ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 13/11-18 om nedlæggelse af stillinger på sygehusene i Region Sjælland, jf. ULØ alm. del

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPSGC

Koordi eret ed: SUNDØK

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget den 13. oktober kl. 14.15-15.15]

Besvarelse af samrådsspørgsmål B

Region Sjælland er tvunget til at spare 184 mio. kr. og

nedlægge knap 600 stillinger med næste års budget. Det vil

blandt andet ramme sygehusene i Nykøbing F., Holbæk,

Næstved, Slagelse, Ringsted, Roskilde og Køge. Det

vurderes, at besparelserne vil medføre et forringet

serviceniveau for patienterne i området. Ministeren bedes i

den forbindelse redegøre for følgende:

a) Mener ministeren, at det er et udtryk for en regering, der

prioriterer sundhedsområdet, når Region Sjælland er

tvunget til at spare så alvorligt på sundhedsområdet?

b) Deler ministeren bekymringen fra

fællestillidsrepræsentant Susann Carlsen, der frygter, at

besparelserne kan få betydning for patientsikkerheden, og

hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre patienternes

sikkerhed?

c) Hvad agter ministeren at gøre for at kompensere Region

Sjælland for de øgede medicin-og patientudgifter, der ikke

dækkes af aftalen mellem regioner og regeringen, for

dermed at få annulleret nogle af de alvorlige besparelser på

sundhedsområdet, som Region Sjælland og de omtalte

sygehuse står overfor?

d) Har ministeren overvejelser om at levere en hjælpepakke

til Region Sjælland og de øvrige regioner, der står over for

nedskæringer og besparelser på sundhedsområdet som følge

af de stramme budgetter?

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 13/11-18 om nedlæggelse af stillinger på sygehusene i Region Sjælland, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. B, til sundhedsministeren

Tak for spørgsmålene, som man egentlig kan undre sig lidt

over er stillet til mig og ikke til partikollegaen til Magnus

Heunicke, regionsrådsformanden Heino Knudsen, som jo er

regionsformand i Region Sjælland, hvor man har valgt at

foretage de prioriteringer, som socialdemokraterne i

folketinget nu sætter spørgsmålstegn ved, og som jeg må

opfatte som en underkendelse af det arbejde, som den

socialdemokratiske regionsformand laver i Region Sjælland.

Jeg er rigtig glad for spørgsmålene, fordi det giver mig en

anledning til også at redegøre for den meget store

prioritering af sundhedsområdet, som regeringen har.

[Regeringen prioriterer sundhedsområdet (svar på spm. a, c)]

Vi har siden folketingsvalget løftet vores sundhedsvæsen

med 5,5 mia. kr., og dertil kommer det løft planlagt i den

finanslov som forhandles lige for tiden. Dermed jo også en

højere prioritering af sundhedsvæsenet, end det som

spørgerens eget parti var aktør for i de fire år, hvor

socialdemokraterne sidst havde regeringsmagten i Danmark,

og hvor der alt andet lige var en anden form for smalkost.

Side 2

Senest har vi fra regeringens side med økonomiaftalen for

2019 løftet regionernes økonomi med 1 ekstra mia. kr., som

direkte kan bruges til at tilbyde mere og bedre behandling.

Det er en aftale, som regionerne selv har været med til at

forhandle hjem, og som jeg også oplever, at de efterfølgende

har udtrykt sig positivt omkring, og som også er godkendt i

Danske Regioners bestyrelse. Det er en aftale, som netop

har fokus på at imødekomme øget medicin- og

patientudgifter, og som derudover også prioriterer

psykiatrien i Danmark.

Derudover har vi prioriteret ca. 250 mio. kr. årligt til

sundhed med den nye satspuljeaftale, og vi lægger med

finansloven op til yderligere at prioritere 320 mio. kr. på

sundhedsområdet.

Side 3

Det er alt andet end besparelser. Det er et massivt løft til

sundhedsområdet. Det er også nødvendigt, fordi regeringen

prioriterer sundhedsområdet, og ønsker at styrke vores

sundhedsvæsen.

