Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2032575_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. december 2018 har udvalget efter ønske fra Henrik Dahl (LA) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 56
Vil ministeren oplyse indkomstfordelingen blandt studerende på ungdomsuddan-
nelser og de videregående uddannelser, herunder hvor mange studerende der tje-
ner lige under og over henholdsvis det laveste, mellemste og højeste fribeløb?
Herudover bedes ministeren oplyse, hvor mange studerende der årligt mødes
med et indkomstkontrolkrav.
Svar
Indkomstfordeling
Indkomstfordelingen for helårsstuderende er opgjort i tabel 1 nedenfor. Opgørel-
sen omfatter alene såkaldte helårsstuderende for at vise en relativt ensartet
gruppe af personer, der har været i gang med en uddannelse i hovedparten af
året.
1
På ungdomsuddannelserne er det alene elever på gymnasiale uddannelser, der
indgår, da elever på erhvervsuddannelser får elevløn og dermed ikke SU i hele el-
ler størstedelen af uddannelsestiden.
Opgørelsen er baseret på de studerendes egenindkomst, der opgøres som enhver
positiv indkomst, fratrukket bl.a. SU og arbejdsmarkedsbidrag, der henføres til el-
ler indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, der be-
skattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
19. marts 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/064258-03
En helårsstuderende er en person, som har været i fuldtidsuddannelse mindst 10 fulde ka-
lendermåneder i året, inklusiv juli måned. Uddannelser sammensat af VEU-kurser indgår
ikke.
1
Side 1/5
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om indkomstfordelingen blandt studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren
2032575_0002.png
Tabel 1
Årlig egenindkomst for helårsstuderende i gymnasiale uddannelser og videregående ud-
dannelser, antal helårsstuderende og
–elever,
2016.
Videregående uddannelser
0*-5.000 kr.
5.000-15.000 kr.
15.000-25.000 kr.
25.000-35.000 kr.
35.000-45.000 kr.
45.000-55.000 kr.
55.000-65.000 kr.
65.000-75.000 kr.
75.000-85.000 kr.
85.000-95.000 kr.
95.000-105.000 kr.
105.000-115.000 kr.
115.000-125.000 kr.
125.000-135.000 kr.
135.000-145-000 kr.
145.000-155.000 kr.
155.000-165.000 kr.
165.000-175.000 kr.
175.000-185.000 kr.
185.000-195.000 kr.
195.000-245.000 kr.
245.000-295.000 kr.
295.000-345.000 kr.
345.000-395.000 kr.
395.000 kr. og over
Anm.:
36.449
12.945
10.995
10.601
10.413
10.917
11.523
11.266
9.420
8.287
6.928
5.804
4.831
4.304
3.377
2.497
1.881
1.538
1.171
938
4.069
1.660
1.205
804
531
Gymnasiale uddannelser
19.726
9.932
9.204
8.377
7.172
5.747
3.986
2.599
1.604
981
529
314
205
141
89
42
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde:
* I opgørelsen indgår et mindre antal personer med negative egenindkomster. Kolonnen med
ungdomsuddannelserne omfatter kun gymnasiale uddannelser, da elever på erhvervsuddan-
nelser får løn i næsten hele uddannelsestiden.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Fribeløb
Det årlige SU-fribeløb er det samlede beløb en studerende må tjene ved siden af
SU’en i løbet af et kalenderår. Årsfribeløbet er
sammensat af 12 månedlige fribe-
løb med enten den laveste, mellemste eller højeste fribeløbsgrænse de enkelte
måneder. Forskellige forhold har betydning for hvilke fribeløbsgrænser, den en-
Side 2/5
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om indkomstfordelingen blandt studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren
2032575_0003.png
kelte studerende har den enkelte måned, jf. bilag sidst i svaret. Det betyder, at stu-
derende kan have meget forskellige årsfribeløb alt efter deres individuelle forhold
de enkelte måneder.
En opgørelse over antallet af studerende, der årligt tjener lige under og over SU-
fribeløbet afhænger af de enkelte personers årlige individuelle fribeløbsgrænser.
