Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1981952_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 21 (Alm. del):
I brev af 8. november 2018 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 21:
”Vil ministeren i fortsættelse af samråd 7/11-18
om omkostningsbidra-
gets konsekvenser for gymnasier i landdistrikter og yderområder
evt.
med bidrag fra innovationsministeren eller andre ministre
med henvis-
ning til, at lærernes løn udgør en væsentlig del af gymnasier og andre
uddannelsesinstitutioners omkostninger, oplyse, om de lokalaftaler og
andre tjenestetidsaftaler, som er indgået på stx-området er bedre for læ-
rerne end på erhvervsgymnasiernes og erhvervsuddannelsernes område?
Og vil ministeren, hvis der er en sådan ubalance, redegøre nærmere her-
for og konsekvenserne heraf for gymnasiernes økonomi m.m.?”
Svar:
Det er korrekt, at udgifter til undervisernes løn udgør en væsentlig del af
institutionernes samlede omkostninger. Det betyder, at forskelle i lokal-
aftaler og andre tjenestetidsaftaler om arbejdstid og løn naturligt vil kun-
ne indebære forskelle i institutionernes lønomkostninger og dermed de-
res samlede økonomi, både inden for samme institutionsområde og på
tværs af forskellige institutionsområder.
Jeg kan imidlertid ikke oplyse nærmere om den faktiske betydning af
eventuelle forskelle i indgåede lokalaftaler, herunder konsekvenserne for
gymnasiernes økonomi.
Det skyldes, at disse aftaler indgås mellem institutionens ledelse og til-
lidsrepræsentanten eller den relevante faglige organisation, og at Under-
visningsministeriet, og herunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
eller Moderniseringsstyrelsen ikke systematisk indsamler oplysninger om
lokalt indgåede aftaler vedrørende løn eller arbejdstid. Undervisningsmi-
nisteriet er heller ikke bekendt med, at andre ministerier skulle gøre det-
te.
5. december 2018
Sagsnr.:18/14743
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om de lokalaftaler og andre tjenestetidsaftaler, som er indgået på stx-området er bedre for lærerne end på erhvervsgymnasiernes og erhvervsuddannelsernes område m.m., til undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2