ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til Fælles udspillet fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om ejendomsmarkedet i landdistrikterne, til erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19

ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 50

Offentligt

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer

ERHVERVSMINISTEREN

8. april 2019

Besvarelse af spørgsmål 50 alm. del stillet af udvalget den 19. marts

2019 efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

Spørgsmål:

Ministeren bedes vurdere, hvad hvert af de syv forslag/initiativer koster i

udspillet ”Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdistrikterne”,

som blev lanceret af Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd

18/3-19, jf. ULØ alm. del

–

bilag 72.

Svar:

Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark har d. 18. marts 2019

offentliggjort udspillet "Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdi-

strikterne".

Tabel 1 indeholder en vurdering af hvert af de syv forslags økonomiske

konsekvenser, forstået som direkte økonomiske konsekvenser for staten.

Der er i flere tilfælde indhentet bidrag fra relevante ministerier.

Det bemærkes, at detaljeringsniveauet for de syv forslag har gjort det

svært at foretage en vurdering af de økonomiske konsekvenser. Der har

således i flere af vurderingerne været et behov for at lægge en række an-

tagelser ind i beregningerne.

Tabel 1: Oversigt over økonomiske konsekvenser for hvert af de syv

forslag i udspillet "Fortsat fremgang på ejendomsmarkedet i landdi-

strikterne" fra marts 2019.

Forslag/initiativ

Vurdering af økonomiske konsekvenser

for staten

1. Lavere omkostninger

Til besvarelsen af dette spørgsmål, er der

ved tvangsauktioner af

indhentet bidrag fra Skatteministeriet og

Justitsministeriet. Skatteministeriet har

”billige” ejendomme.

oplyst at:

Det bør undersøges, om

der kan skabes en bedre

En mindre del af omkostningerne ved

sammenhæng mellem

omkostningerne og ejen- tvangsauktion kan henføres til tinglys-

ningsafgift ved tinglysning af ejerskiftedo-

dommens værdi ved

kument (skøde).

tvangsauktioner. I dag

betyder en række faste

betalinger, at der relativt

Der er i udspillet ”Fortsat fremgang på

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til Fælles udspillet fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark om ejendomsmarkedet i landdistrikterne, til erhvervsministeren

set er langt større om-

kostninger forbundet

med tvangsauktioner af

”billige” ejendomme.

ejendomsmarkedet i

landdistrikterne” ikke

skitseret en nærmere model for lavere om-

kostninger ved tvangsauktioner af billige

ejendomme, herunder taget stilling til,

hvornår der er tale om billige ejendomme,

og hvilke omkostninger der skal reduceres.

Skatteministeriet er desuden ikke bekendt

med en samlet statistik over antal tvangs-

auktioner og ejerskiftesummer. Der er så-

ledes ikke grundlag for at foretage en

egentlig provenuvurdering af forslaget.

Tinglysningsafgiften på skøder består i dag

af en fast afgift på 1.660 kr. samt en varia-

bel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

Størstedelen af tinglysningsafgiften er så-

ledes variabel, og belastningen fra tinglys-

ningsafgiften ved tvangsauktion er derfor

ikke relativt set langt større for billigere

ejendomme.

Justitsministeriet har oplyst at:

Reglerne om tvangsauktion over fast ejen-

dom findes i bl.a. retsplejeloven og i

Justitsministeriets bekendtgørelse om

tvangsauktionsvilkår (fast ejendom) med

tilhørende bilag.

Det følger af de nævnte regler, at ved auk-

tionsmødets begyndelse skal auktionsre-

kvirenten

–

dvs. den, der begærer auktio-

nen afholdt

–

oplyse størrelsen af de om-

kostninger, som køberen skal betale ud

over auktionsbuddet.

Det samme gælder skatter, afgifter, byrder,

hæftelser og andre pligter, som køberen

skal betale eller overtage ud over auktions-

buddet.

