbered tilsynet ved at kontakte skolelederen og aftale et indledende møde

Rekvirer en oversigt over timetal og fagrække samt årsplaner/undervisningsplaner mv.,

gerne inden det første besøg

Vær opmærksom på 9.-klasseprøver, herunder

er en skoleleder fra en folkeskole inddraget i afviklingen af 9.-klasseprøver, som der

er krav om?

hvordan afholdes 9.-klasseprøver?

er nogle elever fritaget for 9.-klasseprøven, og er reglerne for fritagelse overholdt?

afholdes 9.-klasseprøver på særlige vilkår?



Spørg til undervisernes kvalifikationer og efteruddannelse. Udarbejd bilag til

tilsynsrapporten med oplysninger om navne, uddannelser, kurser og efteruddannelse,

dimissionsår og -sted mv.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren



Inddrag eventuelt de indberetninger og registreringer af magtanvendelser i undervisningen,

der er foretaget siden sidste tilsynsbesøg. Drøft med underviserne, hvordan magtanvendelser

kan undgås.



Fortæl skolens leder, lærere og pædagoger, hvorledes du vil gennemføre tilsynet - åbenhed

fremmer effekten af tilsynet.

Der kan aflægges både anmeldte og uanmeldte tilsyn. Tilsynet bør fortsætte, om nødvendigt

med flere besøg, indtil den fornødne viden om undervisningen er etableret.

Når du overværer undervisning, så spørg ind til de valg, der er truffet om undervisningens

indhold og organisering

Lav et notatsystem, så du kan fastholde observationer, iagttagelser og samtaler, når du skal

skrive en tilsynsrapport. Brug gerne inspirationsskemaet i VÆRKTØJSKASSEN.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

5.2. Inspirationsskema til observation af undervisning på interne skoler på

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Dato:

Fag:

Lærernavn:

Antal elever:

Undervisningens til-

rettelæggelse

Undervisningens

gennemførelse

Læremidler i

undervisningen

Andre

observationer

undervisningens

indhold

Andre observa-

tioner relateret til

undervisningen,

herunder de fysiske

forhold

Hvilke læringsmål er

opstillet for

undervisningsforløbet?

Hvilke Fælles Mål tager

undervisningen

udgangspunkt i?

Hvilken sammenhæng er

der til

årsplan/undervisningsplan?

Hvilket forløb indgår

lektionen i?

Er der tale om

specialundervisning

tilrettelagt efter

elevernes særlige

behov?

Hvorledes er

undervisningen

organiseret?

Hvilke læremidler

anvendes i

undervisningen?

Anvendes

kompenserende

hjælpemidler som

for eksempel.

oplæsningsprogram

mer?

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

5.3: Eksempel på skabelon til tilsynsrapport

–

til inspiration.

Skabelonen er udarbejdet af Kommunernes Landsforening i forbindelse med udviklingsprogrammet

Kvalitet i specialundervisningen (KVIS) i 2000

–

med enkelte tilføjelser i forhold til ændringer om

tilsyn med timetal og fagrække.

Afsnit 1:

Oplysning om institutionen

A. Navn på opholdssted/institution og overenskomstpart

B. Tilsynsførende, navn og adresse:

C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning:

D. Institutionsbeskrivelse (antal børn, undervisningssted, antal lærere, leder):

E. Samarbejdsrelationer (tilknyttet skole, lærersamarbejde, skolebibliotek, adgang til

faglokaler mv.)

F. Særlig undervisningsmæssig service (efteruddannelses-muligheder, deltagelse i

skoleledermøder mv.)

