Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1959271_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
29. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 4. oktober
2018.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens kommentarer til henvendelsen fra Ungdommens
Røde Kors om det oversete ungdomspotentiale i landdistrikterne, jf. ULØ
alm. del
bilag 126 (2017-18) i forhold til, om de anbefalinger, som bli-
ver nævnt i henvendelsen, kan medvirke til at fastholde unge i og tiltræk-
ke unge til landdistrikterne?
Svar:
Først og fremmest vil jeg sige, at det glæder mig at se de unges vilje til at
bidrage til stærke lokalmiljøer i landdistrikterne og på øerne, og det vir-
ker konstruktivt at rette blikket mod unges potentiale til at gøre en for-
skel. Jeg er positiv overfor Ungdommens Røde Kors anbefalinger til jer i
udvalget om, at være med til at styrke en positiv fortælling om at være
ung i landdistrikterne.
Det er min opfattelse, at Ungdommens Røde Kors med kontakt til unge i
alle dele af landet har gode forudsætninger for at identificere udfordringer
og muligheder, og deres henvendelse bekræfter mig i, at det er vigtigt at
skabe gode rammer for unges udfoldelse og initiativer i hele Danmark.
Det er også et tema, der optager os. På årets Landdistriktskonference i
Faaborg blev
Ungeklyngen
præsenteret som et konkret eksempel på,
hvordan samlokalisering kan skabe rammer for aktivt ungdomsliv, og på
hvordan unge med opbakning fra voksne kan tage ejerskab og tillige være
med til at skabe gode historier om fantastiske fællesskaber. Det var for
mig et rigtig godt eksempel på, hvordan de unge i landdistrikterne selv
kan være med til at styrke deres hverdag, når de får stillet de rigtige ram-
mer til rådighed. Et eksempel som fint imødekommer anbefalingerne fra
Ungdommens Røde Kors og som helt sikkert kan være til inspiration for
andre kommuner.
Overordnet set har regeringen på flere områder arbejdet med de temaer,
som Ungdommens Røde Kors tager op i henvendelsen. Med medieaftalen
tidligere på året er der skabt basis for stærkere mediedækning i provinsen
og dermed også for fortællinger om landdistrikterne fra flere perspekti-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentarer til henvendelsen fra Ungdommens Røde Kors om det oversete ungdomspotentiale i landdistrikterne, jf. ULØ alm. del – bilag 126 (2017-18), til erhvervsministeren
ver. Dette kan forhåbentlig både være med til at sætte historier med unge
i landdistrikterne mere på dagsordenen, og til at tale landdistrikterne mere
op.
Herudover følger regeringen med lovforslag om ændring af planloven op
på anbefalingen fra Udvalget for levedygtige landsbyer om at forpligte
kommunerne til at foretage en strategisk planlægning, der aktivt tager
stilling til udviklingen af kommunens landsbyer. Det vil kommunerne fx
kunne anvende som anledning til strategiske indsatser for ungdomslivet i
landsbyerne.
Afslutningsvis kan jeg nævne uddannelsesmuligheder, der er et væsent-
ligt parameter, når det gælder unges flyttemønstre. Regeringen har som
led i planen
Bedre balance II
valgt at oprette lokale afdelinger af en ræk-
ke uddannelser
såkaldte uddannelsesstationer
i ti byer rundt om i lan-
det. Planen giver flere unge mulighed for at tage en relevant uddannelse
lokalt i flere dele af landet og er et eksempel på, hvordan regeringen bi-
drager til rammerne for, at unge kan udfolde deres potentiale.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
2