ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 24/4-19 om kriterium om befolkningstilbagegang i udligningsordningen, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Besvarelse af samrådsspørgsmål G

24. april 2019, kl. 11-12.

Ca. 10 min.

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål G

”BT,

Nordjyske og netmediet NB-økonomi har i en række artikler

afdækket, at Gentofte og Frederiksberg, som er to af landets

rigeste kommuner og beliggende i hovedstadsområdet, får 300

mio. kr. via det såkaldte befolkningstilbagegangskriterium i

udligningsordningen, selvom de to kommuner ”dybest set ikke

har en befolkningstilbagegang”, som ministeren selv har udtalt

til Nordjyske den 23. marts 2019, og pengene er tiltænkt særlig

udfordrede yderkommuner. Ministeren bedes i den forbindelse

redegøre for følgende:

a) Kan ministeren komme med en afklaring af, hvorvidt de to

hovedstadskommuner ville være berettiget til de 300 mio. kr. i

udligning, hvis de havde foretaget korrekt registrering i CPR i

stedet for at foretage alle registreringerne i 2017-2018?

b) Mener ministeren, det er rimeligt, at yderkommuner som

Bornholm, Lolland m.fl. sammenlagt står til at miste 300 mio.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 24/4-19 om kriterium om befolkningstilbagegang i udligningsordningen, til økonomi- og indenrigsministeren

kr., alene fordi de to hovedstadskommuner ikke har foretaget en

korrekt registrering i CPR?

c) Hvornår blev ministeren bekendt med sagen, og hvad har

ministeren gjort for at rette op på problematikken?

d) Vil ministeren tage initiativ til, at de 300 mio. kr. kommer til

at gå til de yderkommuner, som puljen til kompensation for

befolkningstilbagegang oprindeligt er tiltænkt? Og vil ministeren

kompensere de yderkommer, der står til store tab som følge af, at

Gentofte og Frederiksberg også får del i pengene bag kriteriet for

befolkningstilbagegang?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og

Lea Wermelin (S).

[Indledning med ramme for den kendte problemstilling, der ligger

til grund for spørgsmålet]



Jeg vil gerne starte med udgangspunktet for dette samråds

spørgsmål, da de bygger på en forkert præmis.



Spørgsmålene tager udgangspunkt i en kendt

problemstilling vedrørende kriteriet

Beregnet årlig

nedgang i befolkningstallet

i udligningen.



Finansieringsudvalget har i sin seneste rapport fra februar

2018 påvist, at der er tale om et ustabilt kriterium, der kan

give utilsigtede og uhensigtsmæssige udsving i den enkelte

kommunes udligningsbeløb fra det ene år til det andet.



Regeringen foreslog derfor også som led i et samlet forslag

til ændringer i udligningen i foråret 2018 ændringer i

kriteriet, så det blev mere stabilt.



Men regeringen måtte konstatere, at der ikke var politisk

opbakning til at gennemføre ændringer i udligningen inden

det kommende Folketingsvalg.



Kriteriet har fået en uhensigtsmæssig stor betydning for

kommunernes udligningsbeløb, og det har tilsyneladende

medvirket til, at flere kommuner

ser ud til at ”optimere”

deres registreringer for at øge deres udligningstilskud.



Som jeg understregede ved høringen i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget den 6. februar 2019 er det stærkt

bekymrende, når det ser ud til, at et stigende antal

kommuner bruger ressourcer på gennem deres

registreringer at påvirke de statistikker, som udligningen

bygger på. Det gælder kommuner over hele landet

–

bl.a.

med bistand fra et konsulentfirma, hvor for eksempel

Lolland og Bornholms Kommuner er kunder.



På den baggrund er der under Finansieringsudvalget

igangsat en undersøgelse af kommunernes registreringer

med henblik på at pege på, om der er behov for at sætte ind

–

eventuelt også fra politisk hold.



Hjørring Kommune har specifikt ønsket at sætte fokus på

forsinkede registreringer af udrejste udlændinge i

Frederiksberg og Gentofte Kommuner. De har derfor

skrevet til mig om spørgsmålet

–

samtidig med at de har

formidlet deres opfattelse til pressen.