G. Overenskomst vedrørende undervisning (overenskomstdokumentet vedhæftes):

H. Budget til skoledelen:

Løn:

Materialer:

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Afsnit 2:

Personale og undervisning

Beskrivelse af undervisningens ordning

A. Beskrivelse af lærere og ledelse

Lærernes navne og uddannelse, herunder en beskrivelse af personalets særlige

kursusvirksomhed eller relevante erfaringer:

Lederens navn og funktion samt uddannelse og kvalifikationer:

B. Beskrivelse af undervisningen generelt

Forefindes individuelle undervisningsplaner indeholdende undervisningstid og -forløb:

Ja:

Nej:

Undervises i fuld fagrække og fuldt timetal:

Eventuel undervisning gennemført på lokalskolen:

Nationale test:

Folkeskolens 9.-klasseprøver:

Beskrivelse af undervisningsmidler og materialer, herunder it-udstyr:

Afsnit 3:

Beskrivelse af undervisning for det enkelte barn

A. PPR´s udtalelse vedrørende barnet/den unge

Udtalelse vedrørende den enkelte elev fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, herunder

stillingtagen til den enkelte elevs behov for specialundervisning og muligheder for at blive

undervist i en folkeskole:

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

B. Undervisningsstedets notater vedrørende den enkelte

Bemærkninger om den enkelte elevs undervisningsbehov:

Elevplaner:

Statusdel:

Opfølgningsdel:

Evaluering af elevens undervisning i de enkelte fag og undervisningssituationer:

Hjælpemidler og/eller metoder:

Uddannelsesplan for elever i 8. og 9. klasse

C. Handleplan for undervisningen:

(Handleplanen bør indeholde mål og midler for undervisningen, herunder hvordan undervisningen

i fremtiden kan foregå på den lokale folkeskole

D. Magtanvendelse i forbindelse med undervisningen:

Afsnit 4:

Tilsynet

A. Hvem har foretaget tilsynet

Navn:

Stilling:

Kontaktoplysninger:

Tilsynsperioden:

Fra dato til dato:

B. Helhedsindtryk

Vurderinger:

Forslag til ændring for opholdsstedet/dagbehandlingstilbuddet:

C. Stillede krav til anbringelsesstedet/dagbehandlingstilbuddet:

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

D. Rådgivning og vejledning:

E. Aftaler mellem tilsynsmyndighed og institution

Dato:

Tilsynsførendes underskrift:

5.4: Inspiration til skema til brug ved fritagelse fra folkeskolens 9.-klasseprøver

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr. 1001 af 15/9/2014, § 27:Skolens

leder skal tilbyde

særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende

vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen.

Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau.

Forud for beslutningen om fritagelse skal muligheden for at aflægge prøve på særlige vilkår være

vurderet.

Efter indstilling fra elevens klasselærer har skolen i samråd med elevens forældre besluttet

fritagelse fra krav om prøveaflæggelse ved folkeskolens 9.-klasseprøve.

Eleven fritages for prøveaflæggelse i de fagdiscipliner, som er afkrydset i oversigten. I disse fag

udarbejder skolen en skriftlig evaluering.

Fag

Fritagelse for mundtlige

prøver

Fritagelse for skriftlige

prøver

Læsning

Dansk

Mundtlig dansk

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Retskrivning

Skriftlig fremstilling

Matematik

Mundtlig matematik

Matematiske

færdigheder

Matematisk

problemløsning

Engelsk

Tysk eller fransk

Historie

Samfundsfag

Kristendomskundskab

Mundtlig engelsk

Mundtlig tysk /fransk

Mundtlig historie

Mundtlig samfundsfag

Mundtlig

kristendomskundskab

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Mundtlig fysik/kemi

Skriftlig geografi

Skriftlig biologi

Skriftlig engelsk

Skriftlig tysk/fransk

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

5.5: Eksempel på overenskomst mellem en beliggenhedskommune og et anbringelsessted

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Ovenstående model er udviklet af kommunerne i Region Nordjylland. Kommuner kan overveje at

beskrive i overenskomsten, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen skal inddrages, når en elev

fritages for et fag.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Noter

SFI (2008): Skolegang under anbringelse, side 76

Satspuljeprojekt vedtaget i forbindelse med Finanslov i 2013. Udmøntet i samarbejde mellem Socialministeriet,

Undervisningsministeriet og KL i perioden 2013-2016

Hvis eleven går eller har gået et år om er elevens alderssvarende klassetrin tilsvarende et år lavere.