Det vil ikke være meningsfuldt at opgøre indkomstfordelinger for studerende lige
under og over hhv. laveste, mellemste og højeste fribeløbsgrænse, da de pågæl-
dende studerende således ikke nødvendigvis er berørt af disse grænser.
På baggrund af det umiddelbart tilgængelige datagrundlag er det ikke muligt at op-
gøre de individuelle studerendes årsfribeløb.
Indkomstkontrolkrav
Antallet af SU-modtagere, der for støtteåret 2016 eller støtteåret 2017 (foreløbige
oplysninger) modtog et indkomstkontrolkrav var hhv. 7.773 og 7.949 støttemodta-
gere, jf. tabel 2.
Tabel 2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Støttemodtagere med indkomstkontrolkrav for støtteåret 2016 samt foreløbige op-
lysninger for støtteåret 2017
2016
2017
7.949
2
Støttemodtagere med indkomstkontrolkrav, antal
1
Anm.: 1) Eksklusive frafaldne krav. 2) Foreløbige oplysninger.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
7.773
Indkomstkontrolkrav rejses, hvis støttemodtagernes egenindkomst overskrider de-
res årsfribeløb. Det er støttemodtagernes samlede positive indkomster og ikke kun
indkomst ved erhvervsarbejde, som kan føre til, at de får et indkomstkontrolkrav.
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Side 3/5
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om indkomstfordelingen blandt studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren
2032575_0004.png
Bilag
Satser for månedsfribeløbet i 2016 fremgår af tabel 3.
Fribeløbsgrænserne for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, gælder
kun for uddannelsessøgende, der får SU i minimum én måned i løbet af et kalen-
derår. Uddannelsessøgende, der hele kalenderåret f.eks. har været i lønnet prak-
tik, som udløser det mellemste fribeløb, vil ikke være omfattet af begrænsninger i
hvor meget de kan tjene, da de ikke har modtaget SU det pågældende år. Det
samme gælder uddannelsessøgende, der i et helt kalenderår har været løbet tør
for SU-klip.
For det laveste månedsfribeløb kan det bemærkes, at Regeringen, S, DF, RV og
SF med aftale af 20. december 2018 er enige om, at fribeløbet hæves til 8.846 kr.
for ungdomsuddannelser og 13.375 kr. på videregående uddannelser per måned
med virkning fra 1. januar 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/5
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om indkomstfordelingen blandt studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren
2032575_0005.png
Tabel 3
Satser for månedsfribeløb, 2016
Ungdomsud-
dannelserne
7.559 kr. pr.
måned
18.878 kr. pr.
måned
Videregående Beløbsgrænsen er gældende:
uddannelser
11.922 kr. pr.
De måneder, hvor de studerende får SU
måned
18.878 kr. pr.
måned
De måneder, hvor studerende er indskrevet på
et uddannelsessted og har valgt SU fra eller
ikke har søgt SU.
De måneder, hvor studerende er indskrevet på
et uddannelsessted, men ikke har ret til SU,
fordi de har orlov fra uddannelsen, er i lønnet
praktik herunder elevløn på erhvervsuddannel-
serne eller er erklæret studieinaktiv
Højeste må-
nedsfribeløb
36.336 kr. per
måned
36.336 kr. per
måned
De måneder, hvor studerende ikke har ret til SU
fordi de:
Ikke er under uddannelse,
ikke har flere SU-klip til deres igangværende
uddannelse og samtidig ikke modtager slutlån,
får anden offentlig støtte, der skal dække leve-
omkostningerne i en periode, hvor de ellers
kunne få SU,
endnu ikke er fyldt 18 år
går på en uddannelse, der ikke er godkendt til
SU.
og de måneder, hvor de
vælger slutlån fra eller ikke har søgt om slutlån,
er under uddannelse som forsker efter kandidat-
niveau,
ikke er dansk statsborger og ikke er ligestillet
med danske statsborgere,
ved politiets grunduddannelse eller kriminalfor-
sorgens uddannelse til fængselsbetjent, gen-
nemgår perioder med praktik, der ikke giver ret
til SU, eller har lønnet orlov fra en af disse ud-
dannelser
Laveste må-
nedsfribeløb
Mellemste
månedsfri-
beløb
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side 5/5