Vi har lavet en lang række aftaler, som gavner det danske

sundhedsvæsen og danskerne. Hvis jeg kigger tilbage, så er

det alt fra:

‐

Styrkede patientrettigheder med udrednings- og

behandlingsret, som også står i skærende kontrast til

det spørgerens eget parti stod for da de sad i regeringen

sidst.

‐

National handlingsplan for en styrket indsats for den

ældre medicinske patient.

‐

National demenshandlingsplan

‐

Kræftplan IV.

‐

Afskaffet produktivitetskravet sammen med Dansk

Folkeparti

Og vi har taget en lang række andre initiativer for også at

styrke det nære sundhedsvæsen.

Side 4

Og vi er på ingen måde i mål endnu. Regeringen har nemlig

store ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen.

Fordi vi må sige, at når det handler om vores nære

sundhedsvæsen, så kan vi gøre det bedre. Også når vi kigger

på sammenhængen på tværs af vores fælles sundhedsvæsen,

og det demografiske pres vi kan forvente, så har vi behov for

at sikre flere borgere en behandling tæt på, hvor de bor, eller

helt ude i eget hjem.

Ellers må vi også se afdelinger, som sander til i patienter,

hvis vi fortsætter som vi har gjort op til nu, hvor vi har

presset mere aktivitet ind i vores specialiserede

sundhedsvæsen i stedet for også at sikre flere (borgere)

behandling i det nære sundhedsvæsen. Så der er brug for at

tænke nyt.

Side 5

Og det er i høj grad også det, som vi vil gøre, når vi senere

på året præsenterer en sundhedsreform med vores bud på,

hvordan vi både får løftet kvaliteten og sammenhængen i

vores fælles sundhedsvæsen.

Det betyder også, at vi i langt højere grad skal have et

samarbejde mellem den praktiserende læge, den kommunale

sundhedsindsats, og det der sker på vores sygehuse. Der er

ingen tvivl om, at det vil også hjælpe på travlheden på

sygehusene. Det vil også sikre, at vores sygehuse i højere

grad bliver faglige fyrtårne - og ikke isolerede siloer.

[Prioriteringer i Region Sjælland]

Hvis vi kigger på regionerne, så har de til næste år et budget

på ca. 114,5 mia. kr. til at drive sundhedsvæsenet.

Og alene Region Sjælland har et budget på 17,5 mia. kr. i

2019.

Og som jeg også startede med at sige, så er det jo regionen,

der har ledelsesansvaret og styrer driftsbudgettet.

Side 6

Det er regionen, som selv prioriterer og bruger pengene på

de områder, hvor de vurderer behovet er størst.

Og det er regionen, som bør stå på mål for, og være

ansvarlige for de beslutninger, de træffer.

[Regionerne har ansvaret]

Det er ikke regeringen, der lægger budgettet i Region

Sjælland, selvom jeg kan høre på samrådsspørgeren, at det er

der, vi skal hen i dag. Det er ikke mig, der træffer

beslutninger om regionale politiske prioriteringer. Det har vi

politikere i regionerne til – det er deres opgave. Men det kan

jeg måske forstå, at Socialdemokraterne stiller

spørgsmålstegn ved.

Så når Hr. Magnus Heunicke stiller det her

samrådsspørgsmål, så ved jeg, som sagt, ikke om det handler

om, at der ikke er tillid til den socialdemokratiske

regionsrådsformand?

Side 7

Jeg kan sige, at i forhold til regeringen, at vi har løftet

sundhedsvæsenet siden vi satte os i regeringskontorerne med

intet mindre end 5,5 mia. kr, og der er også lagt op til et

yderligere løft i den finanslov som forhandles lige nu .

Senest har vi afsat ekstra 1 mia. kr. i økonomiaftalen for

2019.

[Fyringer og hjælpepakke (svar på d)]

Sundhedspolitik og regional sundhedspolitik handler i høj

grad om at føre en ansvarlig politik - at kunne se frem i

tiden, og også for eksempel at høste gevinsterne af ny

teknologi og nye behandlingsformer, og investere klogt.

Så når Region Sjælland laver det budget, som man har, hvor

man jo også kan se, at man opprioriterer en række områder,

og samtidig nedskalerer på andre områder, så er det jo en

samlet prioritering fra Region Sjællands side.