Undervisningsministeriet 2013: Evaluering af Nationale Test, samt Aarhus Universitetsforlag 2009: Nordentoft,

Svend Erik og Allerup, Peter m.fl.: ”Pædagogisk brug af test”.

Bekendtgørelse nr. 697 af 23/06/2014 om fremme af god orden i folkeskolen.

Plejefamilier og kommunale plejefamilier kan i helt særlige tilfælde være godkendt af den anbringende kommune som

konkret egnede. I disse tilfælde er det den anbringende kommune, der godkender og fører tilsyn med tilbuddet.

I Folkeskoleloven beskrives desuden nogle målsætninger for eleverne dannelse for eksempel ved at skolen samarbejde

med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der: Forbereder dem til videre uddannelse og giver dem

lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,

bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne

udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed

og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Hovedindikatorerne falder tæt sammen med, hvad andre undersøgelser viser, er fremmende for elevers læring. Det er

for eksempel den tyske uddannelsesforsker

Hilbert Meyers ”10 bud på god undervisning”

(Meyer, Hilbert,

’Hvad

er god

undervisning?’, 2006) samt resultaterne af undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut:

’Hvad

er motiverende

undervisning - tæt på god undervisning på mellemtrinnet’, 2014.

Undervisningsministeriet (2014): Egelund, Niels og Rangvid, Benedikte: Kvalitet i undervisningen på specialskoler.

Tetler, Susan og Hedegaard-Sørensen, Marianne (2014): Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer.

Undervisningsministeriet

Overenskomst om undervisning skal indeholde oplysninger om time-og læseplaner, personalets kvalifikationer,

tilsynsfunktionen og dens indhold, den pædagogisk-psykologiske betjening, budget for undervisningen og aflæggelse af

regnskab, registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever og opsigelsesvarsel

for overenskomsten. Jf. Bekendtgørelse nr. 702 af 23/06/2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Egelund og Rangvid (2014): Kvalitet i specialskoler, side 18.

Undervisningsministeriet (2014): Vejledning om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen.

Tetler og Hedegaard-Sørensen: Kvalitet i specialskoler, 2014, side 43. I undersøgelsen Kvalitet i specialskoler indgår

en analyse af praksisfortællinger fra lærere og pædagoger på specialskoler. De nævnte forhold fremhæves af lærere og

pædagoger som tegn på kvalitet i undervisningen.

Undervisningsministeriet, Kvalitets- og tilsynsstyrelsen (2014): Dialogbaseret kvalitetstilsyn.

Gjøsund, Peik (2000): Observationsarbejde i skolen, side 16. Gyldendal.

Gjøsund, Peik (2000): Observationsarbejde i skolen, side 21. Gyldendal.

Undervisningsministeriet, Kvalitets- og tilsynsstyrelsen (2014): Dialogbaseret kvalitetstilsyn, side 10.

SFI (2008): Skolegang for anbragte børn”.

Undervisningsministeriet, Kvalitets- og tilsynsstyrelsen (2014): Dialogbaseret kvalitetstilsyn.

Gertz, Svend Erik (2010): ”Manual

om tilsyn med specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på

anbringelsessteder”, side 21. Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet (2014): Vejledning om læringsmålstyret undervisning.

Tinleff Nielsen, Lise et al. (2006): Hjælp til skoleliv - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn, KLEO.

Madsen,

Mette Fabricius, ’Boligsociale

Lektiecaféer

– En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder’, Center

for Boligsocial Udvikling, 2012.

Rambøll, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning mv: (2014): Forskningsbaseret viden om varieret

undervisning, udeskole, bevægelse og lektiehjælp.

Spørgsmålene er formuleret med inspiration fra: Rambøll (2014): Lektiehjælp og faglig fordybelse.

BEK nr. 839 af 30/6/2014.

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om, hvem der fører tilsyn med skolegangen for anbragte børn, til undervisningsministeren

Spørgsmålene er hentet fra publikationen ”Elevplaner-inspiration

til arbejdet med elevplaner”

Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 2014.