ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om dokumentation for at Hjørring Kommunens tal om udligning og befolkningstilbagegang ikke passer, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Bilag 1

KOMMUNERNES REGISTRERING

UDREJSTE UDLÆNDINGE

Afrapportering

Udlændinge- og Integrationsministeriet

20. december 2018

Implement Consulting Group

Strandvejen 54

2900 Hellerup

Tel +45 4586 7900

Email [email protected]

Implementconsultinggroup.com

CVR

Bank

SWIFT

Iban

32767788

4845-3450018236

DABADKKK

DK3030003450018236

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om dokumentation for at Hjørring Kommunens tal om udligning og befolkningstilbagegang ikke passer, til økonomi- og indenrigsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning ............................................................................................................ 1

1.1 Baggrund, formål og rapportens struktur...................................................... 1

1.2 Resumé........................................................................................................ 2

Metode ................................................................................................................. 4

2.1 Kortlægningsdesign ..................................................................................... 4

2.2 Udvælgelse af kommuner ............................................................................ 4

2.3 Datagrundlag ............................................................................................... 5

Rammer for opgaveløsningen .............................................................................. 6

3.1 Regelgrundlag .............................................................................................. 6

3.2 Myndigheder involveret i udrejsesager......................................................... 9

Hovedmålgrupper i udrejsesager ........................................................................ 12

4.1 Tre hovedmålgrupper .................................................................................. 12

4.2 Validitet af cpr-registreringer ....................................................................... 12

4.3 Karakteristika ved udrejste flygtninge.......................................................... 13

Den kommunale opgaveløsning .......................................................................... 14

5.1 Kommunernes organisering af folkeregisteropgaven .................................. 14

5.2 Kommunerns sagsgange omkring registrering af udrejse ........................... 16

5.3 Forskelligheder i praksis ............................................................................. 23

Udfordringer og barrierer for effektiv registrering ................................................ 25

INDLEDNING

Implement har i perioden oktober 2018 til december 2018 gennemført en kortlægning af

kommunernes

registrering af udrejste udlændinge

for Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

I det følgende afrapporteres resultaterne af kortlægningen.

1.1

Baggrund, formål og rapportens struktur

Efter gældende regler er kommuner forpligtet til at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR

for alle borgere i kommunen, herunder udlændinge. Det er således kommunernes ansvar

at vurdere og registrere, om en person er forsvundet eller udrejst. Når en udlænding

udrejser uden at framelde sig CPR er det i sagens natur en opgave, der beror på

undersøgelser og ofte også skøn fra kommunernes side i forhold til at vurdere, om

udlændingen er udrejst, eller om udlændingen fortsat opholder sig i landet.

Kommunerne udrejser personer i CPR- registret, der har forladt landet uden selv at

registrere udrejse. Formodningen taler for, at en del udrejser først konstateres med en vis

tidsforsinkelse. Denne kortlægning skal belyse eventuelle forskelle i kommunernes praksis

i forhold til at vurdere, hvornår en person er forsvundet eller udrejst. Opdragsgiver har haft

en række ønsker til kortlægningens indhold, som er imødekommet i rapportens fire dele

som følger:

KAPITEL 3 OM RAMMER FOR OPGAVELØSNINGEN

kortlægger lovgrundlaget og

fortolkningen af reglerne for kommunernes opgaveløsning samt de kommunale og

statslige myndigheders roller i forbindelse med at registrere udrejste udlændinge.

KAPITEL 4 OM HOVEDMÅLGRUPPER I UDREJSESAGER

redegør for kortlægningens

resultater i forhold til de tre hovedmålgrupper af udlændinge i kortlægningen (flygtninge,

studerende og arbejdstagere). Dette kapitel indeholder tillige en vurdering af soliditeten af

CPR-registreringen for de respektive målgrupper og en beskrivelse af, i hvilket omfang

kommunerne har viden om fællestræk for de flygtninge, der rejser samt om, hvor de rejser

hen, når de forlader Danmark.

KAPITEL 5 OM DEN KOMMUNALE OPGAVELØSNING

kortlægger sagsgange, procedurer

mv. i de kommuner, som har været omfattet af kortlægningen, herunder



Hvordan kommunerne administrerer det lovgrundlag, der blev fremstillet i kapitel 3



Hvordan kommunerne får viden om ”inaktive” borgere, herunder om udrejste personer,

og hvilke procedurer der leder til framelding af udrejste borgere i CPR-registeret



Om kommunen har systematiske procedurer for at identificere de "inaktive" borgere



I hvilket omfang kommunerne undersøger sagerne, herunder hvordan kommunerne

følger op på flygtninge, arbejdstagere og studerende, der forsvinder / formodes udrejst.



Hvilken kontakt kommunerne har til udlændingemyndighederne



Om der er forskelle i rutiner og udfordringer i forhold til de i kapitel 4 nævnte målgrupper



Om nogle kommuner har en særlig effektiv praksis på området

KAPITEL 6 OM UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR EFFEKTIV REGISTRERING

samler op

på en række punkter, som kommunerne har peget på i forhold til, hvilke justeringer i fx

regelgrundlag eller dataunderstøttelse der ville kunne fremme en mere effektiv kommunal

registrering af udrejste udlændinge og dermed også et mere solidt datagrundlag på

området.

1.2

Resumé

Det er den enkelte kommune, som skal sikre korrekt bopælsregistrering i CPR for alle

borgere i kommunen, herunder udlændinge. CPR-registreringen (folkeregistret) udgør en

del af kommunernes borgerservice, der udover indrejse også omfatter flytning,

sygesikring, vielser, pas, kørekort mv. Borgerserviceopgaven kan organisatorisk være

forankret ret forskelligt i kommunen, fx under økonomi-, social-, kultur- eller

teknikforvaltningen.

Kortlægningen viser, at kommunernes kontrol med CPR-registreringen som hovedregel

tilgås fra et ydelsesperspektiv. Interviews og workshops med kommuner giver det indtryk,

at forkert bopælsregistrering ofte har sammenhæng med, at borgere modtager ydelser,

som de ikke er berettiget til. Generelt kan det handle om, at borgere ved at oplyse en

anden adresse end den faktiske bopæl uberettiget modtager ydelser som fx udeboende

SU, boligsikring, børnetilskud til enlige og økonomisk friplads eller ydelser, hvor

bopælsregistrering med ægtefælle eller samlever vil mindske den samlede

ydelsesmodtagelse som følge af et loft over ydelsen, herunder fx kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse.

I forhold til registrering af udrejste udlændinge har kommunerne typisk fokus på, om

udlændinge rejser ud med ydelser, som de som følge af den faktiske udrejse ikke længere

er berettiget til. Sådanne ydelser kan eksempelvis vedrøre pensionstillæg, kontanthjælp,

uddannelsesstøtte eller træk på sundhedsydelser. Det forhold, at kommunerne går til

registreringsopgaven ud fra et ydelsesperspektiv, har sammenhæng med, at

bopælsregistreringen typisk er indgangen til en lang række ydelser, som ofte helt eller

delvis finansieres af kommunerne. Validiteten i kommunernes registrering har dermed

også sammenhæng med, hvilket kontroltryk der ledelsesmæssigt og politisk er opbakning

til at udøve over for borgerne, hvor mange ressourcer der stilles til rådighed for

registreringsarbejdet, og hvilke processer og arbejdsgange kommunen har mulighed for

at tage i anvendelse for at sikre korrekt bopælsregistrering. Kortlægningen viser, at det er

muligt at identificere en lang række fællestræk ved kommunernes opgaveløsning, men at

der også er en række forskelle på tværs af kommunerne, som har betydning for den

enkelte kommunes registrering af udrejste udlændinge.

Det har været en del af opgaven at søge at afdække, hvor solid kommunernes registrering

af udrejste udlændinge er. Kommunerne vurderer selv, at der er betydelig variation mellem

soliditeten af registreringerne på tværs af de tre hovedmålgrupper for analysen.

Kommunerne vurderer, at der stort set ikke er forskel mellem antallet af

bopælsregistrerede flygtninge (ekskl. familiesammenførte) og det antal, der opholder sig i

kommunen, og

at flygtninge er den gruppe, de har mest ”styr på”.

Det er således

vurderingen, at cpr-oplysningerne om udrejste flygtninge giver et retvisende billede af,

hvor mange flygtninge der er udrejst af landet.

I forhold til både studerende og arbejdstagere vurderer kommunerne derimod, at der er

en overregistrering forstået på den måde, at der er registreret flere, end der rent faktisk

opholder sig i kommunerne. Der er forholdsvis store spænd i kommunernes vurdering af

overregistreringen (fra ca. 1 til 15-20 procent), og kommunerne har endvidere peget på,

at der er et vist element af ”gynger og karruseller” i vurderingen.

De angivne forskelle

udgør bedste bud på

en ”nettobetragtning”,

som dermed kan dække over, at en vis

underregistrering udlignes af en tilsvarende overregisterring. En enkelt kommune har

vurderet, at den efter en ”oprydning”

i arbejdstagergruppen nu samlet set har en

underregistrering af arbejdstagere i kommunen.

