Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 23 (Alm. del):
I brev af 14. november 2018 har udvalget efter ønske fra Lea Wermelin
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 23:
”Vil
ministeren i fortsættelse af samrådet 7/11-18 om omprioriteringsbi-
dragets konsekvenser for gymnasier i landdistrikter og yderområder
kommentere, at repræsentanter for gymnasierne på udvalgets forudgåen-
de høring 25/10-18 samstemmende sagde, at det går ud over udsatte
elever først, herunder den løfteevne som Dansk Erhverv har dokumen-
teret, at gymnasier uden for de største byer leverer mest på, jf. artiklen i
Berlingske Tidende 13/10-18:
”Se listen. Disse gymnasier løfter eleverne
niveau mest”? Og hvilke
konkrete initiativer ministeren vil tage her og nu
for at undgå, at færre unge i landdistrikterne får en ungdomsuddannelse
som følge af nedskæringerne? https://www.berlingske.dk/samfund/se-
listen-disse-gymnasier-loefter-elevernes-niveaumest?”
Svar:
Grundlæggende er det positivt, at en række gymnasier rundt om i landet
løfter eleverne over det forventede og i det hele taget gør en stor indsats.
Jeg bemærker også, at Dansk Erhverv på baggrund af deres analyse på
deres hjemmeside fremhæver, at det med få greb bør være muligt at løfte
eleverne tilsvarende andre steder i landet. Det er grundlæggende fornuf-
tigt at dele viden og erfaringer og lære fra dem, der har en særlig god
løfteevne.
Jeg mener dog ikke, at man kan sige, at der er en direkte sammenhæng i
mellem omprioriteringsbidraget og institutionernes løfteevne.
Omprioriteringsbidraget handler om at se på, om opgaver kan løses
smartere og mere effektivt. Jeg anerkender, at det ikke er nogen nem
opgave at effektivisere, men jeg har fortsat tiltro til, at ledelserne på
gymnasierne kan løfte den opgave og fastholde et gymnasieudbud af høj
kvalitet.
10. december 2018
Sagsnr.:18/15102