Side 8

Region Sjælland har så efterfølgende truffet beslutning om at

fyre personale på en række sygehuse, og det er et udtryk for

regionens politiske prioriteringer. I sidste ende den

socialdemokratiske regionsformands prioriteringer.

Jeg har også noteret mig også i dagspressen, at der er

medlemmer af regionsrådet fra såvel mit eget parti, fra KF,

DF, RV og sågar også fra SF, som har undret sig over

nedskæringer i Region Sjælland, og som har udtrykt til

pressen, at der burde være andre måder at finde besparelser

på.

Lige såvel har jeg noteret mig i pressen, at Professor Kjeld

Møller Pedersen også har været ude og stille spørgsmål til

den spare-forklaring, der er givet fra Region Sjællands side.

***

Jeg mener ikke, at der skal sendes en hjælpepakke til

Regionshuset i Sorø. Mig bekendt blev der heller ikke sendt

en hjælpepakke til regionerne under den tidligere SR-

regering på trods af, at økonomiaftalerne var strammere.

Side 9

Det jeg til gengæld gerne står på mål for, det er de

(sundhedsvæsenet) i 2019 får 1 ekstra mia. kr. som følge af

økonomiaftalen, og at vi derudover også med

finanslovsaftalen, som forhandles lige for tiden, også lægger

op til at styrke sundhedsvæsenet yderligere.

[Betydning for patientsikkerheden (svar på b)]

Jeg er helt enig med spørgeren om, at det er bekymrende, når

medarbejdere som Susann Carlsen skriver, at de frygter for

patientsikkerheden.

Der er ingen tvivl om, at de prioriteringer, som Regioner

Sjælland laver nu, de må ikke føre til, at patientsikkerheden

falder. Og det har jeg selvfølgelig som sundhedsminister

tænkt mig at holde regionen op på.

Samtidig må man også sige, at når vi har løftet den regionale

økonomi med 1 mia. kr. ekstra til næste år, så er det jo netop

for også at sikre, at der er rum til at man kan investere.

Side 10

[Afslutning]

Derfor vil jeg afslutningsvist gerne gentage, at vi med

økonomiaftalen for 2019, og den ekstra milliard kr., som er

afsat til regionerne, og med den satspuljeaftale, som netop er

forhandlet på plads, hvor vi yderligere løfter med 250 mio.

kr. årligt, og hvor vi også har lagt op til, med den

finanslovsaftale, der lige nu forhandles, at løfte yderligere

med 320 mio. kr.

Ja, så er vi oppe på en samlet prioritering, som i høj grad

også kan være med til at give regionerne større frihedsgrader

Derudover har vi også med afskaffelsen af 2 pct. kravet

været med til at give regionerne større frihedsgrader i

forhold til deres styringer.

Det betyder også, at man i langt højere grad kan tilrettelægge

arbejdet på en måde, hvor man i højere grad samarbejder

med det nære sundhedsvæsen, og sikrer mere behandling tæt

på (borgeren).

Side 11

I den forbindelse har vi også sammen med regionerne i

økonomiaftalen i sommer aftalt nærhedsfinansiering, som

netop skal sætte skub i udviklingen af et mere nært og

sammenhængende sundhedsvæsen. Og det skal give større

plads til lokale løsninger - også i Region Sjælland. Og det er

også det, som vi vil følge op på i vores sundhedsreform.

Så fra regeringens side kan jeg sige, at vi har i høj grad

prioriteret sundhedsvæsenet. Det gør vi, fordi det er en vigtig

prioritet for os.

Vi påtager os det, der er ansvaret fra regeringens side, og så

må regionerne også som driftsherrer for sundhedsvæsenet

påtage sig det ansvar, som er deres i forhold til de konkrete

op- og nedprioriteringer, som man foretager i sit budget.

Herunder at man fra Region Sjællands side – på trods af, at

der er medlemmer i regionsrådet, der har ytret sig, at man

ikke forstår prioriteringerne – har valgt fra den

socialdemokratiske regionsformands side at prioritere

nedskæringer i personalet.

Side 12

Tak for ordet.

Side 13