Af krav, der typisk skal udredes eller over-

tages ud over auktionsbuddet, kan bl.a.

nævnes auktionsrekvirentens udlægsom-

kostninger og omkostninger ved gennem-

førelse af auktionen, ejendomsskattere-

stancer samt afgifter mv. til det offentlige i

anledning af auktionen.

Det fremgår af retsafgiftsloven, at der for-

ud for auktionen skal betales en afgift på

800 kr. Efter auktionen skal der yderligere

betales en afgift på �½ pct., som beregnes af

budsummen med tillæg dels af de omkost-

ninger, som det ifølge auktionsvilkårene

påhviler køberen at udrede, dels af de pri-

vatretlige byrder og forpligtelser, restancer

af skatter og afgifter til det offentlige mv.,

som køberen ifølge auktionsvilkårene skal

betale eller overtage uden for budsummen.

Justitsministeriet kan ikke umiddelbart

vurdere, hvad en gennemførelse af initiati-

vet om at skabe en bedre sammenhæng

mellem omkostninger og ejendommens

værdi ved tvangsauktioner vil koste. Det

skyldes, at de nævnte omkostninger som

beskrevet består af en række udgifter til

såvel private som til det offentlige, og ini-

tiativet indeholder ikke en angivelse af,

hvilke dele der i givet fald skal reduceres.

En fastlæggelse heraf er imidlertid nød-

vendig for at kunne foretage en nærmere

beregning.

Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet

har oplyst at:

Den statslige refusion er i dag 60 pct. for

kommunale aktiviteter finansieret under

rammen til landsbyfornyelse, hvilket inde-

bærer, at den kommunale medfinansiering

udgør de resterende 40 pct. Da der på FL

2019 er afsat en statslig bevilling på 125,9

mio. kr. til landsbyfornyelse, vil den afled-

te kommunale medfinansiering udgøre

83,9 mio. kr.

Refusionsprocenten var midlertidigt forhø-

jet til 70 pct.

–

og den kommunale medfi-

nansiering sænket til 30 pct.

–

for tilsagn i

perioden fra 1. juli 2016 til 1. marts 2019.

Den midlertidige forhøjelse af refusions-

procenten blev gennemført med det formål

at kickstarte en positiv udvikling i små

2. Nedsættelse af den

kommunale medfinan-

siering ved nedrivning.

Det bør overvejes at ned-

sætte og evt. differentie-

re den kommunale med-

finansiering, da det ofte

er i økonomisk trængte

kommuner, at nedriv-

ningsbehovet er størst.

Forslaget skal ses i lyset

af, at der er mellem

10.000-22.000 nedriv-

ningsparate boliger i hele

landet.

I tråd med anbefalinger-

ne fra Udvalget for leve-

dygtige landsbyer, som

lægger op til at afsætte

330 mio. kr. årligt i en

tiårig periode til landsby-

fornyelse, bør man desu-

den se på muligheden for

at sætte endnu flere pen-

ge af til indsatsen. De

nuværende ressourcer er

ikke tilstrækkelige i for-

hold til at sikre fornyelse

i landdistrikterne og

dermed bedre forudsæt-

ninger for bosætning.

byer og det åbne land.

Den umiddelbare konsekvens af en sænket

kommunal medfinansiering og en forhøjet

statslig refusion vil være et beløbsmæssigt

højere træk af statslig udgiftsramme pr.

sag, og dermed et reduceret antal sager,

idet den statslige udgiftsramme ligger fast.

En begrundelse for den statslige ramme til

landsbyfornyelse er, at kommuner med

mange forfaldne bygninger på landet hyp-

pigt er økonomisk trængte, og derfor har

særligt behov for det statslige tilskud. Det

ventes, at den statslige ramme til landsby-

fornyelse bliver udmeldt til 56 kommuner,

hvoraf en del må betegnes som økonomisk

pressede.

