Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. december har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 146
Vil ministeren redegøre for gennemførselsprocenten for alle videregående uddan-
nelser og i gennemsnit for de enkelte uddannelsesinstitutioner? Ministeren bedes
også angive dette for 10 og 20 år siden.
Svar
Opgørelserne i tabellerne nedenfor viser de studerendes status 6 år efter studie-
start, herunder hvor stor en andel, der har gennemført den pågældende uddan-
nelse. I opgørelsen regnes det som en afbrudt uddannelse, hvis en studerende er
faldet fra, uanset om vedkommende efterfølgende starter på en anden uddannelse
(studieskift) eller ej. Af de studerende, der påbegyndte en videregående uddan-
nelse i 2011, men senere afbrød den igen, er 68 pct. efterfølgende påbegyndt en
ny videregående uddannelse (opgjort i 2017).
Der findes alternative opgørelsesmetoder af gennemførselsprocenten. Eksempel-
vis regnes studieskifte ikke som frafald i OECD’s opgørelse af gennemførselspro-
centen.
Studerende, der ikke har gennemført deres uddannelse ved måletidspunktet, kan
enten stadig være i gang eller have afbrudt den pågældende uddannelse.
Tabellerne nedenfor viser gennemførselsprocenter for studerende, der har påbe-
gyndt en uddannelse i hhv. 1991, 2001 og 2011.
Det er som udgangspunkt ikke muligt at sammenligne opgørelserne på tværs af
tid, da der over perioden er sket betydelige ændringer i uddannelsernes struktur
og institutionslandskabet.
Ændringerne omfatter blandt andet oprettelse af helt nye institutionstyper og en
række sammenlægninger af eksisterende institutioner. Samtidig er der sket æn-
dringer i institutionernes uddannelsesporteføljer og ændringer i uddannelsernes
struktur. Blandt andet læste de fleste universitetsstuderende tidligere på ”udelte”
kandidatuddannelser (typisk 5-årige uddannelser) mens det i dag primært er 3-
årige akademiske bacheloruddannelser og 2-årige
”delte” kandidatuddannelser.
Et
3. april 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/065829-06
Side 1/8