Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2032210_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 7
Samrådsspørgsmål E - Magnus Heunicke (S)
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke
konsekvenser regeringens sundhedsreform
vil have for den kollektive trafik i
landdistrikterne, hvor regionerne indtil nu
har spillet en vigtig rolle?”
Besvarelse af samrådsspørgsmål E
Tak for ordet.
[Lokal og regional bustrafik i dag]
Det er i dag de seks regionale trafikselskaber,
som planlægger, udbyder og indkøber den
kollektive bustrafik i Danmark.
Regionerne finansierer og beslutter omfanget
af den regionale bustrafik. Kommunerne
finansierer og beslutter omfanget af den
lokale bustrafik.
Den regionale bustrafik forbinder typisk
bycentre uden direkte banebetjening, mens
den lokale bustrafik, herunder bybustrafik,
forbinder mere lokale rejsemål.
Regionale busruter forløber typisk gennem
flere kommuner, men kan også forløbe inden
for én kommune.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-19 om konsekvenser for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges, til transport-, bygnings- og boligministeren
2032210_0002.png
Side 2 af 7
De fleste kommunale busruter løber inden
for den enkelte kommunes kommune-
grænser. Men disse lokale ruter, finansieret
af kommunerne, kan også godt løbe gennem
flere kommuner.
Det er især tilfældet i Hovedstadsområdet,
hvor A-busserne og Linje 5 C kører på tværs
af kommunegrænser og er samfinansieret af
de kommuner, som bussen kører i.
Det vil jeg bede udvalget bide mærke i.
Regionerne anvender i dag ca. 1,1 milliard
kroner på bustrafik om året, og kommunerne
anvender knap 3 milliarder kroner på
bybustrafik og øvrig lokal bustrafik.
[Regeringens forslag
busområdet]
Regeringen lægger med sundhedsreformen
op til, at trafikselskaberne skal fortsætte som
fælleskommunale trafikselskaber med ansvar
for både den lokale og regionale bustrafik.
Trafikselskaberne vil - bortset fra på Sjælland
- omfatte de samme geografiske områder
som vi kender dem i dag, alene med
deltagelse af kommunerne.
Som det også fremgår af regeringens
sundhedsudspil, foreslås det, at der i
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-19 om konsekvenser for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges, til transport-, bygnings- og boligministeren
2032210_0003.png
Side 3 af 7
hovedstadsområdet etableres et
”Hovedstadens
Offentlige Transport”
HOT.
Trafikselskaberne vil som i dag stå for udbud
og indkøb af trafik, administration af
operatør-kontrakter, billet- og takstsystemer,
indtægtsdeling samt beregning og
opkrævning af tilskud fra kommunerne mm.
Den lokale kollektive bustrafik bestilt og
betalt af kommunerne vil som udgangspunkt
ikke blive påvirket af reformen. I bustimer
kaldet køreplantimer
er der tale om godt 6
mio. timer om året.
For de regionale busser, som kører godt 2�½
mio. køreplantimer om året, vil der ske
ændringer.
Regeringen foreslår, at det i fremtiden er
trafikselskabernes bestyrelser, der
planlægger og beslutter serviceniveauet for
den regionale offentlige bustrafik.
Regeringen foreslår endvidere, at de midler
som regionerne i dag anvender på regional
kollektiv bustrafik fordeles til kommunerne
efter indbyggertal over bloktilskuddet.
På den måde sikrer regeringen, at der i
fremtiden er samlet set de samme
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-19 om konsekvenser for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges, til transport-, bygnings- og boligministeren
2032210_0004.png
Side 4 af 7
økonomiske rammer til regional bustrafik,
som der er i dag.
Finansieringen af de regionale busruter vil i
fremtiden ske ved, at trafikselskabets
bestyrelse får mulighed for og ret til at
opkræve et bidrag fra kommunerne tilknyttet
trafikselskabet.
På den måde bliver den enkelte busrute
stadig planlagt og prioriteret i de områder,
hvor bussen kører.
Jeg tror ikke, at spørgeren
hr. Magnus
Heunicke, eller jeg selv for den sags skyld
ved, hvad der er bedst for det enkelte
lokalområde i forhold til at vurdere præcis,
hvordan den enkelte busrute skal
tilrettelægges.
Det har man helt styr på lokalt.
Det kræver nemlig både en trafikfaglig
indsigt og et godt lokalkendskab for at
tilpasse den lokale og regionale kollektive
trafik til de behov, der eksisterer i de
forskellige områder i Danmark.
Dette princip værner regeringen om.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-19 om konsekvenser for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges, til transport-, bygnings- og boligministeren
2032210_0005.png
Side 5 af 7
Bestyrelsernes sammensætning vil være
forankret i de deltagende kommuner, som
udpeger trafikselskabernes bestyrelses-
medlemmer.
[Privatbaner]
Til drift af privatbanerne anvender
regionerne i dag i underkanten af en halv
milliard kroner.
For så vidt angår privatbanerne er det i dag
trafikselskaberne, som indkøber
privatbanetrafik på vegne af regionerne.
For privatbanernes vedkommende skal
trafikselskaberne sikre, at der også i
fremtiden vil være privatbaner, som vi
kender dem i dag.
Regeringen lægger op til, at trafikselskaberne
fra staten skal modtage et tilskud pr.
kilometer trafikeret privatbane, som svarer
til, hvad trafikselskaberne i dag i gennemsnit
bruger på at drive privatbanerne.
Tilskuddet til privatbanerne vil altså blive
givet som et direkte tilskud til trafikselskabet
fra staten.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-19 om konsekvenser for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges, til transport-, bygnings- og boligministeren
2032210_0006.png
Side 6 af 7
Det vil betyde, at de økonomiske rammer,
som trafikselskaberne har til at drive
privatbanerne for, samlet set er uændrede.
[Afslutning]
Før oppositionen falder ned fra stolen, og
råber besparelser og nedskæringer, skal jeg
indskyde, at reformens hensigt ikke er at
spare penge på den kollektive trafik i
Danmark.
Derimod er det hensigten at forbedre
rammerne for kommunernes og
trafikselskabernes muligheder for at
planlægge og koordinere den kollektive
trafik.
De samlede økonomiske rammer til kollektiv
trafik ændrer staten ikke på.
Jeg deler derfor ikke spørgerens og
Socialdemokratiets bekymring i forhold til, at
trafikselskaberne ikke kan varetage den
kollektive trafik i landdistrikter.
Tværtimod har jeg tiltro til, at kommunerne
og trafikselskaberne i fællesskab kan løfte
den nye organisering og opgave i forhold til
at sikre et godt og prioriteret serviceniveau
for den kollektive bustrafik i hele Danmark.
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 14/3-19 om konsekvenser for den kollektive trafik i landdistrikterne, hvis regionerne nedlægges, til transport-, bygnings- og boligministeren
2032210_0007.png
Side 7 af 7
Regeringens udspil vil sikre en samlet set
mere effektiv og koordineret opgaveløsning
af den kollektive transport
ikke mindst i
forhold til betjeningen af landdistrikterne.
Det skyldes først og fremmest, at samlingen
af opgaverne og ansvaret hos kommunerne
og trafikselskaberne vil skabe en mere klar og
enkel ansvarsfordeling end i dag.
Tak for ordet.