Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 1762
Doknr.
28801
Dato
14-11-2018
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 23. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 12:
Kan ministeren bekræfte, at andelen af danskernes indkomst, som går til forbrug
under det nuværende opsving, er faldet, så danskernes såkaldte forbrugskvote i dag er
77 pct., hvilket er det laveste niveau siden 1967?
Svar:
Det kan ikke konkluderes, at forbrugskvoten er på sit laveste niveau siden 1967. Hvis
man skal have et dækkende billede af, hvordan forbruget udvikler sig i forhold til
indkomsten, er det nødvendigt at bruge flere forskellige mål.
I Økonomisk Redegørelse er forbrugskvoten opgjort som det samlede privatforbrug
som andel af husholdningernes disponible indkomst. Den disponible indkomst er den
indkomst, husholdningerne har til rådighed, efter at indkomstskatter og renteudgifter
er betalt.
Målt ved denne metode var forbrugskvoten knap 95 pct. i 2016 og 2017. Det er det
laveste siden 1982. Den lave forbrugskvote de senere år skyldes i mindre grad
forbruget og hovedsageligt ekstraordinære forhold vedrørende den disponible
indkomst. Det drejer sig om ekstraordinære udbyttebetalinger og usædvanligt lave
renteudgifter, som i høj grad er blevet udnyttet til at afdrage på lån frem for brugt til
forbrug.
Den forbrugskvote, som spørgsmålet henviser til, opgøres som forbrug ekskl.
boligforbrug i forhold til husholdninger og selskabers forbrugsbestemmende indkomst
på langt sigt. I den opgørelse er der også visse forhold, som bør fremhæves. Det drejer
sig blandt andet om høj indkomst for selskaber i de senere år og en stigning i
boligforbruget i samme periode. Begge forhold medvirker til at mindske
forbrugskvoten opgjort på denne måde, så den beregnes til 77 pct. i 2017.
For begge de to forbrugskvoter, er der særlige forhold, som driver en stor del af
udviklingen. Forbruget relativt til kerneindkomsten
–
dvs. løn samt overførsler
–
har
imidlertid været relativt stabilt omkring 70 pct. Samtidig er den gennemsnitlige
forbrugsvækst på 2,2 pct. siden 2014 noget højere end de 1,4 pct., der er gennemsnittet
i 1995-2017.
Med venlig hilsen