Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af den 26. februar 2019 har Uddannelses- og Forskningsudvalget efter øn-
ske fra Rosa Lund (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 122
Vil ministeren oplyse andelen af kvote 2-ansøgerne på læreruddannelserne, der
ikke bliver optaget på uddannelsen, herunder hvor mange ansøgere, der ikke mø-
der op til optagelsessamtalen eller møder op til optagelsessamtalen men ikke "be-
står" samtalen, angivet i absolutte tal og i pct.?
Svar
Ansøgere til læreruddannelsen skal have et karaktergennemsnit på mindst 7 fra
deres adgangsgivende eksamen for at blive optaget i kvote 1. Ansøgere med et
gennemsnit under 7 skal søge gennem kvote 2 og bestå en optagelsessamtale for
at blive optaget. Ansøgere, som ikke har en adgangsgivende eksamen, skal også
til samtale, hvis der er givet dispensation for dette adgangskrav.
Alle udbud af læreruddannelsen, på nær ét, optog alle kvalificerede ansøgere i bå-
de kvote 1 og 2 i 2018. Kun Professionshøjskolen VIA’s udbud i Aarhus havde
flere kvalificerede ansøgere end pladser. Således blev der i 2018 afvist 55 kvalifi-
cerede ansøgere i kvote 2 på læreruddannelsen i Aarhus. Langt de fleste afviste
ansøgere blev dog optaget på andre uddannelser, herunder andre udbud af lærer-
uddannelsen, således blev kun 25 af de afviste ansøgere ikke optaget på lærerud-
dannelsen i 2018, jf. tabel 1. Det svarer til 0,5 pct. af det samlede antal ansøgere
på landsplan og 1,8 pct. af de kvalificerede ansøgere i kvote 2 på landsplan.
26. marts 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
19/011525-02
Side 1/3