ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

TALE

Samrådstale om ”social eksport”

01-02-2019

J.nr. 2019 - 783

CAP

Mathias Fyhn

Samrådsspørgsmål D:

Ministeren bedes kommentere den sag og problemstilling, som fremgår af en

række artikler i Folketidende 16/1-19:

”Flyttede belastet borger til Lolland”,

samt oplyse, hvilke overvejelser sagen giver ministeren anledning til.

Der henvises også til artiklerne 16/1-19:

”Afleverede socialt udsat på Lolland”,

”Det er usmageligt!”, ”Vi hjælper bare borgeren” og ”Vi respekterer folks

fri vil-

je”.

Indledning

Tak for det. Samrådet i dag handler om det, der er

blevet kaldt

”social eksport”

af udsatte borgere

mellem landets kommuner. Altså de situationer,

hvor en kommune hjælper eller betaler for, at en

borger, der som også kan betegnes som en udsat

borger, flytter til en anden kommune

–

ikke som

led i at hjælpe borgeren men for at undgå kommu-

nens udgifter til den pågældendes forsørgelse.

Samrådsspørgsmålet udspringer af en lang række

artikler fra Folketidende om en udsat borger fra

Greve Kommune, der fik hjælp til at flytte til Lol-

land Kommune.

Og, her har jeg har aftalt med økonomi- og inden-

rigsministeren, at jeg starter med at svare på de de-

le af spørgsmålet, som hører under mit ressortom-

råde. Derefter vil økonomi- og indenrigsministeren

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

så tilføje sin besvarelse til den samlede besvarel-

se..

Først vil jeg gerne understrege, som det er be-

kendt, at jeg ikke kan kommentere den konkrete

sag, der er beskrevet i artiklerne. Men jeg vil gerne

forklare, hvad der er min holdning til problemstil-

lingen, og også hvilke regler der gælder overord-

net set på området.

Social eksport er uacceptabel

Først og fremmest synes jeg det er vigtigt at slå

fast, at der må ikke herske nogen tvivl om, at det

efter min opfattelse er helt og aldeles uacceptabelt,

hvis der er kommuner - som alene for at spare

penge - forsøger at få bestemte grupper af borgere

til at flytte til andre kommuner.

Det er efter min opfattelse svigt af værste skuffe,

hvis kommuner ikke tager ansvar for deres egne

borgere, og helt bevidst prøver at skubbe ansvaret

over på andre kommuner. Det er både asocialt, og

det bryder også i den grad med det, som jeg mener

det danske velfærdssamfund skal stå for, nemlig

en solidaritet mellem borgerne.

Det er og bliver den kommune, som borgeren bor

i, der har ansvaret for på bedst mulig måde at

hjælpe den pågældende borger.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

Flyttehjælp

–

hvad er op og ned?

Det er ikke første gang, at spørgsmålet om social

eksport er blevet rejst her i udvalget

–

eller at reg-

lerne om flyttehjælp er blevet kritiseret.

Kritikken er gået på, at nogle kommuner helt be-

vidst forsøger at spare penge, og gør det gennem

flyttehjælp til en udsat borger, for på den måde at

tilskynde borgeren til at flytte til en anden kom-

mune.

Lad mig derfor med det samme slå fast, at flytte-

hjælpsordningen handler om, at kommunerne kan

give økonomisk hjælp

–

fx til betaling af flytteud-

gifter

–

til økonomisk vanskeligt stillede eller ud-

satte borgere, der ønsker at flytte til en anden og

ofte billigere bolig eller for at forbedre sine be-

skæftigelsesmuligheder.

Det er ofte til en bolig i samme kommune, men det

kan også være til en bolig i anden kommune.

Der er på ingen måde noget ulovligt i, at en kom-

mune hjælper trængte borgere videre til en anden

kommune, hvis det vurderes at være den bedste

løsning for borgeren.

Det er nu en gang sådan, at priserne på boliger

svinger meget fra område til område. Derfor kan

det være en fordel for nogle borgere, at de kan få

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

hjælp til at flytte til et sted, hvor de bedre kan få

råd til deres bolig.

Så fordi en borger flytter til en anden kommune og

får flyttehjælp, så er det ikke ensbetydende med, at

der er tale om social eksport.

Men derimod er det uansvarligt og utilgiveligt,

hvis en kommune udnytter reglen om flyttehjælp

til at slippe af med en borger og skubbe ansvaret

for borgeren over på en anden kommune.

