ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 7/11-18 om omprioriteringsbidragets konsekvenser for gymnasier i landdistrikter og yderområder, fra undervisningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer

Svar på spørgsmål A

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Ca. 4-5 min.

Onsdag d. 7. november 2018 kl. 10.30 til 11.30 i Folketinget

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 7/11-18 om omprioriteringsbidragets konsekvenser for gymnasier i landdistrikter og yderområder, fra undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål A

Samrådsspørgsmål A

”Hvilke konsekvenser får omprioriteringsbidraget for gymnasier i landdistrikter og yderområder?”

Der henvises til Mandag Morgen 9/9-18:

”Besparelser truer gymnasier i yderområder.”

1. Indledning



Tak for spørgsmålet og indkaldelsen.



Det ligger mig meget på sinde, at der er ungdomsuddannelser af høj kvalitet

over hele landet

–

også i det, vi kalder yderområderne. Vi skal sikre, at ALLE

unge har mulighed for at tage sig en ungdomsuddannelse. En god uddannelse

giver unge mennesker frihed og magt over deres eget liv og fremtid.



Det er også derfor, vi bruger

–

og prioriterer

–

mange penge på uddannelse i

Danmark.



Jeg kan underbygge det med nogle tal:



I 2019 er der afsat 18,2 milliarder kroner til ungdomsuddannelser, heraf 8,3

mia. kroner til de almene gymnasiale uddannelser, og der er afsat15,7 milliar-

der kroner til videregående uddannelser. Dertil kommer 20,8 milliarder kroner

til SU, heraf 5.1 mia. kr. til SU på ungdomsuddannelser. Det svarer i alt til cir-

ka fem procent af de samlede offentlige udgifter.



Derudover bruger kommunerne over 40 milliarder kroner på folkeskolerne.



Og jeg kan tilføje, at vi i 2018 forventer at bruge 1,4 milliarder kroner mere på

de almengymnasiale uddannelser, end der blev brugt i 2009.



Så jeg mener bestemt, at vi prioriterer gymnasierne.



Men det er vigtigt at huske, at når man prioriterer et område, så har man også

et ansvar for at sikre, at pengene bliver brugt ordentligt.



Derfor vil regeringen gerne opretholde omprioriteringsbidraget på undervis-

nings-, uddannelses- og kulturområdet, som den tidligere Venstre-regering ind-

førte i 2016. Omprioriteringsbidraget er et værktøj, der giver mulighed for at

holde et løbende fokus på effektiviseringer og produktivitetsforbedringer. Det

frigør penge, som kan bruges, hvor der er mest behov for det.



Dog anerkender regeringen også, at omprioriteringsbidraget kan ramme hårdest

på de uddannelsesområder, der er udfordret med søgningen.



Derfor har vi netop indgået en aftale med Dansk Folkeparti om at annullere

omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne fra 2019 og frem.

2. Svar på spørgsmål A



Lad mig starte med at tale om artiklen fra Mandag Morgen. I artiklen står der,

at omprioriteringsbidraget vil føre til lukninger af gymnasier, og at særligt

gymnasier i yderområderne er udsatte.



Lad os starte med den første påstand: At gymnasier er lukningstruede på grund

af omprioriteringsbidraget. Jeg mener ikke, man kan stille det så enkelt op.

Omprioriteringsbidraget i sig selv vil ikke per definition føre til skolelukninger.

Det bygger jeg på flere forhold:



For det første har de almene gymnasier over en årrække oplevet stor vækst og

er stadig populære at vælge som ungdomsuddannelse.



I de kommende år vil flere sandsynligvis søge ind på erhvervsuddannelserne,

og der kommer mindre ungdomsårgange.



Men jeg mener ikke, at gymnasier nødvendigvis er mere sårbare over for om-

prioriteringsbidraget end andre institutioner i sektoren.



Gymnasierne har været meget søgte i mange år. Og da pengene følger elever-

ne, har gymnasierne tilsvarende også fået tilført mange midler.



De almene gymnasier har i mange år haft en god økonomi med et samlet over-

skud på 515 millioner kroner i perioden fra 2015-2017.



