Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2051217_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
30. april 2019
Svar på Udvalget for Landdistrikter og Øers spørgsmål nr. 40
(Alm. del) af 21. februar 2019 stillet efter ønske fra Henning
Hyllested (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i skemaform redegøre for, hvor mange statslige arbejdspladser der
er udflyttet siden valget i 2015, herunder de samlede omkostninger pr. arbejds-
plads, hvor mange af de ansatte der er flyttet med, hvor mange nyansættelser der
er sket, og vakante stillinger p.t. samt året for udflytningen? Opgørelse bedes ud-
specificeres på den enkelte styrelse, råd, nævn m.v., der er udflyttet?
Svar
Finansministeriet har til brug for besvarelsen anmodet de omfattede ministerier
om at udfylde vedlagte skema.
Det bemærkes, at der er anvendt følgende definitioner i besvarelsen:
Statslige arbejdspladser, der er udflyttet siden valget i 2015:
Antal arbejdspladser, der
på nuværende tidspunkt er flyttet/etableret ifm. BBI og BBII.
Samlede omkostninger:
De samlede midlertidige, flytterelaterede omkostninger,
der har været afholdt i forbindelse med flytningen/etableringen af arbejdsplad-
ser t.o.m. februar 2019.
Samlede omkostninger pr. arbejdsplads:
De midlertidige, flytterelaterede omkostnin-
ger pr. arbejdsplads.
Hvor mange af de ansatte er flyttet med:
Antal stillinger, der er besat af medarbej-
dere, der er flyttet med arbejdspladsen fra den oprindelige placering eller pend-
ler.
Hvor mange nyansættelser, der er sket:
Antal nyansættelser på den nye lokation si-
den påbegyndelsen af flytningen/etableringen.
Vakante stillinger p.t.:
Antal vakante stillinger i institutionen på den nye lokation
på nuværende tidspunkt.
Vakante stillinger i året for udflytningen:
Antal vakante stillinger på tidspunktet for
lanceringen af hhv. BBI og BBII.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk