Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 20 (Alm. del):
I brev af 8. november 2018 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Julie Skovsby (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 20:
”Vil ministeren
i fortsættelse af samråd 7/11-18 om omprioriteringsbi-
dragets konsekvenser for gymnasier i landdistrikter og yderområder
a. sende udvalget en oversigt over omprioriteringsbidragets forventede
konsekvenser for samtlige fynske skoler med gymnasieudbud for årene
2019, 2020 og 2021?
b. redegøre for ministerens holdning til regeringens årlige besparelser på
2 pct. (omprioriteringsbidrag) og dets betydning for de enkelte uddannel-
sesinstitutioner på
Fyn, som udbyder gymnasietilbud?”
Svar:
A: Konsekvenser for fynske gymnasier
Der lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til institutioner for
almengymnasiale uddannelser. Der lægges endvidere til grund, at der
med effekter spørges til omprioriteringsbidragets størrelse på instituti-
onsniveau i 2019, 2020 og 2021.
Det bemærkes, at det generelt ikke er muligt at opgøre de præcise frem-
adrettede konsekvenser af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau.
Det skyldes, at den enkelte institutions tilskud som følge af taxameter-
princippet afhænger af sammensætningen af uddannelsesaktiviteten på
den enkelte institution og tilhørende takster på de enkelte uddannelser i
de enkelte finansår. Ministeriets budgettering af finanslovene foregår
således på uddannelsesniveau og ikke på institutionsniveau. Det betyder,
at beregningerne alene giver en indikation af konsekvenserne af omprio-
riteringsbidraget på institutionsniveau. De faktiske konsekvenser af om-
prioriteringsbidraget vil, hvis eksempelvis aktiviteten eller uddannelses-
sammensætningen på den enkelte institution ændrer sig, komme til at se
anderledes ud. Hver enkelt institution vil derfor ikke nødvendigvis kunne
genkende tallene for konsekvenserne fremadrettet.
3. december 2018
Sagsnr.:18/14740