Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Svar på spørgsmål 1 (Alm. del):
I brev af 3. oktober 2018 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thule-
sen Dahl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”En ung mand med infantil autisme har af uforstående grunde fået et
ressourceforløb på to år, dvs. de sidste to år han har på STU. Da den
unge mand har svære udfordringer, vil det være svært at tilgodese ønsket
fra et rehabiliteringsteam om, at han bør afprøves i en butik. Mine erfa-
ringer med den unge mand peger mod beskyttet beskæftigelse og som
praktikvejleder går det meget mod min etik og professionalisme at udfal-
det er landet der. Kan den unge mand pålægges indholdet i et ressource-
forløb, samtidig
med at han går på STU?”
Svar:
I henhold til STU-loven kan den unge ikke pålægges et bestemt forløb,
da der udelukkende er tale om et uddannelsestilbud. Hvorvidt f.eks.
praktik i en butik kan indgå i en STU, vil altid være afhængigt af en kon-
kret og individuel vurdering, som kommunen har ansvaret for.
Unge på STU har krav på en individuel uddannelsesplan, som beskriver
den unges uddannelsesforløb på STU. Denne uddannelsesplan udarbej-
des af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) efter samråd med den
unge og forældrene, og skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 3 i
lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven).
UU sørger for, at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en
gang årligt. Beslutning om justering af uddannelsesplanen skal ske efter
samråd med den unge og forældrene og godkendes af kommunalbesty-
relsen, jf. § 10 i bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov (STU-bekendtgørelsen).
Det afgørende er således om f.eks. praktik i en butik, meningsfuldt vil
kunne indgå, som en integreret del af den unges uddannelsesforløb. Det-
te vil være en konkret vurdering i forhold til den enkelte unge og dennes
behov, som foretages af kommunen i samråd med den unge og foræl-
30. oktober 2018
Sagsnr.:18/13279