Kommunerne har peget på en række barrierer i forhold til at opdage og administrere

udrejse af udlændinge. Disse barrierer omfatter bl.a. muligheder for løbende screening af

bopælsregistreringer, transparens omkring gyldighed af opholdsgrundlag, diskrepans

mellem lovgrundlag og digital kommunikation, muligheder for samarbejde med

udenlandske myndigheder og indhentning af oplysninger fra private aktører som

boligselskaber, banker og arbejdsgivere.

Endelig

viser

kortlægningen,

samarbejdet

mellem

kommuner

udlændingemyndighederne er begrænset i forhold til registrering af udrejste udlændinge.

Kommunerne har peget på en række muligheder for at forbedre samarbejdet og kvaliteten

af kommunernes registrering, herunder ved at forbedre brugervenligheden i Udlændinge

Informations Portalen (UIP) og ved at lade oplysningerne om tildeling og ophør af

opholdsgrundlag for udlændinge flyde bedre mellem udlændingemyndighederne og

kommunerne, så kommunerne i højere grad bliver adviseret om, for hvornår udlændinges

udrejse skal finde sted.

2.1

METODE

Kortlægningsdesign

Det er under kortlægningen tilstræbt at belyse problemstillingen om registrering af udrejste

udlændinge fra en række forskellige vinkler, herunder ved at belyse regler på området,

ved at inddrage alle relevante statslige aktører og ved at inddrage et stort antal kommuner

i analysen. Implement har løbende drøftet kortlægningsdesign i form af bl.a. udvælgelse

af kommuner samt indhold af spørgerammer og workshops med Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Kortlægningen har omfattet en række relevante statslige aktører i form af

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

Statsforvaltningen samt Økonomi- og Indenrigsministeriet, som er ressortansvarligt for

CPR-lovgivningen.

Kortlægningen af kommunernes registrering af udrejste udlændinge beror i sagens natur

i høj grad på dialog med kommunerne. Vi har derfor lagt vægt på at inddrage et stort antal

kommuner i analysen, på at gennemføre stedlige besøg hos de enkelte kommuner og på

at involvere disse i både interviews og workshopforløb med henblik på at skabe et

vidensgrundlag af høj kvalitet i forhold til den kommunale opgavevaretagelse. Det er i

særlig grad medarbejdere og ledere, der arbejder med kommunernes bopælsregistrering,

som har været involveret i kortlægningen. I nogle tilfælde er der tillige modtaget input og

bidrag fra medarbejdere fra ydelseskontrollen. Dette afhænger bl.a. af den enkelte

kommunes organisering.

Opgaven har som udgangspunkt været at kortlægge, hvordan registreringen af udrejste

udlændinge foregår i kommunerne, på hvilket grundlag den hviler og hvilke forskelle der

måtte være mellem forskellige målgrupper og kommunerne. Vi har dog også benyttet

lejligheden til at opsamle oplysninger om en række barrierer, der gør sig gældende for en

mere effektiv registreringspraksis i kommunerne samt forskellige bud på, hvilke tiltag der

kan iværksættes i det omfang, der måtte være et ønske om at overkomme disse barrierer.

2.2

Udvælgelse af kommuner

Det har været afsættet for kortlægningen, at dataindsamlingen skulle foretages hos 10-15

kommuner, der tilsammen udgør et omtrent repræsentativt udsnit af landets kommuner i

forhold til geografi og (til dels) størrelse.

Desuden har det naturligvis været et centralt hensyn, at de udvalgte kommunerne skal

have forsvindings- og udrejsesager vedrørende udlændinge, da der i modsat fald ikke er

noget at kortlægge. Sidstnævnte hensyn har nødvendiggjort, at der blev udvalgt

kommuner med en vis volumen af indbyggere med opholdsgrundlag på baggrund af asyl,

studie og erhverv. Det har imidlertid også betydet en underrepræsentation af særligt

mindre kommuner.

Implement har samtidig ved udvælgelsen søgt at tage hensyn til, at de enkelte kommuner

repræsenterede en vis variation i organiseringen af CPR-området, så der i videst muligt

omfang var mulighed for at få forskellige praksisser belyst under kortlægningen.

Implement har med afsæt i ovenstående i samarbejde med opdragsgiver identificeret 15

kommuner, som blev inviteret til at deltage i interviews og efterfølgende workshopforløb.

Af disse 15 kommuner havde de 13 mulighed for at stille op til interview inden for

projektperioden, og ni kommuner havde mulighed for at deltage i det efterfølgende

workshopforløb.

De 13 kommuner, der indgik i interviewrunden, er angivet på kortet og i tabellen nedenfor.

Her fremgår tillige nøgleoplysninger om antal indbyggere og udlændinge for hver

kommune. Det er i tabellen markeret med en lidt mørkere farve, hvilke kommuner der tillige

deltog ved workshopforløb

Overblik over kommuner i kortlægningen samt udlændingetal i 2017

Kommune

Ballerup

Esbjerg

Gladsaxe

Herning

Horsens

Kolding

Lyngby-Taarbæk

Nordfyns

Næstved

Odense

Rødovre

Aalborg

Aarhus

Indbyggertal

48.231

115.905

68.775

88.386

89.030

92.282

55.240

29.446

82.581

200.563

38.492

211.937

335.684

Flygtninge mv. Erhverv

266

274

1.197

684

442

1.450

905

547

906

347

1.025

382

456

731

292

109

904

197

1.801

802

151

394

2.047

1.031

3.015

2.234

Studie

132

287

554

172

238

286

684

179

840

211

711

1.766

2.3

Datagrundlag

Kortlægningen hviler på følgende datagrundlag:



Data om udlændinge i danske kommuner med henblik på valg af kommuner. Data er

bl.a. stillet til rådighed af Udlændinge- og Integrationsministeriet



Regler på området, som er anvendt til at beskrive, hvilke myndigheder der har hvilke

opgaver på udlændingeområdet, samt hvilket formelt indhold der er i den kommunale

opgavevaretagelse. Der er i mindre omfang tillige gennemgået kommunale retningslinjer

på området, som er stillet til rådighed af nogle af de interviewede kommuner.



Interviewdata fra interviews med statslige myndigheder, jf. ovenfor. Disse interviews er

gennemført som stedlige interviews.



Interviewdata fra interviews med kommuner, som er anvendt til at beskrive den

kommunale opgaveløsning og til at identificere relevante temaer for det efterfølgende

workshopforløb. Alle interviews er

–

med undtagelse af et enkelt, hvor praktiske hensyn

ikke tillod det

–

gennemført som stedlige interviews hos den enkelte kommune.



Resultater fra workshopforløb med i alt ni kommuner. Der er gennemført en workshop i

den vestlige del af landet med i alt fem kommuner og en i den østlige del af landet med

i alt fire kommuner. Ved de to workshops behandlede vi bl.a. soliditeten af datagrundlag

fordelt på målgrupper, validerede de typiske processer i kommunerne i forhold til

udrejseregistrering af udlændinge og drøftede barrierer og mulige løsninger på

udfordringer i forhold til en effektiv kommunal registreringspraksis. De to workshops

fandt sted i hhv. Aarhus og København.

3.1

3.1.1

RAMMER FOR OPGAVELØSNINGEN

Regelgrundlag

Kommunernes pligt til korrekt bopælsregistrering.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, er det den enkelte kommune, som er forpligtet til at sikre

korrekt bopælsregistrering i CPR for alle borgere i kommunen, herunder udlændinge.

Kommunen skal efter CPR-lovens § 6, stk. 1, i CPR registrere enhver på dennes bopæl i

kommunen, hvis vedkommende skal være registreret her i landet efter CPR-lovens kapitel

4-6. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne

ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende,

og hvor denne har sine ejendele.

Kommunen skal registrere den, der ingen bopæl har, på vedkommendes faste

opholdssted i kommunen uanset dettes karakter (§ 6, stk. 2).

Kommunen må ikke registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt

vedkommende bor eller opholder sig der, men skal først undersøge sagen, herunder ved

anvendelse af reglerne i CPR-lovens § 10, stk. 2 og 3., jf. CPR-lovens § 6, stk.3, 2. pkt..

Den hidtidige bopælskommune skal fortsat have registreret den, der intet fast opholdssted

har, men kommunen skal registrere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse

–

det vil sige som værende uden fast bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal med

mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast

opholdssted (§ 6, stk. 4.).

Den hidtidige bopælskommune skal registrere den, der resultatløst er eftersøgt, som

forsvundet, indtil vedkommende er fundet eller har givet sig til kende.

Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der kan

fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted (§ 6, stk. 5.).

3.1.2

Regler om registrering ved tilflytning fra udlandet

Efter CPR-lovens kapitel 5 er betingelserne for bopælsregistrering på grundlag af tilflytning

følgende:



Vedkommende skal opholde sig her i landet i over 3 måneder (§ 16, stk. 1)



Tilflyttere fra et andet nordisk land uanset vedkommendes statsborgerskab samt

statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (samt disses familiemedlemmer fra 3.

lande) kan dog være i landet i op til 6 måneder uden at skulle anmelde flytningen til

tilflytningskommunen.