Ministeriet har sendt materialet til Frederiksberg og

Gentofte Kommuner med henblik på deres kommentarer,

og de har blankt afvist anklagerne fra Hjørring Kommune.



Det er nu heller ikke ministeriets umiddelbare vurdering, at

materialet kan bruges til, at konkludere at de to kommuner

ikke har haft en befolkningstilbagegang.



Jeg vil også understrege, at der ser ud til at have været en

udfordring med forsinkede registreringer af udrejste

udlændinge i flere kommuner

–

det gælder fx i Hjørring

selv, Norddjurs, Esbjerg og Holbæk Kommuner.



Disse oplysninger er selvfølgelig givet videre til

Finansieringsudvalget, så det kan indgå i det videre arbejde.



Spørgsmålet tager imidlertid udgangspunkt i, at jeg skulle

have konkluderet,

at der ”dybest set ikke er tale om

befolkningstilbagegang”

i Frederiksberg og Gentofte.

Det er

ikke tilfældet.



Jeg kan på nuværende tidspunkt kun forholde mig til, at der

er en generel problemstilling med tegn på, at flere

kommuner søger at indtægtsoptimere gennem deres

registreringer, og et særligt problem med

befolkningstilbagegangskriteriet.



Det finder jeg bekymrende, og derfor har jeg også handlet

på det.

[Om bestemte kommuners registreringer i folkeregistret]

a) Kan ministeren komme med en afklaring af, hvorvidt de to

hovedstadskommuner ville være berettiget til de 300 mio. kr. i

udligning, hvis de havde foretaget korrekt registrering i CPR i

stedet for at foretage alle registreringerne i 2017-2018?



Spørgsmålene tager udgangspunkt i, at man kan konkludere

om to bestemte kommuner ud fra et par tabeller fra

Hjørring Kommune. Det kan man som nævnt ikke.



Jeg vil også gerne understrege, at Finansieringsudvalgets

undersøgelse ser på kommunerne bredt set.



En rapport fra Implement har også allerede dokumenteret,

at sene registreringer af udvandrede i CPR-registret ser ud

til at være et problem i mange kommuner over hele landet.



Så de her problemer kan ikke isoleres til to kommuner i

hovedstadsområdet

–

sådan som nogle kan have en

interesse i at give et indtryk af.



Jeg kan også oplyse, at ministeriet i det hele taget ikke på

nuværende tidspunkt har taget stilling til kvaliteten af det

datagrundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt for

folketallet pr. 1. januar 2019. Det afventer

Finansieringsudvalgets undersøgelse.



Det er således også af flere grunde alt for tidligt at regne på

kommuners tilskud i 2020.

[Om kompensation til Bornholms og Lolland Kommuner]

b) Mener ministeren, det er rimeligt, at yderkommuner som

Bornholm, Lolland m.fl. sammenlagt står til at miste 300 mio. kr.,

alene fordi de to hovedstadskommuner ikke har foretaget en

korrekt registrering i CPR?



Som nævnt er det for tidligt at regne på kommuners tilskud

for 2020, og der er ikke ud fra materialet fra Hjørring

Kommune belæg for at konkludere, at to kommuner i

hovedstadsområdet ikke har haft befolkningstilbagegang.



Men vi kan blive enige om, at

befolkningstilbagegangskriteriet har fået en

uhensigtsmæssig betydning for kommuners

udligningsbeløb. Det er ikke rimeligt.



Problemet er som nævnt allerede dokumenteret af

Finansieringsudvalget, og det indgik i sidste års

udligningsforhandlinger, som bl.a. Socialdemokratiet deltog

i. Men det lykkedes ikke med at finde enighed om en aftale.



Det kunne ellers have modvirket, at kriteriet giver anledning

til så store udsving i kommuners udligningsbeløb fra det ene

år til det andet.



