ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/10-18 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om WHO dumper danske støjgrænser for vindmøller, jf. ULØ alm. del - bilag 17, til miljø- og fødevareministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt

Dato 15-11-2018

Sagsnr. 1-2410-521/1

[email protected]

72 22 77 76

Notat om WHOs anbefalinger for vindmøllestøj

ULØ spørgsmål 13 til miljø- og fødevareministeren

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/10-18 fra Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, jf. ULØ alm. del - bilag 17 om WHO's anbefalinger for støjregler og

herunder oplyse forskellene på WHO´s anbefalinger og de danske støjgrænser for vindmøller

samt baggrunden for disse forskelle?

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse:

A. WHOs guidelines for miljøstøj for den europæiske region

Som opfølgning på den femte ministerkonference i Parma i 2010 har WHOs regionale kontor for Eu-

ropa opdateret eksisterende guidelines for trafikstøj (flystøj, vejtrafikstøj og jernbanestøj) og som no-

get nyt, udarbejdet guidelines for vindmøllestøj og fritidsstøj, bortset fra nabostøj.

Til brug herfor blev der, baseret på litteratursøgninger, udarbejdet syv reviews om udsættelse for miljø-

støj og henholdsvis negative fødselsudfald, hjerte-kar-sygdomme og metaboliske sygdomme (diabetes

og overvægt), kognitive effekter, effekter på søvn, permanent høretab og tinnitus, mentalt helbred og

velbefindende og annoyance

. Endvidere blev der udarbejdet et systematisk review om helbredsmæssig

betydning af interventioner over for trafikstøj. Kvaliteten af den videnskabelige litteratur blev vurderet

med GRADE metoden, hvor kvaliteten vurderes som høj kvalitet, moderat kvalitet, lav kvalitet og me-

get lav kvalitet. hvorefter anbefalingerne blev formuleret. Styrken af anbefalingerne blev vurderet ud

fra GRADE metoden som stærk eller konditionel (betinget) baseret på kvaliteten af den videnskabelige

litteratur, hvor lav eller meget lav kvalitet kun kunne føre til en konditionel anbefaling, mens en stærk

anbefaling mindst forudsatte en moderat kvalitet. I den endelige anbefaling indgik også andre parame-

tre, som gruppen for udvikling af guidelines (GDG) vurderede kunne have betydning.

B. WHOs guideline for vindmøllestøj

Anbefaling

For den gennemsnitlige støjudsættelse fra vindmøller anbefales det at reducere støjniveauet til under

45 dBL

den2

, da vindmøllestøj over dette niveau er associeret med negative helbredseffekter. Styrken af

anbefalingen er konditionel, dvs. betinget.

Med henblik på at reducere helbredseffekter anbefales det at implementere passende metoder til at re-

ducere støjudsættelse fra vindmøller, hvis anbefalingen for den gennemsnitlige støjudsættelse overskri-

des. Der findes ikke viden, der kan lægges til grund for at anbefale en bestemt type intervention frem

for en anden. Styrken af anbefalingen er konditionel, dvs. betinget.

I rapporten anføres det, at en betinget anbefaling kræver en politisk beslutningsproces med væsentlig

debat og involvering af forskellige interessenter. Der er mindre sikkerhed for dens effektivitet på grund

af lavere kvalitet af bevis for en nettogevinst, modsatte værdier og præferencer hos enkeltpersoner og

befolkninger, der er udsat for vindmøllestøj, eller at anbefalingen implicerer et højt ressourceforbrug,

hvilket betyder, at der kan være omstændigheder eller settings, hvor den ikke finder anvendelse.

Annoyance udløst af støj kan defineres som en følelse af ubehag, ærgrelse, forstyrrelse eller irritation forårsaget

af en specifik lyd. I WHOs rapport refererer annoyance til langtids annoyance.

den

= dag- aften- natvægtet lydstyrkeniveau

ULØ, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelse af 22/10-18 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller om WHO dumper danske støjgrænser for vindmøller, jf. ULØ alm. del - bilag 17, til miljø- og fødevareministeren

C. Den videnskabelige baggrund for anbefalingen

Af det systematiske review af sammenhængen mellem vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdomme og meta-

boliske sygdomme fremgår det, at der er kun er vurderet tre tværsnitsstudier, hvoraf det nyeste er fra

2011. Væsentlige begrænsninger ved studierne er den lave reponsrate, og at der var tale om selvrap-

porterede data. I disse studier var en stigning i vindmøllestøj associeret med en ikke signifikant stigning

i forekomsten af selvrapporteret forhøjet blodtryk og et ikke signifikant fald i forekomsten af selvrap-

porteret hjerte-kar-sygdom. For selvrapporteret diabetes var resultaterne inkonsistente. Forfatterne kon-

kluderer, at de vurderer kvaliteten af de studier, der støtter en association mellem udsættelse for vind-

møllestøj og negative effekter på hjerte-kar-systemet eller det metaboliske system, som meget lav, hvil-

ket indikerer, at en estimering af effekt er meget usikker.