Vedkommende har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted her i landet, og



Vedkommende kan fremvise dokumentation for lovligt ophold her i landet (§ 16, stk. 5).

Det ligger til grund for punkt 4, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International

Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen efter Udlændingelovens §44, stk. 1

videregiver uden udlændingens samtykke til den kommune, hvor udlændingen bor eller

opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller

flytter fra udlandet, oplysninger om:

at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-

reglerne,

at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå,

at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på

tidsubegrænset opholdstilladelse

at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er

inddraget.

Personer, som indrejser her til landet for at bosætte sig, har pligt til at anmelde indrejse til

bopælskommunen. Pligten til at anmelde flytning indtræder 5 dage efter betingelserne

nævnt under punkt 2 og 3 er opfyldt ( § 16, stk. 2, 4. pkt.).

Hvis kommunen har en særlig grund til at tvivle på, at opholdet her i landet vil vare over 3

måneder, kan kommunen vente med at registrere tilflytningen, medmindre vedkommende

kan forevise en dokumentation, der efter kommunens opfattelse sandsynliggør, at

opholdet vil have den nødvendige længde (§ 16, stk. 4). Personer, som indrejser første

gang med en opholdstilladelse udstedt med henblik på varigt ophold, skal altid anses for

at opfylde den tidsmæssige betingelse for registrering.

I fobindelse med indrejsen har kommunerne forskellige muligheder for at indrette sin

administration således, at kommunen samtidig med en borgers anmeldelse af indrejse,

behandler og i CPR registrerer oplysning om en forventet udrejsedato.

Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter således for ikkenordiske

statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller

forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at

de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis (CPR lovens

§17, stk 1).

3.1.3

Registrering ved fraflytning fra udlandet

Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres som udrejst. Vedkommende skal

anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6

måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer

6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har

vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér (CPR-lovens

§ 24, stk. 1).

Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6

måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om

der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej (CPR-lovens § 24, stk. 1).

Korte besøg her i landet betragtes ikke som en afbrydelse af opholdet i udlandet, så længe

vedkommende i det anførte tidsrum sover flest gange i udlandet (CPR-lovens § 24, stk.

2).

En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene sin værnepligt, skal uanset

længden af opholdet i udlandet registreres som udrejst (CPR-lovens § 24, stk. 4).

Personer, der af arbejdsmæssige og lignende grunde i en periode på over 6 måneder

overnatter størstedelen af tiden i udlandet, men som i denne periode tilbringer

hovedparten af weekender, fridage, ferier og lign. på bopælen her i landet har ret til at

forblive registreret på bopælen her i landet (CPR-lovens § 24, stk. 7).

Personer, som opholder sig i et andet nordisk land, skal registreres som udrejst, hvis den

lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal

registreres som tilflyttet dette land (CPR-lovens § 25, stk. 1).

Kommunen kan først registrere personer, som har anmeldt fraflytning til et andet nordisk

land, som udrejst, når den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet har meddelt,

at vedkommende er registreret som bosat der. I alle andre tilfælde forbliver vedkommende

registreret i sin hidtidige kommune, eventuelt som fraflyttet den tidligere adresse (CPR-

lovens § 25, stk. 2).

Som fraflytningsdato for personer, som bliver registreret i et andet nordisk land, anvendes

den dato, indflytningslandet registrerer som tilflytningsdato. I alle andre tilfælde registreres

udrejsedatoen som fraflytningsdato. Dette gælder også for udenlandsophold, som

efterfølgende viser sig at få en sådan længde, at den pågældende skal registreres som

udrejst, (CPR-lovens § 26, stk. 1-2).

3.1.4

Kontrol med bopælsregistrering

Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, skal en kommune, der får en formodning om, at en person

ikke er korrekt bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl.

Undersøgelsen foretages af den kommune, hvor vedkommende er registreret, medmindre

der kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at

opholde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne kommune.

Bestemmelsen indebærer, at kommunen har pligt til berigtige en persons

bopælsregistrering i CPR, herunder udrejse, tilbage i tid, hvis kommunen får en

formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret.

Kommunen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de

oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger

(CPR-lovens §10, stk 2):

En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.

En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom

eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.

Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private

tele-

forsyningsselskaber,

private

boligselskaber

-foreninger,

arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge

vedkommendes bopælsforhold.

Kommunen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente

oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder, (§ 10, stk. 3.).

Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en

generel søgning til brug for kontrol.

Disse oplysninger kan eksempelvis vedrøre brugen af sundhedskort, udbetaling af

lønindkomstdata om indkomst fra e-indkomstregistret, modtagelse af offentlige

forsørgelsesydelser eller tilskud.

Udover de oplysninger, der er nævnt ovenfor, kan kommunen endvidere indhente

oplysninger til undersøgelse af en persons bopælsforhold fra øvrige dele af den

kommunale forvaltning (fx børne- og ungdomsforvaltningen, socialforvaltningen eller

beskæftigelsesforvaltningen) samt andre offentlige myndigheder (fx UDK) til brug for

oplysning af sagen.

Det følger således af forvaltningsloven (§31, stk.1), at en offentlig myndighed har pligt til

at videregive en oplysning på begæring af en anden forvaltningsmyndighed, hvis den er

af betydning for denne myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden

skal træffe. Det gælder dog ikke tavshedsbelagte oplysninger.

3.1.5

Udfald af undersøgelser vedr. udlændinges bopælsregistrering

Kommuner skal sikre en tilstrækkelig oplysning af sager om forkert bopælsregistrering og

evt. udrejse efter almindelige forvaltningsretslige principper forud for kommunens

afgørelse i konkrete sager om bopælsregistrering

Der kan peges på fire udfald af sager om ukorrekt bopælsregistrering af udlændinge

–

altså i sager, hvor kommunen med sikkerhed konstaterer, at udlændingen ikke opholder

sig på den registrerede bopælsadresse.

Som hovedregel registreres personer, der ikke opholder sig på den registrerede bopæl

som:



Udrejst.

Personen kan optræde som udrejst i CPR i sager, hvis personen opholder sig

i udlandet. Det er således op til kommunen at løfte bevisbyrden for udrejse.



Fraflyttet.

Personen kan blive registreret på en anden adresse i kommunen eller en

anden kommune, når adressen er kendt.

I tilfælde, hvor hverken udrejse eller flytning kan fastslås kan udfaldet af sagen være:



Uden fast bopæl.

Personen kan optræde i CPR som uden fast bopæl i tilfælde, hvor

personens opholdssted ikke kan identificeres.



Forsvundet.

Personen kan optræde i CPR som forsvundet i sager, hvor personen har

været eftersøgt resultatløst af kommunen.

Personer, som de facto opholder sig i landet skal fortsat skal være bopælsregistreret det

sted de opholder sig selvom opholdsgrundlaget er ophørt. Det gælder også personer i

udrejsecentre frem til udrejsen.

Det bemærkes i øvrigt, at CPR-registrerede personer beholder deres CPR-nummer

permanent efter udrejse.

3.1.6

Særlige regler i CPR-loven om partshøring forud for afgørelser om udrejse

Hvis en kommune efter foretagne undersøgelser af en sag mener, at en person er forkert

registreret, skal kommunen skriftligt opfordre vedkommende til at melde flytning inden 14

dage, idet kommunen samtidig skal oplyse om grundlaget for denne opfattelse (CPR-

lovens §11, stk 1).

Hvis kommunen ikke inden 14 dage efter, at brevet må antages at være kommet frem, har

modtaget nogen reaktion, som ændrer kommunens opfattelse af den korrekte adresse,

eller har det ikke været muligt at kontakte vedkommende, sørger kommunen for at

registrere den korrekte adresse, herunder en eventuel udrejse (CPR-lovens §11, stk 2.).

Kommunen skal skriftligt meddele vedkommende afgørelsen om adresseændringen og

om grundlaget herfor, samt vejlede om klageadgang til Økonomi- og Indenrigsministeriet

(CPR-lovens §11, Stk. 3).

3.2

Myndigheder involveret i udrejsesager

Udrejsesager involverer i hovedtræk seks myndigheder:



Kommunerne



Udlændingestyrelsen



Statsforvaltningen



Styrelsen for International Rekruttering og Integration



Politiet



Økonomi- og indenrigsministeriet

3.2.1

Kommunerne (Kommunalbestyrelsen)

Kommunerne har overordnet ansvaret for folkeregistrering efter CPR-loven. I forhold til

udlændinge forestår kommunerne:



Afgørelser om indrejse af udlændinge, der tilflytter kommunen, herunder

bopælsregistrering



Bopælsregistrering og eventuel flytning



Kontrol med at borgere er bopælsregistreret, der hvor de rent faktisk opholder sig.



Udrejse af borgere, der ikke opholder sig i kommunen længere.