Problemet er særligt en stigning i kriteriets såkaldte

enhedsbeløb. Det vil sige det beløb, der i kriteriet er knyttet

til hver fraflyttet borger i opgørelsen af udgiftsbehovet.



Ved udmeldingen af tilskud og udligning for 2019 steg

enhedsbeløbet pr. fraflyttet borger i kriteriet fra ca. 110.500

kr. for 2018 til ca. 162.800 kr. for 2019. Og i 2016 udgjorde

det ca. 59.400 kr.



Den store stigning skyldes, at flere kommuner på grund af

en mere gunstig befolkningsudvikling er ”faldet ud af

kriteriet”.

Fra 2016 til 2019 er antallet af kommuner, som er

omfattet af kriteriet, således faldet fra 42 til 24 kommuner.

Flere af disse kommuner har på den baggrund oplevet et

stort tab fra det ene år til det næste.



For en række kommuner, som stadig opfylder kriteriet, har

det stigende enhedsbeløb omvendt givet en stor gevinst i

udligningen. Det gælder ikke mindst Lolland Kommune.

Lolland Kommune havde fx fra 2018 til 2019 en vækst i

indtægterne fra tilskud og udligning på ca. 90 mio. kr.,

hvoraf omkring 50 mio. kr. kan henføres til netop

befolkningstilbagegangskriteriet.



Bornholms Kommune har også haft fordel af det stigende

enhedsbeløb. Kommunens antal fraflyttede i kriteriet er

halveret over årene 2016-2019, men det er blevet opvejet af

det stigende enhedsbeløb.



At kriteriets enhedsbeløb er blevet alt for højt, kan vi også se

ved, at der er kommuner, der begynder at være optaget af at

undgå tilflytning af borgere

–

bl.a. på baggrund af analyser

fra konsulentfirmaet Dataproces, som bl.a. Lolland og

Bornholms Kommuner som nævnt samarbejder med.



Fx har Lolland Kommune sendt mig beregninger på, hvor

meget den kunne tjene på kriteriet, hvis kommunen ikke

havde haft den tilflytning, den har haft.



Jeg har endda hørt, at der under kommunernes egen

landsforening , KL, udbydes kurser om såkaldt

”procesoptimering” af

udligning med

programpunktet ”Er

en positiv

befolkningsudvikling altid positiv?”.



Havde vi haft et retfærdigt og velfungerende

udligningssystem, havde vi ikke haft en sådan stigning i

enhedsbeløbet

–

og så ville Bornholms- og Lolland

Kommuner have fået langt mindre i tilskud via

befolkningstilbagegangskriteriet.



Jeg vil råde kommuner som bl.a. Lolland og Bornholms

Kommuner til ikke at basere deres budgetlægning på fortsat

vilde udviklinger i dette kriterium

–

og i øvrigt at afvente et

mere samlet billede af kommunernes økonomi for 2020.



Når vi på den anden side af tilskudsudmeldingen for 2020

har et bedre billede af den enkelte kommunes samlede

økonomi for 2020, vil jeg som vanligt gerne mødes med de

kommuner, der måtte have behov for at drøfte eventuelle

udfordringer.

[Om regeringens forslag til ændringer i udligningen i foråret 2018]

c) Hvornår blev ministeren bekendt med sagen, og hvad har

ministeren gjort for at rette op på problematikken?



Befolkningstilbagegangskriteriet blev indført med virkning

fra 2007 og fik sin nuværende udformning med S, RV og SF-

regeringens aftale med Enhedslisten om justeringer i

udligningssystemet i 2012.



Hvad har denne regering så gjort?



Som jeg indledte med, har regeringen som led i sit samlede

forslag til ændringer i udligningen i foråret 2018 foreslået

ændringer i befolkningstilbagegangskriteriet, så det bliver

mere stabilt

–

bl.a. ved at fastlåse enhedsbeløbet.



Det var der som bekendt ikke opbakning til i Folketinget.



Jeg har også reageret på de tegn, som ministeriet har set på

en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til kommunernes

registreringer ved at igangsætte en undersøgelse under

Finansieringsudvalget, som vil skulle pege på et eventuelt

behov for tiltag.