I det systematiske review om vindmøllestøj og søvnforstyrrelser blev der identificeret seks tværsnitsstu-

dier, hvoraf det nyeste er beskrevet i proceedings fra et støjmøde i 2015 (den canadiske undersøgelse)

Resultaterne fra fire af studierne tyder på, at søvnforstyrrelser forårsaget af vindmøllestøj kan fore-

komme, når støjniveauet er over 40 eller 45 dBA. For to af studierne var det mindre end 10 % af delta-

gerne, der var eksponeret for disse niveauer. Forfatterne anfører, at det derfor er vanskeligt at drage kon-

klusioner for populationer, der er udsat for disse niveauer. Evidensen er også begrænset, da fem af de

seks undersøgelser kun undersøger selvrapporterede søvnforstyrrelser. Den canadiske vindmølleunder-

søgelse fandt ved anvendelse af objektive søvnmålinger ingen signifikant sammenhæng med natlig vind-

møllestøj op til 46 dBA.

I det systematiske review om udsættelse for støj og annoyance indgår to publikationer fra henholdsvis

2011 og 2014 med beskrivelser af i alt fire undersøgelser, der er udført mellem år 2000 or 2012. Af det

supplerende materiale til det systematiske review fremgår, at baseret på dosis-responskurver for vind-

møllestøj og % HA (highly annoyed persons) vurderes det, at kvaliteten af evidens i forhold til vind-

møllestøj og grad af annoyance er lav. Endvidere fremgår det, at forfatterne til studierne blev bedt om

at fremlægge data for % stigning i HA for en 5 dB stigning i vindmøllestøj fra 42,5-47,5dB

den

eller

dn3

. Lydniveauerne i tre europæiske studier er omregnet til

den

i artiklen fra 2011, mens den japanske

undersøgelse fra 2014 anvender

. Der var stor variation i %HA mellem studierne med 3-13 % stig-

ning i HA ved 42,5 dB og 0-32% stigning i HA ved 47,5 dB. Forfatterne konkluderer, at de ikke er over-

bevist om evidensen for en stigning i %HA ved stigende støjniveauer og vurderingen bliver lav kvali-

tet. Den samlede vurdering af analysen bliver, at det er evident, at niveauet af vindmøllestøj systema-

tisk er relateret til annoyance selv under 40 dB

den

, men at dosis-respons relationen mellem støjniveau

og % HA er genstand for uoverensstemmelse mellem studierne.

For kognitive forstyrrelser, hørenedsættelse og tinnitus samt negative fødselsudfald blev der ikke iden-

tificeret undersøgelser. Der fandtes heller ingen undersøgelser af effektiviteten af interventioner med

henblik på at reducere støjudsættelse fra vindmøller.

D. Sundhedsstyrelsens kommentarer i relation til anbefalingen

I WHOs rapport vises en graf, hvor dosisresponskurver fra de fire undersøgelser, der omtales i afsnittet

om annoyance alle indgår. Det anføres, at 10 % kriteriet for %HA nås omkring 45

den

der, hvor kur-

verne skærer hinanden. Sammenholdt med data fra det supplerende materiale til det systematiske review

om annoyance kunne det tolkes som at det er et kriterium, som GDG har fastsat.

I rapporten anbefales det at reducere støjen fra vindmøller til under 45 dB

den

, da vindmøllestøj over

dette niveau er associeret med negative helbredseffekter. I afsnittet om identifikation af eksponerings-

niveau anføres det, at GDG var enige om at basere fastsættelse af eksponeringsniveauet i anbefalingerne

på følgende definition: Det eksponeringsniveau over hvilket GDG er overbevist om, at der er en øget ri-

siko for negative helbredseffekter. Styrelsen er ikke bekendt med undersøgelser, der påviser negative

= dag-natvægtet lydtryksniveau

helbredseffekter af vindmøllestøj over 45

den

. Udsagnet er ikke i overensstemmelse med, at GDG an-

fører, at evidens for helbredseffekter af vindmøllestøj (bortset fra annoyance) findes enten ikke eller

vurderes til at være af lav eller meget lav kvalitet.

Sundhedsstyrelsens kommentarer i relation til det videnskabelige baggrundsmateriale

Det fremgår, at datamaterialet med få undtagelser kun omfatter referencer til og med 2014. Da rappor-

ten er udkommet i oktober 2018, kan det undre, at det canadiske Community Noise and Health Study

om vindmøllestøj, hvor artiklerne er fra marts 2016, ikke kunne indgå i vurderingen.