3.2.2

Udlændingestyrelsen

Udover indkvarteringen af flygtninge, asylansøgere og udviste udlændinge varetager

Udlændingestyrelsen en række opgaver vedrørende behandling af ansøgninger om

tilladelser til midlertidigt og permanent ophold i Danmark, herunder:



Ansøgning om asyl



Ansøgninger om familiesammenføring til Danmark, Færøerne og Grønland. Styrelsen

behandler også ansøgninger om pas samt forlængelse, bortfald og inddragelse af

opholdstilladelser på familiesammenføringsområdet.



Sager om permanent opholdstilladelse uanset om det forudgående tidsbegrænsede

ophold er givet af Udlændingestyrelsen (asyl/familiesammenføring) eller Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (erhverv/studie).



Forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser.



Sager om administrativ udvisning mv.

Det er en forudsætning for kommunernes indrejse af udlændinge, at den udenlandske

borger har et et gyldigt opholdsgrundlag. Borgere fra nordiske lande og EU/EØS-lande

kan opholde sig i Danmark på andre vilkår end borgere fra tredjelande, jf. de efterfølgende

afsnit.

3.2.3

Statsforvaltningen

Statsforvaltningen behandler ansøgninger om opholdsdokumenter til EU-borgere og

deres familier efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Opholdsdokumentet er bl.a. en forudsætning for, at tilflyttede EU-borgere eller

familiemedlemmer til en EU-borger efterfølgende hos kommunen kan opnå CPR-nr.,

sygesikringsbevis m.v.

Opholdsdokumenter er en fælles betegnelse for de beviser for ret til ophold efter EU-

opholdsbekendtgørelsen, som Statsforvaltningen udsteder til henholdsvis EU-borgere

samt til familiemedlemmer, der er statsborgere i et land uden for EU/EØS

(tredjelandsstatsborgere). Til EU-borgere udstedes et opholdsregistreringsbevis, mens

der til familiemedlemmer, der er fra tredjelande, udstedes et opholdskort.

3.2.4

Styrelsen for international rekruttering og integration

SIRI er - sammen med Udlændingestyrelsen - ansvarlig for at behandle ansøgninger om

opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, dvs. statsborgere i et land uden for Norden

og EU/EØS, som skal have en opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark i forbindelse

med:

•

Erhverv

Studie og forskning

Au pair.

Administrationen omfatter, udover behandling af ansøgninger, forlængelse,

inddragelse og konstatering af bortfald. EU-opholdsområdet forventes overført til SIRI

pr. 1. april 2019.

3.2.5

Politiet

Politiet forestår den indledende registrering af borgere fra tredjelande, der søger asyl i

Danmark. Politiet kan være involveret i eftersøgningen af forsvundne personer og

gennemføre udrejsekontrol, fx når styrelserne anmoder herom ved mistanke om, at en

udlænding opholder sig i landet efter ophørt opholdsgrundlag. Endvidere forestår politiet

ledsagelse ud af landet i sager om udrejse som følge af udvisning.

3.2.6

Økonomi- og Indenrigsministeriet

CPR-lovgivningen henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort. Ministeriet

er klageinstans for CPR-sager truffet af kommunerne, men ministeriet er ikke egentlig

tilsynsmyndighed, der kan tage sager op af egen drift i forhold til kommunernes

sagsbehandling og administration af folkeregisterområdet.

4.1

HOVEDMÅLGRUPPER I UDREJSESAGER

Tre hovedmålgrupper

Kortlægningen har omfattet tre hovedmålgrupper af udlændinge, nemlig 1) flygtninge, 2)

studerende og 3) arbejdstagere.

Kommunerne har givet udtryk for, at det særligt er studerende og arbejdstagere, som

udgør de primære grupper i udrejsesager, mens dette sjældnere er tilfældet for flygtninge.

Kommunerne har endvidere gjort opmærksom på, at de har forskellig sammensætning af

de enkelte grupper. Eksempelvis har byer med mange uddannelsesinstitutioner typisk en

relativ høj andel af udenlandske studerende. Kommuner med høj grad af landbrug vil

tilsvarende typisk have en høj andel af visse typer af udenlandske arbejdstagere, herunder

sæsonbetonede, og kommuner med store entreprenørvirksomheder vil have andre typer

af udenlandske arbejdstagere. Endelig er der forskelle på, hvilke grupper af flygtninge som

forskellige kommuner har en relativ høj andel af. Nogle kommuner har således en relativ

høj andel af syrere, andre en relativ høj andel af flygtninge fra Afrikas horn osv.

4.2

Validitet af cpr-registreringer

Det har været en del af kortlægningen i samarbejde med kommunerne at belyse og

vurdere validiteten af cpr-registreringerne i kommunerne. Emnet er dels berørt ved

interviews, og der er i særlig grad gået i dybden med dette spørgsmål ved de to workshops.

Generelt er det vurderingen, at der finder en vis overregistrering sted, men at denne er

forskellig på tværs af målgrupper og stort set ikke gør sig gældende for flygtninge, med

mindre der henregnes familiesammenførte til denne gruppe.

Formodningen om overregistrering baserer sig bl.a. på, at der typisk modtages et stort

antal valgkort retur fra udlændinge med adressaten ubekendt, ligesom en stor del af de

udlændinge, der udrejses, baserer sig på sager, der er forholdsvis gamle. Det bemærkes,

at det kan skabe en formodning og dermed en undersøgelsespligt for kommunen i medfør

af CPR-lovens § 10

Flere kommuner har samtidig peget på, at den nævnte overregistrering, der særlig gør sig

gældende for studerende og arbejdstagere (og familiesammenførte til flygtninge), er en

”nettovurdering”, og at der er et element af ”gynger og karruseller”

i vurderingen. Der vil

således være personer inden for de nævnte grupper, der opholder sig i Danmark uden at

være registreret, men det er vurderingen, at der samlet set er flere, der er

bopælsregistreret i Danmark uden at have ophold i landet.

Kortlægningen viser, at kommunerne vurderer validiteten af bopælsregistreringen inden

for de forskellige grupper som følger:



Flygtninge (og familiesammenførte):

Kommunerne vurderer, at der stort set ikke er

forskel mellem antallet af bopælsregistrerede flygtninge og det antal, der opholder sig i

kommunen. Kommunerne vurderer samstemmende, at der er tale om mellem 0 og 0,5

procents overregistrering. Alle kommuner angiver, at flygtninge er den gruppe, de har

mest ”styr på”, og flere peger på, at

dette har sammenhæng med, at flygtninge er i

jævnlig kontakt med andre dele af kommunen under deres ophold i kommunen. I det

omfang familiesammenførte til flygtninge medregnes i gruppen af flygtninge, er det

kommunernes vurdering, at overregistreringen er ca. 5-10 procent.



Studerende:

For de studerendes vedkommende vurderes overregistreringen temmelig

forskelligt blandt kommunerne. Alle er enige om, at der er registreret flere studerende,

end der opholder sig i kommunerne. Flere kommuner vurderer dog, at denne

overregistrering alene udgør 1-2 procent, mens ligeså mange kommuner vurderer, at

der er tale om en overregistrering på 15 procent. En enkelt kommune vurderer, at

overegistreringen udgør 20 procent. Der er således relativ stor forskel på, i hvilket

omfang kommunernes registreringer af studerende vurderes at være retvisende.

Kommunerne peger bl.a. på, at de studerende ofte rejser hjem uden at framelde sig

CPR, da det ofte ikke

”falder dem ind”, at de skal registrere udrejse efter endt

studieophold. De kommuner, der mener at have en retvisende registrering, har ofte et

tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og kollegier, eller de noterer forventet

hjemrejsetidspunkt i forbindelse med den studerendes indrejse.



Arbejdstagere:

De fleste kommuner vurderer, at der er en overregistrering af

arbejdstagere på ca. 5 procent. En enkelt kommune vurderer dog, at der er tale om en

overregistrering på 20 procent, mens en anden kommune omvendt vurderer, at der er

tale om en underregistrering på 6 procent, dvs. at der totalt set er flere arbejdstagere i

kommunen, end der er registreret. Denne kommune angiver at have foretaget en

”oprydning” inden for gruppen af arbejdstagere og under denne oprydning

har udrejst

de arbejdstagere, som ikke havde ophold i kommunen. Skønnet er netto for

udenlandske arbejdstagere, der opholder sig i kortere tid end 3 måneder

–

dvs

grænsegængere mv.

Kommunerne angiver, at gode samarbejder med arbejdsgivere og udlejere kan være

vigtige kilder til oplysninger om, hvorvidt arbejdstagere fortsat opholder sig i kommunen.

4.3

Karakteristika ved udrejste flygtninge

Det har været en del af opdraget at søge at belyse, om der kan identificeres fællestræk

ved de flygtninge, der udrejser fra Danmark. Generelt skal det fremhæves, at kommunerne

finder det meget vanskeligt at foretage en vurdering af fællestræk blandt udrejste

flygtninge. Det er ikke oplysninger, som kommunerne indsamler eller har behov for, og det

er derfor ikke vurderinger, som det falder kommunerne let at foretage. Hertil kommer, at

kommunerne har peget på, at selvom panelkommunerne måtte kunne give en karakteristik

af gruppen af udrejste flygtninge, har kommunerne forskellige sammensætninger af

flygtninge, hvorfor der vil kunne være en indbygget skævhed i forhold til kommunerne på

landsplan.