Derfor mener jeg tværtimod, at det er rimeligt, at vi har fastholdt ompriorite-

ringsbidraget.



For det andet kommer, at tilskuddene til drift og undervisning på et gymnasium

ikke ændrer sig uge for uge, og omprioriteringsbidraget har jo været et kendt

vilkår i noget tid.



Det er en ledelsesopgave med rettidig omhu at sikre, at de midler, der er til rå-

dighed, bruges på bedst mulig vis. Det er for eksempel i forhold til effektiv

bygningsdrift, kantineordninger, markedsføringsudgifter, indkøb og så videre.



Men jeg vil gerne sige, at det ikke er en nem opgave at effektivisere driften på

et gymnasium.



Det kræver meget af ledelsen som jo skal foretage det svære arbejde med at

planlægge, prioritere og sætte en retning.



Og det er forskelligt fra institution til institution, hvordan der bedst kan effekti-

viseres.



Derfor er det fornuftigt, at omprioriteringsbidraget ikke indeholder særlige

krav om,

hvordan

den enkelte institution skal finde pengene.



Så hvis jeg skal sige det helt overordnet, mener jeg, at omprioriteringsbidraget

ikke i sig selv vil føre til skolelukninger.



Og nu til den anden påstand i artiklen

–

nemlig, at omprioriteringsbidraget sær-

ligt vil få konsekvenser for gymnasier i yderområderne.



Først og fremmest vil jeg sige, at jeg anerkender, at institutioner, der ligger

uden for byerne, står over for nogle andre udfordringer end dem, der ligger i

hjertet af Odense, Århus eller København.



Den grundlæggende udfordring for disse institutioner er, at elever i stigende

grad søger mod de store byer. Denne udvikling kan potentielt have konsekven-

ser for små gymnasier i yderområder, hvis de simpelthen ikke får elever nok.



Derfor tildeler vi et særskilt udkantstilskud på op mod 2,3 millioner kroner til

almene gymnasier med færre end 430 stx-elever og med en vis afstand til andre

gymnasier.



Derudover har regeringen også indført muligheden for at fastsætte kapacitets-

loft på populære gymnasier i byerne. Det skal sikre, at de store gymnasier i by-

erne ikke bare kan blive ved med at vokse.



Men når det så er sagt, kan det godt være, at der er behov for yderligere tiltag.

Som sagt anerkender regeringen, at omprioriteringsbidraget kan ’ramme’ ufor-

holdsmæssigt hårdt for de uddannelser, hvor der er problemer med søgningen.

Vi vil derfor følge området tæt og løbende vurdere, om der kan være behov for

yderligere tiltag.



Det er vigtigt for mig at slå fast, at gymnasierne i yderområderne ikke er glemt.

Jeg er opmærksom på de potentielle udfordringer, som disse institutioner kan

møde i de kommende år. Men jeg mener altså ikke, at det udelukkende handler

om omprioriteringsbidraget, og jeg er positivt indstillet over for at se på for-

holdene for mindre gymnasier i tyndt befolkede områder.



Jeg vil dog også lige bemærke, at det ikke ser så ’grelt’ ud, som artiklen frem-

stiller det. De gymnasier, der er karakteriseret som udkantsgymnasier, klarer

sig udmærket, når man kigger på deres regnskaber.



For eksempel har de 20 gymnasier, der modtager udkantstilskud, alle haft et

positivt årsresultat eller et resultat omkring 0 på de seneste to årsregnskaber.



Men som sagt anerkender jeg, at det ikke er en nem opgave at effektivisere.

Heller ikke på et lille gymnasium.



Og det er min holdning, at man bør holde fokus på de helt centrale opgaver i

uddannelsessektoren. Både i de statslige prioriteter og de lokale.



Som jeg sagde i starten

–

så forudsætter prioriteringen af et område, at man ta-

ger ansvar for, hvordan midlerne bruges. Det er det, denne regering gør med

omprioriteringsbidraget. Det er i min optik en meget ansvarlig politik.



Tak for ordet.