Den candiske undersøgelse støtter ikke en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj op til 46

dB(A) og selvrapporterede helbredseffekter og søvnforstyrrelser, selvrapporteret livskvalitet og stress.

Heller ikke med objektive mål for stress i form af automatisk måling af blodtryk og hjerterytme og be-

stemmelse af kortisol i hårprøver som biomarkør for kronisk stress. Heller ikke for målinger af søvnfor-

styrrelser med et aktimeter, som er et søvnur, der bæres på håndleddet og kan give oplysninger om søv-

nens indtræden, den totale søvnlængde, perioder med opvågnen etc.

I relation til annoyance viste undersøgelsen, at forekomsten af deltagere, der rapporterede at være stærkt

generet af vindmøllestøj steg fra 1 % ved et lydtrykniveau på 30-35 dBA til 10 % ved 35-40 dBA og til

13,7 % ved 40-46 dBA. Der var tale om en statistisk signifikant, men svag sammenhæng mellem støj-

niveau og annoyance. Sammenhængen blev betydeligt stærkere, når man så på andre årsager til annoy-

ance, som f.eks. synlighed af vindmøllen, advarselsblink på møllen, skyggekast, støjoverfølsomhed og

bekymring for negative helbredseffekter ved at have vindmøller i området.

Forfatterne konkluderer, at vindmøllestøj kun kan forklare en mindre del af den rapporterede forekomst

af annoyance, og at enhver indsats for at nedsætte forekomsten heraf vil have gavn af at overveje andre

faktorer, der er forbundet hermed.

I 2018 er der publiceret fire delundersøgelser fra Kræftens Bekæmpelses registerundersøgelse af vind-

møllestøj og helbredseffekter, der ikke indgår i WHOs vurdering.

I undersøgelserne blev der beregnet støj for alle boliger, der i perioden 1982 -2012 har ligget inden for

en radius på 6 km af en vindmølle. I analyserne indgik natlig udendørs støj fra < 24 dBA til

≥

42 dBA

og natlig indendørs lavfrekvent støj fra < 5 til

≥15

dBA.

For kortids natlig udsættelse for vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom konkluderer forskerne bag under-

søgelsen, at undersøgelsen ikke har givet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for

vindmøllestøj og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde.

For langtidsudsættelse for natlig vindmøllestøj og risiko for nyopstået diabetes i perioden 1996-2012

konkluderer forskerne, at undersøgelsens resultater ikke støtter en sammenhæng.

For langtidsudsættelse for natlig vindmøllestøj og indløsning af recepter på blodtryksmedicin som mål

for forekomst af forhøjet blodtryk i perioden 1996-2013 konkluderer forfatterne, at undersøgelsen ikke

finder en sammenhæng.

De fjerde delundersøgelse sammenholder natlig udsættelse for vindmøllestøj i graviditeten hos kvinder,

der havde født i perioden 1983 til 2013, og risiko for negative fødselsudfald i form af for tidlig fødsel,

børn født mindre end normalt for gestationsalderen (fostrets aktuelle alder regnet fra sidste menstrua-

tion eller bestemt ved ultralydscanning) og lav fødselsvægt hos børn født til tiden.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at undersøgelsen ikke støtter en sammenhæng, men at resul-

taterne bør tolkes med forsigtighed, da der kun var meget få gravide, der var eksponeret for høje ni-

veauer af vindmøllestøj.

I oktober 2018 er der endvidere publiceret en undersøgelse fra Epidemiologisk Afdeling på Københavns

Universitet af udsættelse for vindmøllestøj og forekomst af blodprop i hjertet i Den Danske Sygeplejer-

skekohorte, hvor der indgik knapt 24.000 deltagere. Undersøgerne fandt ingen sammenhæng med fore-

komst af blodprop i hjertet, når de sammenlignede deltagere med 11 års udsættelse for vindmøllestøj

ved boligen i intervallet fra < 21,5 dB til > 29,9 dB med deltagere, der ikke var udsat for vindmøllestøj.

Undersøgelsen anvender dag- aften- natvægtet lydstyrkeniveau (L

den

), og forskerne anfører, at der kun

var få deltagere i den højeste eksponeringsgruppe.

Sundhedsstyrelsens konklusion

Evidensen for WHOs anbefaling for vindmøllestøj er svag, og styrken af anbefalingen er derfor betin-

get. På det foreliggende er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for

at ændre den nuværende grænseværdi. Såfremt der måtte opstå afgørende ny viden, vil styrelsen tage

sin vurdering op til fornyet overvejelse.