Med disse forbehold har nogle af panelkommunerne alligevel forsigtigt vurderet, at der

formentlig udrejser forholdsvis mange enlige mænd og forholdsvis mange kvinder med

børn.

5.1

DEN KOMMUNALE OPGAVELØSNING

Kommunernes organisering af folkeregisteropgaven

Folkeregistret udgør en del af kommunernes borgerservice, der udover indrejse også

omfatter flytning, sygesikring, vielser, pas, kørekort mv. Borgerserviceopgaven kan

organisatorisk

være

forankret

ret

forskelligt

forvaltningsmæssigt

under

centralforvaltningen fx under økonomi-, social-, kultur- eller teknikforvaltningen.

5.1.1

Organisering af adresse- og ydelseskontrol

De væsentligste organisatoriske forskelle set i forhold til opgaveløsningen knytter sig til

placeringen af kontrolopgaven med adresse og ydelsessager. Der kan overordnet peges

på to modeller:



Adskilt adresse- og ydelseskontrol



Sammenhængende adresse- og ydelseskontrol

Ved adskilt adresse- og ydelseskontrol

forestår kommunens kontrolenhed, der typisk

er knyttet til beskæftigelses- og socialforvaltningen, undersøgelser af sager om formodet

fejludbetalinger af offentlige indkomsterstattende ydelser og tilskud, mens folkeregistret

håndterer undersøgelser af sager om formodet forkert bopælsregistrering.

Ved sammenhængende adresse- og ydelseskontrol

varetager ydelseskontrollen både

undersøgelse af adresse- og ydelsesmæssige forhold. Ved denne model påhviler det som

regel folkeregistret at kontakte borgeren og senere meddele afgørelser i adressesager. I

enkelte kommuner træffer kontrolenheden imidlertid også udrejseafgørelser på vegne af

folkeregistret

–

fx i Odense Kommune.

Det understreges, at ydelsessager oftest har en adresseproblematik. Det betyder, at

undersøgelsen af adresse- og ydelsesforhold oftest udgør parallelle spor i samme sag.

Flere offentlige forsørgelsesydelser og tilskud udmåles således på baggrund af

ansøgerens civilstand eller adresseforhold.

Det gælder eksempelvis folkepension, førtidspension, børnetilskud til enlige og økonomisk

friplads, hvor samliv har betydning for tillæg eller indkomstaftrapning af ydelser.

Dertil kommer en række ydelser, hvor civilstand har betydning for indplacering under et

loft for ydelsesmodtagelse. Det gælder eksempelvis kontanthjælp, uddannelseshjælp og

integrationsydelse. Loftet vil typisk medføre, at en del af boligstøtten og den særlige

boligstøtte bortfalder.

I ovenstående tilfælde vil det som hovedregel gælde, at bopælsregistrering med ægtefælle

eller samlever vil mindske den samlede ydelsesmodtagelse.

Endelig kan der peges på boligstøtte, der for den enkelte ansøger afhænger af, hvor

mange personer der er bopælsregistreret på adressen.

Kortlægningen giver ikke et grundlag for at konkludere, om den ene type af organisering

er mere effektiv end den anden. Dette ville i givet fald forudsætte viden om præcision i de

enkelte kommuners CPR-registreringer set i forhold til den enkelte kommunes

ressourceanvendelse.

Men der kan peges på nogle generelle hensyn bag de to typer af organisering:

Adskilt adresse- og ydelseskontrol

Adgangen til at indsamle og videregive oplysninger til kontrolformål i adressesager er mere

indskrænket inden for CPR-lovgivningen end i ydelseslovgivningen. En række kommuner

foretrækker derfor en organisatorisk adskillelse af adresse- og ydelseskontrol for at

minimere risikoen for procesfejl omkring anvendelsen af forskellige lovgivninger.

Et andet hensyn kan være juridisk specialisering inden for organisatoriske enheder i CPR-

hhv ydelseslovgivning. Andre kommuner fremhæver, at gennemløbstiden på

adressesager kan afkortes, når folkeregistret bemyndiges til at gennemføre den fulde

kontrolopgave uden ydelseskontrollens involvering.

Sammenhængende adresse- og ydelseskontrol

For sammenhængende adresse og ydelseskontrol kan tale stærkere formel koordination

mellem folkeregistret og ydelseskontrollen omkring adresse- og ydelsessager givet den

hyppige sagssammenhæng. Enkelte kommuner vælger endda at specialisere

medarbejdere i kontrolenheden i forhold til adresse- hhv. ydelsessager pga

forskelligheden i lovgrundlaget for så vidt angår indhentning og videregivelse af

oplysninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at uanset organisationsformen vil der i så godt som alle

tilfælde være et tæt samarbejde mellem folkeregistret og kontrolgruppen

–

ikke mindst

fordi ydelsessager ofte er grundlaget for at påbegynde udrejsesager,

jf. senere afsnit.

Omvendt kan der være forskelle på tætheden i koordinationen mellem folkeregistret og

kommunens øvrige forvaltninger, herunder den gensidige informering om sager og

udnyttelsen af adgangen til at udveksle oplysninger inden for en enhedsforvaltning. Det

gælder således en udstrakt adgang til at udveksle oplysninger på tværs af politikområder,

fx mellem skole-, sundheds-, beskæftigelses- og integrationsforveltningen hhv.

folkeregistret inden for den kommunale enhedsforvaltning, der ikke i alle tilfælde udnyttes

i forbindelse med oplysning af mulige udrejsesager.

5.1.2

Ressourceanvendelsen på folkeregister og kontrol

Kortlægningen indikerer visse forskelle på ressourceanvendelsen inden for folkeregister

og kontrolområdet.

Mindre kommuner i panelet

med under 50.000 indbyggere

anvender i størrelsesordenen

4-5 årsværk på folkeregister-

kontrolopgaven,

mens

panelkommuner på 50-90.000

indbyggere

anvender

størrelsesordenen

7-10

årsværk. Blandt de største

kommuner

panelet

ressourceanvendelsen på 10-

19 årsværk. Korrigeret for

indbyggertal

anvender

største kommuner færrest

ressourcer. Dette afspejler

formentlig skalavirkninger på

opgaven.

Årsværksanvendelse

ydelseskontrol, 2018

på

folkeregister

Det skal understreges, at opgørelsen er indikativ. Der tages forbehold for, at kommunerne

kan have afgrænset ressourceanvendelsen forskelligt

–

særligt i forhold til

folkeregisteropgaven. Det kan således være usikkerhed knyttet til, om panelkommunerne

har opgjort årsværksanvendelsen på folkeregistret eller Borgerserviceopgaver under ét.

5.2

Kommunerns sagsgange omkring registrering af udrejse

I dette afsnit beskrives kommunernes sagsgange ved registrering af udrejste udlændinge.

I afsnittet beskrives hovedaktiviteterne i sagsbehandlingen, kilderne til initiering og

oplysning af udrejsesager samt de forhold, der har betydning for, om en borger registreres

som flyttet, forsvundet, udrejst mv.

I afsnittet adresseres også forhold, der har betydning for dybden i kommunernes

undersøgelse af udrejsesager, herunder opholdsgrundlag, tilknytning og indikationer på

aktivitet.

Det har ikke været muligt at skaffe validerede tal for

antallet af udrejsesager i kommunerne inden for

kortlægningens rammer. Under de gennemførte

interviews, er kommuner blevet spurgt om det årlige

antal udrejsesager. De rapporterede antal sager

afviger imidlertid i opgørelsesmetode og niveauer.

Dermed er det ikke for nuværende muligt at fastslå

størrelsesordenen af udrejsesager.

Til gengæld vurderer kommunerne relativt ensartet,

at i borgerne selv registrerer udrejse i omkring tre fjerdedele af alle sager inden for et

interval på 60-80 pct. Hovedparten af registreringerne sker via borger.dk. I disse tilfælde

er det borgeren, som registrerer alle oplysninger omkring udrejseforhold, herunder

tidspunkt og udrejseland. Kommunen sagsbehandler som udgangspunkt ikke disse sager

og registreringen i CPR sker automatisk.

Som modstykke hertil foretager kommunerne udrejse af borgere i ca. en fjerdedel af alle

udrejsesager. I disse sager sker der en egentlig sagsbehandling, hvor kommunen

undersøger, om borgeren er udrejst mv. I disse tilfælde er det kommunen, der foretager

en manuel registrering af udrejsen i CPR.

Der foreligger ingen præcise indikationer på forskelle i egenregistrering af udrejse blandt

forskellige målgrupper. Men kommunerne tilkendegiver, at egenregistrering af udrejse

opleves mindre lav blandt studerende og arbejdstagere med kortvarige ophold end blandt

andre målgrupper. På tværs af studerende, arbejdstagere, flygtninge og

familiesammenførte m.fl. er der blandt kommunerne en formodning om

overrepræsentation af modtagere offentlig forsørgelse og tilskud blandt borgere, der ikke

registrerer udrejse.

