Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2035364_0001.png
26. marts 2019
J.nr. 2019 - 2207
Til Folketinget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Hermed sendes foreløbigt svar på spørgsmål nr. 126 af 27. februar 2019 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Karsten Lauritzen
/ Nina Legaard Kristensen
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om møder, hvor initiativer fra regeringens 7-punktsplan til en styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet er sat på dagsordenen, til skatteministeren
2035364_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for hvilke konkrete møder på ministerniveau i EU-regi, hvor den
danske regering har sat et eller flere af initiativerne fra regeringens 7-punktsplan til en
styrket inddrivelse af SU-gæld
i udlandet (”Stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld
i
udlandet”) på dagsordenen, og vil ministeren samtidig oplyse, hvilken minister fra den
danske regering, der har deltaget på de pågældende møder?
Svar
Spørgsmålet om inddrivelse af dansk SU-gæld har ikke været på dagsordenen for møder
afholdt på ministerniveau i EU.
Regeringens udspil om stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet indeholder
bl.a. en langsigtet målsætning om at få etableret et nyt EU-redskab, som forpligter med-
lemsstaterne til at bistå hinanden administrativt med at inddrive studiegæld, f.eks. på linje
med de EU-regler, der gælder for inddrivelse af skattekrav.
Da den nuværende Kommissions mandat udløber i november 2019, er målet for regerin-
gens indsats ift. dette initiativ især at gøde jorden for, at den kommende Kommission vil
inkludere forslaget i sit arbejdsprogram ved tiltrædelsen.
Problemstillingen vedrørende inddrivelse af SU-gæld indgår i den forbindelse i regerin-
gens tidlige interessevaretagelse overfor den kommende Kommission, herunder regerin-
gens indsats for at sikre mere rimelighed i EU-samarbejdet, som bl.a. blev fremhævet i
statsministerens tale i Europa-Parlamentet den 28. november 2018.
Endvidere har der i 2018 været foreløbige drøftelser på embedsmandniveau med bl.a.
Tyskland og Nederlandene.
Indsatsen ift. dette initiativ vil fortsætte i 2019. Dette vil ske gennem kontakt til Kommis-
sionen og gennem kontakt til de øvrige medlemsstater med henblik på yderligere at af-
søge mulighederne for alliancedannelse.
Side 2 af 2