Der kan argumenteres for, at jo højere den

statslige refusion er, desto lettere vil det

være for økonomisk pressede kommuner at

finde den nødvendige kommunale medfi-

nansiering i deres budgetter. På den anden

side vil en forhøjet statslig refusion (for

alle eller en del af kommunerne) bevirke,

at færre sager bliver gennemført.

Den nugældende statslige refusion på 60

pct. er fremkommet ved en afvejning af

disse to hensyn, som trækker i hver sin

retning. Det kan i den forbindelse nævnes,

at man i en intern undersøgelse, hvor refu-

sionen på 60 pct. blev sammenholdt med

refusionen på 70 pct., ikke kunne påvise en

tydelig sammenhæng mellem størrelsen af

disse statslige refusioner og den hastighed,

hvormed kommunerne udmønter de stats-

lige midler til konkrete projekter.

Skatteministeriet har oplyst at:

Skatteministeriet ikke har oplysninger om,

hvor mange personer der pendler mere end

120 km til yderkommunerne. Hvis det dre-

jer sig om 10.000 personer, og disse perso-

ner i gennemsnit vil få et ekstra fradrag på

10.000 kr., så vil indførslen af ordningen

medføre et umiddelbart mindreprovenu på

3. Særlig fradrag til

folk, der arbejder i

yderkommunerne.

Det bør overvejes, at

også personer, der arbej-

der i yderkommuner, får

et ekstra befordringsfra-

drag. Fx er der flere med

en lang videregående

uddannelse, der pendler

til yderkommunerne, end

der pendler fra. Folk skal

have mulighed for at få

det højere fradrag i en

begrænset periode, fx i

halvandet år. I dag er der

et forhøjet befordrings-

fradrag i yderkommu-

nerne. Men fradraget

gælder kun dem, der bor

der.

ca. 25 mio. kr. Når ordningen er indfaset

efter halvandet år, vil det være betydeligt

færre personer, der vil kunne tage det eks-

tra fradrag, og mindreprovenuet vil derfor

falde.

Befordringsfradraget fortrykkes i dag på

årsopgørelsen for personer, der bor i en

yderkommune. Det vil umiddelbart ikke

være muligt for personer omfattet af udvi-

delsen, bl.a. fordi udvidelsen også vil skul-

le gælde pendlere, der kommer fra andre

EU/EØS-lande. Det vurderes bl.a. derfor,

at de administrative omkostninger ved til-

taget vil være relativt høje, og at udvidel-

sen derfor vil være en uhensigtsmæssig

måde at tilgodese yderområderne på.

Skatteministeriet har oplyst at:

Adgangen til fradrag efter BoligJobordnin-

gen kræver generelt, at borgene selv afhol-

der udgifterne. Der vil derfor ikke være

adgang til fradrag, såfremt der allerede er

bevilget tilskud fx via midler fra nedriv-

ningspuljen.

Endvidere gælder det generelt, at størrelsen

af det tilskud, som fradraget indebærer, vil

være afhængig af borgerens øvrige anven-

delse af BoligJobordningen.

Nedrivning af huse i yderkommuner

For en person, der udnytter hele fradraget,

udgør den skattemæssige værdi godt 2 pct.

af de samlede omkostninger forbundet med

nedrivning. Derfor vurderes det, at fradra-

get i overvejende grad vil fungere som en

skattelettelse på nedrivninger, der ville

være foretaget alligevel.

Hvis 3.000 personer årligt gør brug af et

nedrivningsfradrag på 12.000 kr., og de i

øvrigt ikke i forvejen gør brug af hånd-

værksdelen i BoligJobordningen, vil det

medføre et umiddelbart mindreprovenu på

10 mio. kr.

4. Udvidelse af Bolig-

Jobordningen til ned-

rivning med ”grønt”

incitament i landzoner.