Panelkommunerne har endvidere givet udtryk for, at

borgerne sjældent reagerer på kommunernes

henvendelser i forbindelse med partshøring og

afgørelser om udrejse. Kommunerne skønner i at

borgerne reagerer på 2-5 pct. af agterskrivelserne

og afgørelserne om udrejse.

Sammenlignet

med

erfaringer

på

andre

forvaltningsområder er dette et relativt beskedent

tilbageløb. Det kan indikere, at kommunerne enten

har en høj præcision i afgørelserne, eller at kontroltrykket er lavt.

I de følgende afsnit beskrives hovedaktiviteterne ved kommunernes udrejse af

udenlandske borgere.

Sagsforløbet omkring udrejse af udlændinge består i hovedtræk af fem faser:



Sagens indledning



Sagens oplysning



Vurdering og partshøring



Sagens afgørelse



Sagens afslutning

Forløb af udrejsesager

5.2.1

Sagens indledning

–

kilder til opstart af udrejsesager

I de fleste kommuner vil udrejsesager sjældent initieres på baggrund af løbende kontrol

med bopælsregistreringer. Det skal ses i lyset af, at kommunernes muligheder for

screening af bopælsregistreringer som udgangspunkt er begrænsede.

Udrejsesager initieres som hovedregel ved, at folkeregistret modtager oplysninger fra

borgere, forvaltninger eller andre myndigheder, der indikerer udrejse

–

såkaldte

”undringer”.

Dermed foranlediges udrejsesager i nogen grad af tilfældigheder.

Kilderne til undringer kommer i hovedtræk fra (1) folkeregistrets egne oplysninger, (2)

oplysninger fra andre forvaltningsområder (3) oplysninger fra private/borgere samt (4)

oplysninger fra statslige myndigheder

Folkeregistrets egne oplysninger.



Notater i CPR ved indrejse.

I nogle kommuner adspørges udlændinge om forventet

udrejse i forbindelse med indrejse i kommunerne. Det forventede udrejsetidspunkt

noteres i CPR. Notater i CPR om forventet udrejse kan hentes ud på lister og anvendes

til løbende opfølgning på indrejste udlændinge. Et mindretal af kommunerne anvender

denne praksis.



Notater i sagsbehandlingssystem ved indrejse.

Et mindretal af kommunerne

anvender notater fra mødet med borgeren ved indrejse som grundlag for opfølgning på

bopælsregistrering, hvor der hersker usikkerhed om varigheden eller formålet med

opholdet.



Screening for mange bopælsregistrerede på adresse.

Det er almindeligt, at

kommunerne screener specifikke adresser, der erfaringsmæssigt har mange

bopælsregistrerede

–

fx boliger, der stilles til rådighed af arbejdsgivere for udenlandske

arbejdstagere.



E-flyt.

Folkeregistret kan opdage borgeres udrejse i forbindelse med tilmeldinger til

folkeregistret og flytninger. Tilmeldinger og flytninger foregår via det digitale system

”E-

flyt”. Kommunerne anvender hyppigt opsætninger af systemet, hvor specifikke

flytteanmeldelser udtages til manuel sagsbehandling. Det kan eksempelvis være

flytninger, hvor indflytteren angiver at være alene på adressen, men hvor der

forekommer andre bopælsregistrerede i CPR



Returnerede valgkort.

I forbindelse med valghandlinger modtager kommunerne et ret

betydeligt omfang af returnerede valgkort, hvor adressaten er ubekendt. Et mindretal af

kommunerne, anvender disse valgkort som grundlag for indledning af udrejsesager.

Oplysninger fra private

Udrejsesager initieres ofte på baggrund af henvendelse fra borgere og private aktører.

Nedenfor er angivet en række hyppige kilder:



Logiværter, bofæller, naboer.

Udrejsesager indledes hyppigt på baggrund af

oplysninger fra personer på samme adresse som udrejste, der opdager ukendte

bopælsregistrerede på adressen pga. breve, nedsat boligstøtte mv. Det kan også være

logiværter eller naboer til udrejste, der informerer kommunen om borgerens udrejse



Boligselskaber.

Enkelte kommuner har aftaler med større boligselskaber om at

informere kommunen ved fraflytning fra ejendommen.



Kollegier.

Enkelte kommuner har indgået aftaler med kollegier om at informere

kommunen ved fraflytning fra værelser.



Uddannelsesinstitutioner og International Citizens Service (ICS).

Kommunerne får

fra tid til anden henvendelser fra ICS og uddannelsesinstitutioner om arbejdstagere og

uddannelsessøgende, der har forladt landet. Nogle kommuner har formaliserede aftaler

med større uddannelsesinstitutioner om underretning.



Arbejdsgivere.

Kommunerne peger på, at arbejdsgivere fra tid til anden orienterer

kommunerne om hjemrejste arbejdstagere. Visse kommuner har aftaler om

underretninger med virksomheder med udenlandske arbejdstagere, fx gartnerier,

entreprenører og landbrug. Det gælder imidlertid, at kommunerne ikke må rette

henvendelse til arbejdsgivere om f.eks. udenlandske arbejdstageres fortsatte

ansættelsesforhold eller bopælsforhold.

Oplysninger fra forvaltninger

En central kilde til initiering af udrejsesager er oplysninger fra andre dele af den

kommunale forvaltning. Blandt de hyppigst anvendte kilder er



Kontrolgruppen.

Kontrolgruppen vil ofte henvende sig til folkeregistret i ydelsessager,

hvor der er en formodning om, at ydelsesmodtagere ikke er bopælsregistreret på den

adresse, hvor vedkommende faktisk opholder sig.



Beskæftigelsesforvaltningen

er ofte kilde, når udenlandske ydelses- eller

indsatsmodtagere ikke møder op i kommunen som led i det individuelle kontaktforløb

mv.



Social og sundhedsforvaltningen.

Socialforvaltningen, Skoletandplejen og ældrepleje

udgør hyppigt kilder til initiering af udrejsesager, fx fordi familien ikke anvender sociale

tilbud, børn ikke møder til tandpleje eller fordi borgere tilkendegiver, at de planlægger

udrejse.



Skoleforvaltning.

En række kommuner gennemfører rutinemæssigt kontrol af

klasselister og fremmøde i folkeskoler efter sommerferien med henblik på at identificere

udrejste børn eller familier.



Integrationsforvaltningen.

Flere kommuner nævner, at de får en række sager fra

integrationsforvaltningen om repatriering, eller hvor borgeren har givet udtryk for, at

vedkommende ønsker udrejse.

Oplysninger fra andre myndigheder



Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark retter henvendelse til kommunerne i

ydelsessager, hvor der er behov for kommunens undersøgelse af modtagerens

bopælsregistrering. Det gælder eksempelvis i sager om social pension, familieydelser

og boligstøttesager.



Skattestyrelsen.

Flere kommuner modtager i dag lister fra Skattestyrelsen over

udenlandske arbejdstagere uden lønindkomst over en længere periode. Ordningen er

ikke systematiseret. En række kommuner er ikke omfattet af ordningen. Ingen af de

omfattede kommuner har indgået aftaler med Skattestyrelsen herom, og de kender

heller ikke frekvensen på de fremsendte lister.



Statsforvaltningen.

Kommuner får underretninger fra Statsforvaltningen om

opholdsgrundlagets bortfald for udlændinge,

jf. Udlændingelovens §44a.

Det er

imidlertid oplevelsen hos hovedparten af de adspurgte kommuner, at disse oplysninger

ikke når frem til folkeregistret.



Udlændingestyrelsen.

Kommuner får underretninger fra Udlændingestyrelsen om

opholdsgrundlagets bortfald for udlændinge,

jf. Udlændingelovens §44a.

Det er

imidlertid oplevelsen hos hovedparten af de adspurgte kommuner, at disse oplysninger

ikke når frem til folkeregistret.

5.2.2

Sagens oplysning

Det påhviler kommunen at dokumentere borgeres udrejse fra Danmark. I udrejsesager

indgår det som en hovedaktivitet for kommunen at oplyse, om borgeren fortsat opholder

sig i kommunen, er flyttet til en anden kommune eller udrejst.

På baggrund af undringen vil kommunerne i de fleste tilfælde forsøge at kontakte borgeren

med henblik på at få borgeren til at give sig til kende. Kommunen vil typisk rette

henvendelse til borgeren via digital post.

I de tilfælde, hvor borgeren svarer på henvendelsen, vil kommunen bede om

dokumentation for fortsat ophold i kommunen, fx ved (1) fremmøde, (2) lejekontrakter, (3)

logiværtserklæringer e. lign, (4) kontoudtog, (5) pas mv. Kommunen kan efter gældende

regler ikke forlange fremmøde fra borgeren. Der er således muligt for borgeren at give sig

til kende pr. e-mail eller telefon.

Erfaringsmæssigt reagerer relativt få borgere på kommunernes henvendelse. Det

indebærer, at kommunerne i så godt som alle sager skal indhente supplerende

oplysninger, der kan belyse, om borgeren fortsat opholder sig på bopælsadressen.

Omfanget af sagens oplysning afhænger i nogen grad af, hvor sandsynligt det er at

borgeren er udrejst. Eksempelvis vil undersøgelsen af udenlandske studerende og

vandrende arbejdstagere som regel være mindre omfattende end undersøgelser af

personer med høj tilknytning til Danmark, fx udlændinge med langvarige ophold eller

forsørgerpligt i Danmark.

Samtidig kan det have betydning for undersøgelsens omfang, om der foreligger relativt

sikre indikationer på udrejse, fx fravær af indkomst, ophør af opholdsgrundlag eller

borgerens tilkendegivelser om udrejsetidspunkt ved indrejsen.

Almindelig undersøgelse

Kommunen indhenter som hovedregel:



Indkomstforhold.

Det indgår som en central komponent i alle kommuners

undersøgelser, om borgeren har lønindkomst eller offentlig forsørgelse, jf. e-indkomst

registret.



Borgerens egenoplysninger ved indrejsemøde.

Kommunens notater i CPR og fra

mødet med borgeren ved indrejsen, herunder oplysninger om opholdets formål og

forventet udrejsetidspunkt indgår i sagens oplysning hos kommuner, der har faste

procedurer om at notere disse forhold.



Sundhedskort.

Et mindretal af kommunerne indhenter som fast rutine oplysninger fra

regionerne om udlændinges brug af sundhedsydelser.



Logiværtsforhold.

Kommunerne kontakter ofte borgernes logiværter eller udlejer for at

fastslå, om borgeren opholder sig på den registrerede bopælsadresse.



E-flyt

–

oplysninger,

herunder eventuelle oplysninger om flytning til anden adresse.



Familieforhold,

fx civilstand og forsørgerpligt i Danmark, herunder oplysninger om

samlevendes og børns modtagelse af offentlige tilbud



Opholdstilladelse

for borgere fra tredjelande, herunder oplysninger fra UIP om

opholdsgrundlag og varighed.

Udvidet undersøgelse

I en række tilfælde gennemfører kommuner mere omfattende undersøgelser. Det kan

eksempelvis ske, når:



Borgeren giver sig til kende på anden måde end fysisk fremmøde, eller når borgerens

dokumentation for ophold er usikker.



Borgeren ikke giver sig til kende eller indikationerne på aktivitet i kommunen er usikre,

men personens tilknytning til Danmark tilsiger ophold i Danmark, fx på grund af hidtidig

opholdsvarighed, familierelationer eller forsørgerpligt.



Der er usikkerhed om, hvorvidt dele af borgerens familie fortsat opholder sig i landet.

Under disse forhold kan kommunerne tillige undersøge:



Forbrug

af el, vand og varme på adressen, hvor borgeren er bopælsregistreret.



Sociale medier

–

eksempelvis facebook, Instagram mv.



Oplysninger fra kontrolgruppen

ved eventuelle parallelle ydelsessager

–

eksempelvis

pengetransaktioner.



Oplysninger fra skoleforvaltningen

om børns fremmøde.



Oplysninger fra øvrige forvaltningsområder,

herunder borgerens eller familiens

modtagelse af tilbud og indsatser fx i beskæftigelses-, social-, sundheds- eller

integrationsforvaltningen.



Ind- og udrejseoplysninger fra udenlandske myndigheder.

Visse kommuner

modtager bistand fra Udbetaling Danmarks udlandsenhed i ydelsessager til at indhente

ind- og udrejseoplysninger på borgere fra udenlandske myndigheder

–

bl.a. Thailand,

Tyrkiet, Pakistan og Libanon. Kommunerne har i dag ikke adgang til ind- og udrejsedata

fra den danske paskontrol. Den bistand kan ikke anvendes i sager, der alene omhandler

bopælsregistrering.

Kortlægningen viser, at anvendelse af kilder til oplysning af sager om formodet udrejse

varierer på tværs af kommuner.

5.2.3

Vurdering og partshøring

Vurderingen

På baggrund af de indsamlede oplysninger fra forvaltninger, myndigheder og borgerens

eventuelle egendokumentation vurderer kommunen, om det er sandsynligt, at borgeren

fortsat opholder sig i landet.

Hvis det kan fastslås, at borgeren ikke opholder sig på den registrerede adresse, skal

kommunen vurdere, om borgeren er:



Flyttet til en anden kommune



Uden fast adresse eller på ukendt adresse i Danmark



Forsvundet



Udrejst fra Danmark

Ved vurderingen lægger kommunen særligt borgerens indkomstforhold, opholdsgrundlag

og tilknytning til landet til grund for vurderingen i fravær af andre sikre indikatorer på

ophold.

Panelkommunerne tilkendegiver, at ved fravær af indkomst eller andre indikationer på

ophold, vil kommunerne som hovedregel vurdere, at udlændinge er udrejst. Kommunerne

vurderer sjældent, at udlændinge er forsvundet. Det kan imidlertid hænde i situationer,

hvor der ikke foreligger indkomst, men hvor tilknytningen til Danmark ikke tilsiger udrejse.

Det forekommer ligeledes sjældent, at udlændinge registreres på ukendt adresse eller

uden fast bopæl. Dette vil som regel kun forekomme i situationer, hvor borgeren kan

dokumentere ophold i landet fx gennem fremmøde og kontoudskrifter

–

men hvor det

samtidig kan konstateres, at borgeren ikke opholder sig på den registrerede adresse.

Ukendt adresse kan også bringes i anvendelse under oplysningen af udrejsersager forud

for en egentlig afgørelse om udrejse.

Agterskrivelsen

Når kommunen har vurderet, at borgeren ikke er korrekt bopælsregisteret, fremsendes en

agterskrivelse for borgeren, hvor kommunen kundgør beslutningen om ændring af

borgerens adresse i CPR samt grundlaget for vurderingen samt en opfordring til

indsigelse, såfremt kommunens vurdering er forkert, inden for en partshøringsfrist på 14

dage, jf. de særlige partshøringsregler i CPR-lovgivningen.

5.2.4

Sagens afgørelse

Kommunens afgørelse af udrejsesager afhænger af borgerens svar på partshøringen ved

agterskrivelsen.

Borgeren svarer ikke på agterskrivelsen

I tilfælde hvor borgeren ikke reagerer inden for fristen, træffer kommunen afgørelse på

baggrund af vurderingen i agterskrivelsen.

Borgeren svarer på agterskrivelsen

I tilfælde, hvor borgeren reagerer på agterskrivelsen vil kommunen anmode borgeren om

at dokumentere ophold i Danmark fx ved (1) fremmøde, (2) lejekontrakter, (3)

logiværtserklæringer e. lign, (4) kontoudtog, (5) pas mv. Kommunen kan efter gældende

regler ikke forlange fremmøde fra borgeren. Det gælder fortsat, at det påhviler kommunen

at løfte bevisbyrden i forhold til udrejse.

Med afsæt i borgerens dokumentation vil kommunen vælge at undersøge de anførte kilder

under afsnit 5.2.2 med henblik på at træffe endelig afgørelse om:



Flytning



Uden fast adresse eller ukendt adresse



Forsvinding



Udrejse fra Danmark

Borgeren meddeles herefter kommunens afgørelse. Borgeren har herefter 14 dage til at

indklage afgørelsen til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

5.2.5

Sagens afslutning

Registrering i CPR

Ved sagens afslutning registreres borgerens opholdssted i CPR-registret. Ved registrering

af udrejse angiver kommunen bl.a. udrejsedato og ny adresse.

Panelkommunerne anfører, at man

hyppigst anfører ”Udlandet” eller borgerens

oprindelsesland som adresse i udlandet. Kommunerne får så godt som aldrig valide

oplysninger om borgerens faktisk adresse i sager, hvor personer udrejses af kommunen.

De mere præcise adresseoplysninger, der i dag forefindes i CPR-registret vil i så godt som

alle tilfælde stamme fra borgere, der selv har registreret udrejse i Borger.dk.

Det bemærkes, at kommunerne alene er forpligtet til som led i bopælsregistreringen at

registrere en udrejse, men ikke tillige anføre den (til enhver tid værende) aktuelle

udlandsadresse i CPR. Denne kan dog i nogle tilfælde registreres som kontaktadresse, jf.

CPR-lovens § 26, stk. 3

Det er indtrykket, at kommunerne i hovedtræk videregiver oplysninger om udrejste borgere

til udlændingemyndighederne via registreringer i CPR. Det kan peges på enkelte

kommuner, der har som fast praksis at orientere udlændingemyndighederne om udrejse

pr. mail.

Opfølgning på sager

Det gælder som hovedregel, at kommunerne ikke følger op på udrejsesager. Dog kan der

peges på én situationer med opfølgning:

Ved genindrejse vil kommunerne typisk undersøge og berigtige udrejsetidspunktet med

henblik på at afgøre, om det oprindelige opholdsgrundlag er gyldigt. I de fleste tilfælde vil

kommunen anmode den indrejsende om dokumentation for lovligt ophold.

