Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2026248_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 891
Doknr.
71755
Dato
07-03-2019
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 12. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 39:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7/2-19 fra Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer om tilskud til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at
fraflytte en småø, jf. ULØ alm. del
bilag 61.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Undervisningsmini-
steriet, som har oplyst følgende:
”10.
klasse er en del af folkeskolen, men er ikke omfattet af undervisningspligten. Fol-
keskoleloven stiller krav om, at kommunerne udbyder 10. klasse, men loven stiller ikke
særskilte krav til, i hvilket omfang undervisningen skal foregå i bestemte lokaliteter af
skolen. Folkeskoleloven er således ikke til hinder for, at kommunen delvist kan opfylde
sin forsyningspligt gennem fjernundervisning.
Regeringen er i gang med at nedsætte et ekspertudvalg om erhvervsretning af 10. klas-
se. I den forbindelse skal elevernes transportafstande analyseres, så 10. klasse også
fremadrettet er et landsdækkende tilbud. Ekspertudvalget skal afgive anbefalinger
inden udgangen af 2019.”
Det kan herudover bemærkes, at kommuner med mindre øer, der modtager et generelt
tilskud efter udligningslovens § 20, efter § 20, stk. 4, kan yde støtte til unge, der under
uddannelse efter folkeskolen nødsages til at flytte fra øen.
Bestemmelsen omfatter således ikke 10. klasse i folkeskolen. Men selvom bestemmel-
sen ikke synes at omfatte den konkrete sag, der er baggrund for det stillede spørgsmål,
vil jeg gerne mere generelt tilkendegive, at § 20 tilskuddet bør fastholdes som et gene-
relt tilskud til de ekstra udgifter, der er forbundet med at opretholde den kommunale
service på øerne, herunder udgifter til færgeområdet. Det er min vurdering, at et gene-
relt tilskud giver de bedst mulige betingelser for at tilpasse anvendelsen af tilskuddet
til de lokale forhold. En evt. ændring af den nuværende
kan
bestemmelse i § 20, stk. 4
til en
skal
bestemmelse finder jeg ville være en uheldig detailregulering af et spørgs-
mål, der bedst finder sin løsning lokalt.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille