UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. oktober 2018 om ministeren har tænkt sig at lade besparelserne på uddannelsesinstitutionerne stoppe endegyldigt i 2022, til finansministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Samråd i Uddannelses- og forskningsudvalget d. 30.

oktober 2018

29. oktober 2018

Samråds

spørgsmål

Samrådsspørgsmål C

"Hvorfor mener ministeren, det er en god ide at fortsætte de massive

besparelser på uddannelsesinstitutionerne i Danmark?"

Samrådsspørgsmål D

"Har ministeren tænkt sig at lade besparelserne på uddannelsesinstitu-

tionerne stoppe endegyldigt i 2022?"

Samrådstale



Tak formand og tak for invitationen til samråd.



Jeg er blevet bedt om at svare på to spørgsmål i dag.

Det vil jeg gøre samlet.

***



Da vi overtog regeringsansvaret i 2015 - efter Social-

demokratiet og Radikale Venstre - stod Danmark med

en økonomisk udfordring.



Skønnet for underskuddet på den strukturelle saldo for

de offentlige finanser var på 0,5 pct. af BNP

–

helt på

grænsen i Budgetloven i Danmark.

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30. oktober 2018 om ministeren har tænkt sig at lade besparelserne på uddannelsesinstitutionerne stoppe endegyldigt i 2022, til finansministeren

Side 2 af 9



SR-regeringen var altså gået helt til grænsen i den øko-

nomiske politik

–

uden at have en sikkerhedsmargin til

budgetlovens underskudsgrænse.



Og det var også et underskud, der var markant større

end oprindeligt forudsat i 2020-planen.



Det var regeringen nødt til at håndtere.



Vi besluttede derfor, at det strukturelle underskud skul-

le nedbringes frem mod målet om strukturel balance på

de offentlige finanser i 2020.



Derfor iværksatte vi et kasseeftersyn for at sikre, at rå-

derummet i 2020 rent faktisk var til fri disposition. Det

viste sig senere ikke at være tilfældet.



Der var i stedet behov for at styrke de offentlige finan-

ser med 5 mia. kr. i 2016 for ikke kun at overholde un-

derskudsgrænsen, men også tage et skridt frem mod

målet om strukturel balance i 2020.



Det var altså en situation med en økonomisk politik

helt til grænsen, der var bagtæppet for, at kultur-, un-

dervisnings og uddannelsesområdet blev underlagt et

omprioriteringsbidrag

–

svarende til det, som de øvrige

statslige driftsbevillinger, har været omfattet af i årtier.



Og vi var samtidig i en situation, hvor uddannelsesom-

rådet, havde været undtaget fra det tværgående statslige

omprioriteringsbidrag - og dermed også friholdt for de

krav om løbende effektivisering og produktivitetsfor-

bedringer, som resten af staten havde været underlagt.

Side 3 af 9



Samtidig var uddannelsesområdet et af de områder,

hvor staten havde investeret mest massivt.



De videregående uddannelser er fx det område, som

tegner sig for den største reale vækst i det offentlige

forbrug fra 2010 til 2017.



Det er blandt andet fordi rigtig mange unge har taget en

uddannelse.



Og det er rigtigt godt, at mange unge uddanner sig -

men det betyder også, at det er vigtigere end nogensin-

de, at vi bruger de penge, der er afsat til uddannelse og

undervisning, rigtigt.



I en tid med et meget begrænset økonomisk råderum,

der er det regeringens holdning, at alle områder skal bi-

drage. Det er ikke rimeligt, at et område friholdes, mens

andre må holde for.

***



Det er også værd at huske på, at det ikke bare er på sta-

tens finanser, men at det også er hos kommuner og re-

gioner, at der løbende arbejdes med effektiviseringer.



Regeringen og KL samarbejder eksempelvis om et fæl-

les, flerårigt moderniserings- og effektiviseringspro-

gram, der understøtter og fremmer en effektiv opgave-

løsning i kommunerne.



Konkret gennemfører vi derfor i fællesskab analyser,

der kan vise vejen til en mere effektiv drift, bedre ind-

Side 4 af 9

køb og en enklere og mindre bureaukratisk statslig re-

gulering af kommunerne for i alt 1 mia. kr. hvert år.



Derved kan der løbende frigøres midler til tværgående

prioritering, både inden for den kommunale sektor,

som beholder halvdelen, og på tværs af de offentlige

sektorer, hvor den øvrige halvdel bliver prioriteret.



Regionerne har for størstedelen af deres udgifter på

sundhedsområdet heller ikke været omfattet af et om-

prioriteringsbidrag

–

men det betyder ikke, at de ikke

løbende har effektiviseret deres drift.



Regionerne har i al deres tid været underlagt et fast krav

om at levere mere for pengene. Frem til 2018 har det

været et årligt 2 pct. produktivitetskrav på sygehusene.

Og fra 2019 er det erstattet af et nyt teknologibidrag på

en �½ mia. kr. årligt.



Det har fra nogen været fremlagt som et højt mål, at

have et 2 pct. effektivitetskrav. Men i virkelighedens

verden har regionerne leveret en endnu højere produk-

tivitetsgevinst end forudsat. Set over perioden fra 2003

til 2016 har den gennemsnitlige årlige produktivitets-

vækst været på 2,3 pct. på området.



Derudover er regionerne underlagt et omprioriterings-

bidrag for administration på sundhedsområdet på ca. 60

mio. kr. årligt og et omprioriteringsbidrag for det regio-

nale udviklingsområde svarende til ca. 30 mio. kr. årligt.



Og her er altså tale om store udgiftsområder, som ikke

automatisk får tildelt flere midler når aktiviteten stiger

–

Side 5 af 9

i modsætning til uddannelsesområdet, hvor taxameter-

systemet bevirker, at øget aktivitet bliver kompenseret

krone til krone.



På den baggrund mener regeringen, at det er helt rime-

ligt, at også uddannelsesinstitutionerne har fokus på at

være mere effektive og løse opgaverne smartere.

***



Og lad mig i den forbindelse understrege, at ompriori-

teringsbidraget

ikke

har gjort den offentlige sektor min-

dre.



Omprioriteringsbidraget har

netop

gjort det muligt at la-

ve prioriteringer i en tid med et ret begrænset økono-

misk råderum.



Det har gjort det muligt at prioritere midler derhen,

hvor behovet er størst, og hvor der var en konkret ud-

fordring, som skulle løses.



Omprioriteringsbidraget har fx gjort det muligt at styrke

dansk politi, at styrke den kommunale velfærd og at

gennemføre omfattende kræftplaner.



Siden 2015 har regeringen bl.a. løftet kommunernes af-

talte serviceudgifter med 2 mia. kr. og det regionale

sundhedsvæsen med 4 mia. kr. inkl. løft på FL.



Konkret kan der i forhold til kræftområdet fremhæves,

at der med finanslovaftalen for 2017 er tilført ca. 2,2

mia. kr. til at styrke kræftindsatsen fra 2017 til 2020.

Side 6 af 9



Og inden for politiet har omprioriteringsbidraget fx væ-

ret med til at muliggøre en styrket indsats på en række

højt prioriterede områder - terrorbekæmpelse, grænse-

kontrol og i indsatsen mod bandekriminalitet.



Politiets bevilling er blevet løftet med over 800 mio. kr.

fra 2015 til 2019.



Og i samme periode forventes knap 600 flere politibe-

tjente ved udgangen af 2019 i forhold til 2015.



Men det hører selvsagt

også

med til billedet, at der også

er prioriteret midler

tilbage

til uddannelsesområdet.



Vi har fx afsat

i. 500 mio. kr. til løft af fagligt svage elever i fol-

keskolen,

ii. 160 mio. kr. til nye lokale uddannelsesstationer,

iii. en ekstra kvart milliard til reformen af det for-

beredende område

iv. og 470 mio. kr. til kvalitetspuljer på erhvervs-

uddannelserne.

v. Og senest har vi præsenteret et

EUD-udspil,

hvor der afsættes 2 mia. kr. til at understøtte

søgning og gennemførsel på erhvervsskolerne.



Så jeg kan ikke genkende billedet af, at der ikke priorite-

res til uddannelse.

Side 7 af 9



Tværtimod har vi foretaget målrettede prioriteringer på

de seneste års finanslove.



Og ligeså vigtigt - vi har gennemført en række initiati-

ver, der strukturelt ruster området til fremtiden.



Det vil vi selvfølgelig også gøre fremadrettet.

***



Og hvis vi løfter blikket, så er det også værd at bemær-

ke, at Danmark i et internationalt perspektiv ligger helt i

top, når det kommer til brugen af offentlige midler på

uddannelsesområdet.



Det er dels udtryk for en meget høj uddannelsesaktivi-

tet, men også at vi har et særdeles generøst SU- og ud-

dannelsessystem.



I 2019 er der afsat over 90 mia. til området. Og hertil

kommer udgifter til SU på over 20 mia. kr.



Det synes jeg grundlæggende er en fornuftig priorite-

ring. For uddannelse er en god investering

–

for den

enkelte og for samfundet.



Og samtidig er jeg stolt af, at jeg kan sige, at det i Dan-

mark ikke er dine forældres indkomst, der afgør om du

kan få en god uddannelse.



Men hvis vi skal sikre, at også de næste generationer

kan nyde godt af dette - så kommer vi ikke uden om, at

vi hele tiden skal have fokus på at løse opgaverne smar-

tere og mere effektivt.

Side 8 af 9



Vi kan ikke bare sætte os ned og lade stå til. Det gælder

på uddannelsesområdet såvel som på andre områder.



Og det sker desværre ikke bare af sig selv.

***



En fuldstændig afskaffelse af omprioriteringsbidraget

på uddannelsesområdet ville indebære en markant be-

gunstigelse af området, ift. de øvrige statslige institutio-

ner, som fortsat skal fokusere på at løse opgaverne

smartere og mere effektivt.



Det er regeringens politik, at der fortsat bliver trukket

et omprioriteringsbidrag på kultur-, undervisnings- og

uddannelsesområdet.



Men fra 2022 har vi besluttet, at midlerne fastholdes på

de enkelte områder.



Langt størstedelen af bevillingerne til uddannelse gives

som faste aktivitetsafhængige tilskud til institutionerne.



Dermed kan det være vanskeligt løbende at prioritere

midlerne der, hvor behovet er størst og hvor midlerne

dermed skal hen.



Med den afsatte reserve sikrer vi, at der også fremadret-

tet vil være et råderum til at lave aktive prioriteringer

området.



- og det er jo præcis det, vi har gjort med EUD-

udspillet, hvor vi har prioriteret 2 mia. kr. til at under-

støtte søgning og gennemførsel på området.

Side 9 af 9



Det betyder samtidig, at der fra 2022 ikke vil være én

omprioriteringskrone fra uddannelsesområdet, som bli-

ver brugt på andre områder.



Dermed vil uddannelsesområdet alt andet lige være stil-

let

bedre

end andre statslige områder - som ikke har en

tilsvarende sikkerhed.



Den sikkerhed er det muligt at give, fordi vi har handlet

ansvarligt, vi har styr på økonomien og vi har mulighed

for at prioritere, også inden for uddannelsesområdet

fremadrettet.

***



Tak for ordet.