Omvendt vil der være knyttet opfølgning til andre afgørelser om adresseændring. Ved

afgørelser om flytning vil borgeren typisk blive afkrævet lejekontrakt, logiværtserklæring

eller tilsvarende dokumentation for ophold på ny adresse.

Ved registrering i CPR

som ”uden

fast adresse” gælder det som fast praksis i de fleste

kommuner, at borgere løbende afkræves opholdserklæringer

–

det vil sige erklæringer om

de skiftende steder, de opholder sig.

Ved registrering i CPR

som ”Forsvundet”

undersøger kommunerne lejlighedsvist, om der

kan identificeres aktivitet i relation til personen. Det understreges i øvrigt, at forsvundne

udlændinge ofte vil blive udrejst efter en periode, medmindre personen er eftersøgt eller

formodet død uden at der kan tilvejebringes en dødsattest.

Det bemærkes i den forbindelse, at forsvundne personer som hovedregel er afskåret fra

at modtage offentlige forsørgelsesydelser, sygesikring og andre former for offentlige

services ligesom at forsvundne personer ikke kan anvende bankkonti eller digitale

betalingstjenester efter et overtræk.

5.3

Forskelligheder i praksis

Tilbagemeldingerne fra panelkommunerne indikerer, at de overordnede hovedaktiviteter i

udrejsesager på lange stræk er identiske på tværs af kommunerne. Men der kan også

peges på flere væsentlige praksisforskelle. Nedenfor er skitseret en række eksempler.



Kontroltryk:

Tilbagemeldingerne fra panelkommunerne peger på, at der er væsentlig

forskel på kontroltrykket på tværs af kommuner. Eksempelvis er der kommuner, der

kontrollerer alle indrejser, bopælsregistreringer og flytninger til kommunen, mens andre

kommuner har en langt mindre intensiv kontrol. Der er indikation på, at højt kontroltryk

primært er et spørgsmål om politisk og ledelsesmæssig opbakning samt procesmæssig

systematik og i mindre grad et spørgsmål om allokering af ressourcer. Således er der

ikke nogen entydigt sammenhæng mellem anvendte ressourcer og kontroltryk.



Praksis for oprydning og screening.

Et mindretal af panelkommunerne foretager

regelmæssigt oprydning i bopælsregistreringer bl.a. ved gennemgang af returnerede

valgkort, bopælsregistreringer på kollegier, boligforeninger, adresser med mange

bopælsregistrerede, forsvundne personer samt personer med ukendt adresse.



Indrejsekontrol.

Kortlægningen viser, at der gælder forskellige procedurer i

indrejsesituationen. Nogle kommuner har som fast praksis at registrere forventet

udrejsedato ved indrejsen i CPR og løbende følge op herpå via lister. Visse kommuner

har faste procedurer for interview af borgere, dokumentation i indrejsesituationen med

henblik på senere opfølgning på udrejse samt mitigering af risikoen for, at den indrejste

ikke opfylder grundlaget for ophold på et senere tidspunkt. Eksempelvis har nogle

kommuner som praksis at udskyde indrejse for arbejdstagere indtil der forelægger sikker

dokumentation for fast lønindkomst, når der er tvivl om, hvorvidt personen reelt indrejser

med beskæftigelse som sigte.



Kontakt til borgeren i undersøgelsesfasen.

Der kan peges på forskellig praksis for at

kontakte borgeren under oplysningen af potentielle udrejsesager. Nogle kommuner

forsøger altid at kontakte borgeren forud for agterskrivelsen, mens andre kommuner

alene kontakter borgeren ved forkyndelsen af agterskrivelsen.



Anvendelse af avancerede teknologier.

Kortlægningen viser, at kommunerne

anvender teknologier på forskellige måder til at understøtte administrationen af

udrejsesager. Eksempelvis har visse kommuner taget robotteknologi i brug til at udsøge

udlændinge uden indkomst. Endvidere kombinerer nogle kommuner GIS-systemer med

oplysninger i CPR-registret og andre oplysninger i fagsystemer til at udsøge borgere til

kontrol i ydelses- og adressesager.



Anvendelse af kilder i oplysning af sager.

Interviews og workshops med

panelkommunerne viser, at anvendelsen af kilder til oplysning af sager varierer på tværs

af kommuner. Det gælder eksempelvis anvendelsen af oplysninger om borgernes brug

af sundhedsydelser samt ind- og udrejseoplysninger fra udenlandske myndigheder via

Udbetaling Danmarks udlandsenhed. Sidstnævnte kan alene anvendes i ydelsessager

og ikke i isolerede adressesager. Endvidere kan der peges på, at ikke alle kommuner

modtager lister fra Skattestyrelsen med udlændinge uden indkomst.



Praksis omkring anvendelse af forsvinding hhv. udrejse.

Panelkommunerne har

som gennemgående praksis at udrejse udlændinge, når der hverken forligger indkomst

eller anden tydelig indikation på ophold på den registrerede adresse. Udlændinge

placeres sjældent på ukendt adresse eller uden fast bopæl i længere tid ad gangen. Til

gengæld kan der identificeres nogen variation i praksis omkring anvendelsen af

forsvinding

–

særligt i sager hvor indikationerne på ophold i Danmark er tvetydige.



Samarbejde med eksterne aktører.

Kortlægningen viser, at folkeregistrenes praksis

omkring samarbejde med andre aktører varierer fra kommune til kommune. Dels kan

samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger være mere eller mindre intensiv

–

herunder samarbejdet med beskæftigelses-, social-, integrations-, sundheds- og

skoleforvaltningen. Dels varierer omfanget af regelmæssigt samarbejde med eksterne

aktører. Det gælder eksempelvis i forhold Udlændingestyrelsen, SIRI,

Statsforvaltningen, Udbetaling Danmarks udlandsenhed, regionerne, boligforeninger,

uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverinvolvering. Dette afspejler både kommunernes

praksis og variation i de eksterne aktørers parathed til et tættere samarbejde.

UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR EFFEKTIV

REGISTRERING

Panelkommunerne har i løbet af kortlægningen peget på en række udfordringer og

barrierer for en effektiv og retvisende registreringspraksis. I det følgende sammenfattes

de væsentligste temaer i forhold til udfordringer og barrierer.



Muligheder for løbende screening af bopælsregistreringer.

Kommunerne

fremhæver, at det generelt er vanskelligt at foretage løbende screening for korrekt

bopælsregistrering af udlændinge som følge af ressourcemæssige og analytiske

begrænsninger. Kommunerne fremhæver, at løbende underretninger om fx udrejse fra

den danske paskontrol eller om udlændinge uden indkomst markant ville forbedre

mulighederne for fremadrettet kontrol med udrejse.



Transparens omkring gyldighed af opholdsgrundlag.

Tilbagemeldingerne fra

panelkommunerne peger entydigt i retning af, at administrationen af udrejse

vanskelliggøres væsentligt af manglende klarhed omkring gyldigheden af udlændinges

opholdsgrundlag,

herunder fortolkningen af oplysningerne i UIP’en.

Samtidig oplever

kommunerne ofte vanskeligheder ved at komme igennem til Udlændingestyrelsens og

Statsforvaltningens medarbejdere med henblik på at afklare opholdsgrundlagets

gyldighed. Udlændingemyndighederne skal efter Udlændingelovens § 44a underrette

kommunerne om opholdgrundlagets ophør. Disse underretninger, når imidlertid af

ukendte årsager sjældent frem til folkeregistret. Generelt efterspørges der løsninger, der

sikrer, at oplysninger om bortfald af opholdsgrundlaget når frem til folkeregistret hurtigt,

da det kan være en vigtig anledning til at undersøge udlændinges bopælsregistrering.



Diskrepans mellem lovgrundlag og digital kommunikation.

Kommunikationen

mellem borgere og myndigheder er over årene blevet digitaliseret, herunder fx ved E-

flyt og digital post. Det kan være vanskeligt at fastslå borgerens faktiske opholdssted

med afsæt i den digitale kommunikation, der finder sted mellem borger og myndighed.

Bortset fra i indrejsesituationen kan kommunen ikke forlange, at borgeren skal møde

fysisk op, for at dokumentere ophold i Danmark, hvilket vanskeliggør kommunernes

muligheder for at løfte bevisbyrden i en udrejsesag.



Samarbejde med udenlandske myndigheder.

Det eksisterer i dag et veletableret

samarbejde mellem nordiske myndigheder omkring ind- og udrejse. Omvendt opleves

samarbejde med myndigheder i øvrige EU-lande og tredjelande som vanskeligt.



Indhentning af oplysninger fra private aktører.

Kommunerne oplever CPR-lovens

muligheder for at indhente oplysninger fra private aktører fx banker og arbejdsgivere

som en væsentlig begrænsning for oplysningen af udrejsesager. Det bemærkes, at

disse oplysninger ofte kan indhentes i sager med et ydelsesperspektiv, og at der gælder

en udstrakt adgang til at videregive oplysninger inden for den kommunale

enhedsforvaltning.