Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1992864_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 122 (Alm. del):
I brev af 6. december 2018 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 122:
”Hvad
vil ministeren
indtil der vedtages nye fordelingsregler
gøre for
at understøtte de gymnasier på den københavnske vestegn, som er luk-
ningstruede?”
Svar:
Gymnasiale institutioner, som er lukningstruede, har altid mulighed for
at henvende sig til Undervisningsministeriet. Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet har ikke modtaget henvendelser fra almengymnasiale institu-
tioner på den københavnske vestegn i anledning af, at de er lukningstru-
ede.
Elevsammensætningen og de kultursammenstød, som det kan give an-
ledning til, giver udfordringer på nogle gymnasier. Men udfordringerne
er på ingen måde løst alene ved at fordele eleverne på en anden måde.
Der er tale om et større og mere komplekst problem, som ikke kun fin-
des på gymnasierne, men mange steder i samfundet.
I delaftale af 9. maj 2018 om bekæmpelse af parallelsamfund på under-
visningsområdet har regeringen indgået aftale med Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti om konsekvent indgriben over for ungdomsuddannel-
sesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater. Som led i implemen-
tering af denne aftale er mit ministerium i gang med at udvikle nye indi-
katorer, som skal indgå i kvalitetstilsynet med institutionerne og bidrage
til at identificere de institutioner, som ikke formår at skabe trygge ram-
mer for undervisningen.
19. december 2018
Sagsnr.:18/16345
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at understøtte de gymnasier på den københavnske vestegn, som er lukningstruede, til undervisningsministeren
Regeringen fremlagde med parallelsamfundsudspillet et ambitiøst og
balanceret forslag om nye regler om fordeling af elever på de almengym-
nasiale uddannelser. Desværre var der ikke politisk opbakning til forsla-
get.
Regeringen har efterfølgende fremsat forslag om initiativer på kort sigt,
herunder en lovændring, som skulle give mulighed for, at fordelingsud-
valgene kan fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis de er enige herom,
og på længere sigt nedsættelse af en ekspertgruppe, som skal opstille og
vurdere forskellige modeller for elevfordeling. Desværre var der heller
ikke politisk opbakning til initiativerne på kort sigt.
Regeringen er i færd med at nedsætte ekspertgruppen med henblik på
afrapportering inden udgangen af 1. halvår 2019.
Derudover har jeg sendt et hyrdebrev til ungdomsuddannelsesinstitutio-
nerne med opfordring til at indarbejde regler om demokratisk adfærd og
medborgerskab i studie- og ordensreglerne.
Jeg har endvidere nedsat en rådgivningsgruppe, som skal komme med
input og rådgive om arbejdet med demokratisk dannelse på ungdomsud-
dannelsesinstitutionerne.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2