Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
1997178_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. december 2018 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 61
Har forældre, der er SU-modtagere, de samme muligheder for at få deres barsel
forlænget i op til tre måneder i tilfælde, hvor deres barn bliver ramt af alvorlig syg-
dom og må indlægges, jf. barselslovgivningen, som forældre, der ikke er SU-mod-
tagere, har?
Svar
Uddannelsessøgende, der bliver forældre, kan tildeles ekstra måneders SU i form
af fødselsrater eller -klip, hvis uddannelsen i øvrigt giver ret til SU. Perioden med
fødselsrater eller -klip kan ikke ligestilles med barsel og de bestemmelser, der føl-
ger af barselslovgivningen i øvrigt. Det er også baggrunden for, at den ekstra SU
betegnes
fødselsrater
eller -klip og ikke
barselsrater
eller -klip.
Den ekstra SU har til formål at give den uddannelsessøgende mulighed for at fort-
sætte med at få SU, selvom den uddannelsessøgende bliver forsinket i uddannel-
sen på grund af fødsel eller adoption. Der gives op til 12 måneders ekstra SU til
en uddannelsessøgende, der bliver mor, og op til 6 måneders ekstra SU til en ud-
dannelsessøgende, der bliver far. Efter de gældende regler kan perioden med fød-
selsrater eller -klip ikke forlænges ud over den fastsatte periode.
På ungdomsuddannelser gives der fødselsrater, der udbetales i tilknytning til føds-
len. På videregående uddannelser gives fødselsklip, som den uddannelsessø-
gende selv bestemmer, hvornår udbetales under uddannelsen.
Der stilles ikke krav om, at den uddannelsessøgende er studieaktiv i den periode,
hvor der udbetales fødselsrater eller -klip. På videregående uddannelser er det
imidlertid muligt at få udbetalt fødselsklip samtidig med almindelige SU-klip (kaldet
miksklip). Vælger den studerende denne udbetalingsmulighed, gælder de almin-
delige krav om at være studieaktiv.
Jeg kan dertil oplyse, at studerende på videregående uddannelser i særlige til-
fælde kan søge almindelige SU-tillægsklip, hvis den studerende f.eks. har en læn-
gerevarende indlæggelse på et hospital sammen med sit barn. Der kan dog kun
gives tillæg af klip for forsinkelse opstået i en periode, hvor den pågældende har
8. januar 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/065169-01
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om forældre på SU har mulighed for øget økonomisk hjælp i forbindelse med deres barsel, hvis deres barn indlægges med alvorlig sygdom, til uddannelses- og forskningsministeren
1997178_0002.png
fået almindelige SU-klip, herunder miksklip, hvor der stilles krav om, at den stude-
rende er studieaktiv. Der kan således ikke gives SU-tillægsklip for forsinkelse i pe-
rioder, hvor den uddannelsessøgende alene har modtaget fødselsrater eller
klip.
Det skyldes, at der
som ovenfor nævnt
ikke er krav om studieaktivitet, når den
studerende modtager fødselsklip. En studerende kan derfor ikke blive forsinket i
uddannelsen i en periode, hvor vedkommende modtager fødselsklip.
Elever på ungdomsuddannelser kan søge om dispensation til at få almindelig SU
f.eks. i forlængelse af en periode med fødselsrater, hvis forhold gør, at eleven ikke
kan genoptage sin uddannelse som planlagt efter en periode med fødselsrater.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor uddannelsesstedet ikke har mulighed for at
modtage eleven på det pågældende tidspunkt af året. Det gælder også i situatio-
ner, hvor elevens barn har været indlagt grundet alvorlig sygdom.
Endelig skal det bemærkes, at uddannelsessøgende, der tager orlov fra uddannel-
sen, ikke er berettiget til SU. Det er således en forudsætning for udbetaling af fød-
selsrater eller
–klip,
at den uddannelsessøgende fortsat er indskrevet på uddan-
nelsen som aktiv uddannelsessøgende.
Bestemmelser om orlov under uddannelse fremgår af uddannelsesreglerne for
den pågældende uddannelse.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Tommy Ahlers
Side 2/2