Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
1975881_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 19 alm. del stillet af udvalget den 7. novem-
ber 2018
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelser fra Danmark på Vippen om
tilflytterboliger, herunder forslaget om en statslig refusion til etablering af
tilflytterboliger, jf. ULØ alm. del
bilag 122 (2017-18) og ULØ alm. del
bilag 13 og 27?
Svar:
Jeg er bekendt med, at transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk
Olesen har besvaret en lignende henvendelse fra foreningen Danmark på
Vippen. Henvendelsen omhandler Lov om byfornyelse og udvikling af
byer, der er at transport-, bygnings- og boligministerens område. I svaret
skriver ministeren, at det er den enkelte kommunes opgave at sørge for, at
der er boliger til rådighed for de borgere, som efterspørger en bolig.
Jeg vil gerne fremhæve, at de temaer som Danmark på Vippen arbejder
med i projektet om tilflytterboliger, falder fint i tråd med arbejdet i Ud-
valget for levedygtige landsbyer, der afleverede sine anbefalinger i april
2018.
Udvalget for levedygtige landsbyer anbefaler, at kommunerne i dialog
med lokalsamfundet vurderer boligbehovet i kommunens landsbyer og
understøtter en tilpasning af udbuddet til den aktuelle efterspørgsel, her-
under ved at understøtte etablering af et varieret udbud af leje- og andels-
boliger for bl.a. familier og ældre i landsbyerne.
Jeg synes, at projektet er spændende i den sammenhæng, men det er
kommunen, der bestemmer den lokale boligpolitik, ligesom ansvaret for
den lokale boligforsyning ligger hos kommunen.
I den forbindelse vil jeg gerne minde udvalget om Forslag til lov om æn-
dring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning er
fremsat d. 3. oktober, der følger op på to af Udvalget for levedygtige
landsbyers øvrige anbefalinger og forpligter kommunerne til i kommune-
planlægningen at planlægge strategisk for kommunens landsbyer.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelser fra Danmark på Vippen om tilflytterboliger, jf. ULØ alm. del – bilag 122 (2017-18) og ULØ alm. del – bilag 13 og 27, til erhvervsministeren
Kommunalbestyrelsen vil bl.a. skulle redegøre for, hvordan kommune-
planlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyerne. Lov-
forslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2019.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
2