Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
1989593_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 121 (Alm. del):
I brev af 6. december 2018 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 121:
”Mener
ministeren, at alt fravær skal registreres under samme kategori,
således at elever, som er syge gennem længere tid, kan risikere at få stop-
pet deres SU på den baggrund?”
Svar:
Der er ikke ændret på reglerne vedr. sygdom i forbindelse med den nye
fraværsbekendtgørelse.
En elev, som er syg gennem længere tid fx med en alvorlig eller kronisk
sygdom, og som har meget fravær som følge heraf, får registreret fravær
af institutionen på samme vilkår som andet fravær. Institutionen har
imidlertid mulighed for at tage hensyn til elever, der har fravær, som fx
skyldes sygdom gennem længere tid, når institutionen efter et konkret
skøn skal vurdere, om der skal gribes ind over for fraværet.
Fraværsregistreringen handler ikke kun om, at den lokale ledelse skal
have et overblik over den enkelte elevs fravær, men også om at sikre
eleverne den fornødne undervisning da elever, der midlertidigt fx på
grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervis-
ning, skal have tilbud om sygeundervisning. Derudover er der også mu-
lighed for at give eleven supplerende undervisning, hvis eleven på grund
af sygdom har haft eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær. Ele-
verne vil på denne måde i et vist omfang blive kompenseret for den
manglende undervisning.
14. december 2018
Sagsnr.:18/15635
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om ministeren mener, at alt fravær skal registreres under samme kategori, til undervisningsministeren
Eventuel fratagelse af SU vil bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde. I forbindelse med den nye fraværsbekendtgørelse er institutio-
nerne blot blevet gjort opmærksomme på, at de forventes at foretage en
konkret vurdering, når en elevs fravær har passeret 15 pct.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2