Vi har set nærmere på tallene for flyttehjælpssa-

ger, og jeg har netop redegjort for udviklingen i

antallet af flytninger, hvor der er ydet flyttehjælp i

et svar til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Her har vi set på, hvor mange borgere der fik flyt-

tehjælp af en af kommunerne i hovedstadsområdet,

Odense, Aarhus eller Aalborg kommuner i forbin-

delse med en flytning til et udvalg af kommuner

som fx Langeland, Lolland, Guldborgsund og Sla-

gelse.

I perioden fra 2016 til juni 2018 skønnes det, at

der er ydet flyttehjælp i omkring 163 sager til en

flytning fra en af kommunerne i hovedstadsområ-

det, Odense, Aarhus eller Aalborg kommuner til

en af de nævnte tilflytningskommuner.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

I samme periode er der ligeledes ydet flyttehjælp i

107 sager, hvor borgerne er flyttet den modsatte

vej.

Der er altså ikke tale om et flyttemønster, som

udelukkende vender den ene vej, hvor der ydes

flyttehjælp til borgere, der flytter fra fx kommuner

i hovedstadsområdet til Lolland Kommune. Det

bemærkes, at data for sager, hvor der bevilges flyt-

tehjælp også er behæftet med en vis usikkerhed.

Beskæftigelsesministeriet har kigget nærmere på,

om indretningen af reglerne bag flyttehjælpsord-

ningen overhovedet kan give anledning til at en

kommune kan bruge reglerne forkert. Og konklu-

sionen er, at det kan man ikke udelukke.

Dermed ikke sagt, at landets kommuner har an-

vendt reglen i strid med formålet. Men det har væ-

ret en mulighed

–

og vi kan ikke udelukke, at

kommunerne har benyttet ordningen til noget, der

kan minde omkring social eksport.

Derfor er jeg som sådan også rigtig glad for, at vi

nu har aftalt at ændre reglerne for tildeling af flyt-

tehjælp. Det indgik jo i den aftale om mere enkle

og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd

og færre fejludbetalinger, som blev indgået i no-

vember 2018, mellem regeringen, Dansk Folkepar-

ti og Socialdemokratiet.

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

Fremover bliver det den kommune, som borgeren

flytter til, der kan give flyttehjælp i stedet for den

kommune, som borgeren flytter fra.

På den måde sikrer vi, at ordningen ikke kan an-

vendes uhensigtsmæssigt, og vi fastholder mulig-

heder for, at udsatte borgere kan få hjælp til at flyt-

te.

Tilflytterkommunen skal lægge vægt på de samme

forhold, som fraflytterkommunen skal efter gæl-

dende regler

–

dvs. tage stilling til, om borgeren

opfylder de økonomiske betingelser, samt om flyt-

ningen forbedrer ansøgerens boligmæssige forhold

eller erhvervsforhold.

Det er jeg meget tilfreds med, da ordningen kan

være et vigtigt springbræt for udsatte borgere. Helt

grundlæggende handler det jo om, at udsatte bor-

gere ikke skal stavnsbindes i deres bolig eller i én

kommune, fordi de ikke har råd til at flytte. Og

som det også er spørgeren bekendt, så forventer vi

jo, at lovforslaget kan blive fremsat her i foråret,

så det kan træde i kraft 1. juli 2019.

Fokus på at hjælpe borgere i job

Når alt dette er sagt om flyttehjælp, vil jeg også

gerne understrege, at kommunerne selvfølgelig

skal løse de opgaver, de har ansvaret for, og som

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

er forbundet med at hjælpe borgere på offentlig

forsørgelse.

Og her er målet meget klart: Vi skal have alle med.

Det kræver, at kommunerne tager ansvar og yder

en aktiv og effektiv beskæftigelsesindsats for den

enkelte borger.

Vi har jo også i dag et refusionssystem, hvor

kommunerne har et større økonomisk ansvar for

forsørgelsesudgifterne end tidligere.

Det giver samtidigt kommunerne et stærkt økono-

misk incitament til at investere i indsatser, der får

borgere i beskæftigelse og væk fra langvarig of-

fentlig forsørgelse.

Jeg kan også se, at de steder hvor man investerer i

indsatsen til udsatte borgere, er der jo rigtig gode

erfaringer med, at pengene, jo også bliver, om man

må sige det sådan, tjent ind igen. Og vi kender jo

alle de eksempler, hvor en investeret krone, kom-

mer tilbage mellem halvanden og to gange igen.

Så i bund og grund er mit budskab til alle landets

borgmestre, at man skal tage ansvar for sine egne

borgere, man skal lære af andres successer. Hvis

man har brug for at få inspiration, så kig rundt om

i landet. Det

kan

lade sig gøre, og det er også nu

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/2-19 om eksport af sociale borgere, til beskæftigelsesministeren

man skal benytte lejligheden til det, når der er, om

man så må sige, så gode økonomiske forhold.