Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2018-19
S 319 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
www.uvm.dk
CVR-nr.: 13223459
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 6. december 2018
stillet mig følgende spørgsmål nr. S 319 som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 319:
”Hvad
er ministerens holdning til, at rektor på Nyborg Gymnasium vil
trodse Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ophold til en soma-
lisk familie, der skal forlade landet, som medfører, at børnene ikke har
ret til skolegang og undervisning på gymnasiet, og mener ministeren, at
en rektor kan se stort på Udlændingestyrelsens afgørelse, og hvilke følger
mener ministeren, at dette bør have for hans ansættelse?”
Svar:
Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder i den konkrete sag fra Ny-
borg og kan på den baggrund ikke kommentere på rektorens ageren,
herunder hvilke konsekvenser denne ageren måtte have for rektorens
ansættelse.
Jeg har naturligvis en klar forventning om, at skoleledere og rektorer
overholder gældende love og regler. Det gælder også de beslutninger,
som kommunalbestyrelsen og udlændingemyndighederne træffer i for-
hold til skolens eller institutionens virke.
Jeg kan ud fra det oplyste ikke vurdere, om det er tilfældet her, idet der
ikke i lovgivningen i forhold til 10. klasse er fastsat eksplicit krav om
opholdstilladelse som betingelse for optagelse. Der er heller ikke i den
lovgivning, der gælder for elever i 10. klasse, hjemmel til at bortvise en
elev, fordi elevens opholdstilladelse bortfalder.
For god ordens skyld vil jeg bede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
om at vurdere, hvorvidt sagen giver anledning til yderligere.
Med venlig hilsen
13. december 2018
Sagsnr.: 18/16358
Merete Riisager