Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. november 2018 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 42
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål S 559 til uddannelses- og
forskningsministeren redegøre for, hvad status er på undersøgelsen af
indtægtsgrundlag og egenbetaling for gruppen af unge i efterværn, samt
regeringens overvejelser i forhold til, at unge i efterværn kan få SU?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Børne- og Socialministeriet,
der oplyser følgende:
”Børne-
og Socialministeriet kan oplyse, at undersøgelsen er gennemført af
Ankestyrelsen i samarbejde med Børne- og Socialministeriet. Der er nu ved at
blive lagt sidste hånd på undersøgelsen, og det forventes derfor, at den endelige
undersøgelse kan oversendes til Uddannelses- og Forskningsministeriet inden for
en måned.
Det kan i øvrigt oplyses, at Børne- og Socialministeriet forventer at dialogen
mellem ministerierne herefter fortsætter.
Endelig skal det bemærkes, at indtægtsforholdene og herunder en eventuel
adgang til SU for unge i efterværn hænger tæt sammen med reglerne om
egenbetaling for efterværnsopholdet på Børne- og Socialministeriets område.
Overvejelser om fremadrettede ændringer vil derfor forudsætte, at disse regler
også tages i betragtning.”
Så snart undersøgelsens resultater foreligger, vil jeg fortsætte dialogen med
børne- og socialministeren og på den baggrund overveje mulighederne for, at
unge i efterværn kan få SU.
17. december 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/060304-07
Side 1/2