Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2018 har udvalget efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 49
”Vil
ministeren som opfølgning på samrådet om antallet af studerende, der drop-
per ud fra universiteterne, jf. UFU, alm del
–
samrådsspm E-F, redegøre de kon-
krete initiativer, som ministeren vil igangsætte for at belyse årsagerne til frafald og
for at reducere frafaldet?”
Svar
Frafald på de videregående uddannelser i Danmark handler i høj grad om studie-
skift. Ser vi for eksempel på de akademiske bachelorer, så starter 8 ud af 10 af
dem, der falder fra, på en anden uddannelse.
Det er derfor min opfattelse, at der er et potentiale i at styrke optagelsessystemet,
så det understøtter, at flere studerende vælger den rigtige uddannelse fra start.
Jeg har derfor sat gang i et arbejde, der skal undersøge styrker og svagheder ved
det nuværende optagelsessystem og fremlægge et forslag til at forbedre optaget.
Regeringen vil samtidig styrke vejledningsindsatsen, så der også her i højere grad
er fokus på at skabe et godt match mellem ansøger og uddannelse.
For at få mere viden om årsagerne til frafaldet har Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet spurgt studerende, der faldt fra i perioden 2015-2016 om baggrunden for
deres frafald. De begrunder det f.eks. med, at uddannelsen var for teoretisk, at de
jobs, som uddannelsen fører til, alligevel ikke var noget for dem, eller at de følte
sig ensomme på studiet. Herudover indeholder den Uddannelses- og Forsknings-
politisk Redegørelse 2018 et kapitel, hvori udviklingen i og årsager til frafald på de
videregående uddannelser analyseres. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil
fortsat følge udviklingen i frafaldet tæt, herunder med en ny analyse af årsagerne
til frafald i den kommende tid.
Herudover er det min opfattelse, at det vil være positivt med mere indgående vi-
den om læringsmiljøet og trivslen på de videregående uddannelser, da det vil give
os et bedre indblik i, hvordan vi kan reducere frafaldet og styrke læringen på de vi-
deregående uddannelser. Til brug for det nye Læringsbarometer indsamler mini-
steriet aktuelt svar fra mere end 100.000 studerende, bl.a. om læringsmiljøet på
deres uddannelser. Herudover vil ministeriet fremover indsamle svar fra mere end
20. december 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/061594-03
Side 1/2