Som ansvarlig minister for CPR-registret er jeg naturligvis

meget optaget af, at registreringerne i systemet har den

fornødne kvalitet. Derfor har jeg netop i et brev til alle

kommuner understreget, at det er deres ansvar. Jeg har

også så klart som overhovedet muligt tilkendegivet, at alle

kommuner fremover skal foretager løbende kontrol med

bopælsregistreringen i CPR

–

herunder med fokus på

udrejste udlændinge. Samt bedt om at alle kommuner

senest 1. oktober får rettet op på eventuelle efterslæb i den

løbende kontrol.



Det er også fortsat min holdning, at

befolkningstilbagegangskriteriet bør ændres, så hver

fraflyttet person ikke kan få så stor betydning for

kommunernes udligningsbeløb, at det giver store udsving i

tilskud og skævvrider kommuners incitamenter.

[Om kompensation og om omfordelingen i udligningen]

d) Vil ministeren tage initiativ til, at de 300 mio. kr. kommer til at gå

til de yderkommuner, som puljen til kompensation for

befolkningstilbagegang oprindeligt er tiltænkt? Og vil ministeren

kompensere de yderkommer, der står til store tab som følge af, at

Gentofte og Frederiksberg også får del i pengene bag kriteriet for

befolkningstilbagegang?”



Nu er det ikke, fordi der mangler kompensationsordninger.

Jeg kan i flæng nævne to overgangsordninger for tab ved

opdateringer af grundlaget for udligningen, ekstra tilskud til

vanskeligt stillede ø-kommuner

–

og hertil kan nævnes det

ekstraordinære finansieringstilskud. Så alle kommuner har

allerede fået del i et eller andet ekstra tilskud.



Med fare for at gentage mig selv må jeg til dette sidste

spørgsmål også understrege, at det er for tidligt at regne på

kommuners tilskud for 2020, og at der er ikke ud fra

materialet fra Hjørring Kommune er belæg for at

konkludere, at to kommuner i hovedstadsområdet ikke har

haft befolkningstilbagegang.



Når vi opdaterer udligningen er der en række parametre,

som kan udvikle sig i begge retninger for den enkelte

kommune. Så jeg vil gerne advare mod den her tendens til i

kommuner, pressen mv. at fokusere så meget på løsrevne

virkninger af enkelte kriterier.



For den enkelte kommunes økonomi vil det afgørende være

den samlede udvikling i kommunens indtægter fra tilskud

og udligning og fra skat. De kendes ikke endnu, men når de

gør, er der desuden mulighed for, at det kan indgå i

vurderingen af særtilskud til særligt vanskeligt stillede

kommuner.



Og jeg vil også gerne i denne sammenhæng minde om, at vi

–

uanset de kendte problemstillinger - har et

udligningssystem, som samlet set er til stor gevinst for de

kommuner, som har det svageste økonomiske grundlag.



Udligningen omfordeler i 2019 ca. 18 mia. kr. mellem

landets kommuner. 14 mia. kr. flyttes fra

hovedstadsområdet til landet øvrige kommuner - ikke

mindst til landets yderkommuner. Og omfordelingen er

steget år for år.



Bare for at illustrere betydningen af udligningen for

kommunernes økonomi kan jeg nævne, at der uden

udligning ville være en forskel i den højeste og laveste

kommuneskat på næsten 33 procentpoint. I dag er

forskellen på omkring 5 procentpoint.



For de kommuner, der har været i fokus i dette samråd

gælder, at Lolland Kommune ville skulle øge deres

udskrivningsprocent med mere end 15 procentpoint og

Bornholms Kommune med næsten 7 procentpoint. Gentofte

og Frederiksberg Kommuner ville omvendt kunne sænke

deres udskrivningsprocent med mere end hhv. 13 og 7

procentpoint.

[Afslutning]



Her afslutningsvist vil jeg sige, at jeg ser frem til, at

Folketingets partier mødes til oktober, hvor regeringen igen

vil indbyde til forhandlinger om udligningssystemet.