Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. april 2019
J nr.
2019-1353
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 26. marts stillet mig følgende
spørgsmål 55 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 55
Ministeren bedes oplyse Geodatastyrelsens aktuelle sagsbehandlingstider i forhold
til borgere og virksomheder. Mener ministeren, at sagsbehandlingstiderne er ac-
ceptable, og hvis ikke, hvad agter ministeren så at gøre for at sikre en hurtigere
sagsbehandlingstid?
Svar
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at sagsbehandlingstiden hos Geodatastyrelsen
er for lang og skal nedbringes. Geodatastyrelsen er meget opmærksomme på de
udfordringer, som den forlængede sagsbehandlingstid kan medføre for borgere og
virksomheder.
Jeg kan oplyse, at Geodatastyrelsen har iværksat flere tiltag for at nedbringe sags-
behandlingstiden. Ved udgangen af 2018 blev der ansat ekstra matrikulære sags-
behandlere, og der er en igangværende proces for at ansætte yderligere sagsbe-
handlere i foråret 2019. Derudover har Geodatastyrelsen igangsat flere tiltag med
henblik på at effektivisere sagsbehandlingen, så der fremover anvendes kortere tid
pr. sag. Styrelsen har også indført kriterier for, hvornår en sag kan hastebehandles.
Disse kriterier fremgår af styrelsens hjemmeside.
Geodatastyrelsens sagsbehandlingstid for matrikulære sager var i marts 2019 gen-
nemsnitligt 128 dage. Det er hensigten, at sagsbehandlingstiden for matrikulære
sager er nedbragt til 90 dage ved udgangen af 2019. Jeg forventer, at Geodatasty-
relsens tiltag vil bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, og jeg følger nøje
sagens udvikling.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2803
www.efkm.dk
Side 1/1