UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om økonomistudier, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

28. februar 2019

I brev af 26. februar 2019 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 123

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd om økonomistudi-

er, jf. UFU alm. del

–

samrådsspm. G, H og I.

Svar

DET TALTE ORD GÆLDER

[Besvarelse spørgsmål G]

Tak for indkaldelsen til at diskutere det her spændende emne. Jeg vil starte med

at besvare spørgsmål G.

Og sådan helt overordnet, så glæder jeg mig meget til den her diskussion. Men før

vi starter, vil jeg også godt lige lave to helt overordnede kommentarer. For det

første synes jeg, at det fedt, at det er nogle studerende, der på den her måde in-

volverer sig i studiet. Også på tværs af flere studier hvis man kigger på deres pro-

filer, dem fra Rethinking Economics. De tager aktivt stilling til nogle teoriretninger -

og forsøger at skubbe til tingene. Det synes jeg er super fedt. Og jeg synes, at det

er rigtig fint, hvis det så giver anledning til en diskussion ude på universiteterne.

For det andet så vil jeg sige, at jeg går ud fra, at vi alle sammen er enige om, at

det er op til de faglige miljøer på universiteterne at styre, hvilke teoriretninger, der

fylder på studierne. Det er ikke noget, vi skal blande os i politisk.

For mig at se er diskussionen om, hvilke teoriretninger der skal undervises i, en

helt naturlig del af et universitetsstudium. Der vil altid være forskellige strømninger

i akademiske debatter. Den diskussion er både sund og naturlig. Og nogen vil

måske mene, at der undervises for meget i en strømning frem for en anden.

Ref.-nr.

19/002449-02

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om økonomistudier, til uddannelses- og forskningsministeren

Det er positivt, at studerende engagerer sig i, hvordan uddannelsen bygges op.

Og det er positivt, at institutterne bliver udfordret på, hvordan uddannelsen bygges

op. Og selvfølgelig også, hvordan forskellige teoretiske retninger vægtes på studi-

erne. Det skal institutionerne kunne forsvare.

[Forskningsfeltet og opbygning af studiet]

Der bliver spurgt ind til, om danske økonomistudier er for ensidige. Der er to spor i

den sag. Det ene er, om forskningsfeltet bag økonomistudiet er for ensidigt. Udvik-

lingen i forskningsfeltet foregår på den internationale scene. Og den udvikling skal

vi lade forskere om at drive. Forskere vurderer andre forskeres arbejde ud fra

kriterier for, hvad der er god forskning.

Det andet spor er så, hvordan man vælger at bygge økonomistudiet op for de

studerende. Studerende skal have en forskningsbaseret uddannelse, der bygger

på den viden, der er anerkendt inden for den økonomiske verden.

I samrådsspørgsmålet bliver der spurgt ind til min holdning til, om der bliver un-

dervist for meget i modeller og matematik på økonomistudiet. Til det vil jeg sige, at

der sidder rigtig dygtige forskere og undervisere ude på de økonomiske institutter

rundt omkring i landet. De lægger mange tanker i, hvordan dygtige økonomer

bliver uddannet. Og der bliver lavet nogle vurderinger af, fx hvor meget un-

dervisning i matematik det kræver at blive en dygtig økonom. Det arbejde foregår

bl.a. i studienævnet, som består af forskere og studerende fra uddannelsen. Stu-

dienævnene har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelserne, og

skal bl.a. komme med forslag til studieordningerne.

[Den konkrete kritik]

Når det er sagt, så vil jeg dog nævne, at ud fra hvad jeg hører fra folk med tilknyt-

ning til økonomistudiet, så er det korrekt, at særligt den første del af økonomistu-

diet er relativt teoritungt med fokus på ”mainstream” økonomi.

David Dreyer peger på, at hensynet er, at der er nogle grundbegreber, man skal

have på plads først på studiet, og at man så senere kan lære om, hvad der sker

på forskningsfronten. Men jeg hæfter mig også ved, at David Dreyer Lassen frem-

hæver, at der også kan vælges valgfag med alternative tilgange.

Derudover skal det også siges, at man jo kan læse økonomi flere forskellige ste-

der i landet. Der er andre muligheder end Københavns Universitet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

[Besvarelse spørgsmål H]

Nu går jeg over til at besvare spørgsmål H. Der spørges ind til, om fordelingen af

basismidler skævvrider incitamentet til at udforske nye perspektiver på økonomi-

ske problemstillinger.

