UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: MFU spm. om kommentar til artiklen Lærerne i nødråb: Vi kan ikke garantere børnenes sikkerhed, bragt i JydskeVestkysten den 26. nov. 2018, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 109 (Alm. del):

I brev af 27. november 2018 har udvalget efter ønske fra ikke-medlem af

udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 109:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Lærerne i nødråb: Vi kan ikke

garantere børnenes

sikkerhed”, bragt i JydskeVestkysten den 26. nov.

2018, herunder redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at børn og

unge får det rigtige skoletilbud, samt hvordan det sikres, at der bliver

foretaget en individuel vurdering ud fra barnets og den unges individuelle

behov og ressourcer?

Der henvises til: https://www.jv.dk/esbjerg/Laerere-i-noedraab-

Vi-kan-ikke-garantere-boernenes-sikkerhed/artikel/2664796”

Svar:

I artiklen fra JydskeVestkysten fremgår det, at vold, trusler og psykisk

pres har sneget sig ind som en normalitet i lærernes arbejdsliv på Dan-

marksgades Skole.

Her er min holdning helt klar. Skolen skal være et trygt sted for både

elever og skolens ansattes. Vold og trusler må aldrig blive accepteret som

en del af hverdagen på skolerne. Det er udtryk for en kultur, som vi skal

have gjort op med, og det kræver, at der bliver taget hånd om problemet,

før det vokser os over hovedet. Her er skolelederen helt central.

Alle elever i folkeskolen har ret til et godt undervisningsmiljø. Det inde-

bærer, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Og arbejdsgiveren, som i folkeskolen er skolelederen og

forvaltningen, har pligt til at sikre, at medarbejderne kan udføre deres

arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Et grundlæggende hensyn i folkeskolen er, at alle børns læring og trivsel

skal tilgodeses. Børn med særlige behov skal derfor så vidt muligt ikke

11. december 2018

Sagsnr.:18/15777

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: MFU spm. om kommentar til artiklen Lærerne i nødråb: Vi kan ikke garantere børnenes sikkerhed, bragt i JydskeVestkysten den 26. nov. 2018, til undervisningsministeren

udskilles til særlige undervisningstilbud. Det forudsætter dog, at der er

den nødvendige støtte, for hensynet til den enkelte elev må ikke ske på

bekostning af hensynet til de øvrige elever og skolefællesskabet. Det be-

tyder, at ikke al adfærd skal rummes. Hvis en elev udviser en adfærd, der

er så voldsom eller truende, at det skader trygheden i fællesskabet, skal

skolelederen iværksætte de nødvendige foranstaltninger, så der skabes

trygge rammer for alle elever. Det kan indebære, at eleven udelukkes fra

undervisningen, eller at eleven flyttes til et andet undervisningstilbud.

For netop at imødegå en kultur præget af vold i skolen har Under-

visningsministeriet i februar 2018 offentliggjort en ny vejledning om fo-

rebyggelse og håndtering af vold og trusler i skolen. Vejledningen skal

dels give skolelederne et grundlag til, hvordan de kan arbejde med at

forebygge og håndtere vold og trusler i skolen, dels skabe opmærksom-

hed og åbenhed om problematikken,

Regeringen har senest foreslået at afsætte 30 mio. kr. i satspuljen til at

forebygge vold og trusler i grundskolen, hvilket der imidlertid ikke kunne

findes opbakning til blandt partierne i satspuljekredsen.

Skolelederne og de kommunale forvaltninger har et stort ansvar for at få

dæmmet op for problemet med vold og trusler i skolen. Det indskærpede

jeg senest over for alle landets skoleledere på Skolelederforeningens års-

møde d. 1. november 2018.

Som eksemplet fra Danmarksgades Skole viser, er det helt afgørende, at

alle elever får det rigtige skoletilbud. Igen er det skolelederens ansvar, at

skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene

klasse, og det er skolelederens ansvar at vurdere, om skolen kan imøde-

komme den enkelte elevs særlige behov inden for rammerne af den al-

mindelige undervisning. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynta-

gen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning. Hvis det antages, at en

elev har behov for specialpædagogisk bistand, skal eleven indstilles til en

pædagogisk-psykologisk vurdering. Det gælder også, hvis en elevs skole-

situation giver anledning til alvorlig bekymring, også selvom eleven ikke

anses for at have behov for specialundervisning.

Skolelederen skal desuden inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning

med henblik på at vurdere behovet for specialundervisning eller anden

socialpædagogisk bistand eller for inddragelse af de sociale myndigheder,

i de tilfælde hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige

opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder.

Ovenstående indebærer, at der foretages en individuel vurdering af den

enkelte elev. Her er loven altså helt klar.

Når lærerne på Danmarksgades Skole skriver til den kommunale forvalt-

ning, at de er blevet stillet overfor en opgave, som de ikke kan løse inden

for de udstukne rammer, så har forvaltningen og skolens ledelse pligt til

at lytte og handle.

Med venlig hilsen

Merete Riisager