Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 86 (Alm. del):
I brev af den 15. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 86:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der er givet dispensation fra kravet
om forlængelse med 30 ECTS-point til dimittender, der har bestået pæ-
dagogikumuddannelsen, men ikke til de dimittender, som mangler at
gennemføre pædagogikumuddannelsen, i sagen om dimittender
fra Aarhus Universitet, der har fået underkendt deres eksamensbevis pga.
manglende ECTS-point?”
Svar:
Der er ikke i
lov om de gymnasiale uddannelser,
jf. lov nr. 1716 af den 27. de-
cember 2016, hjemmel til, at jeg kan dispensere fra kravene til at opnå
faglig kompetence.
Der er ikke givet dispensation for sidefagsforlængelse til andre dimitten-
der, herunder dimittender der har bestået pædagogikumuddannelse. Bli-
ver en leder, fx i lyset af sagerne med kandidater fra Aalborg Universitet
og fra Aarhus Universitet, opmærksom på, at der hos en lærer, der alle-
rede har gennemført pædagogikum, er faglige mangler (i det aktuelle til-
fælde: manglende sidefagsforlængelse), skal lederen tage initiativ til at
iværksætte efteruddannelse og supplering for den pågældende.
Der er ikke tale om, at dimittenderne fra Aarhus Universitet har fået
underkendt deres eksamensbevis. Eksamensbeviset er gyldigt, selvom
dimittenderne ikke forlænger deres sidefag med 30 ECTS-point.
Det er dybt beklageligt, at dimittender fra Aarhus Universitet er kommet
i klemme som følge af, at Aarhus Universitet har begået en fejl i tilrette-
læggelsen af deres to-faglige kandidatuddannelser.
12. februar 2019
Sagsnr.:19/00866