Jeg vil gerne starte med at rette en misforståelse. I spørgsmålet står der, at 25

pct. af universitetets basismidler fordeles ud fra den bibliometriske forskningsindi-

kator

–

eller BFI, som det kan forkortes.

Side 2/4

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om økonomistudier, til uddannelses- og forskningsministeren

Når der gives midler ud fra BFI, så betyder det kort sagt, at universiteterne beløn-

nes økonomisk for blandt andet at få publiceret i bestemte tidsskrifter. Men incita-

mentet er en væsentlig anden størrelsesorden, end det, der lægges til grund for

spørgsmålet.

Fordelingen af basismidler er bygget sådan op, at det kun er en del af basismid-

lerne, der gives som performancebaserede basismidler. De performancebaserede

basismidler gives ud fra forskellige parametre, hvor kun ét af parametrene er BFI.

Det er derfor kun 25 pct. af de performancebaserede basismidler, der gives ud fra

BFI. Og det er derfor ikke 25 pct. af de samlede basismidler. Derimod er det i stør-

relsesordenen 5 til 6 pct. af de samlede basismidler, der gives ud fra BFI i årene

2015 til 2019.

Så størrelsesordenen er mindre, end det fremgår i spørgsmålet.

Når det så er sagt, så er vi

–

som ordførerne ved

–

ved se på, hvordan vi fordeler

basisforskningsmidlerne. Vi vil gerne indføre en ny model for fordelingen af basis-

forskningsmidler, der mere tydeligt understøtter kvalitet i forskningen.

Derfor har regeringen i foråret 2018 nedsat et ekspertudvalg, der har arbejdet med

at komme med forslag til modeller for, hvordan det kan gøres. Ekspertgruppen vil

meget snart komme deres forslag. Det ser jeg selvfølgelig meget frem til. For det

er et super vigtigt emne.

[Besvarelse spørgsmål I]

Jeg vil nu gå over til besvarelse af spørgsmål I. Spørgeren ønsker svar på, hvad

jeg vil gøre for ”at sikre et åbent og frit forskningsmiljø på økonomistudierne, så vi

bedst muligt understøtter forskellige perspektiver på de økonomiske problemstil-

linger som eksempelvis klimakrisen og den økonomiske krise?”

Det står helt klart i universitetsloven, at der er forskningsfrihed på universiteterne.

Det skal ledelsen på universiteterne værne om. Det er en vigtig ledelsesopgave.

Vi politikere skal ikke blande os i retningen for den frie forskning på universiteter-

ne. Det skal være forskningsmæssige kriterier, der styrer, hvilke retninger der er

dominerende.

Og til den interesserede spørger kan jeg så lige nævne nogle eksempler på, hvad

nobelprisen i økonomi er gået til. De seneste år er den blevet givet for ret forskel-

ligartede emner. I 2018 gik den til to forskere, der har forsket i langsigtet bæredyg-

tig økonomisk vækst og markedsøkonomiens påvirkning på naturen.

I 2017 gik den til Richard Thaler, der viser, at psykologiske og sociale aspekter

påvirker individers beslutninger. Han er blandt andet kendt for begrebet nudging.

I 2016 gik prisen til en forsker, der arbejder med kontraktteori.

Og sådan kunne man blive ved. Nu skal det her ikke blive en længere gennem-

gang af nobelpriser. Selvom det kunne være ret interessant. Men det er nogle

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/4

UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra den åbne samråd om økonomistudier, til uddannelses- og forskningsministeren

eksempler på, at det, der betragtes som noget af det ypperste inden for økono-

misk forskning, det spænder meget bredt.

Jeg har også talt med to forskere i økonomi om det her. Og da jeg talte med dem,

var det også mit klare indtryk, at der sker meget inden for forskningen i økonomi

og at det er et felt i udvikling. Og ikke mindst at der har været meget selvransagel-

se efter finanskrisen.

Så vil jeg slutte af med at sige, at det kan jo være, at nogle af dem fra Rethinking

Economics skulle gå forskervejen. Ad den vej kan de jo virkelig undersøge, hvilke

teoriretninger der kan forklare

–

og måske endda forudsige - alle de spændende

ting, der sker i samfundet. Og hvem ved - måske ender de med en nobelpris en

dag.

Derudover vil jeg henvise til første del af den her tale, hvor jeg svarede på

spørgsmål G.

Så håber jeg, at spørgeren har fået svar på sine spørgsmål. Tak for ordet. Jeg ser

frem til debatten.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Tommy Ahlers

Side 4/4