Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 43 (ULØ alm. del), stillet 27.
februar 2019.
Spørgsmål nr. 43
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 27/2-19 fra Sammenslutningen af Danske
Småøer om landbrugsejendomme i strandbeskyttelseslinjen, jf. ULØ alm. del - bilag 67?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser:
”Sammenslutningen af Danske Småøer finder det problematisk, at der kan opføres
landbrugsbygninger i strandbeskyttelseszonen uden hensyntagen til naboer. Sammenslutningen
foreslår, at loven ændres, så Kystdirektoratet skal foretage nabohøring hos ejendomme, der bliver
berørt af opførelsen af landbrugsbygninger.
Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om natur og miljø, dyr og planter samt beskytte
landskabelige og kulturhistoriske værdier. Der er imidlertid lempeligere regler for placering af
erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for de primære erhverv inden for strandbeskyttelseslinjen. Hvis
en landbrugsbygning opføres i tilknytning til de eksisterende landbrugsbygninger på stedet, kan det
ske uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen - dog skal Kystdirektoratet tillade beliggenheden og
den ydre udformning, så hensyn til kystlandskab, naturbeskyttelse og rekreative interesser kan
varetages.”
Jeg finder, at den nuværende retstilstand sikrer en passende balance mellem hensynet til såvel
landbrugets erhvervsmæssige interesser som hensynet til kystlandskab, naboer og naturbeskyttelse,
herunder også på småøer, da den nuværende retstilstand har til formål at sikre, at landbrugsbygninger
ikke opføres spredt rundt i kystlandskaberne. Jeg har derfor ikke planer om at ændre reglerne således,
at der skal foretages nabohøringer i sådanne sager.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Merete Løvschall
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk