Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UFU Alm.del
Offentligt
2024967_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af d. 19. feb. 2019 har Uddannelses- og Forskningsudvalget efter ønske fra
Jacob Mark (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
5. marts 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Spørgsmål 119
Vil ministeren på baggrund af Danske Studerendes Fællesråds foretræde for Ud-
dannelses-og Forskningsudvalget den 20. marts 2018, hvor de redegjorde for de
studerendes ønske om oprettelse af en studenterombudsfunktion på de videregå-
ende uddannelser, indkalde Folketingets partier til en forhandling, hvor mulighe-
derne for oprettelse af en studenterombudsfunktion på de videregående uddannel-
ser drøftes?
Svar
De videregående uddannelsesinstitutioner har efter de gældende regler pligt til at
yde vejledning til de studerende. Det kan f.eks. være i forhold til spørgsmål om,
hvilken betydning reglerne på et konkret område har for vedkommende, hvilke mu-
ligheder der er for at søge om dispensation, samt hvilke klagemuligheder der er.
De forvaltningsafgørelser, som en uddannelsesinstitution træffer om en studeren-
des forhold, kan af den studerende indbringes for Styrelsen for Forskning og Ud-
dannelse, for så vidt angår retlige spørgsmål.
De studerende har således mulighed for at få foretaget en fuld retlig prøvelse af,
om uddannelsesinstitutionen i en konkret sag har fulgt de regler, som institutionen
skal overholde ved behandlingen af sagen. Det gælder både regler i love, be-
kendtgørelser og studieordninger, men også uskrevne almindelige principper om
god forvaltningsskik m.v.
Styrelsens afgørelser i klagesager kan af den studerende efterfølgende indbringes
for Folketingets Ombudsmand.
De videregående uddannelsesinstitutioner er
som en del af den offentlige for-
valtning
allerede omfattet af lov om Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden
kan derfor efter de gældende regler gå ind i en eventuel sag på de videregående
uddannelsesinstitutioner. I forlængelse heraf vurderes det ikke hensigtsmæssigt at
etablere en særlig ombudsmandslignende ordning, der alene gælder for stude-
rende.
Det følger i øvrigt af § 30 i lov om Folketingets Ombudsmand, at betegnelsen Om-
budsmand eller andre betegnelser, der kan forveksles hermed, ikke må benyttes,
medmindre det er hjemlet ved lov. Formålet med bestemmelsen er at dæmme op
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
19/010412-02
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om at indkalde Folketingets partier til en forhandling, hvor mulighederne for oprettelse af en studenterombudsfunktion på de videregående uddannelser drøftes, til uddannelses- og forskningsministeren
2024967_0002.png
for den inflation, der er gået i betegnelsen ombudsmand og dermed værne om
ombudsmandens integritet.
Endelig er det min opfattelse, at flere videregående uddannelsesinstitutioner alle-
rede er opmærksomme på at styrke de studerendes retssikkerhed. Eksempelvis
har Københavns Universitet en upartisk juridisk
enhed ”studenterambassadøren”,
som kan vejlede studerende i sager knyttet til deres studieliv. Jeg finder disse lo-
kale initiativer positive og ser gerne, at flere universiteter gør det samme.
På baggrund af overstående vurderer jeg ikke, at der er grundlag for at indkalde
Folketingets partier til forhandling om en studenterombudsfunktion.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Tommy Ahlers
Side 2/2