Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 98 (Alm. del):
I brev af 21. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Rosa Lund (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 98:
Vil ministeren redegøre for hvor mange nye uddannelsespladser, der
årligt kommer på SOSU-uddannelserne fra 2019 til 2025, herunder hvor
de nye praktikpladser skal placeres, som følge af regeringens sundheds-
udspil fra januar 2019?
Svar:
I juni 2018 indgik regeringen, KL, Danske Regioner og FOA en praktik-
pladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne gældende for 2019.
Denne aftale betyder, at kommuner og regioner i 2019 er forpligtet til at
oprette mindst 4.700 praktikpladser på uddannelsen til social- og sund-
hedsassistent og 2.200 praktikpladser på uddannelsen til social- og sund-
hedshjælper.
Som det fremgår af regeringens udspil ”Flere hænder og større arbejds-
glæde”
er det vigtigt for regeringen, at antallet af praktikpladser til social-
og sundhedsuddannelser øges. Regeringen har derfor netop indgået en
praktikpladsaftale på social- og sundhedsuddannelserne for 2020-2021
med KL, Danske Regioner og FOA, hvor antallet af praktikpladser på de
to social- og sundhedsuddannelser øges med i alt ca. 30 pct. Således er
kommuner og regioner i 2020 og 2021 forpligtet til at oprette mindst
6.000 praktikpladser på uddannelsen til social- og sundhedsassistent og
mindst 3.000 praktikpladser på uddannelsen til social- og sundhedshjæl-
per.
I forhold til placering af disse praktikpladser er praksis, at den nationale
praktikpladsaftale fordeles på de enkelte regionale og kommunale ar-
bejdsgivere gennem en proces i kommunekontaktrådene (KKR) og Dan-
ske Regioner, hvor der kan inddrages lokale/regionale behovsvurderin-
ger.
6. februar 2019
Sagsnr.:19/00977