Det bør overvejes via

BoligJobordningen at

give folk fradrag, hvis de

nedriver bygninger af en

meget ”dårlig” energi-

klasse i landzonerne. Det

bør desuden overvejes at

udvide ordningen, så

man kan få fradrag for

”grønne” håndværks-

ydelser i forbindelse med

nybyggeri i landzonerne.

Forslaget skal ses i lyset

af en anbefaling fra Ud-

valget for levedygtige

landsbyer om at lade

Boligjobordningen om-

fatte lønomkostninger til

nedrivning af boliger

beliggende i landzoner.

5. Fremme finansie-

ringsmodeller til kultur

og uddannelse.

Værdiansættelsesregler-

ne for ejendomme til

undervisningsmæssige

og kulturelle formål be-

liggende i landsbyer og

landdistrikter må ikke

blokere for en realkredit-

finansiering, der mulig-

gør en tilfredsstillende

finansiering i forhold til

fx opførelsesomkostnin-

gerne. Det bør derfor

undersøges, om der er

reelle finansieringsud-

fordringer for denne type

af ejendomme. Af-

hængig af problemets

omfang bør det undersø-

ges, om der kan udvikles

finansieringsmodeller,

der fremmer mulighe-

derne for at etablere og

udbygge fx uddannelses-

institutioner uden for de

større byer.

Nybyggeri i yderkommuner

Hvis 4.000 personer årligt gør brug af fra-

drag til grønne tiltag i forbindelse med

nybyggeri på 12.000 kr., og i øvrigt ikke

benytter sig af håndværksdelen i Boli-

gJobordningen, vil det medføre et umid-

delbart mindreprovenu på 12,5 mio. kr.

Det er uklart, hvad der konkret ligger i

forslaget, og det er derfor ikke muligt på

det foreliggende grundlag at vurdere, hvad

forslaget koster. Det kan dog generelt op-

lyses, at det følger af værdiansættelsesreg-

lerne for fast ejendom, at fast ejendom skal

værdiansættes til markedsværdien. Hvis

der lempes på værdiansættelsesreglerne for

specifikke ejendomstyper, således at vær-

diansættelsen til belåningsformål fastsættes

højere end markedsværdien, må det for-

ventes, at realkreditinstitutternes tab på

disse ejendomstyper vil stige.

6. Iværksættere skal

kunne bruge tilovers-

blevne bygninger.

Kommunernes erhvervs-

fremme skal have fokus

på, at de primært mindre

virksomheder får mulig-

hed for at etablere sig i

tiloversblevne bygnin-

ger. Muligheden er der i

dag i planlovens landzo-

nebestemmelser.

Spørgsmålet er blevet forelagt Erhvervs-

styrelsen, der vurderer, at det formulerede

forslag allerede er muligt inden for ram-

merne af planloven og i den henseende er

uden omkostninger.

Et fokus på at vejlede om nye muligheder i

planloven som led i kommunernes eksiste-

rende lokale erhvervsfremmeaktiviteter

vurderes som udgangspunkt at være om-

kostningsfrit. Det udelukker dog ikke, at

man kan forestille sig initiativer, der kan

være forbundet med kommunaløkonomi-

ske konsekvenser. Konsekvenserne vil i så

fald afhænge af udformningen af konkrete

initiativer, og kan ikke på det forelæggen-

de grundlag vurderes.

Forslaget ønsker mere fleksibilitet til

kommunalbestyrelserne, men de konkrete

rammer er ikke nærmere beskrevet. Det er

på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurde-

ring, at der ikke umiddelbart er økonomi-

ske konsekvenser forbundet med forslaget.

7. Fleksibilitet for virk-

somheder til nedriv-

ning, nyopførelse eller

udvidelse på egen

grund.

Kommunalbestyrelserne

bør have fleksibilitet til

at give landzonetilladel-

ser til nedrivning, nyop-

førelse og udvidelse på

egen grund til ny anven-

delse, når det er forene-

ligt med den ønskede

udvikling i området samt

nabohensyn mv.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov