Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. december 2018 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 57
”Kan ministeren bekræfte, at det gennemsnitlige antal undervisningstimer per
stu-
derende, som de fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets timetalsop-
gørelse, er faldet med 7 undervisningstimer fra 367 undervisningstimer i undervis-
ningsåret 16/17 til 360 undervisningstimer i undervisningsåret 17/18 på de danske
professionshøjskoler?”
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan ikke genfinde de oplyste tal i ministe-
riets timetalssystem, hvilket kan skyldes, at institutionerne har mulighed for at
korrigere tidligere indberetninger af data.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse indsamler hvert semester oplysninger om
planlagte undervisnings- og vejledningstimer for hvert enkelt udbud af videregå-
ende uddannelser inden for ministeriets ressort.
Indberetningerne foretages med udgangspunkt i seneste gældende studieordning
ud fra det planlagte antal undervisnings- og vejledningstimer, hvorved opgørelsen
ikke inddrager antallet af studerende. Opgørelsen er dermed ikke vægtet og kan
ikke laves som gennemsnit pr. studerende, hvilket også betyder, at alle udbud
vægter det samme i opgørelsen uanset antallet af studerende og uddannelsernes
længde.
Det er de videregående uddannelsesinstitutioners ansvar at tilrettelægge uddan-
nelserne som heltidsuddannelser, bl.a. ud fra faglige og didaktiske hensyn. Det
gælder også i forhold til fordelingen mellem forskellige undervisningsformer, her-
under undervisning i små og store hold samt vejledning og tilrettelæggelse af øvri-
ge uddannelsesrettede aktiviteter.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte følger løbende udviklingen i antal
af planlagte undervisnings- og vejledningstimer, som led i styrelsens styringsdia-
log med de videregående uddannelsesinstitutioner.
7. januar 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/064349-02
Side 1/2